PROBLEMET LIGGER I TOPPEN
|
|
- Kristen Nygaard
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Oktober 2016 PROBLEMET LIGGER I TOPPEN AF SENIORCHEFKONSULENT KATHRINE LANGE, KALA@DI.DK Mere end hver fjerde fuldtidsbeskæftiget betaler i dag topskat. Sammenlignet med andre lande betaler danske topskatteydere meget i skat, når de tjener en krone ekstra. Topskatten på 15 pct. hæmmer danske virksomheder i kampen om velkvalificerede og motiverede medarbejdere. En afskaffelse af topskatten vil øge arbejdsudbuddet svarende til knap fuldtidsbeskæftigede personer, og den økonomiske velstand vil stige med 20 mia. kr. målt ved BNP. En halv million danskere eller mere end hver fjerde fuldtidsbeskæftiget betaler topskat i Topskatteyderne betaler knap 68 øre i samlede skatter og afgifter, hver gang de tjener én krone ekstra. Det svarer til ca. 12 procentpoint over gennemsnittet for landene i OECD. Hver fjerde fuldtidsbeskæftiget betaler i dag topskat I Danmark beskattes den sidste krone relativt højt Marginalskat for højtlønnede inkl. forbrugsskatter, 2015, EU15 samt Norge og OECD-gennemsnittet, pct. OECD gennemsnit Spanien Østrig Tyskland Storbritannien Danmark uden topskat Island Holland Grækenland Norge Irland Frankrig Portugal Danmark Finland Italien Belgien Sverige Pct. < Personskatter Forbrugsskatter Anm.: Data for forbrugsskatter er fra 2014; forbrugsskatter for Australien, Grækenland, Japan, Sydkorea, Mexico, Holland, New Zealand og Polen er fra 2013; Estland, Island, Japan og Sydkorea har ikke medregnet bilbeskatning. OECD gennemsnit er uden Luxemborg. Danmark er eksklusiv kirkeskat. Kilde: OECD, Skatteministeriet og DI-beregninger.
2 PROBLEMET LIGGER I TOPPEN DI INDSIGT OKTOBER 2016 SIDE 2 Selv uden topskatten vil den samlede skat af den sidst tjente krone i Danmark fortsat ligge over gennemsnittet for OECD-landene, hvilket især skyldes de relativt høje danske forbrugsafgifter. FAKTA OM TOPSKAT Topskatten udgør 15 procentpoint. Man betaler topskat af indkomst over topskattegrænsen, der i 2016 svarer til en årlig bruttoindkomst inden fradrag af arbejdsmarkedsbidrag på godt kr. Inden man betaler topskat, har det offentlige trukket et arbejdsmarkedsbidrag på otte pct. af indkomsten. Derfor øger topskatten beskatningen af bruttoindkomsten med ca. 14 procentpoint. (15 0,92). Med topskatten betaler topskatteydere typisk 56,4 øre i personskatter (inklusiv kirkeskat), hver gang de tjener én krone mere. I Danmark betaler vi samtidig moms og afgifter til den danske statskasse, når vi bruger lønnen på at købe varer og serviceydelser. Inklusiv moms og afgifter betaler topskatteydere 68 øre i skat, hver gang de tjener en krone ekstra (før skat). SKAT PÅ EKSTRA INDTÆGT GIVER VELFÆRDSTAB OECD har i en årrække anbefalet Danmark at sænke topskatten senest i landerapporten om Danmark fra Anbefalingen skal ses i sammenhæng med, at en særlig høj beskatning af den sidst tjente krone indebærer en stor risiko for, at provenuet fra skatten slet ikke står mål med den økonomiske velstand, samfundet som helhed taber ved at opkræve skatten. En særlig høj beskatning af den sidste andel af indkomsten i tilfældet med topskatten af indkomst over kr. giver et relativt lille provenu: Topskatten indbringer knap 18 mia. kr. i 2016 eller godt en mia. kr. pr. procentpoint. Til sammenligning indbringer bundskatten godt 10 mia. kr. pr. procentpoint 1. Samtidig mindsker topskatten gevinsten ved at yde en ekstra indsats og har derfor betydning for arbejdsudbuddet: Når den enkelte ikke opnår så meget ved at yde en ekstra indsats, trækker det i retning af, at man heller ikke yder helt lige så meget. Den høje beskatning af den sidst tjente krone giver altså relativt lidt i provenu, men har omvendt en relativ stor betydning for arbejdsudbuddet. Dermed er der en risiko for, at skattens negative effekter leder til, at skatten netto slet ikke indbringer noget provenu, men alene forringer den økonomiske velstand. OECD anbefaler Danmark at sænke topskatten Beskatningen af den sidst tjente krone giver relativt lidt i provenu... men mindsker arbejdsudbuddet 1 Økonomisk redegørelse, august 2016.
