Koncept for kvalitetsaftaler og -rapporter på folkeskoleområdet

Transkript

1 Bilag 1 Økonomi og Administration Louise Nordestgaard Stabskonsulent Sagsnr.: P Koncept for kvalitetsaftaler og -rapporter på folkeskoleområdet I Horsens Kommunes styringsmodel for dagtilbud og skoler indgår kvalitetsaftaler og kvalitetsrapporter som ét af i alt tre styringsredskaber. Kvalitetsaftalerne og kvalitetsrapporterne skal fungere som kommunens redskab til mål- og resultatstyring. Kvalitetsaftalerne skal indeholde få tydelige resultatmål for de målområder, der besluttes af Børne- og Skoleudvalget for to skoleår ad gangen. For skoleåret 2014/15 og 2015/16 gælder, at kvalitetsaftalerne skal indeholde resultatmål for læring, trivsel, personlig mestring og samskabelse, jf. Børne- og Skoleudvalgets beslutning den 11. november I kvalitetsrapporterne følges der op på kvalitetsudviklingen gennem resultatmålinger. Kvalitetsaftalerne og kvalitetsrapporterne skal samtidig understøtte skolernes kvalitetsudvikling og resultatopfølgning og fungere som grundlag for en dialog om elevens og skolens resultater. Folkeskolereformen og Horsens Kommunes styringsmodel for skoler og dagtilbud danner grundlag for at foreslå et koncept for kvalitetsaftaler og -rapporter på folkeskoleområdet, som indeholder; 1. en kvalitetsaftale og -rapport for Horsens Kommunes folkeskoler 2. en kvalitetsaftale og -rapport for hver enkelt folkeskole 3. en elevplan for hver enkelt folkeskoleelev Figur 1 herunder har til formål at illustrere konceptet, der beskrives nærmere på de følgende sider. 1

2 Kommunekvalitetsaftale og -rapport Skolekvalitetsaftaler og -rapporter Elevplaner Alle fire målområder: 1. Læring 3. Personlig mestring 4. Samskabelse Målområde 1., 2. og Samskabelse 1. Læring 3. Personlig mestring Figur 1: Koncept for kvalitetsaftaler og -rapporter på folkeskoleområdet. Målstyring via kvalitetsaftaler på kommune- og skolenvieau og elevplan på elevniveau Med konceptet for kvalitetsaftaler og -rapporter er der lagt op til, at målstyring på folkeskoleområdet skal ske via kvalitetsaftaler på kommune- og skoleniveau og en elevplan på elevniveau. Kvalitetsaftale på kommuneniveau Kommunekvalitetsaftalen Kommunekvalitetsaftalen vil indeholde de overordnede resultatmål for folkeskolerne inden for de målområder, som Børne- og Skoleudvalget har besluttet. Det vil sige, at kvalitetsaftalen for skoleåret 2014/15 og skoleåret 2015/16 vil indeholde resultatmål for; 1. Læring (elevernes faglige udvikling) 3. Personlig mestring (elevernes personlige og sociale kompetencer). 4. Samskabelse (medinddragelse af det lokale erhvervs- og foreningsliv). Kommunekvalitetsaftalen indgås mellem Børne- og Skoleudvalget og uddannelsesdirektøren og har en varighed på to år. Den første generation af kommunekvalitetsaftalen vil dermed gælde for skoleårene 2014/15 og 2015/16. Udkastet til en kommunekvalitetsaftale er vedlagt som bilag 2 til sagsfremstillingen. Kvalitetsaftale på skoleniveau Skolekvalitetsaftalen I skolekvalitetsaftalen fastsættes resultatmål for den enkelte skole inden for de politisk fastsatte målområder. I fastsættelsen af de skolespecifikke resultatmål vil der blive taget højde for socioøkonomiske forskelle i skolernes elevgrundlag. Skolekvalitetsaftalen indgås mellem uddannelsesdirektøren og den enkelte skoleinspektør og har i lighed med kommunekvalitetsaftalen en varighed på to år. Den første generation af skolekvalitetsaftalerne vil dermed gælde for skoleårene 2014/15 og 2015/16. 2

