Tårnby Kommune Pædagogisk UdviklingsCenter

Transkript

1 Tårnby Kommune Pædagogisk UdviklingsCenter Plan for overgange Evaluering 2012 Baggrund for evalueringen Af Overgangsplan fra daginstitution til fritidsinstitution og skole fremgår det, at udvalget vedrørende overgange evaluerer overflytningsplanen en gang årligt. I planen er det anført, at evalueringen skal ske i maj måned. Da den reviderede overgangsplanen først trådte i kraft d. 1. august 2011, besluttede udvalget, at planen skulle have været gældende i et helt år før den første evaluering. Derfor blev evalueringen planlagt og gennemført i september 2012 af konsulent Noomi Mortensen, konsulent Glenda Hagemann og leder Hanne Birkum på vegne af udvalget. Evalueringen Arbejdsgruppens mandat var at udarbejde forholdsvis få spørgsmål, der rettede sig mod at se, i hvor høj grad institutioner og skoler er kommet i gang med arbejdet efter den reviderede plan for overgange.

2 Mål for plan for overgange er: At pædagoger og lærere understøtter og samarbejder om barnets læring og alsidige udvikling i inkluderende fællesskaber At skiftet mellem daginstitution, fritidsinstitution og skole opleves som fælles gensidig forpligtende og sammenhængende af forældre og børn At sikre koordineringen af overgangen fra daginstitution og skole At sikre, at nødvendig viden om barnets udvikling og trivsel følger med barnet At det tilstræbes, at børn indskrives i institution i det distrikt, hvor de skal gå i skole, og at der bliver etableret tætte netværk daginstitutioner, fritidsinstitutioner og skolerne imellem inden for det enkelte skoledistrikt Ud fra målene udarbejdede arbejdsgruppen spørgsmål til børnehaver, fritidsinstitutioner og skoler. Spørgsmålene var så godt som enslydende men formuleret til den enkelte institutionstype. Det blev imidlertid hurtigt tydeligt, at arbejdsgruppen burde have formuleret spørgsmålene mere konkret. Undervejs i svarperioden var der en del telefoniske spørgsmål fra især børnehaver, der havde vanskeligt ved at se, at spørgsmålene relaterede til deres praksis. Vi erfarede også, at formuleringerne af spørgsmål 5 og 6 til institutionerne var næsten entydige, så flere har valgt at besvare disse to spørgsmål under et. Derfor har arbejdsgruppen valgt at konkludere på disse spørgsmål under et. Evalueringen blev udsendt til kommunens børnehaver, integrerede daginstitutioner, fritidshjem, skoler, byggelegepladser og SFO. Svarprocenten er 87,5 %. Spørgsmål og sammenfatning af svarene fra henholdsvis børnehaver, fritidsinstitutioner og skoler står efter den samlede konklusion af evalueringen. 2

3 Samlet konklusion Daginstitutionerne er på vej til kun at have børn fra eget skoledistrikt, det gør sig gældende for ca. 1/3 af dem. Der er stadig børn, der går i en fritidsinstitution, som ikke ligger i skoledistriktet. Der er fortsat et problem omkring skoledistrikter og deres børnehaver og fritidsinstitutioner. Der efterlyses en oversigt over børnehaver og fritidsinstitutioners primære skoletilhørssted. Skolerne giver udtryk for, at der er et formaliseret samarbejde fritidsinstitution og skole imellem. Samarbejdet mellem børnehaver og skoler sker i forbindelse med overleveringen. Skemaerne, screeningerne, handleplaner og Overgangsplanen bliver stort set brugt som anbefalet af overgangudvalget. Der er blevet afholdt dialogmøder i de fleste distrikter med god inspiration fra dagsordenen i planen for overgange. Nogle få børnehaver har ikke været til dialogmøde i over et år. Alle er stort set med i netværk omkring skolen i distriktet på lederplan. Netværkene fungerer på lederniveau, mens det kun er i sin spæde begyndelse i distrikterne på medarbejderniveau. Der ses flere tiltag og tegn på udvikling af samarbejdet i distrikterne. Opmærksomheden er rettet mod, at der skal foregå et struktureret samarbejde omkring de børn, der skal tages ekstra hånd om. Fælles deltagelse i forældre- og netværksmøder opleves som medvirkende til at udvikle sammenhæng og kvalitet i skiftet mellem børnehave, fritidsinstitution og skole. Sammenfattende viser evalueringen, at institutioner og skoler bevæger sig i den ønskede retning mod den opstillede vision for arbejdet med skiftet mellem daginstitution, fritidsinstitution og skole: I Tårnby Kommune samarbejder og understøtter pædagoger og lærere barnets læring og alsidige udvikling i inkluderende fællesskaber. Børn og forældre oplever fælles gensidige forpligtelser og sammenhæng i skift mellem børnehave, fritidsinstitution og skole. Pædagogisk UdviklingsCenter December