3 PROBLEMET LIGGER I TOPPEN DI INDSIGT OKTOBER 2016 SIDE 3 SKAT PÅ DEN SIDSTE KRONE GIVER VELFÆRDSTAB Peter overvejer, om han skal arbejde lidt ekstra, f.eks. ved at få noget af sin sjette ferieuge udbetalt. Peters timeløn er 400 kr.; men da han er topskatteyder udgør skatten 56,4 pct., og Peter står dermed kun tilbage med godt 174 kr. efter skat for hver ekstra arbejdstime. Hertil betaler han moms og afgifter, når han efterfølgende anvender pengene på forbrug. Peter gør op med sig selv, at han netto skal have mindst 200 kr. for at arbejde en time ekstra, og beslutter sig derfor for at undlade at arbejde mere. I dette eksempel giver skatten på den sidste arbejdstime slet ikke noget provenu til det offentlige men fører alene til, at Peter bruger tiden på andet end at arbejde. Et centralt fokus for vurderingen af en skat er derfor, hvordan skatten påvirker adfærden hos de personer, der bliver berørt af skatten. TOPSKATTEYDERNE VIL ARBEJDE MERE UDEN TOPSKATTEN Når den enkelte dansker skal beslutte sig for, hvor mange timer vedkommende vil bruge på at arbejde, er der mange elementer i spil. Et af de forhold, der indgår i overvejelserne, er, hvor meget man økonomisk set får ud af at bruge mere tid på sit arbejde fremfor enten helt at holde fri eller bruge fritiden på eksempelvis selv at sætte sit hus i stand. Jo højere skatten på den sidst tjente krone er, desto mere fordelagtigt bliver det at holde fri eller bruge tiden på gør-det-selv arbejde. DI samt Skatte- og Finansministeriets økonomer skønner, at en afvikling af topskatten vil få topskatteyderne til gennemsnitligt at arbejde 1,6 pct. flere timer 2. Det svarer til, at en person med en arbejdsuge på timer i gennemsnit arbejder ca. 45 minutter mere om ugen. Men det behøver ikke ske ved at øge arbejdstiden hver uge. Det kan også være ved at holde knap fire færre fridage om året. Topskatteyderne vil arbejde mere, hvis topskatten afskaffes Denne stigning i arbejdsudbuddet vil få den økonomiske aktivitet i Dan mark målt ved BNP til at vokse med 10,5 mia. kr. (i 2016 niveau) og de offentlige skatteindtægter til at stige. Ministeriernes økonomer vurderer, at provenutabet fra en afvikling af topskatten dermed reduceres med 2,8 mia. kr. 3 DI vurderer, at effekten udgør 3,3 mia. kr. Forskellen kan tilskrives, at den gennemsnitlige produktivitet stiger, når de højest lønnedes 2 Timeeffekten udgør fuldtidsbeskæftigede topskatteydere, idet der heri også er indregnet en (meget) lille deltagelseseffekt primært fra, at nogle vil gå senere på pension, jf. svar på SAU spørgsmål nr. 581 af 18. august Skatteministeriet har udregnet den med udgangspunkt i 2022-regler, dvs. at der er topskatteydere, jf. svar på spørgsmål til Skatteudvalget nr. 18 af 9. oktober Idet topskatteyderne typisk arbejder mere end en fuldtidsbeskæftiget, svarer de fuldtidsbeskæftigede topskatteydere alene til 6613 faktiske topskatteydere. Heraf stigningen på 1,6 pct. (6613/ ). 3 Jf. svar på SAU spørgsmål nr. 581 af 18. august 2016.
4 PROBLEMET LIGGER I TOPPEN DI INDSIGT OKTOBER 2016 SIDE 4 arbejdsudbud vokser, og, at DI til forskel fra ministeriernes økonomer vurderer, at produktivitetsstigninger forbedrer de offentlige finanser 4. TOPSKATTEYDERNE VIL OGSÅ FÅ EN HØJERE TIMELØN Topskatten reducerer imidlertid ikke bare antallet af arbejdstimer men også tilskyndelsen til at yde en ekstra indsats i de timer, man arbejder. En afskaffelse af topskatten styrker den enkeltes tilskyndelse til at yde lidt mere for at opnå en lønforhøjelse. Ligeledes stiger belønningen ved at pendle lidt længere eller skifte job lidt oftere, når blot jobbet er lidt bedre betalt. Derfor vil en afvikling af topskatten føre til en højere timeløn (før skat). Når økonomer skal vurdere effekterne af en afskaffelse af topskatten, lægger de i højere og højere grad vægt på sådanne produktivitetseffekter 5. Skatteministeriet har tidligere vurderet, hvor meget produktiviteten vil stige, hvis topskatten afskaffes. Med udgangspunkt i den samme metode skønner DI, at en afvikling af topskatten vil øge topskatteydernes produktivitet og dermed deres timeløn med 1,1 pct. 6 Topskatteyderne vil få højere timeløn Timelønnen stiger med 1,1 pct. HØJERE TIMELØN FØRER TIL HØJERE OFFENTLIGE UDGIFTER DI skønner, at BNP i udgangspunktet vil vokse med 7,3 mia. kr. som følge af den højere timeløn. Men netto stiger de offentlige indtægter kun med ca. 0,7 mia. kr. Den relativt lille effekt på den offentlige saldo skyldes, at en stigning i timelønnen ikke kun øger skatteindtægterne men også de offentlige udgifter til indkomstoverførsler og offentlige lønninger. I Danmark er det politisk besluttet at regulere de offentlige indkomstoverførsler med den generelle lønstigningstakt (satsreguleringen). En isoleret stigning i topskatteydernes timeløn slår derfor som udgangspunkt ud i en forøgelse af indkomstoverførslerne, også selvom de laveste lønninger ikke er steget. Det mindsker gevinsten ved beskæftigelse. Holdes indkomstoverførslerne derimod i ro i forbindelse med en afskaffelse af topskatten, påvirker tiltaget ikke tilskyndelsen til beskæftigelse. At dette er muligt viste 2012-skattereformen, der jo delvist blev finansieret med en afdæmpet regulering af indkomst overførslerne. Endvidere forudsætter Skatte- og Finansministeriet typisk, at de offentlige lønudgifter stiger svarende til stigningen i timelønnen. Ofte giver det god mening; men i dette tilfælde dækker stigningen i timelønnen over højere offentlig produktivitet (offentligt ansatte topskatteydere bliver Begrænset effekt på offentlig budget skyldes stigning i indkomstoverførsler og stigning i offentlige lønninger 4 Skatte- og Finansministeriets økonomer har fremført, at de undlader at medregne produktivitetsstigningen, fordi de mener, at en produktivitetsstigning slet ikke påvirker den offentlige saldo. Et standpunkt, der imidlertid ikke stemmer overnes med svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 453 (Alm. del) af 25. september Topskat, arbejdsudbud og velfærd, indlæg af Claus Thustrup Kreiner og Hans Jørgen Whitta-Jacobsen ved Høring om dynamiske effekter af lettelser af marginalskatter herunder topskatten, Christiansborg, oktober DI skøn bygger på den metode, der anvendes i den såkaldte STØV model, jf. SKM.dk.
