SURVEY. Årsregnskaberne Hvilke væsentlige fejl retter revisor under revisionen af 2013-årsregnskaberne.

Transkript

1 Årsregnskaberne Hvilke væsentlige fejl retter revisor under revisionen af 2013-årsregnskaberne SURVEY FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen varetager revisorernes interesser fagligt og politisk.

2 OM FSR SURVEY FSR - danske revisorer udarbejder løbende analyser og surveys, som tager udgangspunkt i aktuelle og relevante problemstillinger i erhvervslivet. Formålet med undersøgelserne er at sætte fokus på relevante emner og nyttiggøre den unikke viden, som foreningens medlemmer besidder. Revisor har i kraft af sin særlige position i erhvervslivet en dyb indsigt i virksomhedernes økonomi, regnskab og organisation. Gennem undersøgelserne ønsker FSR danske revisorer at udbrede kendskabet til revisorbranchen og bidrage til en kvalificeret debat om branchens og erhvervslivets rammevilkår. Det er tilladt at citere fra publikationen med tydelig kildeangivelse og med henvisning til FSR danske revisorer. OM DET SAMLEDE SVARPANEL: Panelet består af 589 revisorer fordelt ud over hele landet. Størstedelen af de deltagende revisorer arbejder til dagligt som aktive revisorer og har deres daglige gang i danske virksomheder. En lille del (5 pct.) arbejder ikke længere som aktive revisorer, men som økonomidirektører, controllers eller med intern revision. 32 pct. af paneldeltagerne arbejder i Region Hovedstaden, 15 pct. arbejder i Region Sjælland, 10 pct. arbejder i Region Nordjylland, 25 pct. arbejder i Region Midtjylland, og 18 pct. arbejder i Region Syddanmark. 87 pct. af paneldeltagerne er mænd, og paneldeltagernes gennemsnitsalder er 52 år. 63 pct. af paneldeltagerne er statsautorisede revisorer, og 37 pct. er registrerede revisorer. 45 pct. af paneldeltagerne er ansatte i en revisionsvirksomhed, mens 55 pct. er selvstændige. 62 pct. af paneldeltagerne reviderer virksomheder i regnskabsklasse A, 87 pct. reviderer virksomheder i regnskabsklasse B, 51 pct. reviderer virksomheder i regnskabsklasse C, 12 pct. reviderer virksomheder i regnskabsklasse D. 38 pct. af paneldeltagerne arbejder i revisionsvirksomheder med mere end 100 ansatte. OM DENNE UNDERSØGELSE: 213 godkendte revisorer fra panelet har besvaret dette spørgeskema. Svarprocenten i denne undersøgelse er 36,2% af det samlede panel. Se mere information om respondenterne bagerst i publikationen. Der er i alt aktive godkendte revisorer i Danmark. 1 De 213 respondenter svarer til en stikprøvestørrelse på 5,4 pct. af den samlede population af godkendte revisorer. Spørgeskemaundersøgelsen er afsluttet i juni KONTAKT Henvendelser angående analysens konklusioner kan ske til kommunikationskonsulent Jakob Holm på jho@fsr.dk eller tlf Tal fra april 2014

3 Hovedpunkter Hos næsten syv ud af 10 revisorer (65 pct.) har revisionen af årsregnskaberne for 2013 medført, at virksomhedsledelserne har rettet væsentlige fejl i regnskabsgrundlaget o Ud fra et vægtet gennemsnit retter revisorerne væsentlige fejl i regnskabsgrundlaget ved cirka fire ud af 10 af deres revisioner. Hvis ikke de væsentlige fejl blev rettet, ville det ifølge revisorerne blandt andet føre til kreditgivning på forkert grundlag og fejl i grundlaget for virksomhedernes skat. o Næsten otte ud af 10 revisorer (77 pct.) vurderer, at en manglende rettelse af de væsentlige fejl vil føre til fejl i grundlaget for skat. o Tre ud fire (75 pct.) revisorer svarer, at det ville have konsekvenser for det grundlag, hvorpå en virksomhed får kredit. Det er oftest i opgørelsen af debitorer eller varelager, at revisionen af regnskaberne fører til, at der bliver rettet væsentlige fejl. o To ud af tre revisorer (65 pct.) svarer, at de under revisionen oftest finder væsentlige fejl i opgørelsen af varelageret o Seks ud af ti revisorer (62 pct.) svarer, at revisionen oftest medfører, at der bliver rettet væsentlige fejl vedrørende debitorer. Det er oftest bogføringsfejl, som ligger til grund for fejlene i regnskabsgrundlaget, mens fejlfortolkning af regler og overvurdering af aktiver også ofte er grundlaget for fejl. o Otte ud af 10 revisorer (78 pct.) svarer, at de væsentlige fejl kan relateres til fejl i bogføringen. o 48 pct. peger på overvurdering af aktiver o 48 pct. peger på fejltolkning af regnskabspraksis og regler o 47 pct. peger på beregningsmæssige fejl. Fejlene er sjældent bevidste fra virksomhedernes side og kan skyldes, at det er svært at følge med i regler og praksis. Særligt i mindre virksomheder hvor man ikke har en decideret regnskabsfunktion - kan det være svært at overskue. o Ni ud af 10 revisorer vurderer, at deres revision oftest fører til rettelser af væsentlige fejl i regnskabsgrundlaget hos virksomheder med mindre end 10 ansatte.