4 Daginstitutionsområdet Evalueringen blev udsendt til 25 daginstitutioner. 23 har fremsendt svar. 1. Hvor mange børn går der i jeres institution fra skoledistriktet? 2. Hvor mange børn går der i jeres institution, der ikke kommer fra skoledistriktet? I 4 daginstitutioner går der kun børn fra skoledistriktet. I 10 er de fleste af børnene fra distriktet, mens der er 8 daginstitutioner hvor dette ikke er tilfældet. Der er en institution, der ikke har svaret. 3. Er I med i et tæt netværk med fritidsinstitutionerne og skolen i jeres distrikt? Alle er stort set med i et sådant netværk på ledelsesplan - bort set fra en daginstitution, der giver udtryk for usikkerhed mht. distriktet. Der er også nogle der har samarbejde på medarbejderplan. 4. Hvornår har der været afholdt dialogmøde i distriktet? Og hvad var der på dagsordenen? 3 daginstitutioner har sidst været til dialogmøde i Resten har deltaget i et eller flere i På dagsordenen har været: Hvordan er overleveringen gået i år? Hvordan arbejder daginstitutionerne skoleforberedende, og hvilke forventninger er der? Hvordan arbejder fritidsinstitutionerne? Hvad arbejdes der med i 0.kl.? De foreslåede punkter fra Overgangsplanen. Fælles forældremøde for skole og fritidsinstitution? Erfaringsudveksling om inklusion. Informationsaftenen. Overleveringsformer. Udfordringer med børn, der ikke er selvhjulpne. Arbejdet med børnenes sproglige udvikling. Brug af tests i skolen. Vurdering af skoleparathed. Forældresamarbejde. Venskab og trivsel samt sociale kompetencer. 5. Hvilke tiltag og tegn ser I på, at I sikrer, at nødvendig viden om barnets udvikling og trivsel følger med barnet? 6. På hvilke måder understøtter og samarbejder pædagoger og lærere om barnets læring og alsidige udvikling i inkluderende fællesskaber? Vi har været for upræcise i vores formulering af spørgsmålene, hvorfor vi har måttet slå spørgsmål 5 og 6 sammen. De fleste bruger de forskellige skemaer, screeninger og handleplaner, der er udarbejdet til overleveringerne. Nogle sender dem blot, andre bruger dem som udgangspunkt for samtaler/møder om børnene. Nogle kommer på besøg med børnene. Konklusion Daginstitutionerne er på vej til kun at have børn fra eget skoledistrikt, det gør sig gældende for ca. 1/3 af dem. Alle er stort set med i netværk omkring skolen i distriktet på lederplan. Der er stadig lidt forvirring omkring distrikterne. Alle har været til dialogmøde, men nogle få har ikke været det i over et år. Der bliver talt om mange relevante emner vedr. samarbejdet om overleveringerne. Skemaerne, screeningerne, handleplaner og Overgangsplanen bliver stort set brugt som anbefalet af overgangudvalget. 4

5 Fritidsinstitutioner Evalueringen er sendt til 12 fritidshjem og 4 SFO er. 12 har fremsendt svar. 1. Hvor mange børn går der i jeres institution fra skoledistriktet? 2. Hvor mange børn går der i jeres institution, der ikke kommer fra skoledistriktet? I seks institutioner går alle børnene fra skoledistriktet. En institution svarer, at overvejende alle børn er fra skoledistriktet. I to institutioner er ca. halvdelen af børnene fra skoledistriktet. Tre institutioner ved ikke hvor mange børn de har, der er fra skoledistriktet. 3. Er I med i et tæt netværk med fritidsinstitutionerne og skolen i jeres distrikt? Ja, alle institutioner er med i et netværk. En institution siger dog, at det ikke er formaliseret. 4. Hvornår har der været afholdt dialogmøde i distriktet? Og hvad var på dagsordenen? Der er blevet afholdt dialogmøder, og svarerne tyder på, at møderne har været inspireret af den dagsorden, der ligger i overgangsplanen. 5. Hvilke tiltag og tegn ser I på, at I sikrer, at nødvendig viden om barnets udvikling og trivsel følger med barnet? 6. På hvilke måder understøtter og samarbejder pædagoger og lærere om barnets læring og alsidige udvikling i inkluderende fællesskaber? Alle institutionerne bruger bl.a. overgangsskemaer og dialog om barnets trivsel i et samarbejde omkring børnene. Nogle institutioner nævner mere og daglig kommunikation om barnet mellem forældre og institutionerne. En institution nævner dialog omkring klassedannelsen og pædagoger fra fritidsinstitutionen der deltager i skoletiden. Konklusion På tilbagemeldingen fra fritidsinstitutionerne kan vi sige, at der er et formaliseret samarbejde fritidsinstitution og skole imellem. Der bliver holdt dialogmøder. Der er opmærksomhed på, at der skal foregå et struktureret samarbejde omkring de børn, der skal tages ekstra hånd om. Der er fortsat et problem omkring skoledistrikter og fritidsinstitutionerne. Der er stadig børn, der går i en fritidsinstitution som ikke ligger i skoledistriktet. 5