5 PROBLEMET LIGGER I TOPPEN DI INDSIGT OKTOBER 2016 SIDE 5 også mere produktive, når topskatten afskaffes). Dermed kan det offentlige levere samme serviceniveau med færre arbejdstimer, og en forøgelse af de samlede offentlige lønudgifter dækker i så fald reelt over en udvidelse af den offentlige service. FLERE DANSKERE VIL BLIVE I DANMARK UDEN TOPSKATTEN En afvikling af topskatten vil også styrke Danmark i kampen om at tiltrække og fastholde internationalt mobile medarbejdere. Den såkaldte forskerskatteordnings succes viser, at der ligger et stort potentiale i at tiltrække og fastholde nøglemedarbejdere via en konkurrencedygtig indkomstbeskatning. Forskerskatteordningen er således en bruttoskatteordning, der giver udenlandske forskere og højtlønnede nøglemedarbejdere en særlig skatterabat 7. Forskerordningen gælder imidlertid kun i en begrænset årrække og løser ikke problemet med at fastholde højtlønnede danskere i Danmark. Topskatten påvirker også brain drain Forskerordningens succes viser effekten Topskatten mindsker den økonomiske aktivitet Adfærdseffekternes påvirkning af BNP og den offentlige saldo, mia. kr., 2016-niveau Mia. kr < Topskatteyderne arbejder mere Topskatteyderne arbejder mere effektivt Flere højtuddannede bliver hjemme Kilde: DI-beregninger. 5 0 BNP-virkning Offentlige indtægter Med udgangspunkt i en model introduceret af Borjas (1987) og Clark, Hatton og Williamson (2002) skønner DI på baggrund af data fra OECD, at en afvikling af topskatten vil få ca fuldtidsbeskæftigede danske topskatteydere til at blive i Danmark. De offentlige merindtægter fra dette udgør 0,4 mia. kr danskere vil blive i Danmark uden topskatten 7 Ordningen omfatter forskere og nøglemedarbejdere, som rekrutteres i udlandet. Forskere er personer, der udfører forskningsarbejde med en uddannelse på minimum ph.d. niveau. Nøglemedarbejdere er medarbejdere, der modtager en løn, der opfylder vederlagskravet kr. pr. måned (2016- niveau) ekskl. pensionsindbetalinger.
6 PROBLEMET LIGGER I TOPPEN DI INDSIGT OKTOBER 2016 SIDE 6 EN AFVIKLING AF TOPSKATTEN ØGER BNP MED 17,5 MIA. KR. En afvikling af topskatten vil altså få topskatteyderne til at arbejde mere både i timer og effektivt og få færre højtlønnede til at forlade Danmark. DI skønner, at de tre adfærdseffekter samlet set øger værdien af arbejdsudbuddet med knap fuldtidsbeskæftigede personer og BNP med 20 mia. kr. Arbejdsudbuddet stiger i timer og kvalitet, og flere bliver i Danmark Et centralt fokus for vurderingen af en skat er effekten på det økonomiske aktivitetsniveau holdt op i forhold til nettoindtægterne fra den pågældende skat. SKATTEMINISTERIET OVERVURDERER NETTOINDTÆGTEN FRA TOPSKAT Skatteministeriet forventer, at topskatten indbringer 17,5 mia. kr. i Beløbet falder til 14,8 mia. kr. (2016 niveau) frem mod 2022, fordi skattereformen fra 2012 gradvist øger topskattegrænsen. I 2022 vil topskattegrænsen svare til en bruttoindkomst på godt kr. (2016 niveau), og Skatteministeriet forventer, at antallet af topskatteydere vil være personer altså godt færre end i år. Det offentlige mister imidlertid ikke alle 14,8 mia. kr., som topskatten umiddelbart indbringer i 2022, hvis topskatten fjernes. Når topskatteyderne får en skattelettelse, vil de købe flere forbrugsgoder. På den måde regner Skatte- og Finansministeriets økonomer med, at de offentlige indtægter fra moms og afgifter vil stige med 3,6 mia. kr., hvis topskatten fjernes. Provenuet fra topskatten falder frem mod 2022 Skatter og afgifter opkræves i mange forskelige led Hertil kommer, at de nævnte adfærdseffekter fra en afskaffelse af topskatten medfører et merprovenu. Dermed reduceres provenutabet ved at fjerne topskatten til 8,4 mia. kr. efter Skatteministeriets skøn og 7,1 mia. kr. efter DI s skøn. Forskellen skyldes, at Skatteministeriet ser bort fra effekten af produktivitetsstigningen og brain drain. Provenutab i 2022 ved afvikling af topskatten Mia. kr niveau Umiddelbart tab -14,8 Øgede indtægter fra moms og afgifter 3,6 Topskatteyderne arbejder mere 1) 2,8 DIʼs skøn for centraladministrationens bud 2) -8,4 Produktivtetseffekt fra time og traditionel deltagelseseffekt 0,5 Produktivitet 0,7 Brain drain 0,4 DI's skøn over provenutabet -6,8 < Anm.: Idet omfang tallene ikke summer skyldes det afrunding. 1) Indeholder også et lille bidrag fra deltagelseseffekten, der dækker over, at flere topskatteydere går senere på pension 2) Jf. svar på SAU spørgsmål nr. 581 af 18. august Kilde: DI-beregninger.
