Teknisk notat om kvælstofudvalgets korrektioner 15. december 2015
|
|
- Frida Beck
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 UDVALGET FOR KVÆLSTOFREGULERING Teknisk notat om kvælstofudvalgets korrektioner 15. december 2015 Kvælstofudvalget har foretaget en konsolidering af fire nærmere definerede forhold omkring det faglige grundlag bag vandplanerne. Som et led i konsolideringen af det faglige grundlag er der foretaget opdatering af beregningerne på baggrund af ændrede forudsætninger og ny viden på området. Aarhus Universitet og DHI har bidraget med genberegninger af de enkelte delelementer for alle delvandoplande. Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative annoncerede i november 2014 en 16- punktsplan, hvor der blandt andet indgår en række markante lempelser af kvælstofreguleringen. Regeringen ønsker at gennemføre de annoncerede lempelser. Det omfatter bl.a. ophævelse af randzoneloven, afskaffelse af ha efterafgrøder, udfasning af reducerede gødskningsnormer, lempelse af gødningsforbud på 3-arealer samt en vækstplan for akvakultur. Lempelser af kvælstofreguleringen har betydning for indsatsbehovet. Derfor har effekten af lempelser af reguleringen foruden den øvrige konsolidering ligeledes indgået i arbejdet med konsolideringen af det faglige grundlag bag vandplanerne. Der er på baggrund af den faglige konsolidering beregnet et konsolideret indsatsbehov. Konsolideringen udgøres af en række justeringer. Det gælder ift.: Nuværende belastning Lempelser af kvælstofreguleringen Effekt af besluttede indsatser og strukturel udvikling frem mod 2021 Målbelastning Der kan skelnes mellem tekniske og øvrige justeringer i konsolideringen. De tekniske justeringer omfatter en række justeringer af det beregningstekniske grundlag for opgørelsen af indsatsbehovet, mens de øvrige justeringer primært udgøres af de af regeringen annoncerede lempelser af kvælstofreguleringen. Det vurderes som udgangspunkt, at det er inden for rammerne af vandrammedirektivet at opdatere indsatsbehovet med de foreslåede korrektioner.
2 Side 2 af 13 Sammenfatning De samlede korrektioner reducerer indsatsbehovet med netto tons., jf. tabel 1. Tabel 1 Samlede korrektioner til indsatsbehov i 2021 tons Tekniske korrektioner Konsolidering 1. Ændret metode til opgørelse af nuværende belastning Opdatering af NLES (justeret effekt af udfasning af reducerede gødskningsnormer) Justeret basisperiode for modelberegning af dansk andel af kvælstoftilførslen Justeret trunkering 0 5. Justeret baseret på ny forudsætning om forventet EU implementering af nyt luftemissionsdirektiv (EU NEC 2030) 6. Hensyntagen til naboområder Opdateret randzoneberegning af den strukturelle udvikling Opdateret beregning af den strukturelle udvikling Øvrige korrektioner 1. Justeret forbud mod jordbearbejdning (51) 2. Opkøb af dambrug -52 I alt Anm.: Der kan være afrunding i tabellen. Den opdaterede beregning af den strukturelle udvikling består af en lang række korrektioner, som er internt afhængige, herunder både fsva. korrigeret retention, effekter af lempelser. Justeret forbud mod jordbearbejdning er ikke en decideret korrektion, men der har ikke tidlige været angivet konkret effekt sfa. justeringen. Denne indgår som følge heraf i en parentes og tæller ikke med i summeringen. Den korrigerede randzoneeffekt udligner sig selv, idet den indgår i baseline og er alene med af fremstillingsmæssige årsager.
3 Side 3 af 13 De foretagne genberegninger og korrektioner betyder, at nettoindsatsbehovet i 2021 er reduceret fra tons til tons, jf. tabel 2. Det er i den forbindelse forudsat, at der udskydes tons, svarende til den udskydelse, der var forudsat i det udkast til vandplaner, den forrige regering sendte i høring samt nye indsatser i form af MFO og kollektive indsatser. Dermed er indsatsbehovet til målrettet regulering tons forudsat, at der etableres en vækstplan for akvakultur på 243 tons, jf. tabel 2. Tabel 2 Opgørelse af indsatsbehov i 2021 tons Udkast til vandplaner Konsolideret opgørelse Difference Nuværende belastning Strukturel udvikling frem mod 2021* Målbelastning justering af basisår justeret trunkering overgang til EU-kommissionens ammoniakmål naboområder (inder/yderfjorde) Negativt indsatsbehov** Indsatsbehov før planlagte indsatser Planlagte indsatser heraf lempelse af gødskningsforbud på 3-arealer fratrukket Indsatsbehov efter planlagte indsatser*** Lempelser (9.774) udfasning af reducerede gødskningsnormer (7.700) afskaffelse af randzoner (1.100) afskaffelse af ha efterafgrøder (680) ændret praksis for forbud mod jordbearbejdning (51) vækstplan for akvakultur (243) Samlede korrektioner i kvælstofudvalget Indsatsbehov efter lempelser (16.127) Nye indsatser heraf MFO heraf kollektive indsatser Yderligere negativt indsatsbehov**** Indsatsbehov Udskydelse Indsatsbehov frem mod Anm.: Der er siden høringsudkastet til kommende vandområdeplaner foretaget en række korrektioner til både nuværende belastning og baseline, som ikke fremgår eksplicit af denne opgørelse, men som der er taget højde for i den samlede opgørelse. *Effekt af randzoner og ha efterafgrøder er indeholdt i baselineeffekten. Den korrigerede randzoneeffekt udligner således sig selv og er alene med af fremstillingsmæssige årsager. **Det negative indsatsbehov er udtryk for, at der i nogle delvandoplande er et merudledningspotentiale. ***Indsatsbehovet efter planlagte indsatser svarer til de tons den tidligere regering udskød til 3. vadnplansperiode. Eneste forskel til denne opgørelse er, at 40 tons fra spildevandindsatsen indgår i ovenstående, og at der er fratrukket 205 tons sfa. at der lempes på gødskningsforbuddet på 3-arealer, hvorfor det
4 Side 4 af 13 Kilde: ikke summer præcist til tons. ****Des flere indsatser, des større sandsynlighed er der for, at dele af disse falder i områder, hvor der er et merudledningspotentialer. For fx MFO er det ikke muligt at placere effekten målrettet i områder med et positivt indsatsbehov, mens det er tilfældet for fx nye og planlagte indsatser. Frem mod offentliggørelsen af de endelige vandområdeplaner søges placeringen af disse optimeret ift. behovet. Lempelser er angivet i parentes i kolonnen udkast til vandplaner, idet der ikke her var foreslået lempelser. Aarhus Universitet (DCE, DCA), Dansk Hydraulisk Institut, Naturstyrelsen og NaturErhvervstyrelsen. Tekniske justeringer 1. Metode til opgørelse af nuværende belastning af vandmiljøet Der har i vandområdeplanerne for 1. planperiode ( ) og i udkastet til vandområdeplaner for 2. planperiode ( ) været anvendt et femårigt gennemsnit for opgørelse af den nuværende kvælstofbelastning af vandmiljøet. Der anvendes en flerårig periode for at mindske betydningen af tilfældige årlige udsving i belastningen. Kvælstofbelastningen i vandmiljøet er fra første vandplansperiode til anden periode blevet korrigeret for fx