Resultatrevision 2008 jobcenter Odder

Transkript

1 1 Resultatrevision 2008 jobcenter Odder Sammenligningsgrundlag: Jobcentre med samme rammevilkår: Favrskov, Gribskov, Hedensted, Ringkøbing-Skjern, Skanderborg, Stevns, Tårnby/Dragør. Indledning Med strukturreformen på beskæftigelsesområdet fra 2007 styrkedes fokus på resultater og effekter af beskæftigelsesindsatsen. Resultatrevisionen er et nyere styringsredskab, der giver staten og kommunerne overblik over beskæftigelsesindsatsen i jobcentret. Formålet med resultatrevisionen er at understøtte beskæftigelsesindsatsen i jobcentret den kommunale såvel som den statslige del, hvor sidstnævnte fra 1. august 2009 overgår til kommunerne i et enstrenget beskæftigelsessystem.. Resultatrevisionen er blevet justeret og forbedret i forhold til sidste år, men formål og koncept er grundlæggende stadig det samme. Resultatrevisionen opgøres fortsat én gang om året og har til formål, at give et årligt overblik over resultaterne af beskæftigelsesindsatsen i jobcentrene. Ideen med resultatrevisionen er, at jobcentret får adgang til et nemt og enkelt styringsinstrument. Resultatrevisionen udgør en del af beslutningsgrundlaget for de prioriteringer, der anvises i beskæftigelsesplanen. Jobcentrenes forslag til forbedringer af indsatsen indgår i den politiske behandling og diskussion af resultatrevisionen, men den konkrete indsats fastlægges først i forbindelse med udarbejdelsen af beskæftigelsesplanen. Arbejdsmarkedsstyrelsen stiller data til rådighed for udarbejdelsen af resultatrevisionen på jobindsats.dk, som der skal kommenteres og reflekteres på. Heraf fremgår status for indsats og resultater i jobcentret nu og i det forgangne år, og jobcentrene har mulighed for at sammenligne deres resultater med sammenlignelige jobcentre (klyngen). På baggrund af en brugerevaluering af resultatrevisionen for indsatsåret 2007 udarbejdet af Rambøll Management, har Arbejdsmarkedsstyrelsen ønsket at simplificere og forbedre indholdet af resultatrevisionen. Resultatet heraf er, at der i forhold til den tidligere udgave af resultatrevisionen nu er færre tabeller at kommentere på, og udviklingen vises nu konsekvent over maksimalt ét år. Resultatrevisionen på jobindsats.dk består nu af fire dele: En resultatoversigt, hvor der vises indsats og resultater i jobcentret, samt udviklingen i disse den seneste måned og det seneste år. Desuden sammenlignes med udviklingen i de andre jobcentre i klyngen. Det nye ministermål - Sygedagpengeforløb over 26 uger - er blevet indføjet i stedet for det gamle Ny chance til alle-mål., Et besparelsespotentiale, som baserer sig på andelen af befolkningen i jobcenterområdet på offentlige forsørgelsesydelser i forhold til de andre jobcentre i klyngen. Et scorecard, med resultater for ministerens mål, hvor jobcentrets resultater bliver sammenlignet med andre jobcentre i klyngen på baggrund af det seneste års udvikling. Et scorecard for indsatsen, hvor jobcentrenes resultater ift. at gennemføre en aktiv indsats i form af jobsamtaler og aktive tilbud til tiden sammenlignes med de øvrige jobcentre i landet.

2 2 Disse tabeller og figurer i resultatrevisionen er således defineret på forhånd og er dermed de samme for alle landets jobcentre. Resultatrevisionen bliver dannet automatisk via portalen hvor Arbejdsmarkedsstyrelsen har samlet en række oplysninger om, hvordan det går i landets jobcentre. Resultatrevisionen opgøres én gang om året, men på kan der løbende hentes opdaterede opgørelser af resultater af jobcentrets indsats i form af statusrapporter. Statusrapporterne viser resultater af jobcentrets indsats for det seneste år til dato (fra udtræksårets begyndelse til den sidst opgjorte måned for det udtrukne år) og det seneste rullende år (de seneste fire opgjorte kvartaler). På den måde stilles data automatisk til rådighed for jobcentret, som dermed løbende kan følge udviklingen.