7 PROBLEMET LIGGER I TOPPEN DI INDSIGT OKTOBER 2016 SIDE 7 De 6,8 mia. kr. er udregnet under forudsætning af, at de offentlige lønninger og indkomstoverførsler opreguleres som følge af selve afskaffelsen af topskatten. Hvis de offentlige lønninger og indkomstoverførelser holdes i ro og således ikke bliver reguleret op som følge af selve afskaffelsen af topskatten, vil tabet for det offentlige falde yderligere. Provenutabet kan blive mindre DI skønner altså at det vil koste det offentlige budget 6,8 mia. kr. at give topskatteyderne en skattelettelse svarende til 14,8 mia. kr. Tiltaget vil samtidig løfte BNP med 20 mia. kr. og arbejdsudbuddet svarende til knap fuldtidsbeskæftigede personer. MÅSKE GIVER TOPSKATTEN SLET IKKE FLERE SKATTEINDTÆGTER DI s provenuskøn er et forsigtigt skøn. DI vurderer, at topskatteydernes arbejdsindkomst samlet set stiger med knap 3 pct. Stigning i arbejdsindkomst fra topskatteydere ved en afskaffelse af topskatten Topskatteyderne arbejder mere 1 ) Topskatteyderne arbejder mere effektivt Flere højtuddannede bliver Danmark Stigning i arbejdsindkomst i alt 1,6 pct. 1,1 pct. 0,3 pct. 3,0 pct. < DI s skøn er et forsigtigt skøn Note: 1 ) Indeholder også et lille bidrag fra en såkaldt deltagelseseffekt. Kilde: DI-beregninger. Hvor meget arbejdsindkomsten stiger, når topskatten afvikles, er helt centralt for vurderingen af, hvor meget det koster det offentlige at afvikle topskatten. DI s beregninger viser, at topskatteydernes arbejdsindkomst skal vokse med godt seks pct., før de ekstra skatte- og afgiftsindtægter helt opvejer provenutabet fra ophævelsen af topskatten. Beregningen er foretaget under den forudsætning, at politikerne undlader at øge de offentlige udgifter herunder til overførselsindkomsterne i forbindelse med selve afskaffelsen af topskatten. Det kan ikke udelukkes, at arbejdsindkomsten faktisk vil stige mere end det, som DI regner med. At DI s skøn er forsigtigt skal bl.a. ses i sammenhæng med, at DI alene har analyseret, hvordan en afvikling af topskatten vil påvirke de personer, der har indkomst over topskattegrænsen. Med en stigning på godt seks pct. er det muligt at neutralisere provenutabet DI medregner ikke alle effekter
8 PROBLEMET LIGGER I TOPPEN DI INDSIGT OKTOBER 2016 SIDE 8 TOPSKATTEN DÆMPER GEVINSTEN VED UDDANNELSE OG MOBILITET Et studie af overvismand Hans Jørgen Whitta-Jacobsen, samt professorer ved Københavns Universitet Claus Thustrup Kreiner og Jakob Roland Munch indikerer, at topskatten ikke bare påvirker topskatteyderne men også personer, der (endnu) ikke betaler topskat 8. Argumentet er, at personer længere nede ad lønskalaen også får bedre karrieremuligheder, når topskatteyderne søger mere intensivt efter et bedre lønnet job. Det skyldes, at virksomhederne bliver tilskyndet til at oprette flere bedre betalte job, når mulighederne for at få besat ledige stillinger med de rigtige folk bliver bedre. Med andre ord udgør topskatten en form for prop, der hæmmer dynamikken i hele samfundet. Hertil kommer, at en afskaffelse af topskatten vil øge tilskyndelsen til at vælge uddannelser, der efterfølgende leder til job med et relativt højt indkomstniveau. På den måde vil en afvikling af topskatten øge tilskyndelsen til at vælge mere erhvervsrettede uddannelser. DI har ikke kvantificeret disse effekter. Det var imidlertid netop sådanne mobilitets- og uddannelseseffekter, der fik Produktivitetskommission til at konkludere, at det ikke kan udelukkes, at en sænkning af topskattesatsen slet ikke vil belaste de offentlige finanser men tværtimod netto lede til en stigning i de offentlige skatte- og afgifts indtægter 9. Topskatten påvirker også ikke-topskatteydere Blandt andet via uddannelsessammensætningen Topskatten leder måske til færre offentlige skatte- og afgiftsindtægter 8 De tre økonomer har ikke egentlig undersøgt effekten af en ophævelse af topskatten men snarere effekten af en generel reduktion af marginalskatterne. De tre økonomer påpegede imidlertid i sommeren 2014 i Børsen, at deres resultater trækker i retning af, at det er billigere at lempe topskatten, end hidtil antaget. 9 Produktivitetskommissionen, side 49 i Baggrundsrapport: Skat og produktivitet, marts 2014: Det kan imidlertid ikke udelukkes, at selvfinansieringsgraden ved en sænkning af topskattesatsen i Danmark er tæt på eller endog større end 100 pct I så fald vil der ikke være en konflikt mellem effektivitet og fordeling, da en topskattesænkning ikke vil give færre offentlige indtægter til omfordeling.
