Eurobarometer, Europa-Parlamentet (EB/EP 82.4) 2014 Eurobarometer ANALYTISK OVERBLIK

Transkript

1 Directorate-General for Communication Public Opinion Monitoring Unit Bruxelles, den 30. januar 2015 Eurobarometer, Europa-Parlamentet (EB/EP 82.4) 2014 Eurobarometer ANALYTISK OVERBLIK Dækning: EU-28 ( EU-borgere) Adressater: Europæere, 15 år og derover Metodologi: Personlig (CAPI) Undersøgelsesperiode: 29. november til 9. december 2014 (TNS opinion) INDLEDNING... 3 I. EUROPA-PARLAMENTET A.OPLYSNING OM EUROPA-PARLAMENTET Sådan blev medier brugt Føler sig velinformeret om Europa-Parlamentets aktiviteter B.EUROPA-PARLAMENTETS IMAGE OG ROLLE Europa-Parlamentets generelle image Europa-Parlamentets rolle C.VIDEN OM EUROPA-PARLAMENTET Sådan fungerer Europa-Parlamentet Sådan gennemføres Europa-Parlamentets beslutninger Generel viden om Europa-Parlamentet II. EUROPÆERNE OG EU A.IDENTITET, MEDLEMSKAB OG TEMPOET I DEN EUROPÆISKE INTEGRATION Elementer, der skaber den europæiske identitet Medlemskabet af EU Tempoet i den europæiske integration Den institution, der bedst repræsenterer EU B.EU-BORGERNES STEMME Min stemme tæller Udnævnelse af den nye Europa-Kommission C.PRIORITEREDE POLITIKKER OG VÆRDIER Prioriterede politikker Europa-Parlamentets værdier D.FORDELE ELLER ULEMPER VED AT VÆRE MEDLEM AF EU

2 Bemærk: Det vigtigt at huske på, at det europæiske gennemsnit er vægtet, og at de seks folkerigeste medlemsstater tegner sig for ca. 70 % af dette gennemsnit. Det skal bemærkes, at opinionsundersøgelser er skøn, hvis nøjagtighed alt andet lige afhænger af stikprøvens omfang og den observerede procentandel. Med stikprøver på omkring interview (omfang af den stikprøve, der almindeligvis anvendes i hver medlemsstat) varierer de reelle procentandele, dvs. hvis hele befolkningen var blevet interviewet, inden for følgende konfidensgrænser: Observerede procentandele Konfidensgrænser 10% eller 90% +/- 1,9 point 20% eller 80% +/- 2,5 point 30% eller 70% +/- 2,7 point 40% eller 60% +/- 3,0 point 50% +/- 3,1 point 2

3 INDLEDNING Parlametret er en årlig undersøgelse, som foretages af Europa-Parlamentet. Den første del af undersøgelsen har til formål at måle den opfattelse, som europæerne har af institutionen, dens image og rolle samt deres kendskab til den. Den anden del fokuserer på europæerne og på Den Europæiske Union. Den behandler spørgsmål som identitet og tilhørsforhold til EU, men ligeledes europæernes stemme i EU og valget af formanden for Kommissionen. Endelig blev europæerne for første gang spurgt, om de vurderede, at EU i deres øjne havde en merværdi eller ej inden for 15 forskellige områder. Feltarbejdet fandt sted mellem den 29. november og den 9. december Undersøgelsen er foretaget af TNS opinion i form af personlige interview med borgere i de 28 EU-medlemsstater. Resultaterne præsenteres sammenfattet i indledningen til denne sammenfatning. Læseren kan se de detaljerede resultater på EU-plan og på nationalt plan for hvert spørgsmål i form af tabeller, kort og grafikker i dokumentets anden del. Den europæiske baggrund Som det er tilfældet med enhver undersøgelse af denne type, er det meget vigtigt at fastslå den sammenhæng, som den er blevet foretaget i. Studierne i marken er således foretaget i de uger, der gik forud for indsættelsen af Juncker-Kommissionen, hvilket formodentlig har påvirket svarene på visse af spørgsmålene. 3