nedbør, som påvirker den årlige udvaskning. Det har vist, at udvaskningen har været faldende i en årrække, herunder i den femårige periode ( ), som er anvendt i høringsudkastet til vandplaner for anden planperiode, som er den seneste opgørelse, jf. tabel 3. Tabel 3 Afstrømningskorrigeret belastning i vandmiljøet tons kvælstof (N) Belastning i vandmiljøet Den nuværende kvælstofbelastning har hidtil været opgjort i , da det er den periode, der er i umiddelbar forlængelse af opgørelserne fra første vandplansperiode. Det har desuden været de seneste år med tilgængelige data. Derfor er også beregningen af den strukturelle udvikling (fx løbende udtagning af landbrugsarealer, bedre udnyttelse af gødning etc.) foretaget umiddelbart efter 2012 og frem til udgangen af anden vandplansperiode i 2021, dvs Tendensen i udviklingen fra kan bl.a. tilskrives, at der har været gennemført en række politiske tiltag mhp. at mindske kvælstofbelastningen i vandmiljøet i perioden. Den hidtidige opgørelsesmetode med et gennemsnit tager ikke højde for den nedadgående tendens. Derfor har Aarhus Universitet (DCE) foretaget genberegninger af belastningen i 2012 med seks forskellige metoder. På baggrund af data frem til og med 2012 anbefaler DCE, at der anvendes en todelt regression fra med et split mellem 2009 og DCE påpeger samtidig, at såfremt der er valide tilgængelige data efter 2012, vil det være gavnligt at inddrage disse i estimatet for at mindske usikkerheden af den korte tidsserie fra Siden Aarhus Universitet påbegyndte genberegninger er der oparbejdet data for 2013 og Det betyder, at der nu kan estimeres det midterste år i den femårige
5 Side 5 af 13 tidsserie, som bliver Derfor er et simpelt gennemsnit over fem år og en regression over samme periode det samme, når det er udvaskningen i 2012, der ønskes estimeret. Med de opdaterede data for udvaskningen anbefaler DCE, at der anvendes et simpelt gennemsnit for til at opgøre udvaskningen af kvælstof til vandmiljøet i Et gennemsnit fra giver en kvælstoftilførsel i 2012 på tons, og dermed en reduktion af indsatsbehovet på 189 tons. 2. Opdateret model for beregning af marginaludvaskning til rodzonen Det er en statistisk model (NLES), der beregner graden af udvaskning til rodzonen (marginaludvaskningen), som bruges, når den kvælstofreducerende effekt af bestemte virkemidler estimeres. Modellen er udarbejdet af Aarhus Universitet og opdateres løbende, når der er indsamlet tilstrækkelig ny viden, der nødvendiggør en opdatering. Modellen bygger på en større mængde empiriske data om dyrkningspraksis og aktuelle naturgivne forhold. Landbrugspraksissen er under konstant udvikling og siden den seneste opdatering af modellen i 2008 er der bl.a. ændret kvælstofniveau, anvendelse af husdyrgødning og sædskifte. Aarhus Universitet har medio 2015 opdateret med nye data, som resulterede i, at marginaludvaskningen er markant lavere end hidtil antaget. Aarhus Universitet har efterfølgende revideret vurderingen af marginaludvaskningen fra 33 pct. i den tidligere opgørelse til nu 19 pct. NLES-modellens opdatering, herunder marginaludvaskningen, har overvejende følgende betydning: effekten af fuld udfasning af reducerede gødskningsnormer opgøres til tons i 2017 stigende til tons i Stigningen skyldes, at den økonomisk optimale kvælstofmængde stiger over tid, og dermed øges kvælstofeffekten af at udfase normerne. Det er en reduktion på tons i 2017 og tons i 2021 ift. før modellens opdatering, hvor effekten blev opgjort til tons i alle år. NLES-opdateringen har også mindre betydning for enkelte kvælstofreducerende elementer, der indgår i den strukturelle udvikling frem mod Disse påvirkes også af andre faktorer, som fx selve lempelsen af kvælstofnormerne. Derfor trækker en opdatering af NLES overvejende i retning af at mindske indsatsbehovets størrelse. Opgørelsen af andre virkemidlers effekter er baseret på fx konkrete målinger fra markforsøg frem for beregninger, og derfor påvirkes disse ikke af en ændret marginaludvaskningsprocent i NLES-modellen.
6 Side 6 af Justeret basisperiode for beregning af dansk andel af kvælstoftilførsel (målbelastning) I modellerne til opgørelse af det danske indsatsbehov indgår antagelser om og beregninger af den danske tilførsel af kvælstof til vandmiljøet ift. den samlede tilførsel. Disse beregninger tager udgangspunkt i en basisperiode, som er den tidsperiode, der anvendes som udgangspunkt for beregningen af den danske målbelastning af de marine vandområder og dermed den nødvendige danske indsats. Denne periode har hidtil været den seneste fem-års periode forud for indsatsen, hvor data er tilgængeligt, dvs Den danske målbelastning beregnes på baggrund af den effekt, dansk tilførsel af kvælstof har på kvalitetsindikatorerne i vandmiljøet i basisperioden ( ). Hvis der anvendes en anden basisperiode, så foretages beregningen af målbelastningen helt analogt. Hvis Danmark i en tidligere periode har reduceret sin udledning af kvælstof relativt mere end andre lande i tidligere perioder, så kan der forventes en større målbelastning når beregningerne baseres på den tidligere periode. Konkret kan det eksemplificeres ved det tænkte eksempel, at fx Danmark og Tyskland i basisperioden hver udledte 50 pct. kvælstof til et delvandopland, hvor der er et indsatsbehov på 100 tons. Så skal Danmark og Tyskland hver reducere 50 tons. Siden da har Danmark så reduceret med de 50 tons, mens Tyskland ikke har reduceret. Så vil der stadig være et indsatsbehov på 50 tons, og fordi Danmark stadig udleder kvælstof til vandmiljøet, så vil beregningen fortsat vise, at når Danmark udleder fx 1 ton kvælstof ekstra, så er der en effekt på indikatoren klorofyl. Det betyder, at hvis der et indsatsbehov (som der vil være i eksemplet, når Tyskland ikke har reduceret), så vil beregningen vise, at en del af det er dansk, selvom Danmark faktisk har reduceret med sin oprindelige andel. Danmark har siden starten af 1990 erne gennemført en lang række af tiltag for at nedbringe kvælstoftilførslen. Det er sket i bl.a. vandmiljøplan (VMP) I, II og III. Andre lande har ikke haft samme fokus og gennemført samme reduktioner. DHI og DCE har oplyst, at Danmark i perioden frem til har reduceret kvælstofudledningen med 20 %, mens eksempelvis Sverige og Tyskland har reduceret deres kvælstofudledning med 13 % og Polen med 7 % i samme periode. Derfor har Aarhus Universitet og DHI foretaget en genberegning, hvor basisperioden har været lagt til grund i beregningen af den danske andel. Vandrammedirektivet blev vedtaget i år 2000, hvorfor det anses for rimeligt at beregne den danske andel af indsatsen på dette tidspunkt. Ændring af basisperiode betyder ikke, at selve indsatsbehovet i vandmiljøet mindskes. Det betyder derimod, at det danske indsatsbehov mindskes, og dermed øges indsatsbehovet, der skal leveres af andre lande tilsvarende.