3 Et udkast til en skolekvalitetsaftale er vedlagt som bilag 3 til sagsfremstillingen. Kvalitetsaftale på elevniveau elevplanen Endelig vil den skriftlige elevplan indeholde resultatmål for den enkelte elev. For skoleårene 2014/15 og 2015/16 vil elevplanen indeholde resultatmål for hver enkelt elev inden for målområderne læring, trivsel og personlig mestring. Målområdet samskabelse indgår ikke, idet dette målområde vedrører det organisatoriske niveau. Elevplanen blev indført i 2006 og er således allerede et kendt redskab på skolerne. Af Aftale om et fagligt løft af folkeskolen fremgår, at elevplanen skal videreudvikles og forenkles, så den i højere grad opleves som et relevant og brugbart redskab i forhold til at understøtte systematisk løbende evaluering, opfølgning og forbedring af elevernes udbytte af undervisningen. Det fremgår også, at elevplanen og uddannelsesplanen integreres i en samlet elevplan for at sikre udskolingsforløb med øget fokus på at gøre eleverne uddannelsesparate. Eleverne får herved ét samlet dokument fra børnehaveklassen til 9. klassetrin. Med Forslag til Lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love, som på nuværende tidspunkt er i høring, er der lagt op til en række ændrede krav til form og indhold af elevplanen. Kravene vil blive indarbejdet i en skabelon for elevplaner, som forventes udarbejdet i foråret 2014 med henblik på ibrugtagen på skolerne fra skoleåret 2014/15 s begyndelse. I Horsens Kommune vil udmøntningen af de nye lovgivningsmæssige rammer og krav til elevplanen ske med afsæt i et ønske om at få skabt sammenhæng og overensstemmelse imellem de kommunale resultatmål, de skolespecifikke resultatmål og resultatmål for den enkelte elev. Resultatopfølgning i kvalitetsrapporter og elevplaner Resultatopfølgningen på folkeskoleområdet vil primært ske i en kvalitetsrapport på kommuneog skoleniveau (kommunekvalitetsrapport hhv. skolekvalitetsrapport) og i en elevplan for den enkelte elev. Den løbende resultatopfølgning, herunder forvaltningens tilsyn med skolernes virksomhed, vil desuden blive understøttet af et ledelsesinformationssystem. Resultatopfølgningen danner grundlag for en løbende dialog mellem det politiske niveau, den kommunale forvaltning og den enkelte skoleinspektør samt mellem skoleinspektøren og skolens personale om kvalitetsudviklingen inden for de politisk fastsatte målområder. Udformningen af kvalitetsrapporterne og elevplanen sker ud fra et ønske om at forbedre styrings- og læringsmulighederne ved at skabe sammenhæng i dataindsamlingen. Styringsmuligheden ligger i at kunne aggregere data fra elevplanen til skole- og kommuneniveau. Dermed forventer Uddannelse og Arbejdsmarked at få tilvejebragt den nødvendige viden til også at kunne inddrage viden om effekterne i de politiske og strategiske beslutninger på skoleområdet. Læringsmuligheden ligger i at kunne foretage progressionsmålinger og andre former for løbende evaluering inden for målområderne læring og personlig mestring for derved at sikre, at eleverne opnår det størst mulige læringsudbytte. For de resultatmål, der følger af Aftale om et fagligt løft af folkeskolen, vil resultatopfølgningen ske ved udtræk fra et nyt ministerielt datavarehus, der etableres på uddannelsesområdet. 3