3 3 1. Ministerens mål Beskæftigelsesministeren havde, efter indstilling fra beskæftigelsesrådet, udmeldt tre beskæftigelsespolitiske indsatsområder og mål for beskæftigelsesindsatsen i Målene er, at: 1. Jobcentrene skal sikre, at antallet af ledige med mere end tre måneders sammenhængende ledighed bliver nedbragt (arbejdskraftreserven). 2. Jobcentrene skal sikre, at antallet af sygedagpengeforløb på over 26 uger bliver nedbragt i forhold til året før. 3. Jobcentrene skal sikre, at antallet af unge kontanthjælps-, starthjælps-, introduktionsydelsesog dagpengemodtagere under 30 år bliver nedbragt i forhold til året før. I nedenstående tabel Scorecard Odder er angivet, hvorledes de enkelte jobcentre i Odder Kommunes klynges udvikling har været for de 3 ministermål i Nederst i tabellen er angivet den gennemsnitlige udvikling. Som det fremgår at tabellen, har Odder Kommune haft den næstbedste udvikling i klyngen for de 3 mål, hvilket må betegnes som meget tilfredsstillende, selvom en god udvikling også kan ske på baggrund af et højt antal forløb som udgangspunkt. I det tilfælde vil det være forholdsvis lettere at skabe en god udvikling end for de jobcentre, der tidligere år har nedbragt antallet af forløb. Kommunernes indbyrdes placering vil derfor formodentlig variere år for år, hvorfor udgifterne på området pr indbygger samt den gennemsnitlige udvikling i klyngen også er vigtige parametre for at vurdere kommunens udvikling.

4 4 Scorecard - Odder Ministerens mål Arbejdskraftreserven Sygedagpengeforløb over 26 uger Unge på offentlig forsørgelse Jan 2009 Dec 2008 Jan 2009 Jobcenter Antal personer Udvikling ift. samme måned året før, pct. Antal forløb Udvikling ift. samme måned året før, pct. Antal fuldtidspersoner Udvikling ift. samme måned året før, pct. Placering Gribskov Odder Stevns Tårnby/Dragør Skanderborg Hedensted Ringkøbing- Skjern Favrskov Hele klyngen Kilde: jobindsats.dk Anm.: Jobcenterets placering er givet på baggrund af, hvor god udviklingen i jobcenteret har været for hvert ministermål ift. samme måned året før, sammenlignet med de andre jobcentre i klyngen. Der gives en placering for hvert ministermål, og den viste placering er den gennemsnitlige placering, som jobcenteret har opnået i forhold til de andre jobcentre i klyngen.

5 5 Ad. 1. Arbejdskraftreserven Resultater Periode Niveau Udvikling Sammenligning Bedste Gnsn. Ift. Ift. samme udvikling i udvikling i Antal måneden måned året klyngen ift. klyngen ift. året året Arbejdskraftreserve i alt Jan A-dagpenge Jan Kontant- og starthjælp Jan Tabellen viser, at Odder Kommune har haft et fald i arbejdskraftreserven på godt 11 procent, hvilket er skabt ved, at antallet af A-kasse ledige er faldet med 14 %, hvor udviklingen for kontantog starthjælp er uændret i forhold til det foregående år. Der er dog for sidstes vedkommende tale om få helårspersoner og en stor omsætning, hvilket blandt andet kan ses på, at ingen personer på kontant- og starthjælp, de står til rådighed for arbejdsmarkedet, er blevet berettiget til gentaget aktiveringstilbud. Faldet i ledigheden sker i årets 9 første måneder, hvorefter finanskrisen og den deraf følgende øgede ledighed medfører en stigende arbejdskraftreserve imod slutningen af året. Den gennemsnitlige udvikling i klyngen er et fald på 6,5 %, og det er derfor tilfredsstillende med et fald i Odder Kommune på 11,4 %. Ad. 2. Sygedagpengeforløb over 26 uger. Resultater Periode Niveau Udvikling Sammenligning Bedste Gnsn. Ift. Ift. samme udvikling i udvikling i Antal måneden måned året klyngen ift. klyngen ift. året året Sygedagpengeforløb over 26 uger Dec I 2008 har Odder Kommune oplevet den næstbedste udvikling i klyngen med et fald på 18,6 % for sygedagpengeforløb over 26 ugers varighed. Foråret 2008 besluttede byrådet i Odder at styrke indsatsen på området med ansættelse af en ekstra sagsbehandler til området. De ekstra ressourcer har muliggjort en tidlig helhedsorienteret indsats rettet især mod ny-sygemeldte, og denne indsats har betydet et stort fald på 38 % i forløbene mellem 26 og 52 ugers varighed. Det må dog konstateres, at det har været svært at få nedbragt sager over 52 ugers varighed sager der allerede var blevet langvarige, inden indsatsen blev styrket her er der sket en stigning på 11 %. Fra starten af 2009 er der derfor sat særligt fokus på sager over 52 ugers varighed, og det forventes at kunne medføre et fald i antal sager over 52 uger på 25 % i løbet af Ad. 3. Unge på offentlig forsørgelse. Bedste Gnsn. Ift. Ift. samme udvikling i udvikling i Antal måneden måned året klyngen ift. klyngen ift. året året Unge under 30 år i alt Jan A-dagpenge Jan Kontant- og starthjælp Jan