9 > DI H. C. ANDERSENS BOULEVARD KØBENHAVN V TLF. : DI@DI.DK DI.DK SAMFUND, VIDEN OG HOLDNINGER Dansk erhvervsliv er en vigtig del af det danske samfund. Politikere, organisationer og befolkningen forventer, at virksomhederne bidrager til en bæredygtig udvikling af Danmark som velfærdssamfund. Derfor prioriterer DI dialog med alle interesserede om rammerne for erhvervslivets bidrag til vækst og velstand. Vær med i debatten på dibusiness.dk
Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau
Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 10. december 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Dette notat sammenligner marginalskatten
Læs mereHVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen
HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den
Læs mereTopskatten gør Danmark fattigere
DI Den 16. oktober 2013 BEDI/JCB Topskatten gør Danmark fattigere Uden topskat ville velstandsniveauet i Danmark vokse med knap 16 mia. kr.; men det koster kun statskassen godt 7 mia. kr. at afskaffe topskatten,
Læs mereMarginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau
Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.dk 7. august 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat
Læs mereInternational sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct.
International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i OECD-landene i 2007. Den sammensatte
Læs mereFem myter om mellem- og topskat
Fem myter om mellem- og topskat Hvad er sandt og falsk i skattedebatten 2 Danmark skal have lavere skat Statsministeren har bebudet, at regeringen til næste forår vil forsøge at samle et bredt politisk
Læs mereI 2022 BETALER HVER FJERDE FULDTIDSBESKÆFTIGET TOPSKAT
December 216 I 222 BETALER HVER FJERDE FULDTIDSBESKÆFTIGET TOPSKAT AF SENIORCHEFKONSULENT KATHRINE LANGE, KALA@DI.DK Knap 3 pct. af de fuldtidsbeskæftigede betalte topskat i 214. Og selvom topskattegrænsen
Læs mereFinansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1
Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 12 Offentligt Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat 1 DEBAT OM TOPSKAT 2 SOMMERENS DEBAT OM TOPSKAT Der har hen over sommeren
Læs mereJeg har med stor interesse henover sommeren fulgt med i debatten om topskatten.
Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 745 Offentligt Folketingets Finansudvalg Finansministeren Christiansborg 12. september 2014 Samråd i Skatteudvalget den 27. august efter spørgsmål
Læs mereNotat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD
Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danmark ligger blandt de lande i OECD med den største erhvervsdeltagelse. Dvs. en stor del af befolkningen i den erhvervsaktive alder deltager på arbejdsmarkedet. Ses
Læs merelavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4.
Danmark har den 3. højeste marginalskat i OECD for højtlønnede Marginalskatten for højtlønnede i Danmark er den 3. højeste i OECD. Med 63 pct. ligger marginalskatten 14 pct.point over gennemsnittet i OECD
Læs mereInternational sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA
International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i forskellige lande. Den sammensatte
Læs mereINVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK
Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer
Læs mereCEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K
Notat: jobfradrag og pensionsbonus har lav jobeffekt og løser ikke pensionsudfordringen 29-09-2016 Af Mads Lundby Hansen (21 23 79 52), Jørgen Sloth Bjerre Hansen og Carl-Christian Heiberg Dette notat
Læs mereDI DEBAT. Bremsen på Danmark
DI DEBAT Topskat Bremsen på Danmark 2 Hvor godt går det egentlig i Danmark? Det går godt i Danmark. De økonomiske nøgletal er i top og økonomien kører i højeste gear. Men fremtidig vækst og velstand kan
Læs mere40.000 33.500 33.400 30.000 23.600 20.000. Danmark Finland Norge Sverige
Notat: DANMARK HAR DOBBELT SÅ HØJ SU SOM SVERIGE, FINLAND OG NORGE 01-06-2016 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé Den danske SU er den højeste
Læs mereOffentligt underskud de næste mange årtier
Organisation for erhvervslivet Maj 21 Offentligt underskud de næste mange årtier AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK Dansk økonomi står netop nu over for store udfordringer med at komme
Læs mereSvar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 57 (Alm. del) af 20. november 2012 stillet efter ønske fra Ole Birk Olesen (LA)
Finansudvalget 2012-13 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 57 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 24. december 2013 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 57 (Alm. del)
Læs mereSAMLET DANSK KONKURRENCE EVNE TABER TERRÆN I OECD
Marts 2014 SAMLET DANSK KONKURRENCE EVNE TABER TERRÆN I OECD AF KONSULENT KATHRINE KLITSKOV, KAKJ@DI.DK Danmark tilhører ikke længere den mest konkurrencedygtige tredjedel af OECD -landene. Danmark opnår
Læs mereEffekt på løn og overførsler af selskabsskat på 17 pct. (mod 22 pct. i dag)
Den internationale skattekonkurrence om lavere selskabsskat intensiveres i øjeblikket. Sverige vil sænke selskabsskatten fra 22 til 2,6 pct. USA har gennemført en stor nedsættelse af selskabsskatten fra
Læs mereTil Folketingets Lovsekretariat. Hermed sendes svar på spørgsmål S 835 indleveret af Klaus Hækkerup (S). Kristian Jensen.
J.nr. 2005-318-0433 Dato: Til Folketingets Lovsekretariat Hermed sendes svar på spørgsmål S 835 indleveret af Klaus Hækkerup (S). Kristian Jensen /Thomas Larsen Spørgsmål:»Vil ministeren oplyse, hvilke
Læs mereFagligt grundlag for brug af dynamiske effekter
Fagligt grundlag for brug af dynamiske effekter Claus Thustrup Kreiner Symposium om Finansministeriet Videnskabernes Selskab Maj 2019 Hvad er dynamiske effekter? Eksisterer dynamiske effekter? Typer af
Læs mereAnalyse. Udviklingen i gevinsten ved at arbejde. 14. september Isabelle Mairey
Analyse 14. september 2016 Udviklingen i gevinsten ved at arbejde Isabelle Mairey Dette notat belyser udviklingen i den sammensatte marginalskat i bund og top i perioden 1994-2014. Gevinsten ved at arbejde
Læs mereHermed sendes svar på spørgsmål nr. 503 af 7. august 2018 (alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).
Skatteudvalget 201718 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 503 Offentligt 4. september 2018 J.nr. 20185105 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 503 af 7. august 2018 (alm.