7 Side 7 af 13 Genberegningerne har vist, at målbelastningen øges med tons, når basisperioden justeres til Det betyder også, at indsatsbehovet reduceres tilsvarende. Aarhus Universitet og DHI anfører, at den ændrede beregning er behæftet med væsentligt større usikkerhed end den oprindelige beregning, og at usikkerheden vil øges yderligere, hvis beregningen adderes med en justeret forventning om luftemissioner (pkt. 5 nedenfor). 4. Justeret trunkering af indsatsbehov (målbelastning) Vandrammedirektivet har et one-out-all-out -princip, som betyder, at det kvalitetselement (lysgennemstrømning og klorofyl), som er i dårligst tilstand bliver afgørende for, om vandmiljøet er i god tilstand. Aarhus Universitet og DHI har vurderet, at datagrundlaget ikke er tilstrækkelig robust til at estimere et indsatsbehov på baggrund af ét kvalitetselement. Der anvendes derfor et gennemsnit mellem de to kvalitetselementer til at beregne indsatsbehovet i et givent vandområde. I nogle tilfælde viser beregningen af de to kvalitetselementers status, at der for det ene element er et merudledningspotentiale, mens der for det andet element er et indsatsbehov. Derfor har man beregningsteknisk ladet det element, der i disse tilfælde viser merudledningspotentiale være nul såkaldt trunkering. Hvis begge elementer viser et merudledningspotentiale har der ikke været foretaget trunkering, men et merudledningspotentiale har været beregnet ved at udregne et gennemsnit. På baggrund af ovenstående har Aarhus Universitet og DHI foretaget en genberegning, hvor trunkeringen fjernes. I denne genberegning anfører Aarhus Universitet, at hvis man lader indsatsbehovet på det ene kvalitetselement være negativt (merudledningspotentiale) den nye foreslåede trunkering så kan det samlede indsatsbehov blive negativt i områder, hvor der ved observation kan konstateres et indsatsbehov for det ene af de to kvalitetselementer. Det er problematisk ift. direktivoverholdelsen, da direktivet klart foreskriver, at det er den tilstandsindikator (kvalitetselement), der er i dårligst tilstand, der definerer, om et delvandopland er i god tilstand, og man vil med ovenstående metode således ikke kunne overholde direktivets one-out-all-out -princip. Aarhus Universitet og DHI konkluderer, at denne justerede metode medfører øget risiko for, at den estimerede målbelastning systematisk bliver for høj, dvs. man skal reducere for lidt i forhold til faktiske behov. Der er derfor ikke foretaget ændringer i beregningerne ift. metoden for trunkering.
8 Side 8 af Justeret forventet dansk ammoniakreduktion Miljøtilstanden i vandmiljøet påvirkes udover dansk landbaseret kvælstof og ikkedansk landbaseret kvælstof også af atmosfæriske depositioner, særligt ammoniak. Derfor lægges der en antagelse ind i modellerne om, hvor meget de atmosfæriske depositioner forventes at blive reduceret fremadrettet. Der har hidtil været taget udgangspunkt i Göteborg-protokollen, hvor Danmark har en reduktionsforpligtelse på 24 pct., mens gennemsnittet for EU-lande er 6 pct. frem mod EU-kommissionen har imidlertid forslået et ammoniakreduktionsmål i 2030, hvor Danmarks andel er mindre relativt til øvrige EU-lande. Det pointeres, at der ikke er truffet beslutning om at anvende EU-kommissionens forslag til nye ammoniakreduktionsmål, og at en anvendelse af EUkommissionens forslag ikke er ensbetydende med at dette anerkendes og accepteres som en rimelig reduktionsmålsætning. Det er imidlertid den eneste tilgængelige mulighed for at anvende et mere opdateret estimat for fremtidige reduktioner, som derudover har en mindre skæv fordeling af reduktionsforpligtelsen ift. ammoniak. På den baggrund har der været foretaget en genberegning, hvor EUkommissionens forslag til ammoniakreduktionsmål indgår, og hvor reduktionsmålet tilbageskrives fra 2030 til 2027, som er seneste tidspunkt, hvor Danmark skal have et vandmiljø i god tilstand i henhold til vandrammedirektivet. Det bemærkes i den forbindelse, at dette scenarie betyder, at målbelastningen er estimeret ift og ikke 2021 som oprindeligt. Opgørelsen viser, at den danske målbelastning øges med 553 tons ved at anvende et nyere forslag til fordeling af reduktionsforpligtelser til ammoniak. Det reducerer indsatsbehovet med samme 553 tons. Aarhus Universitet og DHI konkluderer om dette scenarie i forhold til målbelastningen: Der er ingen faglig begrundelse for at benytte det ene grundlag frem for det andet for opgørelse af N-depositionen. Årsagen til, at atmosfæredepositionen oprindeligt blev baseret på Göteborg Protokollen, var, at denne aftale er et ratificeret mål, mens de depositioner, der er benyttet i denne analyse, endnu kun er forslag til ændringer. 6. Indregning af sammenhæng mellem naboområder (målbelastning) Effekten af kvælstofreducerende indsatser i et delvandopland påvirker også kvælstofudvaskningen i tilstødende delvandoplande. Hidtil har der ikke været indregnet sådanne spill-over -effekter. I og med man nærmer sig målstilstanden i en række delvandoplande bliver det relevant at tage højde for disse spill-over-effekter. Det vil typisk være, hvor god tilstand i inderfjorde nødvendigvis også må fordre yderfjorde i god tilstand.
9 Side 9 af 13 DHI har foretaget genberegninger med det formål at belyse i hvilket omfang en opsplitning af indsats til den samlede fjord i en indsats til inderfjord/yderfjord kan bidrage til en optimering af den oprindelige målbelastning. Som beregningerne er gennemført i vandområdeplanen i høring, er målbelastning og indsatsbehov i mange tilfælde samlet relateret til hele oplandet til fjorden. Beregningerne viser, at i flere tilfælde stiger fjordens samlede målbelastning (resulterende i et mindre indsatsbehov), idet en gennemført reduktion i inderfjord kommer yderfjord til gode. I enkelte fjorde er der sket en omfordeling af målbelastningen mellem yder- og inderfjord, mens fjordens samlede målbelastning er uændret. Endelig har der i andre fjorde ikke været basis for at ændre på den oprindelige beregning af målbelastning. Forskerne pointerer, at en forudsætning for at en eventuel gevinst kan høstes i yderfjordene, er, at reduktionen i inderfjordene er fuldt realiseret. Genberegningen foretaget af DHI viser, at målbelastningen øges med i alt 272 tons ved at indregne effekter af naboområder, når der tages hensyn til, at basisperioden samtidig justeres. De bemærker, at det ikke vil være problematisk ift. målopfyldelse i medfør af vandrammedirektivet. DHI anfører om fjordoptimerings-scenariet, at scenariets nye målbelastninger. er dog kun gældende i det omfang, at indsatsbehov og målbelastninger til den dimensionerende del af fjorden fastholdes. Derudover forudsætter beregningen for Flensborg Fjord, at Tyskland ligeledes foretager en indsats over for kilder til fjorden, som procentvis står mål med den danske indsats. Fastholdes indsatsbehov og målbelastninger til de dimensionsgivende vandområder, vurderes det, at udnyttelse af dette yderligere potentiale ikke vil få effekt på målopfyldelsen i forhold til Vandrammedirektivet. Forskerne vurderer således at scenariet ud fra en faglig vurdering har et optimeringspotentiale set i forhold til den oprindelige målbelastning. 7. Opdateret randzoneberegning Ophævelse af randzoneloven øger udvaskningen med 728 tons kvælstof. Det er en reduktion på 373 tons ift. seneste opgørelse. Den kvælstofreducerende effekt af randzoner har ligeledes indgået i den strukturelle udvikling frem mod 2021, og vil således bortfalde her, jf. nedenfor. 8. Opdateret beregning af den strukturelle udvikling i (baseline). Den strukturelle udvikling i landbrugets kvælstofudvaskning til vandmiljøet er ændring i udvaskningen ift. i dag som følge af naturlige forhold. Det gælder bl.a. når der løbende udtages landbrugsarealer af drift til fx ny infrastruktur, at afgrøderne løbende bliver bedre til at optage den tilførte gødning, og kvælstofreduktioner som følge af eksterne tiltag, som fx øget brug af bioforgasning.