6 6 Odder Kommune har haft den bedste udvikling i klyngen i.f.t. unge på offentlig forsørgelse med en stigning på 12,7 % i 2008, hvor gennemsnittet for kommunerne i klyngen er på 33,6 %. Hvis ikke ledigheden var steget i sidste kvartal af 2008, ville Odder Kommune have haft et nominelt fald i antal unge på offentlig forsørgelse p.g.a. ledighed. Alene i januar steg ungeledigheden med 15 % i Odder Kommune og 35 % i gennemsnit i klyngen, og det er klart en af de store udfordringer i 2009 og 2010 at søge at nedbringe den kraftigt stigende ungeledighed mest muligt, hvilket også er et af ministermålene for Især på kontant- og starthjælpsområdet er det i 2008 lykkedes at nedbringe ungeledigheden og her især blandt kvinderne. Byrådet besluttede foråret 2008 at styrke indsatsen på kontanthjælpsområdet med endnu en sagsbehandler, hvilket sammenholdt med en fokuseret indsats på området via initiativet Bro til Arbejdsmarkedet dels har medført en væsentlig øget aktiveringsgrad samt et fald i antallet af de personer på kontanthjælp, der har de dårligste forudsætninger for at opnå beskæftigelse. 2. Udviklingen i antal personer på offentlig forsørgelse Forsørgelsesgrupper Periode Niveau Udvikling Sammenligning Antal Ift. måneden Ift. samme måned året Bedste udvikling i klyngen ift. året Gnsn. udvikling i klyngen ift. året Forsørgede i alt (sum af alle fuldtidspersoner nedenfor) Arbejdsmarkedsparate - fuldtidspersoner A-dagpenge - antal berørte personer Jan Kontant- og starthjælp - antal berørte personer Jan Ikke-arbejdsmarkedsparate - fuldtidspersoner Jan Kontant- og starthjælp - antal berørte personer Jan Sygedagpenge - fuldtidspersoner Dec Antal forløb (26-52 uger) Dec Antal forløb (over 52 uger) Dec Revalidering - fuldtidspersoner Jan Antal berørte personer Jan Fleksjob - fuldtidspersoner Jan Påbegyndte forløb Jan Antal berørte personer Jan Ledighedsydelse - fuldtidspersoner Jan Antal berørte personer Jan Antal forløb (over 13 uger) Dec Førtidspension - fuldtidspersoner Feb Påbegyndte forløb Feb Tabellen viser, at antallet af personer (omregnet til fuldtidspersoner) på offentlig forsørgelse er faldet i Odder Kommune med 3 % på et år, hvor det for gennemsnittet i klyngen er steget med 1 %. Tallene viser på nær førtidspension en udvikling på alle områder, hvor Odder Kommune har haft en bedre udvikling end gennemsnittet, og hvor faldet i antal fuldtidspersoner især kan henføres til et fald i forsikrede ledige og sygemeldte, mens man har haft en stigning på kontanthjælp, fleksjob og ledighedsydelse. Denne stigningen er dog markant lavere end gennemsnittet i klyngen. Odder Kommune har fortsat en højere andel af befolkningen på offentlig forsørgelse end gennemsnittet i klyngen, men de seneste 2 år har resultatrevisionen vist en mere positiv udvikling i Odder Kommune sammenlignet med den gennemsnitlige udvikling i klyngen.