4 Om årsregnskaberne og revision Årsregnskabet fortæller omverdenen, hvordan en virksomhed har klaret sig det seneste år, og viser samtidig et øjebliksbillede af virksomhedens finansielle situation. Årsregnskabet er af væsentlig betydning for de eksterne regnskabsbrugere, da det ofte er den primære kilde til information om virksomheden. Eksempelvis bruger banken årsregnskabet til at vurdere virksomhederne og fastsætte deres kreditvilkår. Virksomhedernes leverandører og kunder bruger også i vid udstrækning årsregnskaberne, fx når de skal vurdere risikoen ved at placere eller modtage en større ordre eller indgå i nye samarbejder. Derfor er det vigtigt, at årsregnskabet giver et retvisende billede af virksomhedens aktiviteter. Revisor spiller som den uafhængige tillidsrepræsentant en afgørende rolle i at sikre, at regnskabet giver et retvisende billede af virkeligheden i virksomheden. Revisionen rydder op i regnskabsgrundlaget Regnskabsgrundlaget er de data i en virksomhed, som ligger til grund for regnskabet fx virksomhedens bogføring og økonomisystemer. Opdager man ikke fejl i regnskabsgrundlaget i forbindelse med revisionen, vil disse gå igen i årsregnskabet. Derfor er det relevant at se på, hvor ofte revisor finder fejl i regnskabsgrundlaget. I undersøgelsen vurderer næsten syv ud af 10 revisorer (65 pct.), at deres revision har medvirket til, at ledelsen har rettet væsentlige fejl i regnskabsgrundlaget. I forhold til en lignende undersøgelse foretaget i 2013 vurderede 75 pct. af revisorerne, at deres revision medførte, at virksomhedsledelserne rettede væsentlige fejl i regnskabsgrundlaget. Figur 1: Har din revision af årsregnskaberne for 2013 medført, at virksomhedsledelserne har rettet væsentlige fejl i regnskabsgrundlaget? (n=198) 2% 34% 65% Ja Nej Ved ikke Bortset fra figur 1, er der i den resterende del af analysen kun medtaget svar fra de revisorer, hvis revision/udvidede gennemgang af årsregnskaberne for 2013 har medført, at virksomhedsledelserne har rettet væsentlige fejl i regnskabsgrundlaget. Derfor er antallet af respondenter lavere end i figur 1.

5 Kreditgivning og samhandel på forkert grundlag Hvilke konsekvenser ville det have haft for virksomhedens samarbejdspartnere, hvis de væsentlige fejl i regnskabsgrundlaget ikke var blevet rettet? Til det spørgsmål svarer tre ud fire (75 pct.) revisorer, at det ville have konsekvenser for det grundlag, hvorpå en virksomhed får kredit. En fejl, der ikke blev rettet, kunne dermed medføre, at fx pengeinstitutter ville udlåne penge til virksomheder, de ellers ikke ville låne til, og dermed påtage sig unødig stor risiko. Næsten otte ud af 10 revisorer (77 pct.) vurderer, at en manglende rettelse af de væsentlige fejl ville føre til fejl i grundlaget for skat. Samtidig vurderer halvdelen af revisorerne (50 pct.), at en manglende rettelse af de væsentlige fejl ville føre til fejl i grundlaget for moms. Manglende korrektion af begge fejltyper ville således medføre en stor sandsynlighed for forkerte betalinger til det offentlige. Rettelsen af væsentlige fejl i regnskabsgrundlaget har også betydning for virksomhedernes samhandelspartnere. Næsten haldelen af revisorerne (46 pct.) vurderer, at en manglende rettelse af de væsentlige fejl ville føre til samhandel med virksomheden på et forkert grundlag fx forkerte kreditbetingelser eller forkerte vurderinger af kreditrammer. Figur 2: Hvilken konsekvens(er) ville det have for virksomhedens samarbejdspartnere, hvis de væsentlige fejl i regnskabsgrundlaget ikke var blevet rettet? (Angiv gerne flere svar) (n=128) Fejl i grundlaget for skat 77% Kreditgivning på et forkert grundlag (f.eks. forkert kreditrating i pengeinstitut) 75% Fejl i grundlaget for moms 50% Samhandel med virksomheden på et forkert grundlag (f.eks. ved vurdering af kreditramme 46% Investeringer fra eksterne på forkert grundlag 20% Ejerskifte på forkert grundlag 18% Ved ikke 7% Andet: 2%