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 600 Offentligt
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 600 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 13. oktober 2017 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 600 (Alm. del) af 20. september
Læs mereFolketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 601 af 8. juni Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Simon Emil Ammitzbøll
Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 601 Offentligt J.nr. -318-0419 Dato:1. juli Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 601 af 8. juni. Spørgsmålet
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 10 Offentligt
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 10 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 4. april 2017 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 10 (Alm. del) af 7. oktober 2016
Læs mere200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER
200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER Den økonomiske vækst bremses i de kommende år af mangel på arbejdskraft. Regeringen forventer således, at
Læs mereDansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år
Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag
Læs mereSkat, konkurrenceevne og produktivitet
Skat, konkurrenceevne og DI Østjyllands erhvervstræf Aarhus 18. juni 2013 Sydkorea Polen Slovakiet Irland Tjekkiet Ungarn Island Grækenland Sverige USA Portugal Finland Japan Storbritannien Østrig Australien
Læs mereHermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 557 af 30. august 2017 (alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).
Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 610 Offentligt Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 557 Offentligt 3. oktober 2017 J.nr. 2017-5448 Til Folketinget
Læs mereDET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970
970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE
Læs mereBortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag
Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelses Det foreslås, at efterlønnen bortfalder for alle under 40 år. Det indebærer, at efterlønnen afvikles i perioden
Læs mereSkatten på arbejde er faldet i Danmark
Skatten på arbejde er faldet i Skatten på arbejde er faldet i over en længere årrække. Marginalskatten for højtlønnede er dog fortsat høj set i et internationalt perspektiv, mens marginalskatten for de
Læs mereKan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet
Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Udfordring 1 Andel af befolkningen i arbejde, pct. Kilde: Finansministeriet, 2011
Læs mere2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare
DI ANALYSE september 2016 2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare I regeringens netop fremlagte 2025-plan er der udsigt til en offentlig udgiftsvækst, som har været kritiseret for at vil kunne
Læs mereUden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land
DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de
Læs mereDanmark har udsigt til det laveste skattetryk siden 1992
Danmark har udsigt til det laveste skattetryk siden 1992 Ifølge Finansministeriet har Danmark udsigt til det laveste skattetryk siden 1992 inden for et par år. Efter skattetrykket midlertidigt var ekstraordinært
Læs mereDET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970
1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG
Læs mereFlere i arbejde giver milliarder til råderum
ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE april 1 Flere i arbejde giver milliarder til råderum Den seneste tid har der været meget fokus på, hvor stort et råderum der er i i lyset af tilstrømningen af flygtninge og indvandrere
Læs mereDet grønne afgiftstryk forværrer krisen
December 2012 Det grønne afgiftstryk forværrer krisen AF KONSULENT INGEBORG ØRBECH, INOE@DI.DK OG CHEFKONSULENT KATHRINE LANGE, KALA@DI.DK På trods af et faldende energiforbrug og et svækket erhvervsliv
Læs mereFinansudvalget L 201 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt
Finansudvalget 2013-14 L 201 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt Folketingets Finansudvalg Finansministeren Christiansborg 4. november 2014 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 38 (L 201) af 25.
Læs mereVirksomheder samarbejder for at skabe nye markeder
Organisation for erhvervslivet oktober 29 Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder AF KONSULENT TOM VILE JENSEN, TJN@DI.DK OG KONSULENT KIRSTEN ALKJÆRSIG, kna@di.dk Virksomhedernes vej ud af
Læs mereAdm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved
Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4
Læs mereDansk lønkonkurrenceevne er styrket markant
ØKONOMISK ANALYSE 5. maj 018 Dansk lønkonkurrenceevne er styrket markant siden krisen Den danske lønkonkurrenceevne er styrket markant siden krisen. Det viser blandt andet store overskud på betalingsbalancen
Læs mereLavere marginalskat kan skaffe Danmark flere
Organisation for erhvervslivet 19. februar 2009 Lavere marginalskat kan skaffe Danmark flere højtuddannede AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK OG ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ,
Læs mereInternational sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013
International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 Denne side viser en international sammenligning af skat på arbejdsindkomst. Her vises tal for både gennemsnits- og marginalskatterne for otte
Læs mere2015-PLANENS JOKER AMBITIØS ELLER UREALISTISK?
31. august 2007 af Martin Madsen direkte tlf 33557718 Resumé: 2015-PLANENS JOKER AMBITIØS ELLER UREALISTISK? Regeringen skal skaffe nye 75.000 personer i beskæftigelse frem mod 2015, hvis indtægter og
Læs mereL 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love (Lavere skat på arbejde).
Skatteudvalget L 220 - Svar på Spørgsmål 13 Offentligt J.nr. 2007-311-0004 Dato: 28. september 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven,
Læs mereCEPOS Notat: Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K
Notat: Råderum på 37 mia. kr. frem til 2025 ifølge Finansministeriet 07-03-2017 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé Frem til 2025 er der ifølge
Læs mereAnalyse 6. februar 2012
6. februar 2012 De konkrete målsætninger for skattereformen kræver reelt en markant nedsættelse af topskatten I Kraka sidder vi og tænker lidt over skattereformen. Den første udfordring man støder på er
Læs mereGEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE
Af cheføkonom Mads Lundby Hansen 21 23 79 52 og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg 23. juni 2014 GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Dette notat belyser gevinsten ved at taget et
Læs mereLAV VÆKST KOSTER OS KR.
LAV VÆKST KOSTER OS 40.000 KR. HVER TIL FORBRUG AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. RESUMÉ Væksten i dansk økonomi har siden krisen ligget et godt stykke under det historiske gennemsnit. Mens den årlige
Læs mereEksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009
Organisation for erhvervslivet november 2009 Eksportens betydning for velstanden i Danmark er fordoblet AF ØKONOMISK KONSULENT ALLAN SØRENSEN, ALS@DI.DK Eksporten er den største vækstmotor i dansk økonomi.