7 7 Det er især ledigheden blandt forsikrede og ikke forsikrede, der trækker forholdsvis nedad, hvilket bl.a. har sammenhæng med en anden erhvervsudvikling end f.eks. de kommuner i Østjylland, der ligger tæt på motorvejen. Her har der også i 2008 været væsentligt bedre mulighed for at beskæftige ufaglærte herunder personer på kontanthjælp, som altovervejende står uden uddannelse. Dette faktum understreger behovet for en aktiv arbejdsmarkedsindsats med opkvalificering, omskoling og uddannelse for de dårligst uddannede ledige og her især de unge, så de kan opnå en mere varig beskæftigelse. 3. Besparelsespotentiale Forsørgelsesydelse 1. kvartal kvartal 2008 Fuldtidspersoner på ydelsen i pct. af befolkningen i jobcentret Fuldtidspersoner på ydelsen i pct. af befolkningen i klyngen Potentiel reduktion af antal fuldtidspersoner ift. klyngen Besparelsespotentiale (i mio. kr.) A-dagpenge 1,38 1, ,4 Kontant- og starthjælp, arbejdsmarkedsparate 0,17 0, ,0 Kontant- og starthjælp, ikke-arbejdsmarkedsparate 1,17 0, ,6 Introduktionsydelse 0,07 0,06 1 0,0 Revalidering, inkl. forrevalidering 0,68 0, ,6 Sygedagpenge 2,31 2, ,8 Ledighedsydelse 0,26 0, ,7 Førtidspension 5,51 5,45 9 0,6 I alt 11,56 11, ,2 Kilde: Jobindsats.dk Anm.: Tabellen viser, hvor mange fuldtidspersoner og hvor mange udgifter til forsørgelsesydelser (efter statslig refusion), som kan spares i jobcentret, hvis jobcentret nedbringer andelen af fuldtidspersoner på forsørgelsesydelse af befolkningen til samme niveau som den gennemsnitlige andel fuldtidspersoner for de sammenlignelige jobcentre (klyngen). Besparelsespotentialet i jobcentret beregnes ved at gange den potentielle reduktion af fuldtidspersoner med udgiften (ekskl. udgift til løntilskud) til en gennemsnitlig fuldtidsperson på forsørgelsesydelsen i jobcentret. Et negativt besparelsespotentiale kan forekomme, hvis andelen af fuldtidspersoner af befolkningen i jobcentret er lavere end gennemsnittet i klyngen. Negative besparelsespotentialer regnes ikke med i det samlede besparelsespotentiale for alle forsørgelsesydelser. Det samlede besparelsespotentiale vil således være 0 kroner, hvis andelen af fuldtidspersoner på forsørgelsesydelser af befolkningen i jobcentret er mindre end den gennemsnitlige andel i klyngen for alle forsørgelsesgrupper. For at beregne jobcentrets potentielle reduktion af antal fuldtidspersoner ift. klyngen trækkes klyngens andel af fuldtidspersoner på offentlige forsørgelsesydelser af befolkningen fra andelen i jobcentrets. Forskellen i andelene kan således både være positiv og negativ. Den potentielle reduktion i fuldtidspersoner findes ved at gange antallet af personer i befolkningen i jobcentret med forskellen i procentandelene. Jobcentrets teoretiske besparelsespotentiale ligger primært indenfor A-dagpenge, ikke arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere og på revalideringsområdet. A-dagpenge: Ovenstående tabel viser bla., at Odder har brugt flere penge til uddannelsesaktivering af ledige dagpengemodtagere end gennemsnittet af klyngen og endvidere, at gennemsnitsprisen for de købte uddannelser kan have været højere end for gennemsnittet i klyngen. Det har været en besluttet strategi at anvende uddannelse som aktiveringsredskab, bl.a. med henvisning til at uddannelse alt andet lige forøger muligheden for, at ufaglærte og personer med forældede uddannelser kan opnå varig og mere konjunkturuafhængig beskæftigelse. Der kan dog med fordel sættes fokus på såvel nedsættelse den samlede varighed af uddannelsen som på en afkortning af venteperioder mellem to eller flere uddannelseselementer for herigennem at opnå en besparelse uden dog derfor at renoncere på beskæftigelsessigtet for uddannelsesforløbet. Det skal dog bemærkes, at der ikke vil kunne opnås en besparelse på kr. 6,4 mio uden at lægge endog meget store begrænsninger på uddannelsesaktiveringen.