6 Skoleområdet Evalueringen blev udsendt til 7 skoler. 7 skoler har fremsendt svar. 1. Har I etableret samarbejde med alle dag- og fritidsinstitutioner i skoledistriktet? Alle skoler tilkendegiver, at de har etableret et samarbejde. En skole betegner samarbejdet som yderst veletableret. En skole giver udtryk for, at der ikke samarbejdes med alle børnehaver i området, idet flere børnehaver har flere børn til andre skoler end distriktsskolen. Nogle skoler giver udtryk for, at det er vanskeligt at få et overblik over distrikterne. En skole efterlyser en liste med navne på de institutioner, som skolen skal holde dialogmøder med. 2. Er I med i et tæt netværk med fritidsinstitutionerne og skolen i jeres distrikt? På lederniveau er der etableret et godt netværk på halvdelen af skolerne. Nogle skoler vil hellere kalde det et samarbejde, idet der er aftalte årlige møder omkring overlevering. 3. Hvornår har der været afholdt dialogmøde i distriktet? Og hvad var dagsordenen? De fleste skoler har afholdt dialogmøde i september/oktober, som beskrevet i overgangsplanen. En skole tilkendegiver, at manglende overblik over distriktet er årsag til, at dialogmødet ikke har været afholdt. Punkterne på dagsordenen har været lidt forskellige, men det er tydeligt at se, at den foreslåede dagsorden i overgangsplan har været inspirerende. 4. Hvilke tiltag og tegn ser I på, at I sikrer, at nødvendig viden om barnets udvikling og trivsel følger med barnet? Der har været afholdt møder med forældre, hvor personaler fra de forskellige institutioner i distriktet har deltaget, fx i netværksmøder, forældresamtaler og bekymringsmøder, ligesom der er blevet afsendt fælles bekymringsskrivelse til familieafdelingen. Skoler oplever, at der er kommet mere fokus på overleveringen fra børnehave til skole, og at overleveringen fra daginstitution sker på et mere kvalificeret og dokumenteret grundlag. Forældre, børn og ledelse oplever større sammenhæng og fælles retning i hverdagen og personalet større tilfredshed. 5. På hvilke måder understøtter og samarbejder pædagoger og lærere om barnets læring og alsidige udvikling i inkluderende fællesskaber? Alle medarbejdere i et skoledistrikt har været samlet til et fælles arrangement om forældresamarbejde. Medarbejderne ser dette som et første skridt til tættere samarbejde og udvikling af et fælles sprog. Der er et stort informationsflow mellem flere skoler og fritidsinstitution - ofte daglig kontakt. 6

7 Konklusion Skolerne giver udtryk for, at der er et formaliseret samarbejde fritidsinstitution og skole imellem. Samarbejdet med børnehaverne sker i forbindelse med overleveringen. Skolerne peger på flere tiltag og tegn på udvikling af samarbejdet i distrikterne. Af svarene fremgår det, at disse er forskellige, ligesom graden af samarbejdet og netværkenes betydning er udviklet i forskellig grad. Netværkene fungerer på lederniveau, mens det kun er i sin spæde begyndelse i distrikterne på medarbejderniveau. Der er blevet afholdt dialogmøder på de fleste skoler med god inspiration fra dagsordenen i planen for overgange. Der er fortsat et problem omkring skoledistrikter og deres børnehaver og fritidsinstitutioner. Der efterlyses en oversigt over børnehaver og fritidsinstitutioners primære skoletilhørssted. 7