Læs mereDanmark går glip af udenlandske investeringer
Den 15. oktober 213 MASE Danmark går glip af udenlandske investeringer Nye beregninger fra DI viser, at Danmark siden 27 kunne have tiltrukket udenlandske investeringer for 5-114 mia. kr. mere end det
Læs mereEffekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1
Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 26. september 2013 1. Indledning Følgende notat beskriver resultaterne af marginaleksperimenter til DREAM-modellen,
Læs mereRåderummet i dansk økonomi afhænger af udenlandsk arbejdskraft
Kirstine Flarup Tofthøj, Chefkonsulent kift@di.dk, 3377 4649 Thomas Michael Klintefelt, Chefkonsulent thok@di.dk, 3377 3367 MAJ 2018 Råderummet i dansk økonomi afhænger af udenlandsk arbejdskraft En stor
Læs mereFORSKELLIGE SKATTEINSTRUMENTERS PÅVIRKNING AF ARBEJDSUDBUD OG VELSTAND
Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 3 79 19. december 011 FORSKELLIGE SKATTEINSTRUMENTERS PÅVIRKNING AF ARBEJDSUDBUD OG VELSTAND Skatteministeriet har i et svar til Folketinget regnet på,
Læs mereReformer kan betale for en tredjedel af vores sundhedsvæsen
Af chefkonsulent Kirstine Flarup Tofthøj, kift@di.dk November 2017 Reformer kan betale for en tredjedel af vores sundhedsvæsen De reformer, der er gennemført i perioden 2006 2016, giver 58½ mia. kr. ekstra
Læs mereUdenlandske eksperter øger produktiviteten mere end danske eksperter
August 2012 Udenlandske eksperter øger produktiviteten mere end danske eksperter AF KONSULENT CLAUS AASTRUP SEIDELIN, clas@di.dk Virksomheder, der henter udenlandske eksperter, opnår en årlig produktivitetsgevinst
Læs mereForslag til Lov om ændring af kildeskatteloven (Nedsættelse af vederlagskravet i skatteordningen for udenlandske forskere og nøglemedarbejdere)
Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del Bilag 248 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 14-3331457 Udkast Forslag til Lov om ændring af kildeskatteloven (Nedsættelse af vederlagskravet i skatteordningen for udenlandske
Læs mereTopskat, arbejdsudbud og velfærd
Topskat, arbejdsudbud og velfærd Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 13 Offentligt Claus Thustrup Kreiner Hans Jørgen Whitta-Jacobsen Professorer ved Københavns Universitet I formandsskabet for De
Læs mereIndkomstfremgang for indkomstgrupper (decilgrænser), , med og uden studerende
Danmarks Statistik pegede for nyligt på, at den laveste indkomstgruppe (bund pct.) har oplevet et fald i de reale disponible indkomster de seneste år (fra -1). Det fremgik desuden, at de øvrige indkomstgrupper
Læs mereHvordan får vi Danmark op i gear?
MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i
Læs mereDanmarks sociale udgifter ligger på et middelniveau i EU
Danmarks sociale udgifter ligger på et middelniveau i EU På trods af, at Danmark har meget høje udgifter til sociale ydelser på de offentlige budgetter, ligger udgifterne i Danmark på et middelniveau,
Læs mereDanmark skal lære af vores nabolande
Analysepapir, januar 2013 Danmark skal lære af vores nabolande Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk DI s 2020-plan løfter den underliggende årlige vækstrate til 2½ pct. og skaber mindst
Læs mereVÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST
Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for
Læs mereMænd får størst gevinst af VK s skattelettelser siden 2001
Mænd får størst gevinst af VK s skattelettelser siden 001 VK-regeringen har i flere omgange gennemført skattelettelser. Det betyder, at der i 010 blev givet skattelettelser for over 50 mia. kr. Skattelettelserne
Læs mereFradragsjunglen er vokset og vokset Af cheføkonom Mads Lundby Hansen ( ) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen
Notat: 23-10-2018 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Denne analyse viser, at fradragene og kompleksiteten i skattesystemet er steget markant siden
Læs mereAf cheføkonom Mads Lundby Hansen ( ) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen
Notat: LO-forslag om højere dagpenge reducerer beskæftigelsen med 7.000 personer og koster 2½ 03-10-2018 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (2123 7952) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 385 Offentligt
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 385 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Den 5. februar 2018 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 385 (Alm. del) af 23. maj
Læs mereØKONOMISK ULIGHED i Danmark fra 1990 til i dag
Uddelt ved møde i Gladsaxe om Den voksende fattigdom og den øgede ulighed, den 8. november 2016 ØKONOMISK ULIGHED i Danmark fra 1990 til i dag 1. Fakta om ulighed og fattigdom Det følgende er baseret på
Læs mereRedegørelse om udviklingen i forskerskatteordningen
Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del Bilag 88 Offentligt Redegørelse J.nr.13-6433324 Redegørelse om udviklingen i forskerskatteordningen Indledning I forbindelse med lovbehandlingen af L 81 1 - Ændring af
Læs mereKarsten Lauritzen / Peter Bach-Mortensen
Skatteudvalget 2018-19 SAU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 63 Offentligt 28. november 2018 J.nr. 2018-7789. Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes revideret svar på spørgsmål nr. 63 af 29. oktober
Læs mereDe konservative og personskatten
i:\oplæg-skat-mh-bm.doc Af Bent Madsen 25.maj 2000 og Martin Hornstrup De konservative og personskatten RESUMÉ De konservative vil fjerne mellemskatten og reducere topskatten, så ingen skal betale mere
Læs mereFigur 1. Top 1 pct. s andel af de samlede skatte- og afgiftsbetalinger, pct.