8 8 Odder Kommune overtager først ansvaret for finansiering af A-dagpenge 1. januar 2010, og hvis der i første omgang bortses fra dette område, er der vedr. de nuværende kommunale målgrupper et mindre, negativt besparelsespotentiale, da kommunen på andre områder bruger færre midler til forsørgelse end gennemsnittet i klyngen her især på sygedagpengeområdet. Der har i 2008 været en styrket indsats på både sygedagpenge- og kontanthjælpsområdet, som også har vist sig i besparelsespotentialet, som for 2007 var på +4,6 mill. kr., når der bortses fra A- dagpenge, og dette er nu for de kommunale målgrupper på et år blevet til et mindre og negativt besparelsespotentiale på -0,4 mill. kr. På kontanthjælpsområdet går besparelsespotentialet stort set lige op mellem de arbejdsmarkedsparate og ikke-arbejdsmarkedsparate, og en anden praksis for indplacering i matchkategorier kan forklare det meste af forskellen på de 2 grupper af kontanthjælpsmodtagere. Vedr. de ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere arbejder jobcentret fortsat i forlængelse af ny chance til alle og initiativet Bro til Arbejdsmarkedet målrettet med at aktivere de svageste ledige med fokus på en virksomhedsrettet indsats. Denne indsats søges trods den stigende ledighed fastholdt. Revalideringsområdet skal ses i en tæt sammenhæng med sygedagpengeområdet, hvor en bevidst del af indsatsen er alt iværksætte en tidlig revalidering. Der er 65 % refusion på udgifter til revalidering, og der er - udover det menneskelige og samfundsmæssige aspekt god kommunaløkonomisk mening i at revalidere personer med nedsat arbejdsevne. Det er derfor ikke en strategi for jobcentret at sænke niveauet for revalidering. Fra 1. januar 2010 overtager kommunerne ansvaret for de forsikrede ledige på A-dagpenge. Lovforslaget lægger op til fuld kompensation på landsplan for udgifterne på området. Der er indbygget lokale incitamenter i finansieringen, hvor kommunen vil kunne få en kommunaløkonomisk gevinst Hvis man får folk hurtigere i job end gennemsnittet efter de første18 uger, som i 2010 er finansieret 100 % af staten Hvis udviklingen lokalt er bedre end udviklingen i landsdelen (Østjylland) Hvis aktiveringsgraden ligger over gennemsnittet (forudsat at udgifterne til aktivering ikke overstiger refusionsgevinsten) Der skal derfor fra 2010 fokus på at udnytte incitamenterne i lovgivningen i forhold til indsatsen for de forsikrede ledige, men en mere aktiv aktiveringsindsats må ikke flytte fokus fra ordinære jobs og uddannelse som det primære fokus for ledige, der står til rådighed for arbejdsmarkedet.

9 9 4. Beskæftigelsesindsatsen: Aktiveringsomfang Indsatsen Periode Niveau Udvikling Sammenligning Procent Ift. måneden point Ift. samme måned året point Højeste niveau i klyngen i samme måned, pct. Gnsn. niveau i klyngen i samme måned, pct. Aktiveringsgrad i alt A-dagpenge Jan Kontant- og starthjælp, arbejdsmarkedsparate Jan Kontant- og starthjælp, ikke-arbejdsmarkedsparate Jan Den aktive beskæftigelsesindsats skal bidrage til, at personer på offentlig forsørgelse kommer hurtigst muligt i arbejde eller bliver selvforsørgende på anden vis. I den sammenhæng forbedrer aktivering mulighederne for at vende tilbage til arbejdsmarkedet for modtagere af offentlige forsørgelsesydelser. Ovenstående tabel viser i hvilket omfang de ledige aktiveres. Figuren viser således aktiveringsgraden for personer på dagpenge, kontanthjælp og starthjælp. Aktiveringsgraden er den andel af et forløb på offentlig forsørgelse, hvor en person er i aktivering. Odder Kommune har i løbet af 2008 øget aktiveringsgraden kontanthjælpsmodtagere fra 25,3 % til 33 %, og hvor gennemsnittet i klyngen i 2008 var på 25,7 % og ligger dermed tilfredsstillende højt i klyngen. Niveauet skal fremadrettet søges opretholdt, da aktivering virker i.f.t. selvforsørgelse og også i.f.t. livskvalitet for de personer, der er meget langt fra arbejdsmarkedet. Flere bliver dog p.g.a. finanskrisen ledige, og der vil blive øget pres på aktivering af ledige på kontanthjælp, der står til rådighed for arbejdsmarkedet, hvilket kan dæmpe aktiveringsniveauet for de ledige, der ikke står til rådighed p.g.a. kapacitetsproblemer, afhængig af hvordan ledigheden udvikler sig i Odder Kommune. Vedr. A-kasse ledige viser tabel 4, at Odder ikke ligger højt på aktiveringsomfanget - dvs den tid, som de ledige a-dagpengemodtagere er i aktivering. (16 % med 21 % som det højeste niveau i klyngen). Aktiveringsomfanget et desuden faldet i forhold til 2008 (fra 20 % til 16 %). Aktivering med anvendelse af udgiftsneutrale aktiveringsredskaber såsom løntilskud og voksenlærlingeforløb vil forøge aktiveringsomfanget og samtidig nedbringe udgiften til offentlig forsørgelse.