6 Oftest fejl ved værdiansættelsen af debitorer og varelagre Det er oftest i opgørelsen af debitorer eller varelager, at revisionen fører til, at der bliver rettet væsentlige fejl. To ud af tre revisorer (65 pct.) angiver virksomhedernes opgørelser af deres varelager som et af de områder, hvor de typisk finder fejl i regnskabsgrundlaget. Det vil sige, at fejlrettelsen i forbindelse med revisionen fører til en mere retvisende opgørelse af varelageret. Seks ud af ti revisorer (62 pct.) svarer, at revisionen medfører, at der bliver rettet fejl i poster vedrørende debitorer. Altså værdien af kundernes ubetalte regninger fra virksomheden. Det kan fx være regninger for varesalg og ydelser, som virksomhedens kunder endnu ikke har betalt. En fejl kan eksempelvis være manglende nedskrivning for tab på en debitor (at kunden er ude af stand til at betale regningen, og beløbet derfor er tabt) eller uenighed om tilgodehavendets størrelse. Godt fire ud af 10 (44 pct.) finder fejl i regnskabsposter vedrørende datterselskaber, mens cirka samme andel (43 pct.) finder fejl ved opgørelsen af virksomhedens ejendomme. Figur 3: Når din revision medfører, at virksomhedsledelserne har rettet væsentlige fejl i regnskabsudkast/regnskabsgrundlag, hvilke poster er der så oftest fejl ved? (Angiv gerne flere svar) (n=128) Varelager Debitorer 62% 65% Kapitalandele i datter- og associerede Ejendomme 44% 43% Hensættelser Indregning af omsætning - fx fejl i periodisering Gældsforpligtigelser Materielle anlægsaktiver maskiner mv. Eventualforpligtelser fx manglende oplysninger 33% 32% 27% 26% 26% Goodwill 12% Andet: Ved ikke 5% 3% Fejl opstår oftest i bogføringen Ser vi på, hvad der er årsagen til, at fejlene opstår, så svarer revisorerne, at den hyppigste fejl er bogføringsfejl. Næsten otte ud af 10 revisorer (78 pct.) svarer, at de væsentlige fejl kan relateres til fejl i bogføringen. Derefter følger fejltolkning af regnskabspraksis og regler (48 pct.) og overvurdering af aktiver (48 pct.). Alt sammen fejltyper som typisk kun opdages ved en revision.

7 Figur 4: Hvilke typer af væsentlige fejl finder du i regnskabsgrundlaget? (Angiv gerne flere svar) (n=129) Bogføringsfejl 78% Overvurdering af aktiver Fejltolkning af regnskabspraksis og regler Beregningsmæssige fejl Manglende oplysninger i noter og under anvendt Manglende afskrivninger Fejl ved klassifikation af regnskabsposter 48% 48% 47% 43% 40% 38% Undervurdering af gæld og hensættelser 26% Andet: Besvigelser (regnskabsmanipulation eller Ved ikke 1% 4% 4% Revisor retter væsentlige fejl i cirka 39 pct. af deres revisioner Der er stor forskel på revisorernes vurdering af, hvor hyppigt deres revision har medført, at virksomhederne har rettet væsentlige fejl i regnskabsudkastet/regnskabsgrundlaget. Cirka hver femte revisor, der har rettet væsentlige fejl, vurderer, at det er tilfældet i pct. af regnskaber, mens 16 pct. vurderer, at deres revision medfører, at der rettes fejl i næsten alle regnskaberne ( pct.). Sammenlagt svarer det til, at de revisorer, der har rettet væsentlige fejl i regnskabsgrundlaget i forbindelse med 2013-årsregnskaberne, retter væsentlige fejl i cirka 39 pct. af deres revisioner. (39 pct. er udregnet ud fra vægtet gennemsnit) Figur 5: Hvor stor en andel af dine revisioner medfører, at virksomhedsledelserne retter væsentlige fejl i regnskabsgrundlaget? (n=129) pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct. Ved ikke 4% 3% 2% 2% 5% 6% 8% 12% 16% 19% 22%