4 Hovedpunkter Lige som det var tilfældet efter valget til Europa-Parlamentet i 2009, kan man ved udgangen af 2014 konstatere en betydelig "valgeffekt" i erindringen om medieomtalen af Europa-Parlamentet, og den er til stede hos næsten seks ud af ti europæere. Det fremgår dog af denne undersøgelse, at selv om man har hørt om Europa- Parlamentet, føler man sig ikke af den grund velinformeret herom. Det er faktisk et stort flertal af europæerne, der ikke betragter sig som velinformerede om Parlamentets aktiviteter. Det billede, som europæerne har af Europa-Parlamentet, er fortsat overvejende neutralt. Dette er tilfældet i 21 medlemsstater. På den anden side ønsker næsten en ud af to europæere, at Europa-Parlamentet skal spille en større rolle. Til gengæld ønsker over en fjerdedel af de adspurgte, at det bør spille en mindre rolle, og denne holdning breder sig i 26 medlemsstater. Europæernes kendskab til Parlamentets struktur og funktion har været stigende siden juni Det virker, som om europæerne har en mere "politisk" opfattelse af Europa- Parlamentet, sandsynligvis på grund af dets rolle i valget af formanden for Kommissionen. I denne forbindelse viser der sig faktisk et dobbelt fænomen. På den ene side er det kendskab, som de adspurgte har til den måde, som medlemmerne af Europa- Parlamentet holder møde på, på sit højeste niveau, siden dette spørgsmål blev stillet i Parlametret (august 2007). På den anden side vurderer et meget lille flertal af de adspurgte for første gang, at Europa-Parlamentets beslutninger træffes på grundlag af medlemmernes politiske tilhørsforhold. Næsten lige så mange mener, at Parlamentet træffer beslutninger i overensstemmelse med interesserne i de medlemsstater, som medlemmerne kommer fra. Europa-Parlamentet betragtes som den institution, der bedst repræsenterer Den Europæiske Union, i en ud af to europæeres øjne. På spørgsmålet om elementerne i den europæiske identitet sætter europæerne værdierne demokrati og frihed klart højest, og disse værdier er i fremgang i 22 medlemsstater. 4

5 Den fælles valuta, der indtog førstepladsen for et år siden, kommer denne gang på andenpladsen, men er fortsat et bindemiddel med en stærk identitet for alle landene i euroområdet. Euroen nævnes således som det vigtigste identitetselement i 10 lande i euroområdet. I Eurobarometrets historie opfattes tilhørsforholdet til Den Europæiske Union som en god ting for et absolut flertal af europæerne, herunder for første gang blandt dem, der ikke tilhører euroområdet. Gennem tiden ( ) viser analysen en stor stabilitet blandt svarene, hvad enten de er positive, negative eller neutrale. Hvad angår EU-integrationens rytme mener stadig flere europæere (næsten en ud af to), at det er mest hensigtsmæssigt at vente, til alle medlemsstaterne er parate, med at intensivere udviklingen af nye fælles politikker. Det drejer sig om flest i de lande, der er hårdest ramt af krisen. Adspurgt, lige som i 2013, om de mener, at deres stemme tæller, vurderer næsten 6 ud af 10 europæere, at deres stemme tæller i deres land, og mere end 4 ud af 10 mener, at deres stemme tæller i EU. Der er her tale om en let fremgang, dog med reelle forskelle på nationalt plan, navnlig mellem de lande, der er hårdest ramt af krisen, og de andre. Selv om et flertal af europæerne fortsat mener, at deres stemme ikke tæller i EU, er deres antal en smule i tilbagegang. Et klart flertal i alle medlemsstaterne har svaret, at valget af formanden og af Kommissionen som helhed på grundlag af resultatet af valget til Europa- Parlamentet efter deres mening udgør et fremskridt for det europæiske demokrati. Bekæmpelsen af fattigdom og social udstødelse, som er i konstant fremgang, er fortsat den vigtigste politiske prioritet for Europa-Parlamentet ifølge respondenterne i 25 medlemsstater. Spørgsmålene om immigration og bekæmpelse af terrorisme er i størst fremgang og skaber nye kløfter mellem medlemsstaterne. Dette gælder ligeledes sikkerheds- og forsvarspolitik. Beskyttelsen af menneskerettighederne er for europæerne langt den vigtigste værdi, som Europa-Parlamentet har til opgave at forsvare. Derefter kommer ligestilling mellem mænd og kvinder og ytringsfrihed, der ligeledes er i fremgang. Det er værd at bemærke, at kun en enkelt værdi er på tilbagegang på EU-plan, nemlig solidaritet mellem EU's medlemsstater. 5

6 Endelig svarer et flertal på spørgsmålet om situationen for deres land, hvis det lå uden for Den Europæiske Union, at deres land ville klare sig "dårligere" uden EU i 11 ud af de 15 undersøgte områder. På 4 andre områder vurderer et flertal, at deres land ville klare sig "hverken bedre eller dårligere", hvis det var uden for EU. De viser sig til gengæld at være meget delt mellem"bedre" og "dårligere" på de 3 følgende områder: Inflation og leveomkostninger, immigration og landbrug. 6