10 10 5. Beskæftigelsesindsatsen: Indsats til tiden Indsatsen Periode Niveau Udvikling Sammenligning Rettidighed Procent Ift. måneden point Ift. samme måned året point Højeste niveau i klyngen i samme måned, pct. Gnsn. niveau i klyngen i samme måned, pct. Jobsamtaler a-dagpenge Jan (90) Jobsamtaler kontant- og starthjælp Jan (90) Første tilbud - a-dagpenge Jan (90) Første tilbud - kontant- og starthjælp Dec arbejdsmarkedsparate Dec (80) ikke-arbejdsmarkedsparate Dec (75) Gentagne tilbud - a-dagpenge Jan (90) Gentagne tilbud - kontant- og starthjælp Dec (80) arbejdsmarkedsparate Dec ikke-arbejdsmarkedsparate Dec (75) I Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats er der en række minimumskrav til, hvor tit a-dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere har krav på jobsamtaler og på at få tilbud om aktivering. Tabellen viser, hvor stor en andel af a-dagpenge - og kontanthjælpsmodtagerne, der har fået en samtale eller et tilbud om aktivering rettidigt, dvs. til tiden. Det fremgår også af tabellen, hvordan rettidigheden for jobsamtalerne og afgivelsen af aktiveringstilbud har udviklet sig. I tabellen under niveau er i parentes markeret Arbejdsmarkedsstyrelsens målsætning for rettidighed for de enkelte grupper af ledige. Formålet med tabellen er at vise, om lovens minimumskrav til kontakt og aktivering opfyldes, eller om der er behov for at forbedre indsatsen. For alle målgrupper gælder, at der er tale om relativt få forløb indenfor hver enkelt gruppe. F.eks. er der ingen arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, der har skullet modtage et gentaget aktiveringstilbud. Derudover tager tallene heller ikke højde for de personer, der er fritaget for aktivering p.g.a. barsel og sygdom. Den seneste opgørelse fra Arbejdsmarkedsstyrelsen den viste, at Odder Kommune for alle målgrupper skulle forbedre rettidigheden for 5 personer yderligere for at opnå målsætningen, og her var der stadig ikke taget højde for personer, der var fritaget for aktivering. I denne opgørelse ligger Odder Kommune helt gennemsnitlig i landet og opfylder formodentlig målsætningen for rettidighed, hvis der kunne tages højde for personer, der er fritaget. På kontant- og starthjælpsområdet ligger Odder Kommune markant over gennemsnittet i klyngen, hvilket er resultatet af en målrettet indsats i 2008 for at forbedre rettidigheden, hvilket også afspejles i det generelt øgede aktiveringsniveau. På A-dagpengeområdet er rettidigheden for jobsamtaler, afgivelse af 1. tilbud og gentagne tilbud alle tilfredsstillende (hhv. 88 %, 63 % og 83 %), fordi det lille antal personer i alle tre målgrupper kan resultere i store procentudsving. Hvis der f.eks. er 4 personer i målgruppen for afgivelse af tilbud i en måned og den ene bliver sygemeldt, kan rettidigheden maximalt blive 75 %. Det store udsving på 38 % på afgivelse af første tilbud i forhold januar 2008 skyldes sådanne begivenheder og ikke et manglende fokus på indsatsområdet.