Principper for dimittenddialog og -monitorering

Transkript

1 Principper for dimittenddialog og -monitorering Formål Som led i Syddansk Universitets kvalitetspolitik gennemføres et systematisk og regelmæssig dimittendarbejde, der har til formål at indhente viden til brug i det løbende kvalitetsarbejde med og i udviklingen af uddannelserne, samt i forbindelse med sikring af uddannelsernes fortsatte samfundsmæssige relevans. Dimittendarbejdet omfatter følgende aktiviteter: - Dimittendmonitorering: Monitorering af dimittendbeskæftigelse for universitetets uddannelser. - Dimittendundersøgelse: Tilvejebringelse af viden om uddannelsernes kompetencematch til arbejdsmarkedet og dermed kvalitet og relevans. - Dimittenddialog: Kvalitativ dialog med tidligere studerende (herunder alumner) om uddannelsers anvendelighed. Principper Dimittendmonitoreringen sker på baggrund af beskæftigelsestal fra FIVU. Dimittendundersøgelsen gennemføres samlet hvert 3. år for alle universitetets uddannelser. Dimittenddialogen: Fakulteterne og uddannelserne har metodefrihed i forhold til gennemførelse af denne. Metodefriheden skal imødekomme uddannelsesmiljøernes diversitet og give plads til nyskabende tiltag for at opretholde og udvikle dimittenddialogen. Opsamling, opfølgning og dokumentation af dimittendarbejdet sker løbende og drøftes i uddannelsernes studienævn. I forbindelse med fakultetets uddannelsesberetning udarbejdes en oversigt over uddannelsernes dimittendarbejde i den forgange periode og eventuelle hovedpointer fremgår af fakultetets uddannelsesberetning. Procedure Dimittendmonitorering: Beskæftigelsestal gøres tilgængelige via WhiteBook eller anden centralt faciliteret løsning. Procedure for opfølgning på beskæftigelsestal er beskrevet i bilag 1. Dimittendundersøgelse: SAK Kvalitet udarbejder oversigt over fælles temaer for undersøgelsen samt forslag til spørgsmål til godkendelse i Uddannelsesrådet. SAK Kvalitet indhenter bidrag fra fakulteterne til fakultets- og uddannelsesspecifikke spørgsmål og temaer. Studieservice/SDU Erhverv sørger for indsamling af kontaktoplysninger på dimittenderne evt. i samarbejde med de enkelte uddannelser. Side 1 af 6

2 Studieservice/SDU Erhverv faciliterer og gennemfører undersøgelsen teknisk og evalueringsfagligt samt forestår databehandling og analyse. Dimittenddialog: Ansvar Fakulteterne og uddannelserne har metodefrihed i forhold til dimittenddialogen, men dialogen skal tage afsæt i et velbeskrevet formål og en stillingtagen til, hvordan dette formål opnås samt dokumenteres. Eksempler på dimittenddialog gennem alumneaktiviteter fremgår af bilag 2. Det er studieledelsens ansvar at forholde sig til data på uddannelsesniveau og igangsætte handlinger, hvis data giver anledning hertil. Det er fakultetsledelsens ansvar at forholde sig til data på fakultetsniveau og igangsætte og understøtte handlinger, hvis data giver anledning hertil. Det er universitetsledelsens ansvar at forholde sig til data på universitetsniveau og igangsætte og understøtte tværgående initiativer, hvis data giver anledning hertil. Side 2 af 6

3 Bilag 1 Procedure for opfølgning på beskæftigelsestal Uddannelsesniveau Studieledelsen på den enkelte uddannelse forholder sig til nøgletal for dimittendbeskæftigelse og afdækker årsager til dimittendledighed. Nøgletallene for dimittendbeskæftigelse vurderes ud fra følgende parametre: Sammenligning af uddannelsens dimittendbeskæftigelsesprofil, herunder dimittendledighed, med den tilsvarende på landsplan. Hvis dimittendledigheden for uddannelsen er mere end dobbelt så høj som på landsplan, skal studieledelsen forholde sig hertil. Vurdering af ledighedsprocenten er den objektivt set høj? Udvikling i uddannelsens dimittendbeskæftigelsesprofil, herunder dimittendledigheden. Sammenligning med de foregående års ledighed. Hvis dimittendledigheden i en 3-årig periode er stigende, uden at samme tendens er gældende på landsplan, skal studieledelsen forholde sig hertil. Afdækning af årsager til dimittendledighed, hvis data har givet anledning hertil: Studieledelsen indgår en dialog med aftagerpanel og aftagere omkring beskæftigelsessituationen for uddannelsens dimittender. Studieledelsen tager kontakt til dimittender ift. at få en kvalitativ belysning af hvilke barrierer, der er ift. at finde relevant beskæftigelse. Ligeledes kan studieledelsen tage kontakt til beskæftigelsessystemet (a-kasser, fagforeninger m.m.) ift. at få belyst dimittendledigheden. Hvis der over en 3-årig periode er problemer ift. dimittendbeskæftigelsen på en uddannelse, har fakultetsledelsen ansvaret for, i samarbejde med studieledelsen, at iværksætte handlinger i forhold hertil. Fakultets- og studieledelsen udarbejder sammen en handlingsplan til afhjælpning af ledighedsproblematikken, der for eksempel kan indeholde: Justering af uddannelsen kompetenceprofil og læringsmål ift. samfundsrelevans. Tilpasning af uddannelsens optag. Vurdering af det fortsatte behov for og relevans af uddannelsen. Fakultetsniveau Fakultetsledelsen forholder sig til de aggregerede ledighedstal for fakultetets uddannelser og igangsætter handlinger til at afhjælpe ledighedsproblematikker. Nøgletallet for dimittendbeskæftigelse vurderes ud fra følgende parametre: Sammenligning af det samlede beskæftigelsestal for fakultetets uddannelser med hovedområdet på landsplan. Hvis dimittendledigheden for fakultetets uddannelser er mere end dobbelt så høj som på landsplan, skal fakultetsledelsen forholde sig hertil. Side 3 af 6