7 De vigtigste resultater I. EUROPA-PARLAMENTET A. INFORMATION OM EUROPA-PARLAMENTET 1. Valget til Europa-Parlamentet i maj 2014 stadig i frisk erindring Lige som det var tilfældet efter valget til Europa-Parlamentet i 2009, kan man ved udgangen af 2014 konstatere en betydelig "valgeffekt" i erindringen om medieomtalen af Europa-Parlamentet, og den er til stede hos næsten seks ud af ti europæere. På europæisk plan havde 58 % af de adspurgte rent faktisk for nylig hørt tale om Europa-Parlamentet, hvilket udgør en stigning på 11 procentpoint siden juni De, som erklærer, at de ikke husker at have hørt tale om Europa-Parlamentet for nylig, udgør kun 40 % (-10 % i forhold til juni 2013). På nationalt plan er erindringen om medieomtalen af Europa-Parlamentet steget mest i Slovenien (86 %, +23) og i Luxembourg (78 %, +21) samt i Polen (56 %, +21 %) og i Estland (75 %, +19). Den er ligeledes i stærk stigning i Frankrig (44 %, +18), selv om dette land er det eneste sammen med Irland (47 %, +3), som befinder sig under tærsklen på 50 % af de adspurgte, som ikke for nylig har hørt tale Europa-Parlamentet. 2. Følelse af information om Europa-Parlamentets aktiviteter Europæernes følelse af at være informeret om Parlamentets aktiviteter er fortsat lav og stabil over tid (sammenlignet med november 2011). Lidt under en tredjedel (30 %) af europæerne føler, at de er velinformeret om Europa-Parlamentets aktiviteter. 67 % af dem mener til gengæld ikke, at de er velinformeret om dets aktiviteter. På nationalt plan er det kun i Litauen, at et flertal af de adspurgte siger, at de er velinformeret, nemlig 52 %. Blandt de adspurgte personer i Frankrig er der færrest, der føler sig velinformeret om EP's aktiviteter, nemlig 19 %. Blandt de respondenter, der ikke føler sig velinformeret om EP's aktiviteter, er der flest i Sverige (80 %), Frankrig (78 %) og Spanien (77 %). 7

8 Det fremgår af analysen af denne undersøgelse, at selv om man hører om Europa- Parlamentet, føler man sig ikke af den grund velinformeret herom. 40 % af dem, der for nylig har hørt tale om Europa-Parlamentet, føler sig således velinformeret, mens 57 % føler sig dårligt informeret. På nationalt plan føler for eksempel kun 20 % af de adspurgte i Sverige sig velinformeret, mens erindringen om medieomtalen ligger på 69 % og dermed er steget med 14 procentpoint i forhold til juni På sociodemografisk plan har de ældste personer, selv om erindringen om medieomtalen af EP er stærkest blandt disse, en meget svag følelse af at være velinformeret. Som det ofte er tilfældet i de forskellige undersøgelser, er det lederne (39 %) og de bedst uddannede personer (37 %), der føler sig bedst informeret. B. EUROPA-PARLAMENTETS IMAGE OG ROLLE 1. Europa-Parlamentets generelle image Det billede, som europæerne har af Europa-Parlamentet, forbedrer sig let, selv om det for flertallet i 22 medlemsstater har et meget neutralt image. Parlamentets image er stabiliseret i forhold til juni 2013 med 30 % (=) positivt image og 43 % (+1) neutralt image. Det negative image taber 2 procentpoint og ligger på 23 %. På nationalt plan: Det neutrale image dominerer i 22 ud af 28 medlemsstater. Det positive image er stærkere end det negative image i 23 medlemsstater. Det bemærkes især, at det positive image i forhold til i juni 2013: o er let stigende i Spanien (29 %, +10), i Sverige (34 %, +9) og i Cypern (34 %, +8) samt i Letland (25 %, +6) og i Portugal (30 %, +5). Bemærk dog, at disse niveauer stadig er lave. o Det positive image er stærkere end det neutrale image i Rumænien, Bulgarien, Italien og Malta, o men forværres stærkt i Irland (40 %, -10), i Bulgarien (48 %, -8) og i Belgien (34 %, -7). 8