8 Status quo i niveauet af fejl Antallet af væsentlige fejl i årsregnskaberne har ikke ændret sig i forhold til sidste år. Det mener næsten ni ud af 10 revisorer (86 pct.). Andelen er næsten uændret i forhold til undersøgelsen gennemført i 2013, hvor 87 pct. vurderede, at antallet af væsentlige fejl var uændret. Kun 4 pct. mener, at der er flere væsentlige fejl, hvilket er på samme niveau som i undersøgelsen, hvor 3 pct. mente, at der var flere væsentlige fejl. Hver tiende revisor (10 pct.) tilkendegiver, at de ser færre væsentlige fejl i årsregnskaberne. Sidste år svarede 9 pct., at de så færre væsentlige fejl. Figur 6: Finder du generelt set flere eller færre væsentlige fejl i regnskabsgrundlaget for virksomhedernes 2013-årsregnskaber sammenlignet med 2012? (n = 198) 86% 0% 4% 10% 1% 0% Mange flere Flere Uændret Færre Meget færre Ved ikke Flere fejl hos mindre virksomheder Ni ud af 10 revisorer vurderer, at det primært er i de mindre virksomheder med under 10 ansatte, at revisionen har ført til rettelser af væsentlige fejl i regnskabsgrundlaget. 20 pct. af revisorerne svarer, at revisionen har ført til rettelser i virksomheder med mere end 50 ansatte. Figur 7: I hvilken størrelse af virksomheder har din revision oftest ført til rettelser af væsentlige fejl i regnskabsgrundlaget? (Angiv gerne flere svar) (n = 129) 90% 47% 12% 8% <10 ansatte ansatte ansatte >100 ansatte

9 Information om respondenterne i undersøgelsen Størstedelen af de revisorer, der har svaret på undersøgelsen, har revideret eller medvirket til at revidere over 20 regnskaber fra regnskabsåret Tre ud af 10 (31 pct.) har revideret eller medvirket til at revidere årsregnskaber, 23 pct. har revideret eller medvirket til at revidere årsregnskaber og 21 pct. har revideret eller medvirket til at revidere over 100 årsregnskaber. Kun de revisorer, som har revideret 1-20 eller flere 2013-regnskaber, har besvaret undersøgelsens spørgsmål omkring revision. Figur 8: Hvor mange årsregnskaber for 2013 har du revideret eller medvirket til at revidere? (n=213) 31% 17% 23% 21% 8% >100 Næsten alle (98 pct.) af revisorerne i undersøgelsen har revideret årsregnskaber for virksomheder i regnskabsklasse B. Godt én ud af tre (36 pct.) har revideret for virksomheder i regnskabsklasse A, og lidt under halvdelen (48 pct.) har revideret for virksomheder i regnskabsklasse C. Lidt under hver tiende revisor i undersøgelsen (7 pct.) har revideret børsnoterede eller statslige selskaber (regnskabsklasse D). Figur 9: Hvilke typer virksomheder reviderer du årsregnskaber for? (Angiv gerne flere svar) (n=197) 98% 36% 48% 7% Regnskabsklasse A Regnskabsklasse B Regnskabsklasse C Regnskabsklasse D

10 Om Regnskabsklasser: Regnskabsklasse A: Regnskabsklasse B: Regnskabsklase C: Regnskabsklase D: Klasse A dækker Virksomheder med Virksomheder med Børsnoterede selskaber og virksomheder med begrænset ansvar samt begrænset ansvar samt aktieselskaber ejet af personlig hæftelse, der under to af tre over to af tre staten. typisk er små. Det er størrelsesgrænser: 50 størrelsesgrænser: 50 personlige virksomheder, ansatte, nettoomsætning ansatte, nettoomsætning kommanditselskaber og 72 millioner og 72 millioner og interessentskaber med balancesum 36 millioner. balancesum 36 millioner. personligt hæftende deltagere, samt mindre virksomheder med begrænset ansvar, der er omfattet af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder. Revisorerne i undersøgelsen repræsenterer et bredt udsnit af revisionsbranchen. En tredjedel (32 pct.) af de adspurgte revisorer arbejder i et revisionsfirma med mindre end 10 ansatte. Lidt over en tredjedel (36 pct.) arbejder i et revisionsfirma med 10 til 49 ansatte, 16 pct. arbejder i et revisionsfirma med 50 til 249 ansatte, og 16 pct. arbejder i et revisionsfirma med mere end 249 ansatte. Figur 10: Hvor mange ansatte er der i det revisionsfirma, du arbejder for? (Hvis dit firma har flere kontorer, så angiv antallet af ansatte i dit lokale kontor) (n=196) 32% 36% 16% 16% < >249