10 Side 10 af 13 Opgørelsen af den strukturelle udvikling foretages i rodzonen, hvorfor retentionen anvendes til at beregne effekten af den strukturelle udvikling i vandmiljøet. Siden den seneste opgørelse af den strukturelle udvikling er retentionskortet blevet opdateret, hvilket betyder, at retentionen på landsplan øges fra ca. 66 pct. til ca. 71 pct. Derudover er retentionen i de enkelte delvandoplande præciseret som følge af opdateringen, da retentionen nu opgøres på hver ha. Dermed påvirkes effekten af en opdateret retentionsberegning. Effekten af bioforgasning indgår som et nyt element i opgørelsen af den strukturelle udvikling. Det skyldes, at nye resultater viser, at effekter af øget bioforgasning får hurtigere effekt end hidtil antaget, ligesom der med Energiaftalen (siden seneste opgørelse) er igangsat flere bioforgasningsprojekter, der forventes gennemført frem mod Der er et mindre afløb på allerede igangsatte vådområdeprojekter ift. tidligere forudsat. Det skyldes dels, at de private vådområdeprojekter er indstillet, og dels at nogle øvrige vådområdeprojekter er opgivet undervejs af forskellige årsager. Fsva. punktkilder og forsinkelser har der i tidligere opgørelser været anvendt afrundede tal for effekterne af disse. Brug af mere nøjagtige tal hhv. øger og reducerer effekten for disse. Effekt på den strukturelle udvikling af lempelser Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative har med 16-punktsplanen annonceret markante lempelser af kvælstofreguleringen, der har betydning for det samlede indsatsbehov. Lempelserne består af følgende elementer og kvælstofeffekter: udfasning af reducerede gødskningsnormer afskaffelse af ha efterafgrøder ophævelse af randzoneloven lempelse af gødskningsforbud på 3-arealer. lempelse af forbud mod jordbearbejdning vækstplan for akvakultur En fuld udfasning af de reducerede gødskningsnormer vil øge indsatsbehovet med tons i 2016 stigende til tons i En udfasning af de reducerede kvælstofnormer har foruden selvstændig effekt også betydning for en række elementer, der indgår i den strukturelle udvikling frem mod Det gælder: effekten af den atmosfæriske kvælstofdeposition reduceres.. effekten af miljøgodkendelser reduceres. effekten af udvikling i udbytter øges. effekten af den tekniske justering af arealerne øges sfa. udfasning af normer, men reduceres samlet grundet justeret retention.
11 Side 11 af 13 Det bemærkes at effekterne af ovenstående elementer også påvirkes af den opdaterede retentionsberegning. For så vidt angår effekten af udviklingen i udbytter, så kan den øgede udbytteudvikling tilskrives, at højere kvælstoftilførsel vil betyde en større tilgængelig kvælstofmængde, som kan bidrage til at øge udnyttelsen af den samlede kvælstofmængde. Stigende udnyttelse betyder lavere udvaskning. Der er alene tale om en effekt sfa. teknologiudviklingen. Merudvaskningen sfa. selve lempelsen fremgår separat ovenfor. Afskaffelse af ha efterafgrøder vil ikke øge kvælstofudvaskningen, da efterafgrøderne endnu ikke er blevet implementeret. Men den forventede effekt af at implementere ha efterafgrøder har indgået i den strukturelle udvikling frem mod Som følge af lempelsen vil disse ikke længere indgå, hvilket øger indsatsbehovet med 680 tons, som er den effektvurdering, der har indgået i den strukturelle udvikling hidtil. Genberegninger pba. af nye markforsøg med efterafgrøder har dog samtidig vist, at effekten har været betydeligt større end hidtil antaget, nemlig tons. Lempelse af gødskningsforbuddet på 3-arealer øger udvaskningen med 205 tons. Dette er uændret ift. seneste opgørelse. Stramningen af gødskningsforbuddet på 3-arealer indgik som en af de planlagte indsatser, med en kvælstofreducerende effekt på i alt tons i 2021, i det udkast til vandområdeplaner for anden planperiode, som den forrige regering sendte i høring. Lempelsen, som er ækvivalent til stramningen, reducerer således effekten af de planlagte indsatser med 205 tons, så effekten af de planlagte indsatser reduceres til tons. Det bemærkes her, at der foretages en selvstændig justering af de planlagte indsatser sfa. øget opkøb af dambrug, jf. nedenfor. Justering af udviklingen i økologisk areal frem mod 2020 I opgørelsen af den strukturelle udvikling har det hidtil været lagt til grund, at det økologiske areal fordobles i 2020 ift niveauet med en kvælstofreducerende effekt på 551 tons. Det har overvejende været baseret på en målsætning om fordobling, en antagelse om at dette ville blive indfriet, og at der afsættes de nødvendige midler i landdistriktsprogrammet. Regeringen har ikke en kvantitativ målsætning om økologi. Derudover kan det konstateres, at den faktiske udvikling i det økologiske areal er langt fra forudsætningen om en fordobling i Der er på baggrund heraf foretaget en genberegning af den forventede udvikling i det økologiske areal samt kvælstofreduktionen som følge heraf i baseret på den faktiske udvikling i det økologiske areal i siden Denne viser to
12 Side 12 af 13 scenarier for udviklingen i det økologiske areal enten ha eller ha yderligere i 2021 ift Ovenstående scenarier indebærer en gennemsnitlig årlig udvikling i det økologiske areal fra på hhv ha og ha. Udviklingen fra er allerede kendt, mens 2016 er budgetteret i landdistriktsprogrammet. Et gennemsnit af de to scenarier i resulterer i et øget økologisk areal på ha i , heraf ha i Det vil reducere kvælstofudvaskningen i Det er en mindrereduktion ift. de oprindelige forudsætninger, som skal tillægges indsatsbehovet. Justeringen i det økologiske areal har givet anledning til justeringer i den forventede udvikling i slæt i stedet for afgræsning. Det skyldes, at der i effekten af udviklingen af det økologiske areal nu er indeholdt udviklingen i afgræsningsarealerne forårsaget af udviklingen i det økologiske areal. Således skal udelukkende den forventede udvikling i konventionelt afgræsset areal indgå her. Det øger effekten af slæt i stedet for afgræsning, da afgræsningsarealerne reduceres med ha mod ha i den hidtidige opgørelse. Det betyder, at den strukturelle udvikling, siden den oprindelige opgørelse der blev offentliggjort i udkastet til vandområdeplanerne, er reduceret med i alt ca tons i Øvrige justeringer 1. Justeret forbud mod jordbearbejdning Regeringen ønsker at justere praksis for forbuddet mod jordbearbejdning på bestemte jorder. Det gælder fx ved dyrkning af roer og majs samt visse lerjordstyper. En sådan justering øger kvælstofudvaskningen til vandmiljøet med skønsmæssigt 51 tons. 2. Justering af effekt af opkøbsordning for dambrug Der er i de planlagte indsatser desuden en effekt af en opkøbsordning for dambrug i Opkøbsordningen har imidlertid eksisteret som en forsøgsordning allerede fra 2015, hvorfor der også er en kvælstofreducerende effekt af opkøb af dambrug i Denne er på 52 tons. Uændrede forhold Der er faktorer, som indgår i den strukturelle udvikling og planlagte indsatser, hvor de kvælstofreducerende effekter er uændrede ift. den hidtidige opgørelse. Det gælder fsva.: Vådområdeprojekter i anden vandplansperiode Udtagning af lavbundsjord Energiafgrøder
13 Heraf er kun energiafgrøder påvirket af en opdateret retention, da de øvrige elementer har effekt udenfor dyrkningsfladen og således ikke påvirkes af rodzoneretention. Side 13 af 13
Fastsættelse af reduktionsmål og indsats for fjorde og kystvande i Vandområdeplanerne Kontorchef Harley Bundgaard Madsen, Miljøstyrelsen
Differentieret regulering Erfaringer og ønsker til fremtidens miljøregulering. IDAmiljø den 3. april 2017 Fastsættelse af reduktionsmål og indsats for fjorde og kystvande i Vandområdeplanerne Kontorchef
Læs mereAd. forudsætning 1) at opgørelsen af udviklingen i det samlede husdyrhold foretages for de enkelte oplande
NOTAT Erhverv Ref. ANICH Den 5. december 2016 Vurdering af de oplande, hvor der i 2007-2016 er sket en stigning i dyretrykket på mellem 0 og 1%. Kammeradvokaten har i notat af 5. september 2014 vurderet,
Læs mereHelhedsorienteret vandforvaltning Arbejdet med Vandområdeplaner
Helhedsorienteret vandforvaltning Arbejdet med Vandområdeplaner 28. november 2018 Kontorchef Peter Kaarup Vandområdeplaner forventet tidsplan 22. december 2021: Vandområdeplan 2021-2027 forventes offentliggjort
Læs mereOrientering om den kompenserende målrettede efterafgrødeordning
Orientering om den kompenserende målrettede efterafgrødeordning Blåt Fremdriftsforum, 05-01- 2017 Peter Kaarup Peter Byrial Dalsgaard Hvorfor målrettede efterafgrøder? Med Fødevare- og landbrugspakken
Læs mereFagligt grundlag for ordningen om målrettede efterafgrøder
Vandplanlægning J.nr. SVANA-401-00374 Ref. ASPET Den 14. februar 2017 Fagligt grundlag for ordningen om målrettede efterafgrøder Den målrettede efterafgrødeordning skal sikre, at der ikke sker en forringelse
Læs mereLandbrugets syn på. Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021. Viborg Kommune. Skive Kommune
Landbrugets syn på Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021 Viborg Kommune Skive Kommune Vandområdeplan 2015-2021 for Vandområdedistrikt Jylland og Fyn foreslår virkemidler, der skal reducere udvaskningen
Læs mereVandområdeplaner
Vandområdeplaner 2015-2021 Stormøde, foreningerne i Landbrug & Fødevarer Den 16. april 2015 Kontorchef Thomas Bruun Jessen Vandområdeplaner 2015 2021 Formel for vandområdeplanlægning Nyt plankoncept Udkast
Læs mereKVÆLSTOFPÅVIRKNING AF GRUNDVANDET MED NY N-REGULERING HVAD VISER NATIONALE MODELBEREGNINGER?