9 Til gengæld er det negative image stærkere end det positive image i Grækenland, Det Forenede Kongerige, Frankrig og Nederlandene. 2. Europa-Parlamentets rolle Næsten en ud af to europæere ønsker, at Europa-Parlamentet skal spille en større rolle. Til gengælde ønsker over en fjerdedel af de adspurgte, at det bør spille en mindre rolle. Dette svar gives i stigende grad i 26 medlemsstater. På spørgsmålet om hvilken rolle, de ønsker, Parlamentet skal spille i fremtiden, støtter et stort flertal af europæerne stadig en større rolle (47 %, -2 i forhold til i juni 2013). Det skal bemærkes, at antallet af adspurgte, der spontant har udtalt sig til fordel for en identisk rolle, bliver stadig færre (12 %, -8), til fordel for dem, der ønsker, at det skal spille en mindre rolle (27 %, +7), og dem, der ikke har nogen mening om spørgsmålet (14 %, +3). På nationalt plan: Ønsket om en større rolle til Parlamentet ses hos et absolut flertal i 16 medlemsstater og hos et flertal i 22 medlemsstater, hvoraf Cypern (84 %, +5), Malta og Portugal (67 %, henholdsvis +2 og +7), Spanien og Rumænien (65 %, henholdsvis +9 og =) ligger i spidsen. Ønsket om en større rolle bliver stadig større i Portugal og Spanien, lande som er hårdt ramt af krisen, og det er ligeledes tilfældet i Grækenland (63 %, +2) og Italien (49 %, +4). Den største fremgang for støtten til en større rolle til Europa- Parlamentet ses i Letland (58 %, +16) og Litauen (64 %, +15). hvad angår ønsket om, at EP skal spille en mindre rolle, vokser det i 26 medlemsstater, kun med undtagelse af Cypern og Polen. Dette svar gives af et flertal af de adspurgte i 6 medlemsstater: i Danmark (46 %, +12), Finland (44 %, +25), Sverige (49 %, +25), Det Forenede Kongerige (43 %, +4), Den Tjekkiske Republik (43 %, +19) og i Nederlandene (48 %, +13). Det bemærkes især, at ønsket om en mindre rolle vokser mere udpræget i landene i euroområdet end i landene udenfor euroområdet. 9

10 C. KENDSKAB TIL EUROPA-PARLAMENTET Europæernes kendskab til Parlamentets struktur og funktion har været klart stigende siden Deres svar bærer præg af valget til Europa-Parlamentet i maj 2014 med en mere politiseret opfattelse af institutionen, der måske også er forbundet med valget af Kommissionens formand. Som det allerede påpeges i indledningen bidrager EP's centrale rolle i valget af Kommissionens formand og indsættelsen af det samlede kollegium uden tvivl til, at europæerne nu har en mere politisk opfattelse af institutionen. 1. Europa-Parlamentets funktion 48 %af de adspurgte ved rent faktisk, at medlemmerne af Europa-Parlamentet er placeret efter deres politiske tilhørsforhold i mødesalen, hvilket udgør en stigning på 5 procentpoint i forhold til juni % (-4) tror, at de er placeret efter deres nationalitet. Antallet af adspurgte, som siger, at de "ikke ved", hvordan medlemmerne er placeret, er faldende og ligger på 17 % (-1). På nationalt plan er antallet af adspurgte, der ved, at mødesalen er organiseret efter medlemmernes politiske tilhørsforhold, stigende i 23 medlemsstater i forhold til juni De største fremskridt kan konstateres i Litauen (60 %, +18), i Sverige (70 %, +16) og i Danmark (60%, +14). 2. Europa-Parlamentets beslutningstagning For første gang mener et flertal af de adspurgte, at Europa-Parlamentets beslutninger træffes på grundlag af medlemmernes politiske tilhørsforhold. Nu deler 40 % af europæerne denne opfattelse, mens 38 % mener, at beslutningerne træffes i henhold til interesserne for de medlemsstater, som medlemmerne kommer fra. På nationalt plan bemærkes følgende: I femten medlemsstater siger et flertal, at beslutningerne træffes på grundlag af medlemmernes politiske tilhørsforhold. Dette kommer stærkest til udtryk i Sverige (62%, +15), i Finland (55%, +13), i Slovenien og i Nederlandene (51%, henholdsvis +4 og +9). 10

11 Derimod mener et flertal i elleve medlemsstater, at beslutningerne træffes på grundlag af nationale interesser. Dette udsagn var mest udbredt i Den Tjekkiske Republik 56%, -3), i Slovakiet (54%, -2) og i Grækenland (52%, +4). 3. Generelt kendskab til Europa-Parlamentet Det objektive kendskab til Europa-Parlamentet er fortsat højt, men har tendens til at være stærkest i stifterlandene. Dette objektive kendskab, som europæerne har til Parlamentet, måles ud fra svarene på 4 spørgsmål om det direkte valg til Europa-Parlamentet, antallet af medlemmer pr. medlemsstat, den måde, som EU's budget vedtages på, og EU's love. På europæisk plan ligger gennemsnittet af rigtige svar på 59 % mod et gennemsnit på 19 % af forkerte svar. Ud over disse opmuntrende resultater skal det bemærkes, at andelen af adspurgte, der erklærer, at de ikke kan besvare disse spørgsmål, er vokset siden juni 2013 (22%, +4). I næsten alle medlemsstaterne kan det objektive kendskab til Europa-Parlamentet betragtes som godt, men man kan dog konstatere en forringelse af dette kenskab i stifterlandene i forhold til juni Omvendt er antallet af rigtige svar på de 4 spørgsmål stigende i Bulgarien i forhold til juni