Notat: TOP 1 PCT. S ANDEL AF DE SAMLEDE SKATTEBETALINGER ER STEGET FRA 6,5 PCT. i 1991 TIL 9,7 PCT. DET HØJESTE I 27-07-2017 Af Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og Carl-Christian Heiberg De mest velhavende
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 201 Offentligt
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 201 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Den 27. marts 2017 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 201 (Alm. del) af 16. januar
Læs mereBrug for flere digitale investeringer
Michael Meineche, økonomisk konsulent mime@di.dk, 3377 3454 FEBRUAR 2017 Brug for flere digitale investeringer Danmark er ved at veksle en plads forrest i det digitale felt til en plads i midterfeltet.
Læs mereDET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS
DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS Det danske private forbrug pr. indbygger ligger kun på en 17. plads i OECD, selvom vi er blandt verdens syv rigeste lande. Vores nationale
Læs mereKonkurrencekraften svækket hos danske fødevarevirksomheder
Organisation for erhvervslivet Maj 2010 Konkurrencekraften svækket hos danske fødevarevirksomheder AF KONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK Konkurrencekraften for fødevarevirksomheder i er svækket.
Læs mereBrug overenskomsten og skab produktivitet
Brug overenskomsten og skab produktivitet Kim Graugaard Viceadm. direktør, DI Disposition for oplægget Produktivitet DI s nye taskforce 2 Produktivitet 3 Aftagende vækst i produktiviteten 4 Danmark tæt
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt
Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt 25. februar 2016 J.nr. 16-0111050 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 195 af 28. januar 2016
Læs mereStørst gevinst til mænd af regeringens forårspakke 2.0
7. marts 2009 af chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf. 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Resumé: Størst gevinst til mænd af regeringens forårspakke 2.0 Mænd får i gennemsnit knap 2.000 kr. mere i gevinst
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 197 Offentligt
Skatteudvalget 2017-18 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 197 Offentligt 8. marts 2018 J.nr. 2018-618 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 197 af 23. januar 2018
Læs mereCEPOS SU-REFORM: LÅN TIL KANDIDATDELEN OG 0- REGULERING TIL 2023 KAN FINANSIERE 5 POINT LAVERE TOPSKAT. notat:
notat: SU-REFORM: LÅN TIL KANDIDATDELEN OG 0- REGULERING TIL 2023 KAN FINANSIERE 5 POINT LAVERE TOPSKAT 13-05-2016 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen SU-reform:
Læs mereViceadm. direktør Kim Graugaard
Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994
Læs mereOECD har ikke styr på de danske arbejdsmarkedsreformer
OECD har ikke styr på de danske arbejdsmarkedsreformer OECD s lange BNP-fremskrivninger har enorm vægt i den danske økonomiske debat. Den nyeste fremskrivning afslører, at OECD ikke har styr på de danske
Læs mereDansk Erhvervs Perspektiv
DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV Dansk Erhvervs Perspektiv Analyse, økonomi, baggrund Selskabsskat på 19 pct. øger rådighedsbeløb med 2.500 kr. Det er ikke nødvendigvis den virksomhed, der indbetaler selskabsskatten
Læs mereLavere skat på arbejde. aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti. 3. september 2007
Lavere skat på arbejde aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti 3. september 2007 1 Lavere skat på arbejde aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative
Læs mereNotat // 2/5/05 DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER
DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER Siden 1970 er der sket en fordobling i antallet af offentligt ansatte fra 405.000 til 840.000 personer, ligesom antallet af overførselsmodtagere er fordoblet
Læs mereADMINISTRATIVE BYRDER HÆMMER VIRKSOMHEDERS VÆKST
Januar 214 ADMINISTRATIVE BYRDER HÆMMER VIRKSOMHEDERS VÆKST AF KONSULENT JES LERCHE RATZER, JELR@DI.DK De mindre og mellemstore danske virksomheder (MMV er) bruger uforholdsvis meget tid på at leve op
Læs mereEuropa taber terræn til
Organisation for erhvervslivet Marts 2010 Europa taber terræn til og Kina AF CHEFKONSULENT HENRIK SCHRAMM RASMUSSEN, HSR@DI.DK Europa taber terræn til og Kina under krisen. Samtidig betyder den aldrende
Læs mereProduktivitet og den politiske dagsorden
politiske dagsorden Lars Disposition Dansk produktivitetsudvikling er et blandet billede Produktivitet på DI s dagsorden Produktivitet på den 2 DI s seneste prognose oktober 2011 Udvikling i arbejdsstyrken
Læs mereRegeringens skattelettelser for over 50 mia. kr. er gået til de rigeste
Regeringens skattelettelser for over 50 mia. kr. er gået til de rigeste I 2010 bliver der givet over 50 mia. kr. i skattelettelser, som følge af de skattepakker regeringen har gennemført i perioden fra
Læs mereUdenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider
Organisation for erhvervslivet 27. april 29 Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK Lempelige regler for tilgangen af udenlandsk arbejdskraft
Læs mereDansk lønkonkurrenceevne er brølstærk
ØKONOMISK ANALYSE. juni 019 Dansk lønkonkurrenceevne er brølstærk Den danske lønkonkurrenceevne, altså hvordan danske virksomheders lønomkostninger og produktivitet ligger i forhold til udlandet, er brølstærk.
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 18 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens Tema: har den anden laveste andel af langtidsledige i EU har den
Læs mereUdbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande
9. juli 213 Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande Af Esben Anton Schultz I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande. Desuden
Læs mereSkatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67
Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 562 Offentligt
Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 562 Offentligt Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 16. november 2017 Svar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 562 (Alm. del) af 30. august
Læs mere