ATV møde om ny kvælstofregulering :: Odense torsdag den 16 juni 2017 KVÆLSTOFPÅVIRKNING AF GRUNDVANDET MED NY N-REGULERING HVAD VISER NATIONALE MODELBEREGNINGER? Lars Troldborg - ltr@geus.dk De Nationale
Læs mereModeller for danske fjorde og kystnære havområder
NST projektet Implementeringen af modeller til brug for vandforvaltningen Modeller for danske fjorde og kystnære havområder Indsatsoptimering i henhold til inderfjorde og yderfjorde Naturstyrelsen Rapport
Læs mereFAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø
FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø Danmarks miljømålsætninger for et godt vandmiljø i 2015 Danmark skal have et godt vandmiljø fjorde og hav rig på natur, planter og fisk. Det er
Læs mereØkonomiske konsekvenser af mål for kvælstofudledning i vandområdeplaner
Bilag 3.5 Økonomiske konsekvenser af mål for kvælstofudledning i vandområdeplaner En beregning af konsekvenser af målfastsættelsen i vandområdeplanerne viser, at omkostningen vil blive i størrelsesordenen
Læs mereKonsekvenserne af en tilbagerulning af undergødskningen med kvælstof
17. november 2015 Konsekvenserne af en tilbagerulning af undergødskningen med kvælstof Artiklen omhandler konsekvenserne af en tilbagerulning af undergødskningen med kvælstof for henholdsvis udledningen
Læs mereDet Økologiske Råds høringssvar til udkast til forslag til lov om ophævelse af lov om randzoner.
København den 16. oktober 2015 Det Økologiske Råds høringssvar til udkast til forslag til lov om ophævelse af lov om randzoner. Resumé: Det Økologiske Råd er enige i Regeringens hensigt om at fokusere
Læs mereLandbrugsaftalen, punkt for punkt
Landbrugsaftalen, punkt for punkt Kravet om randzoner og 60.000 hektar flere efterafgrøder fjernes Harmonikrav for slagtesvin hæves til 1,7 dyrenheder per hektar jord fra 1,4. De reducerede kvælstofnormer
Læs merePolitiske baggrund. Lars Hvidtfeldt, Viceformand, Landbrug & Fødevarer
Politiske baggrund Lars Hvidtfeldt, Viceformand, Landbrug & Fødevarer 22. december 2015 Aftale om Fødevare- og landbrugspakke Regeringen (Venstre) og Konservative, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance
Læs merePlandokument vedrørende forslag til ændring af gødskningsnormer
Plandokument vedrørende forslag til ændring af gødskningsnormer Regeringen (Venstre) og Konservative, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance har indgået en aftale om at gennemføre en række konkrete initiativer,
Læs mereTeknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering
UDKAST Erhverv J.nr. MST-1249-00137 Ref. KLSCH/IRNMA Den 13. januar 2017 Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering Med ny husdyrregulering indføres generelle
Læs mereLandovervågning AU AARHUS AU DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI. Gitte Blicher-Mathiesen, Anton Rasmussen & Jonas Rolighed UNIVERSITET
Landovervågning Gitte Blicher-Mathiesen, Anton Rasmussen & Jonas Rolighed Status for miljøplaner ift. 2015 Reduktionsmål Rodzonen Havbelastning (%) (t N) 1987 Vandmiljøplan I 1998 Vandmiljøplan II 48 2004
Læs mereTeknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering
Erhverv J.nr. MST-1249-00137 Ref. KLSCH/IRNMA Den 13. januar 2017 Revideret 27. februar 2017 Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering Med ny husdyrregulering
Læs mereHvordan reagerer recipienten? Karen Timmermann Anders Erichsen
Hvordan reagerer recipienten? Karen Timmermann Anders Erichsen AARHUS UNIVERSITET Betydningen af kvælstof for miljøtilstanden? Karen Timmermann Anders Erichsen AARHUS UNIVERSITET Myter Man skal måle ikke
Læs mereBeregningsmetoder på oplandsskala og sårbarhedsvurdering. Specialkonsulent Flemming Gertz
Beregningsmetoder på oplandsskala og sårbarhedsvurdering Specialkonsulent Flemming Gertz Grøn Vækst og Vandplaner hvor er vi nu? Grøn Vækst beslutning om 19.000 ton N 9.000 ton - model VMP IV Randzoner
Læs mereFosfors betydning for miljøtilstanden i søerne og behovet for reduktioner
Plantekongres 17. 18. januar 2017. Herning Kongrescenter Målrettet indsats Ny fosforregulering Fosfors betydning for miljøtilstanden i søerne og behovet for reduktioner Harley Bundgaard Madsen, kontorchef,
Læs mereStatus for havmiljøet, målrettet regulering og havet som et rammevilkår. Stiig Markager Aarhus Universitet
. Status for havmiljøet, målrettet regulering og havet som et rammevilkår Stiig Markager Aarhus Universitet FNs 17 Verdensmål... 14.1 Inden 2025, skal alle former for havforurening forhindres og væsentligt
Læs mereEffekter af afgrødeændringer og retention på oplandsniveau
Effekter af afgrødeændringer og retention på oplandsniveau Scenarie beregninger af effekter af afgrødeændringer på N- kystbelastningen for dele af Limfjorden Christen Duus Børgesen Uffe Jørgensen Institut
Læs mereImplementering af vandrammedirektivet og nitratdirektivet i Nederlandene, Slesvig-Holsten og Danmark
Den 7. februar 2011 Implementering af vandrammedirektivet og nitratdirektivet i Nederlandene, Slesvig-Holsten og Danmark Konklusion Nederlandene og Danmark har for alle kystvande og Slesvig-Holsten for
Læs mereMålrettet regulering. Seminar om VRD/ AU Foulum. Erik Nielsen
Målrettet regulering Seminar om VRD/ AU Foulum Erik Nielsen Målrettet regulering - baggrund Natur- og landbrugskommissionen rapport 2013 Der skal udvikles og gennemføres en ny, målrettet og differentieret
Læs mereHvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?
Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,
Læs mereDanmarks Naturfrednings høringssvar på miljøvurdering af plan om ændrede gødskningsnormer
Dato: 16. februar 2016 Til: NaturErhvervstyrelsen, att.: Peter Byrial Dalsgaard, peby@naturerhverv.dk Kopi til: landbrug@naturerhverv.dk Masnedøgade 20 2100 København Ø Telefon: 39 17 40 00 Mail: dn@dn.dk
Læs mereEffekt af randzoner AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. november 2015
Effekt af randzoner Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. november 2015 Gitte Blicher-Matiesen 1, Ane Kjeldgaard 1 & Poul Nordemann Jensen 1 1 Institut for Bioscience 2 DCE Nationalt
Læs mereKonsekvenser af Natur- og landbrugskommissionens
Konsekvenser af Natur- og landbrugskommissionens anbefalinger for sortsog afgrødevalget DanSeed Symposium 11. marts 2014 Landskonsulent Søren Kolind Hvid skh@vfl.dk 1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999
Læs mereOdense Fjord Overvågningsprogram, miljøtilstand, indsatser
Møde i Det Grønne Råd Odense den 17. november 2016 Odense Fjord Overvågningsprogram, miljøtilstand, indsatser Chefkonsulent Stig Eggert Pedersen Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning (SVANA) Odense Fjord
Læs mereEffekter af Energiaftalen
ENERGIAFTALE 2018 Effekter af Energiaftalen I forbindelse med indgåelsen af Energiaftalen af 29. juni 2018 gennemførte Energistyrelsen en række effektberegninger af tiltagene i aftalen. Resultaterne og
Læs mereSeptember Miljø- og Fødevareudvalget L 68 endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt
Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 L 68 endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt Fyn J.nr. NST-404-00180 Ref. stepe Den 23. september 2015 Tillæg til Miljøministeriets kontrakt med DHI vedrørende forskning
Læs mereDCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Vedrørende bestilling om eftervirkning af efterafgrøder Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato:
Læs mereNotat effekt på N udvaskning ved overførsel af arealdelen fra husdyrgodkendelse
Notat effekt på N udvaskning ved overførsel af arealdelen fra husdyrgodkendelse til generelle regler Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 12. marts 2015 Forfatter Anton Rasmussen
Læs mereVandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord
22. juni 2015 Notat Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord Indledning I notatet søges det klarlagt hvilke modeller og beregningsmetoder der er anvendt til fastsættelse af
Læs mereNotat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. august 2016 Rev.: 6. oktober 2016
Tillæg til Notat om omfordeling af arealdelen af husdyrgodkendelser i den nuværende regulering og ved forslag til ny husdyrregulering og effekter på kvælstofudledningen Notat fra DCE - Nationalt Center
Læs mereVandområdeplaner for anden planperiode
Vandområdeplaner for anden planperiode Vandområdeplanernes indsatsprogrammer Møde i Ingeniørforeningen 14. november 2016 Mette Lise Jensen Funktionsleder, Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning Gennemgang
Læs mereHvad er prisen for de næste tons kvælstof i vandplanerne?
Hvad er prisen for de næste 10.000 tons kvælstof i vandplanerne? Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Indlæg ved Plantekongres den 12.1.2012 Indhold Prisen for de første
Læs merePlantekongres : Målrettet indsats
/U Beskrivelse itler på indlæg Indlægsholdere Min. 45 Målrettet kvælstofregulering I løbet af 2016 fastlægges principperne for den nye regulering af landbrugets kvælstofanvendelse i marken. Den skal gælde
Læs mereHvor god økonomi er der i differentieret regulering?
Hvor god økonomi er der i differentieret regulering? Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug NiCA seminar 9. oktober 2014 STØTTET AF promilleafgiftsfonden for landbrug Økonomiske effekter af differentieret
Læs mereSkønnet økonomisk vurdering af sårbarhedsdifferentieret N-regulering Jacobsen, Brian H.
university of copenhagen Københavns Universitet Skønnet økonomisk vurdering af sårbarhedsdifferentieret N-regulering Jacobsen, Brian H. Publication date: 2013 Document Version Også kaldet Forlagets PDF
Læs mereSkønnet vurdering af mulige nationale effekter af ændret N-regulering baseret på resultater fra Limfjorden Jacobsen, Brian H.
university of copenhagen Skønnet vurdering af mulige nationale effekter af ændret N-regulering baseret på resultater fra Limfjorden Jacobsen, Brian H. Publication date: 2013 Document Version Også kaldet
Læs mereVand, miljø, klima, natur
Kampen om EU-støtten rækker pengene i Landdistriktsprogrammet? Christiansborg, den 15. december 216 Vand, miljø, klima, natur hvad er det fremtidige behov for støtte? Landbrugsfaglig medarbejder Mio. kr.
Læs mereBaseline i forslag til vandplaner. Peter Kaarup Kontorchef Naturstyrelsen
Baseline i forslag til vandplaner Peter Kaarup Kontorchef Naturstyrelsen 23 forslag til vandplaner i høring Se: www.nst.dk Hovedoplande I, 1 Forslag til vandplaner Kortbilag Tekniske baggrundsnotater SMV-rapport
Læs mereStatusredegørelse for en forbedret spildevandsrensning i det åbne land
Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 64 Offentligt Notat Vand J.nr. 439-00006 Ref. KDL Den 3. november 2006 Statusredegørelse for en forbedret spildevandsrensning i det åbne land Baggrund
Læs mereStatusrapport for VMP III med reference til midtvejsevalueringen
Miljø- og Planlægningsudvalget 2008-09 MPU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 97 Offentligt Statusrapport for VMP III med reference til midtvejsevalueringen Af Projektchef Torben Moth Iversen Danmarks
Læs mereHøring af ny husdyrgødningsbekendtgørelse (opdatering af husdyrefterafgrødekrav) med tilhørende kortbekendtgørelser
Til høringsparterne J.nr. 2017-12160 Landbrug og forskning Ref. LISVI/IRNMA Den 18. december 2017 Høring af ny husdyrgødningsbekendtgørelse (opdatering af husdyrefterafgrødekrav) med tilhørende kortbekendtgørelser
Læs mereOplandsmodel værktøjer til brug for vandplanlægningen
Oplandsmodel værktøjer til brug for vandplanlægningen GEUS, DCE og DCA, Aarhus Universitet og DHI AARHUS UNIVERSITET Oplandsmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler landsdækkende oplandsmodel (nitrat
Læs mereMiljø & Biodiversitet J.nr Den 30. juli 2018
Miljø & Biodiversitet J.nr. 18-1261-000006 Den 30. juli 2018 Afgørelse efter miljøvurderingslovens 10 om, at bekendtgørelse om krav om etablering af målrettede efterafgrøder i planperioden 2018/2019 og
Læs mereHVAD BETYDER RESULTATERNE AF DRÆNVANDSUNDERSØGELSERNE FOR TANKEN OM EN MÅLRETTET REGULERING AF LANDBRUGETS NÆRINGSSTOFTAB?