12 II. EUROPÆERNE OG DEN EUROPÆISKE UNION A. DEN INSTITUTION, DER REPRÆSENTERER EU BEDST Europa-Parlamentet er ifølge et absolut flertal af europæerne den institution, der repræsenterer Den Europæiske Union bedst. Det er rent faktisk 50 % af de adspurgte (= i forhold til juni 2013), der ser Europa- Parlamentet som den institution, der repræsenterer Den Europæiske Union bedst. Kommissionen nævnes af 16 % af de adspurgte (+1) og Rådet af 9% (-6). Det bemærkes, at 23 % (+4) af dem ikke ved, hvilken institution, der bedst repræsenterer EU. På nationalt plan nævnes Parlamentet oftest i alle medlemsstaterne (selv om andelen er mindre end for "ved ikke" i Det Forenede Kongerige). Det er hyppigst nævnt i Slovakiet (67 %) og i Kroatien (57 %) og sjældnest nævnt i Det Forenede Kongerige (36 %) og i Letland (44 %). På sociodemografisk plan ligger Parlamentet ligeledes i spidsen i alle kategorierne. B. IDENTITET, TILHØRSFORHOLD OG INTEGRATIONSRYTME 1. Elementerne i den europæiske identitet Respondenterne blev spurgt om, hvad der for dem udgjorde de vigtigste grundelementer af den europæiske identitet. Værdierne demokrati og frihed, som er i fremgang i 22 medlemsstater, er i europæernes øjne det vigtigste grundelement af den europæiske identitet. Resultatet på EU28-plan viser en stærk fremgang for værdierne demokrati og frihed (47 % i forhold til juni 2013), som nu har passeret den fælles valuta (40 %, -2). Kultur kommer på tredjepladsen (28 %) fulgt af historie (24 %), den europæiske økonomis succes (20 %) og geografi (18 %). Det bemærkes, at hvad angår geografi, er dette element faldende i 25 medlemsstater. På nationalt plan kan det konstateres, at værdierne demokrati og frihed er i fremgang i de fleste medlemsstater og er steget med +17 procentpoint i Nederlandene 12

13 (65 %) i forhold til juni 2013, + 16 procentpoint i Belgien (57 %) og +15 procentpoint i Finland (60 %). Det bemærkes ligeledes, at de er de hyppigst nævnte i den nordlige del af EU med 69 % i Sverige, 67 % i Tyskland, 65 % i Nederlandene, 63 % i Danmark og 60 % i Finland. Til gengæld bemærkes det, at de nævnes mindre ofte i de lande, der er hårdest ramt af krisen: Spanien 30 % (+1), Grækenland 34 % (+5), Italien 37 % (- 2), Cypern 43 % (-3), Irland 45 % (+11), som alle befinder sig under EU's gennemsnit (47 %). Euroen, den fælles valuta, udgør en klar identitetsfaktor i det omfang, hvor udsagnene fra medlemslandene i euroområdet befinder sig over det europæiske gennemsnit (40 %) med undtagelse af Portugal (39 %). 2. Tilhørsforhold til Den Europæiske Union Tilhørsforholdet til Den Europæiske Union opfattes som en "god ting" af et voksende flertal af europæere, herunder i de lande, der ikke tilhører euroområdet. 54 % (+4 i forhold til juni 2013) af europæerne vurderer, at det at tilhøre EU er en "god ting". 29 % (-2) af europæerne mener, at det "hverken er en god eller dårlig ting". 14 % (-3) mener, at det er en "dårlig ting". På nationalt plan er dem, der i størst omfang mener, at tilhørsforholdet til EU er en "god ting", de adspurgte personer i Luxembourg (83 %, +12 i forhold til juni 2013), i Tyskland (72 %, +4) og i Belgien (70 %, +6). Den mest markante udvikling i dette svar kommer fra Estland og Rumænien, som begge ligger på 68 % og er steget med 13 procentpoint, fra Luxembourg (83 %, +12), Spanien (59 %, +12), Portugal (46 %, +10) og fra Polen (63 %, +10). Blandt de lande, hvor flest af de adspurgte mener, at tilhørsforholdet er en "dårlig ting", har de to første været hårdt ramt af krisen, men svarene ligger stabilt eller er faldende: Grækenland (30 %, =) og Cypern (30 %, -6). Samme stabilisering i Det Forenede Kongerige (27 %, =) og let stigning i Østrig (23 %, +2). På sociodemokratisk plan er de personer, der går mest ind for tilhørsforholdet til EU, ligesom tidligere i overvejende grad mænd, unge, personer med et højere uddannelsesniveau og privilegerede socioprofessionelle kategorier. 13