4 For de øvrige resultatmål er det et kommunalt udviklingsmål at få etableret den dataunderstøttelse, der skal til for at kunne aggregere data fra elevniveau til skoleniveau osv., således at styrings- og læringsmuligheden forbedres i forhold til alle målområder. Arbejdet hermed løber frem til sommeren Kvalitetsrapport på kommuneniveau Kommunekvalitetsrapporten Kommunekvalitetsrapporten skal danne grundlag for en dialog i kommunalbestyrelsen, herunder med den kommunale forvaltning, om kvalitetsudviklingen på kommunalt niveau inden for de politisk fastsatte målområder. Rammene for den lovpligtige kvalitetsrapport på kommuneniveau revideres som opfølgning på Aftale om et fagligt løft af folkeskolen. Målet med denne såkaldte kvalitetsrapport version 2.0 er, at den kan fungere som et mål- og resultatstyringsværktøj, der kan understøtte en systematisk evaluering og resultatopfølgning på kommunalt niveau og fungere som grundlag for lokal dialog og kvalitetsudvikling. Det nye datavarehus på uddannelsesområdet vil kunne bruges til automatisk at føde resultatog styringsdata ind i de nye kvalitetsrapporter. For så vidt angår kommunekvalitetsrapporten for Horsens Kommune vil den ud over resultatopfølgning på de obligatoriske resultatmål, der følger af lovgivningsmæssige krav indeholde resultatopfølgning på de resultatmål, som er fastsat for Horsens Kommunes skoler samlet set (fremgår af bilag 2). Med Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love (17. december 2013) er der lagt op til, at kommunerne skal udarbejde en kvalitetsrapport hvert andet år. Fristen for vedtagelsen af kvalitetsrapporten i kommunalbestyrelsen forventes at være den 31. marts i lige kalenderår med pligt til at anvende data, der er klar i det nye ledelsesinformationssystem medio oktober året før. Bliver lovforslaget vedtaget i sin nuværende form, vil kommunerne dog være forpligtet på at udarbejde en ekstraordinær kvalitetsrapport i skoleåret 2014/15 for at understøtte implementeringen af folkeskolereformen. Uddannelse og Arbejdsmarked forventer derfor, at byrådet i både 2015 og 2016 vil blive forelagt en kommunekvalitetsrapport til godkendelse, hvorefter intervallet vil følge lovforslagets oplæg om hvert andet år i lige kalenderår. Kvalitetsrapport på skoleniveau Skolekvalitetsrapporten Skolekvalitetsrapporten skal danne grundlag for dialog mellem den kommunale forvaltning og den enkelte skoleinspektør samt mellem skoleinspektøren og skolens personale om kvalitetsudviklingen inden for de politisk fastsatte målområder. Skolekvalitetsrapporten er også en del af grundlaget for skolebestyrelsens tilsyn med skolens virksomhed. Skolekvalitetsrapporten vil indeholde resultatopfølgning på de skolespecifikke resultatmål, som er fastsat i skolekvalitetsaftalen. Skolekvalitetsrapporten vil blive udarbejdet efter skolekvalitetsaftalens udløb. Første udgave af skolekvalitetsrapporten version 2.0 vil således blive forelagt til politisk godkendelse i Kvalitetsrapport på elevniveau Elevplanen Endelig skal elevplanen danne grundlag for dialog mellem de enkelte lærere, forældrene og eleven om elevens udvikling. 4

5 Som det fremgik under afsnittet om elevplanen som målstyringsværktøj, vil elevplanen blive revideret som opfølgning på Aftale om et fagligt løft af folkeskolen. I Horsens Kommune vil udmøntningen af de nye retningslinjer for elevplanen ske med afsæt i et ønske om at udvikle elevplanen til at være det dokument, som både samler informationer om elevens resultater inden for de politisk fastsatte målområder og udgør et redskab til dialog mellem lærer, elev, forældre mv. om elevens udvikling. Derfor arbejdes på at udvikle en skabelon for elevplanen, som sikrer, at data for elevens resultater automatisk bliver samlet i elevplanen. Til forskel fra kommune- og skolekvalitetsrapporten vil elevplanen løbende hen over skoleåret skulle opdateres med målsætninger og data for at forbedre læringsmulighederne. Den nærmere udformning af elevplanen og lærernes arbejde hermed vil blive drøftet og udviklet med afsæt i de nye lovgivningsmæssige rammer og i tæt samarbejde med ressourcepersoner fra skolerne. 5