HVAD BETYDER RESULTATERNE AF DRÆNVANDSUNDERSØGELSERNE FOR TANKEN OM EN MÅLRETTET REGULERING AF LANDBRUGETS NÆRINGSSTOFTAB? Chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug Hvad har vi hørt? Drænvandskoncentrationen
Læs mereTillægsaftale til Aftale om målrettet regulering
Den 3. april 2019 Tillægsaftale til Aftale om målrettet regulering Regeringen (Venstre, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance) og Dansk Folkeparti indgik den 16. januar 2018 Aftale om målrettet
Læs mereVurdering af konsekvenserne for udledning af drivhusgasser samt for naturen og biodiversiteten ved ændret kvælstofregulering
Vurdering af konsekvenserne for udledning af drivhusgasser samt for naturen og biodiversiteten ved ændret kvælstofregulering Notat fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi og Dato: 21. marts 2013 DCA
Læs mereNotat vedr. SEGES kommentering af udkast til revurdering af baseline
Notat vedr. SEGES kommentering af udkast til revurdering af baseline Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 4. februar 2016 og DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug Poul Nordemann
Læs mereDen økonomiske gevinst ved målrettet regulering - i lyset af ny arealregulering
Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Den økonomiske gevinst ved målrettet regulering - i lyset af ny arealregulering Seniorforsker Brian H. Jacobsen, IFRO, KU. Session 27: Emissionsbaseret regulering
Læs mereAftalen om Vækstplan for Fødevarer fra april 2014 lagde de lange spor til et paradigmeskifte væk fra den generelle regulering af landbruget.
FORSLAGET FRA VKO Forslag til folketingsbeslutning om fødevare- og landbrugspakke. Folketinget opfordrer regeringen til at vedtage en fødevare- og landbrugspakke, der skal sikre en dansk fødevare- og landbrugssektor
Læs mereVandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).
FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer
Læs mereAgrovi 3. februar 2016 Chefkonsulent Leif Knudsen DEN NYE LANDBRUGSPAKKE FØRSTE LYSPUNKT FOR ERHVERVET I MANGE ÅR!
Agrovi 3. februar 2016 Chefkonsulent Leif Knudsen DEN NYE LANDBRUGSPAKKE FØRSTE LYSPUNKT FOR ERHVERVET I MANGE ÅR! Fødevare- og landbrugspakke hvad hvornår? 17..25 pct. mere N-kvote Ingen krav om randzoner
Læs mereNational kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler
National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler Kortleverancer Anker Lajer Højberg, Jørgen Windolf, Christen Duus Børgesen, Lars Troldborg, Henrik Tornbjerg, Gitte Blicher-Mathiesen,
Læs mereMålrettet regulering hvem skal betale for forskelsbehandling? HELLE TEGNER ANKER
Målrettet regulering hvem skal betale for forskelsbehandling? HELLE TEGNER ANKER HTA@IFRO.KU.DK Oversigt Målrettet regulering Er der forudsat kompensation? Hvad siger juraen? Grundlovens 73 Ekspropriation
Læs mereBaseline i vandplanerne
Baseline i vandplanerne Arbejdspapir fra Miljøministeriets arbejdsgruppe vedr. fastlæggelse af baseline i Vandplanerne December 2011 1 2 Indhold Forord... 4 1 Sammenfatning... 5 2 Baggrund... 7 3 Elementer,
Læs mereEmissionsbaseret regulering
Emissionsbaseret regulering Karsten Svendsen Deltagere og forfattere: Karsten Svendsen Simon Rosendahl Bjorholm LMO, Tina Tind Wøyen LMO, Børge Olesen Nielsen LMO Søren Kolind Hvid SEGES, Sebastian Piet
Læs mereSpørgsmål af generel/politisk karakter
Spørgsmål af generel/politisk karakter Emne Problemstilling Miljøministeriets bemærkninger Grøn vækst Hvad er den politiske ramme for gennemførelsen af vand- og naturplanerne. I april 2009 offentliggjorde
Læs mereBeskrivelse af kvælstofregnskab i landbrugspakken
Beskrivelse af kvælstofregnskab i landbrugspakken Brian H. Jacobsen 2016 / 2 IFRO Dokumentation 2016 / 2 Beskrivelse af kvælstofregnskab i landbrugspakken Forfatter: Brian H. Jacobsen Udarbejdet som dokumentation
Læs mereArbejdsplan ift. Fødevare- og landbrugspakken
Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 MOF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 625 Offentligt Den 15. april 2016. Arbejdsplan ift. Fødevare- og landbrugspakken Nr Initiativ 1. BÆREDYGTIGT GRUNDLAG 1.1 Indsatsbehov
Læs mereFØDEVAREØKONOMISK INSTITUT DEN KGL. VETERINÆR- OG LANDBOHØJSKOLE
FØDEVAREØKONOMISK INSTITUT DEN KGL. VETERINÆR- OG LANDBOHØJSKOLE Danish Research Institute of Food Economics Rolighedsvej 25 DK-1958 Frederiksberg C (Copenhagen) Tlf: +45 35 28 68 73 Fax: +45 35 28 68
Læs mereRetentionskortet - ny vej til regulering af miljøbelastning
Retentionskortet - ny vej til regulering af miljøbelastning KORTLÆGNING: Viden om kvælstoffets veje gennem jorden kan sikre mere landbrug eller mere miljø for de samme penge, påpeger forsker Af Egon Kjøller
Læs merePOLITISK OPLÆG FØDEVARE- OG LANDBRUGSPAKKE NOVEMBER 2014 MERE VÆKST MED GRØN REALISME
POLITISK OPLÆG FØDEVARE- OG LANDBRUGSPAKKE NOVEMBER 2014 MERE VÆKST MED GRØN REALISME FORORD Danmarks fødevare- og landbrugssektor er stærk, men også under stigende pres fra voksende global konkurrence.
Læs mereNatur- og Landbrugskommissionen, vandplaner og kvælstofregulering. V/ Torben Hansen, fmd. Planteproduktion, Landbrug & Fødevarer
Natur- og Landbrugskommissionen, vandplaner og kvælstofregulering V/ Torben Hansen, fmd. Planteproduktion, Landbrug & Fødevarer Værdi af primærproduktionen millioner kroner pr år Rammevilkår Skatter og
Læs mereKAPITEL I REGULERING AF LANDBRUGETS KVÆLSTOFUDLEDNING
KAPITEL I REGULERING AF LANDBRUGETS KVÆLSTOFUDLEDNING I.1 Indledning Kystvandes økosystemer giver samfundsværdier For mange næringsstoffer skader økosystemer Målsætninger for reduktion af kvælstofudledninger
Læs merePå vej mod en landsdækkende nitratmodel
NiCA Seminar, 9. oktober 2014, Aarhus Universitet På vej mod en landsdækkende nitratmodel Baggrund Metodik Særlige udfordringer Skala Konklusion GEUS og Aarhus Universitet (DCE og DCA) Seniorforsker, Anker
Læs mereIfølge EU s Vandrammedirektiv LANDBRUGS- PAKKEN. Forfatterne. et risikabelt kvælstofeksperiment?
LANDBRUGS- PAKKEN Forfatterne et risikabelt kvælstofeksperiment? I den nyligt vedtagne Landbrugspakke erstattes de tidligere generelle normer for udbringning af gødning af økonomisk optimale normer, frivillige
Læs mereVejdirektoratet VVM-UNDERSØGELSE FOR NY STORSTRØMSBRO Svar på høringssvar fra NST om forholdet til Vandplanerne.