14 3. Den Europæiske Unions integrationsrytme Hvad angår om integrationsrytmen skulle europæerne udtale sig om to alternativer: Er det med henblik på at intensivere udviklingen af en fælles europæisk politik på visse vigtige områder bedst at vente, til alle landene er parate hertil, eller at gøre det uden at vente på de andre medlemsstater? Stadig flere europæere (næsten en ud af to) mener, at det er mest hensigtsmæssigt at vente, til alle medlemsstaterne er parate, med at intensivere udviklingen af nye fælles politikker. Denne tilgang støttes af flest i de lande, der er hårdest ramt af krisen. Det fremgår således af resultaterne, at næsten halvdelen af europæerne (49 %, +3) ville foretrække at vente, til alle medlemsstaterne er parate til at gå videre, i forhold til 39 % (-4), som går ind for, at flere lande skal fortsætte uden at skulle vente på alle de andre. På nationalt plan er det de lande, der er hårdest ramt af krisen, der går stærkest ind for at vente, til alle medlemsstaterne er parate til at intensivere nye fælles politikker: Portugal (70 %, =), Grækenland (62 %, +4), Spanien (61 %, +3), Cypern (60 %, -2) og Irland (53 %, +5). Modsat befinder de fleste af dem, der vælger det andet alternativ (ikke at vente), i Nederlandene (61 %, +3), Slovenien (54 %, +1) Litauen og Østrig (52 %, henholdsvis +7 og = siden juni 2013). C. DE EUROPÆISKE BORGERES STEMME 1. Min stemme tæller Har de europæiske borgere indtryk af, at deres stemme tæller såvel i deres medlemsstat som i EU? Resultaterne viser, at denne følelse er stærkere i det første tilfælde end i det andet. a. Min stemme tæller i mit land Siden juni 2013 ligger antallet af europæere, der mener, at deres stemme tæller i deres land, stabilt, på 58 % (=), mod 39 % (-1), der vurderer, at dette ikke er tilfældet. 14

15 b. Min stemme tæller i EU Med hensyn til at vide, om deres stemme tæller i EU, mener 41 % (+2) af europæerne i november-december, at det er tilfældet. Det skal bemærkes, at denne andel var på 38 % dagen efter valget i Selv om de stadig udgør et flertal, har antallet af europæere, der mener, at deres stemme ikke tæller i EU, været faldende i løbet af de seneste to år (53 %, -4 siden juni 2013). På nationalt plan kan man vedrørende dette spørgsmål konstatere store forskelle, op til 54 procentpoint. De respondenter, der har den stærkeste følelse af, at deres stemme tæller i EU, befinder sig rent faktisk i Sverige (74 %, +10), Danmark (62 %, =), Luxembourg (59 %, +6), Belgien, Nederlandene og Kroatien (58 %, henholdsvis -2, +9, +1) og i Tyskland (57 %, +5). Til gengæld befinder størstedelen af dem, der mener, at deres stemme ikke tæller i EU, sig i Grækenland (78 %, -3), Cypern (75 %, -5), Den Tjekkiske Republik, Spanien og Italien (68 %, henholdsvis -4, = og +2), og i Portugal (66 %, -1). 2. Indsættelsen af den nye Kommission Det var vigtigt at teste europæernes holdning til den første gennemførelse af Lissabontraktaten hvad angår Europa-Parlamentets valg af formanden og af Kommissionen som helhed. Det viser sig, at et klart flertal i alle medlemsstaterne har svaret, at valget af formanden og af Kommissionen som helhed på grundlag af resultatet af valget til Europa-Parlamentet efter deres mening udgør et fremskridt for det europæiske demokrati. På europæisk niveau deler 63 % af de adspurgte således denne holdning, mens 18 % ikke deler den, og 19 % ikke har nogen mening. På nationalt niveau er det de adspurgte personer i Luxembourg, der i størst omfang støtter denne analyse (81 %). Det var blandt de adspurgte i Det Forenede Kongerige, at flest var uenige i denne analyse, nemlig 28 %. I Estland var der flest respondenter, der ikke udtalte sig, nemlig 35 %. 15