4 Vurdering af den samlede ledighedsprocent er den objektivt set høj? Udvikling i fakultetets dimittendbeskæftigelsesprofil, herunder dimittendledigheden. Sammenligning med de foregående års data. Hvis dimittendledigheden i en 3-årig periode er stigende, uden at samme tendens er gældende på landsplan, skal fakultetsledelsen forholde sig hertil. Afdækning af årsager til dimittendledighed, hvis data har givet anledning hertil: Fakultetsledelsen indgår i en dialog med aftagerpanel og aftagere omkring beskæftigelsessituationen for fakultetets dimittender. Sammenlignende analyse med de øvrige fakulteter på Syddansk Universitet er der fællestræk ift. dimittendbeskæftigelse? Hvis der over en 3-årig periode er problemer ift. dimittendbeskæftigelsen på et eller flere fakulteter har universitetsledelsen, i samarbejde med fakultetsledelserne, ansvaret for at iværksætte handlinger, der kan afhjælpe beskæftigelsesproblematikker. Side 4 af 6

5 Bilag 2 Eksempler på dimittenddialog gennem alumneaktiviteter Formål En af Syddansk Universitets væsentlige platforme ift. dimittenddialog er kontakten til alumner fra både heltidsog deltidsuddannelser. Universitetets tilbud til alumner spænder bredt fra netværk over arrangementer til blogs, formidlet via trykte magasiner, elektroniske nyhedsmedier og sociale medier såsom LinkedIn og facebook. For universitetet handler alumnekontakten i høj grad om at kunne være i dialog med en væsentlig interessentgruppe om universitetets uddannelsers anvendelighed. For den enkelte alumne kan formålene være at holde sig opdateret med nyt fra forskningsfronten, få ny viden, følge netværk og forskningsprojekter, deltage i arrangementer og indgå samarbejder med universitetet. Muligheder Variationen inden for alumneaktiviteter kan være ganske stor. I den ene ende af spektret findes de brede og tværgående aktiviteter med alumner fra samtlige hovedområder som målgruppe, og i den anden ende de snævre arrangementer målrettet mod alumner inden for et enkelt fagfelt eller en enkelt uddannelses virkefelt. Formerne kan eksempelvis være karriereforedrag, konferencer, festligholdelse af dimission, fester generelt eller en kombination. Fælles for alle typer af alumnearrangementer er, at de giver mulighed for møder mellem alumner, fag/hovedområde/universitet og repræsentanter for universitetet med forskellige formål og muligheder: Alumner alumner: Alumner fag/hovedområde/universitet: Alumner repræsentanter for universitetet: Networking Mulighed for, at alumnerne på et givet niveau opretholder kontakten med deres fag og kan blive opdateret ift. nyeste viden på det faglige felt, ligesom fagfeltet får mulighed for at justere optikken på alumnernes arbejdsområder. Networking og universitetets mulighed for at få kvalitativ feedback på uddannelsernes anvendelighed på arbejdsmarkedet. Ofte ses det også, at nuværende studerende gives mulighed for at deltage af hensyn til inspiration og networking. Det typiske alumnearrangement tager afsæt i et antal seancer med interaktion mellem universitet og alumner. Ofte i form af en eller flere fagligt funderede sessioner med oplæg fra universitetsrepræsentanter og alumner med gensidig inspiration for øje. Derudover vil der ofte være stort fokus på sociale elementer især før og efter de faglige sessioner. I forbindelse med disse seancer vil der fra universitetets side være mulighed for enten i meget struktureret (fokusgruppelignende) form at drøfte specifikke emner med en udvalgt gruppe af alumner, der går på tværs af uddannelser eller hovedområder, eller i mere uformel form (kaffepauser eller socialt orienterede seancer) at modtage alumnernes umiddelbare respons i forhold til fag- og universitetsspecifikke emner af betydning for den fortsatte uddannelsesudvikling. Side 5 af 6

6 Opfølgning og dokumentation Formaliserede alumneaktiviteter skal tage afsæt i et velbeskrevet formål og en stillingtagen til, hvordan dette formål opnås samt dokumenteres. Dokumentationen kan have form af eksempelvis et notat med beskrivelse af aktiviteten, ansvarlig, antal deltagere, formål, udbytte og videre anvendelse af den opnåede viden, samt at det pågældende notat har været drøftet i det relevante forum (eksempelvis studienævn), og at drøftelsen og beslutninger fremgår af et mødereferat. Side 6 af 6