Notat Vejdirektoratet VVM-UNDERSØGELSE FOR NY STORSTRØMSBRO Svar på høringssvar fra NST om forholdet til Vandplanerne. 20. februar 2015 Projekt nr. 214379 Udarbejdet af JAD, LKP, MXJ Kontrolleret af LKR
Læs mereHøringsudkast til Forslag. til. Lov om ophævelse af lov om randzoner
1/10 Høringsudkast til Forslag til Lov om ophævelse af lov om randzoner Lov om randzoner, jf. lovbekendtgørelse nr. 894 af 15. juli 2014, ophæves. 1 Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Læs mereTeknik og Miljø Natur. Miljøstyrelsen Dato: 5. juni 2014
Miljøstyrelsen mst@mst.dk Teknik og Miljø Natur Rådhustorvet 4 8700 Horsens Telefon: 76292929 Telefax: 76292010 horsens.kommune@horsens.dk www.horsenskommune.dk Sagsnr.: 09.02.15-K02-1-14 MST-1270-00615
Læs mereAnvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner
Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner 2015-2021 Værktøjsnotat Godkendt på mødet den 30. juni 2014 i Styregruppen for projekt Implementering af modelværktøjer
Læs mereVurdering af udviklingen i kvælstofudvaskning fra rodzonen opgjort for landovervågningsoplandene i Landovervågning 2011
Vurdering af udviklingen i kvælstofudvaskning fra rodzonen opgjort for landovervågningsoplandene i Landovervågning 2011 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 15. januar 2015 Gitte
Læs mereAfgørelse efter miljøvurderingslovens 4, stk. 1, om forlængelse af gyldighedsperioden af nitrathandlingsplanen for
Miljøstyrelsen den 14. december 2015 Afgørelse efter miljøvurderingslovens 4, stk. 1, om forlængelse af gyldighedsperioden af nitrathandlingsplanen for 2008-2015 Baggrund Nitratdirektivet 1 EU s medlemsstater
Læs mereMiljømål for fjorde er og er urealistisk fastsat fra dansk side
Bilag 7.4 Miljømål for fjorde er og er urealistisk fastsat fra dansk side De danske miljømål for klorofyl og ålegræs er ikke i samklang med nabolande og er urealistisk højt fastsat af de danske myndigheder.
Læs mereUniversity of Copenhagen. Økonomiske konsekvenser af udmøntning af kvælstofprognosen Jacobsen, Brian H.; Ørum, Jens Erik. Publication date: 2012
university of copenhagen University of Copenhagen Økonomiske konsekvenser af udmøntning af kvælstofprognosen Jacobsen, Brian H.; Ørum, Jens Erik Publication date: 2012 Document Version Også kaldet Forlagets
Læs mereDCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Vedrørende notat om afgasning af husdyrgødning og fastsættelse af udnyttelsesprocenter for afgasset biomasse i
Læs mereBeregning af kvælstofeffekt ved anvendelse af MFO-elementerne efterafgrøder, randzoner, brak og lavskov
DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug 4. december 2015 Beregning af kvælstofeffekt ved anvendelse af MFO-elementerne, randzoner, brak og lavskov Ingrid K. Thomsen, Elly M. Hansen og Jørgen Eriksen,
Læs mereVandplanerne gennemført gennem gødningsloven tons N af de tons N
Vandplanerne gennemført gennem gødningsloven 4.600 tons N af de 9.000 tons N Børge O. Nielsen Planteavlskonsulent LRØ Kystvande Kvælstof 3 vandmiljøplaner VMP siden 1987-2004 Miljøgodkendelser siden 1994,
Læs mereINSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Vedrørende indregning af randzoner i harmoniarealet Seniorforsker Finn Pilgaard Vinther Dato: 14-06-2010
Læs mereRigsrevisionens notat om beretning om vandplaner
Rigsrevisionens notat om beretning om vandplaner August 2017 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om vandplaner (beretning nr. 13/2013) 1. august 2017 RN 702/17 1. Rigsrevisionen følger
Læs merePræcisering af trendanalyser af den normaliserede totale og diffuse kvælstoftransport i perioden
Præcisering af trendanalyser af den normaliserede totale og diffuse kvælstoftransport i perioden 2005-2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. april 2014 30. april 2014 Søren
Læs mereKvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen
1 Kvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen Finn P. Vinther og Kristian Kristensen, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet NaturErhvervstyrelsen (NEST) har d. 12. juli bedt DCA Nationalt
Læs mereMiljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler
Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler Brian Kronvang, Gitte Blicher-Mathiesen, Hans E. Andersen og Jørgen Windolf Institut for Bioscience Aarhus Universitet Næringsstoffer fra land
Læs mereMiljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 252 (MOF alm. del) stillet 6. december efter ønske fra Søren Egge Rasmussen (EL).
L 169 Bilag 1 Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18 MOF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 252 Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 252 (MOF alm. del) stillet 6. december efter Spørgsmål
Læs mereNabotjek af EU-landes marine vandmiljøindsats i henhold til vandrammedirektivet Præsentation COWI POWERPOINT PRESENTATION
Nabotjek af EU-landes marine vandmiljøindsats i henhold til vandrammedirektivet Præsentation 11.06.18 1 Rapportens formål og baggrund Overordnet formål Skabe indsigt og viden om andre EU-landes metoder
Læs mereEU s landbrugsstøtte og de nationale virkemidler Christian Ege og Leif Bach Jørgensen
Skodsborg, 24. august 2010 EU s landbrugsstøtte og de nationale virkemidler Landbrug og Grøn Vækst - indhold Miljøpåvirkning og lovgivning i EU og DK EU s landbrugsreform i 2013 s scenarie for 2020: Mål
Læs mereAnvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner
Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner 2015-2021 Metodenotat Godkendt på mødet den 30. juni 2014 i Styregruppen for projekt Implementering af modelværktøjer
Læs mereVandplaner og landbrug. -muligheder og begrænsninger for. målopfyldelse i overfladevand
Vandplaner og landbrug -muligheder og begrænsninger for målopfyldelse i overfladevand Henrik Skovgaard Seniorprojektleder COWI A/S 1 Hovedoplande Vandplaner for 23 hovedoplande I, 1 Omfang: - 17 kyststrækninger
Læs mereEnergi-, Forsynings- og klimaudvalgets spørgsmål om klimagasudledninger fra landbruget Bidrag til Folketingsspørgsmål
Energi-, Forsynings- og klimaudvalgets spørgsmål om klimagasudledninger fra landbruget Bidrag til Folketingsspørgsmål Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 15. juni 2018 og Revideret
Læs mereSådan er udledningerne omkring år 1900 fastsat En proxy for kvælstofkoncentrationen i vandløb omkring år 1900
Sådan er udledningerne omkring år 1900 fastsat En proxy for kvælstofkoncentrationen i vandløb omkring år 1900 Brian Kronvang, Hans Thodsen, Jane R. Poulsen, Mette V. Carstensen, Henrik Tornbjerg og Jørgen
Læs mereSom besvarelse på bestillingen fremsendes hermed vedlagte kommentarer.
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Faglig kommentering af notat Kvælstofudvaskning mere end blot marginaludvaskning NaturErhvervstyrelsen (NAER) har
Læs mereJustering af reglerne om kvælstofnormer Flemming Møhlenberg
Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 L 68 Bilag 15 Offentligt Målrettet kvælstofregulering Justering af reglerne om kvælstofnormer Flemming Møhlenberg DHI Miljø- og Fødevareudvalget - 23. februar 2016 Høring
Læs mereDen forventede udvikling frem til 2015
Den forventede udvikling frem til 2015 Af Projektchef Torben Moth Iversen Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet VMP III aftalens enkelte elementer Målsætning 2015: Reduktion af fosforoverskud
Læs mereNye økonomiske incitamenter til lokalt samarbejde om reduktioner af kvælstoftabene til vandmiljøet
AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR MILJØVIDENSKAB/ DC E 15. Januar 2014 Nye økonomiske incitamenter til lokalt samarbejde om reduktioner af kvælstoftabene til vandmiljøet Berit Hasler, Seniorforsker I samarbejde
Læs mereIndholdsfortegnelse. Høringssvar til Vandområdeplanerne 2015-2021 Hovedvandopland 1.3 Mariager Fjord
Høringssvar til Vandområdeplanerne 2015-2021 Hovedvandopland 1.3 Mariager Fjord Agri Nord, Landboforeningen Kronjylland, nf plus og repræsenterer 322 medlemmer direkte bosat i Hovedvandopland 1.3 Mariager
Læs mere