16 D. PRIORITEREDE POLITIKKER OG VÆRDIER 1. Prioriterede politikker Bekæmpelsen af fattigdom og social udstødelse, som er i konstant fremgang, er fortsat den vigtigste politiske prioritet for Europa-Parlamentet ifølge respondenterne i 25 medlemsstater. Spørgsmålene om immigration og bekæmpelse af terrorisme er i størst fremgang og skaber nye kløfter mellem medlemsstaterne. Dette gælder ligeledes sikkerheds- og forsvarspolitik. På europæisk plan er det fortsat bekæmpelsen af social udstødelse og fattigdom (54 %, +3 siden juni 2013), der i 25 medlemsstater bør prioriteres. Den indhentes dog af bekæmpelsen af klimaændringer i Danmark og Sverige og af en sikkerheds- og forsvarspolitik, der sætter EU i stand til at overvinde internationale kriser, i Estland. Samordningen af økonomi-, budget- og skattepolitikken kommer på andenpladsen (31 %, +1) på bekostning af styrket beskyttelse af forbrugerne og folkesundheden (30 %, -3). Herefter følger bekæmpelsen af terrorisme med samtidig respekt for individuelle friheder, som er steget med 4 procentpoint siden juni 2013 og ligger på 29 %. En sikkerheds- og forsvarspolitik, der sætter EU i stand til at overvinde internationale kriser, ligger på 27 % (+1), lige før en samordnet immigrationspolitik med oprindelseslandene, der er det svar, der er i størst fremgang (25 %, +6). Det er interessant at bemærke, at den europæiske og internationale aktualitet tilsyneladende har påvirket spørgsmålene om immigration, bekæmpelse af terrorisme og sikkerheds- og forsvarspolitik og skaber nye kløfter i visse medlemsstater. På nationalt plan er de to første politikker (immigration og bekæmpelse af terrorisme) i fremgang i 19 medlemsstater, hvor de to politikker udvikler sig parallelt i 16 heraf. Som det konstateres i undersøgelsen efter valget i 2014, vinder emnet immigration frem med meget markante udviklinger i visse lande, herunder Italien (36 %, +20), Malta (44 %, +17) og Sverige (32 %, +13). Bekæmpelse af terrorisme vinder mest frem i Polen (29 %, +13), Den Tjekkiske Republik (35 %, +11), Malta (31 %, +11) og Østrig (27 %, +10). Hvad angår sikkerheds- og forsvarspolitikken er den højst sandsynligt præget af situationen i Ukraine og vinder frem i 15 medlemsstater med rekordhøj udvikling, 16

17 hvilket især gælder de baltiske lande, med +21 procentpoint i Litauen (38 %), +19 procentpoint i Estland (45n%) og +13 procentpoint i Letland (35 %). Man bemærker også de +16 procentpoint i Nederlandene (34 %), og modsat de -18 procentpoint i Rumænien (29 %). 2. Værdier, som Europa-Parlamentet først og fremmest bør forsvare Beskyttelsen af menneskerettighederne har været i stærk fremgang siden juni 2013 (60 %, +6). De to følgende værdier, der vedrører ligestilling mellem mænd og kvinder (36 %, +3) og ytringsfrihed (34 %, +1), forstærkes ligeledes. Det er vigtigt at understrege, at kun en enkelt værdi er på tilbagegang på EU-plan, nemlig solidaritet mellem EU's medlemsstater (30 %, -3). Denne tilbagegang kan konstateres i 20 medlemsstater. Det er ligeledes værd at bemærke, at selv om solidariteten mellem EU og de fattige lande i verden er i fremgang med 2 procentpoint til 22 %, er den i tilbagegang på længere sigt, for den har tabt 10 procentpoint siden oktober Dialogen mellem kulturer og religioner har ligget stabilt de seneste tre år med 20 %, men er gået tilbage med 8 procentpoint i forhold til oktober E. DEN EVENTUELLE MERVÆRDI AF DEN EUROPÆISKE UNION Før første gang i Parlametret blev europæerne spurgt om situationen i deres land, hvis dette var uden for EU. De blev præsenteret for forskellige områder for at kunne evaluere, om deres lande ville klare sig "bedre", "dårligere" eller "hverken bedre eller dårligere". De 15 undersøgte områder var følgende: handel, beskæftigelse, videnskabelig forskning, udenrigspolitik, uddannelse, landbrug, immigration, sundhed, ligestilling mellem kønnene, miljø og bekæmpelse af klimaændringer, industri, inflation og leveomkostninger, energi, økonomi og endelig beskyttelse af personoplysninger. På elleve områder skønner et flertal af europæerne, at deres land ville klare sig dårligere uden EU. 17

18 De er dog meget splittede på tre områder: inflation og leveomkostninger (34 % "dårligere" uden for EU og 33 % "bedre" udenfor), immigration (33 % "dårligere" og 32 % "bedre"), landbrug (36 % "dårligere" og 34 % "bedre"). På fire områder svarer et flertal "hverken bedre eller dårligere": ligestilling mellem kønnene (46 %), sundhed (37 %), uddannelse og beskyttelse af personoplysninger, begge 35 %. 18

