Direktør Carl Åge Pedersens indlæg på Landsplanteavlsmødet den 12. januar 2010.

Transkript

1 Direktør Carl Åge Pedersens indlæg på Landsplanteavlsmødet den 12. januar del af Plantekongres Slide 2. Miljøet har det bedre! Er det sådan, I husker budskaberne i de danske medier, da Århus Universitet, Danmarks Miljøundersøgelser i november udgav publikationen Natur og Miljø 2009? Næppe! Den gav tværtimod anledning til bekymrede udmeldinger i medierne og udtalelser fra forskere hos DMU, der hæftede sig ved de tal, som viser tilbagegang for miljøet. Men i virkeligheden indeholder den også en række positive historier. Nogle af disse gode nyheder skyldes indsatsen i landbruget og den indsats, vi fagligt har gjort de sidste mange år. Et eksempel på den positive udvikling er, at vandløbskvaliteten bliver bedre og bedre år for år Det samme gør sig gældende for søerne, hvor den såkaldte sigtdybde siden 1985 er øget fra 1,5 m til 2,0 m. Slide 3 Med hensyn til vildtbestande er det således, at nogle arter går tilbage, et eksempel herpå er harerne. Til gengæld bliver der flere og flere rådyr. Er det så godt eller skidt? