NOTAT MARIAGER FJORD KOMMUNE

Transkript

1 Horten Advokat Line Markert Philip Heymans Allé Hellerup Tlf Fax J.nr NOTAT MARIAGER FJORD KOMMUNE PROJEKTFORSLAG FOR VARMEFORSYNINGSANLÆG NÆRMERE BEGRUNDELSE FOR INDSTILLING AF 22. MAJ INDLEDNING Der foreligger to projektforslag for vandforsyningsanlæg, som i betydeligt omfang går ud på det samme, men med forskellige placeringer og med forskel på, hvem der skal udføre projektet. Da varmeleveringsaftalen mellem Fællesforbrænding og Hobro Varmeværk udløber i 2015, er der endvidere ikke en afklaring af, hvorledes varmeforsyningsforholdene skal være efter Som påpeget af NIRAS er en sådan afklaring nødvendig for så vidt muligt at undgå fejlinvesteringer. Det er endvidere hensigtsmæssigt at opridse kommunens muligheder for at træffe afgørelse uanset projektansøgernes uenighed. 2. SÆRLIGE FORHOLD VEDRØRENDE DE FORELIGGENDE PROJEKTER 2.1 Beregning for etaper Det kan ikke antages, at der er nogen forpligtelse til at regne marginalt på, om de forskellige landsbyer skal medinddrages. Det forekommer at være et relevant udgangspunkt, at man udlægger projektet således, at man kan undgå bortkøling af den affaldsvarme, der alligevel produceres ved forbrænding. C:\Sbsys\PDFProcWork\30d963ec-fc30-43f7-91d6-4d docx Horten Advokatpartnerselskab CVR

2 Hvis der foretages alternative marginale beregninger mht., hvor langt projektet desuagtet skal udstrækkes, bør det overvejes, om dette kan føre til en mere vidtgående forpligtelse i den konkrete sag til at foretage yderligere beregninger af denne art. Side 2 Det er derfor ikke givet, at det er tilrådeligt at stille krav om sådanne beregninger, hvis omfanget af projektet i øvrigt er velbegrundet. 2.2 Flere projekter Der foreligger ikke alene et projekt om næsten de samme forhold fra både fællesforbrænding og Hobro Varmeværk. Der foreligger også et projekt om omstilling af Hobro Varmeværks spids- og reservelast. Kommunen må som varmeplanmyndighed i denne sammenhæng vurdere, hvilket/hvilke af disse projekter, der samlet set er det samfundsøkonomisk mest fordelagtige. Man bør således ikke risikere, at grundlaget for de store projekter forrykkes, fordi man forinden godkender et mindre projekt, som isoleret set er samfundsøkonomisk fordelagtigt. Afgørende må være, hvad der samlet set ud fra de forskellige foreliggende projekter er det samfundsøkonomisk mest fordelagtige. Omstilling af spids- og reservelast kan således også tænkes at skulle indgå i de større projekter om større udnyttelse af varmen fra forbrændingsanlægget, og kommunen bør derfor vurdere, hvilke elementer der bør indgå i det projekt, man ønsker at godkende eller i de projekter, man ønsker at godkende. 3. UAFKLAREDE FORHOLD 3.1 Situationen fra 2016 Som påpeget af NIRAS foreligger der ikke nogen aftale om udnyttelse af varmen fra Fællesforbrænding fra og med Kommunen må som myndighed ved vurdering af investeringerne i projekterne forholde sig til, om der fortsat skal benyttes affaldsvarme af Hobro Varmeværk efter 2016, eller om dette ikke skal være tilfældet. Det vil i denne forbindelse være normalt og hensigtsmæssigt, at parterne sørger for at træffe en aftale herom. Hvis det ikke er tilfældet, kan kommunen imidlertid træffe de fornødne bestemmelser herom i et projekt, jf. om kommunens kompetence nedenfor under pkt. 4, således at grundlaget for øvrige investeringer er tilstrækkeligt afklarede. Anlægsinvesteringer har således en lang afskrivningsperiode og må ses i en periode, der rækker langt ud over 2015.

3 3.2 Det samfundsøkonomiske mest fordelagtige projekt Side 3 Som også anført af NIRAS, mangler der endvidere forskellige konkrete oplysninger for at kunne afgøre, hvilket projekt der er det samfundsøkonomisk mest fordelagtige. Disse oplysninger må fremskaffes fra projektansøgerne, således at spørgsmålet kan vurderes af NIRAS. 4. KOMMUNENS KOMPETENCE 4.1 Valg af projekt Kommunen kan, uafhængig af hvem der ønsker at udføre projektet, tage stilling til, hvilket projekt der skal udføres. Kommunen kan her kun vælge det samfundsøkonomiske mest fordelagtige. Heri må indgå den konkrete udformning af projektet, herunder mht. placering af varmekilder mv. Der må også ses på omkostningerne ved f.eks. at lægge ekstra varmeledninger og andre lignende forhold. Hvem der skal udføre projektet, vil dog som udgangspunkt ikke have betydning for, hvilket projekt der skal vælges, bortset fra hvor dette har indflydelse på, hvad det er for anlæg mv. der skal gennemføres og dermed, hvilke omkostninger der kan blive tale om. 4.2 Hvem skal udføre et projekt En kommune kan i et projekt pålægge en varmeforsyningsvirksomhed at udføre et bestemt projekt, uanset om det f.eks. er kommunen selv, der har udarbejdet projektet eller, om andre måtte have gjort det. Hjemmel hertil findes i varmeforsyningslovens 6, stk. 3. Afgørelsen af, hvem der skal udføre projektet, er ikke efter projektbekendtgørelsen bundet til, hvad der er samfundsøkonomisk mest fordelagtigt, idet dette allerede vil være afklaret med selve valget af projekt. Det vil derfor være andre hensyn af saglig karakter, som kommunen kan lade indgå i beslutningen om, hvem der skal udføre projektet. 4.3 Oplysning af sagen Kommunen kan som offentlig myndighed kun godkende et projekt, hvis sagen herom er tilstrækkelig oplyst. Kommunen kan kræve fornødne oplysninger fra et kollektivt varmeforsyningsanlæg efter varmeforsyningslovens 6, stk. 2, hvis kommunen vælger selv at udarbejde projektet.

4 Hvis det er et kollektivt varmeforsyningsanlæg, der selv indsender projektet, kan kommunen tilsvarende kræve de oplysninger, der er nødvendige for at kunne tage stilling hertil, i det omfang der ikke er tale om oplysninger, kommunen allerede er i besiddelse af eller selv bør skaffe sig. Side 4 Hvor der stilles krav om yderligere oplysninger, skal der gives den pågældende fornøden tid til at fremskaffe disse. Man kan således ikke afskære et projekt fra at blive behandlet, fordi projektansøgeren ikke inden for en kort frist har fremsendt de fornødne oplysninger, hvis fristen burde have været længere. 4.4 Forsyningspligt og aftagepligt Forsyningspligt Når et projekt er godkendt, kan kommunen påbyde et kollektivt varmeforsyningsanlæg at gennemføre det inden for en vis frist. jf. varmeforsyningslovens 6, stk. 3. Hvis projektet går ud på at udlægge forsyningsnet, er det en almindelig antaget følge heraf, at de ejendomme, der ligger inden for forsyningsområdet, har krav på at blive tilsluttet om ønsket på sædvanlige vilkår. Der antages således at være en forsyningspligt over for disse ejendomme. I den nyeste projektbekendtgørelse er der indføjet nærmere bestemmelser om forsyningspligt over for ejendomme i et område, hvor der udlægges distributionsnet for enten naturgas eller fjernvarme. Omfanget af forsyningspligten er nærmere reguleret tidsmæssigt. Der er imidlertid ikke indført bestemmelser i projektbekendtgørelsen om forsyningspligt i engrosleddet. Der er heller ikke traditionelt en antagelse om, at der ved levering af varme i engrosleddet gælder en forsyningspligt fastlagt efter loven (med et projekt). Den forpligtelse med hensyn til værkets anlægsforhold, som varmeproducenten får i medfør af et godkendt projekt for producentens anlæg, kan imidlertid have en sådan karakter, at der i praksis nødvendigvis må leveres varme for at få de foretagne investeringer forrentet. Prisen på varmen reguleres dog af andre bestemmelser i varmeforsyningsloven og af parternes aftale, og reguleres derfor ikke af det godkendte projekt. Vi har med Energistyrelsen drøftet, om der kan antages at foreligge nogen forsyningspligt for et varmeforsyningsanlæg i engrosleddet. På samme måde som ovenfor beskrevet er Energistyrelsen enig i, at der ikke foreligger en sådan forsyningspligt, og at et godkendt projekt kun regulerer opførelsen af anlægget, men ikke driften af anlægget.

5 4.4.2 Aftagepligt Side 5 I almindelighed er der ikke nogen pligt for aftagerne til at tilslutte sig til f.eks. et forsyningsnet, med mindre der pålægges tilslutningspligt. Der kan heller ikke antages at være nogen aftagepligt i engrosleddet som følge af udførelsen af et projekt efter varmeforsyningsloven 6. Der er derimod i varmeforsyningslovens 7 indsat en særlig hjemmel, hvorefter kommunen i et projekt kan vælge at stille krav om, at produktionsanlæg skal indrettes således, at den angivne form for energi kan anvendes, og at de skal anvendes i et nærmere fastsat omfang. Bestemmelsen har oprindelig baggrund i ønsket om at kunne kræve anvendelse af naturgas. Bestemmelsen vil dog også kunne anvendes til f.eks. at stille krav om, at affaldsvarme skal anvendes i et andet varmeværk og i et bestemt omfang. Hvis der i et projekt ønskes stillet krav af denne art, skal det klart fremgå af projektet, idet projektbekendtgørelsen stiller visse særlige krav i denne situation. 4.5 Påbud Kommunen kan kun give påbud for forhold, som er fastlagt i et projekt. Kommunen kan derimod ikke give påbud til opfyldelse af en aftale, parterne måtte have indgået, idet dette kræver, at aftalen har resulteret i et godkendt projekt, som kan danne grundlag for et påbud. 4.6 Kommunens mulighed Uanset om det er et ønske fra projektansøgeren, har kommunen således som myndighed mulighed for at regulere f.eks., om affaldsvarme fremover skal være varmekilde, eller om det ikke skal være tilfældet. Det er også kommunen, der som myndighed tager stilling til, om eksempelvis et affaldsforbrændingsanlæg skal nedlægges som varmekilde, idet dette kræver et særligt projekt, som kommunen skal godkende. Det er normalt, at parterne forhandler om disse ting, og at der herefter gennemføres et projekt, der bygger på parternes aftale. Kommunen har dog altså som myndighed betydelige muligheder for at beslutte, hvorledes forholdene skal være ved at fastlægge det i et projekt. Kommunen har på samme måde mulighed for at beslutte, hvilken form for optimering der skal foretages på anlæggene, herunder mht. varmepumper osv. Både mht. f.eks. evt. aftagepligt og mht. sådanne optimeringer gælder i det hele det sædvanlige krav om, at projektet sammenlignet med relevante alternativer skal være det samfundsøkonomisk mest fordelagtige.

6 Hellerup, den 23. maj 2013 Horten Side 6 René Frisdahl Jensen Eigil Worm