19 I. EUROPA-PARLAMENTET A. OPLYSNING OM EUROPA-PARLAMENTET 1. Sådan blev medier brugt 1) EU-gennemsnit 19

20 2) Nationale resultater 20

21 3) Nationale udviklinger 21

22 2. Føler sig velinformeret om Europa-Parlamentets aktiviteter 1) EU-gennemsnit 22

23 2) Nationale resultater 23

24 3) Nationale udviklinger * IS = ikke stillet. Spørgsmålet blev ikke stillet i dette land i den foregående undersøgelse. 24

25 B. EUROPA-PARLAMENTETS IMAGE OG ROLLE 1. Europa-Parlamentets generelle image 1) EU-gennemsnit 25

26 2) Nationale resultater 26

27 3) Nationale udviklinger 27

28 2. Europa-Parlamentets rolle 1) EU-gennemsnit 28

29 2) Nationale resultater 29

30 3) Nationale udviklinger 30

31 C. VIDEN OM EUROPA-PARLAMENTET 1. Sådan fungerer Europa-Parlamentet 1) EU-gennemsnit 31

32 2) Nationale resultater 32

33 3) Nationale udviklinger 33

34 2. Sådan gennemføres Europa-Parlamentets beslutninger 1) EU-gennemsnit 34

35 2) Nationale resultater 35

36 3) Nationale udviklinger 36

37 3. Generel viden om Europa-Parlamentet 1) EU-gennemsnit 37

38 2) Nationale resultater a. Medlemmerne af Europa-Parlamentet vælges direkte af borgerne i de enkelte medlemslande 38

39 b. På EU-niveau skal den europæiske lovgivning (direktiver og forordninger) godkendes af Europa-Parlamentet og medlemslandene i fællesskab 39

40 c. EU s budget fastlægges af Europa-Parlamentet og medlemslandene i fællesskab 40

41 d. Hvert medlemsland har det samme antal medlemmer i Europa-Parlamentet 41

42 3) Nationale udviklinger 42

43 II. EUROPÆERNE OG EU A. IDENTITET, MEDLEMSKAB OG TEMPOET I DEN EUROPÆISKE INTEGRATION 1. Elementer, der skaber den europæiske identitet 1) EU-gennemsnit 43

44 2) Nationale resultater 44

45 3) Nationale udviklinger De første fire nævnte svar 45

46 2. Medlemskabet af EU 1) EU-gennemsnit 46

47 2) Nationale resultater 47

48 3) Nationale udviklinger 48

49 3. Tempoet i den europæiske integration 1) EU-gennemsnit 49

50 2) Nationale resultater a. Vente til alle EU-lande er klar til at gøre det 50

51 b. Gøre det uden at vente på de andre EU-lande 51

52 3) Nationale udviklinger 52

53 4. Den institution, der bedst repræsenterer EU 1) EU-gennemsnit 53

54 2) Nationale resultater 54

55 3) Nationale udviklinger 55

56 B. EU-BORGERNES STEMME 1. Min stemme tæller 1.1 Min stemme tæller i Danmark 1) EU-gennemsnit 56

57 2) Nationale resultater 57

58 3) Nationale udviklinger 58

59 1.2 Min stemme tæller i EU 1) EU-gennemsnit 59

60 2) Nationale resultater 60

61 3) Nationale udviklinger 61

62 2. Udnævnelse af den nye Europa-Kommission 1) EU-gennemsnit 62

63 2) Nationale resultater 63

64 3) Nationale resultater 64

65 C. PRIORITEREDE POLITIKKER OG VÆRDIER 1. Prioriterede politikker 1) EU-gennemsnit 65

66 a. De første seks nævnte svar 66

67 b. De sidste seks nævnte svar 67

68 2) Nationale resultater 68

69 3) Nationale udviklinger De første seks nævnte svar 69

70 2. Europa-Parlamentets værdier 1) EU-gennemsnit 70

71 71

72 2) Nationale resultater 72

73 3) Nationale udviklinger De første seks nævnte svar 73

74 D. FORDELE ELLER ULEMPER VED AT VÆRE MEDLEM AF EU 1) EU-gennemsnit 74

75 2) Nationale resultater a. Landbrug 75

76 b. Inflation og leveomkostninger 76

77 c. Indvandring 77

78 d. Beskæftigelse 78

79 e. Økonomien 79

80 f. Sundhed 80

81 g. Uddannelse 81

82 h. Industri 82

83 i. Beskyttelse af persondata 83

84 j. Handel 84

85 k. Energi 85

86 l. Udenrigspolitik 86

87 m. Miljø og klimaindsats 87

88 n. Ligestilling 88

89 o. Videnskabelig forskning 89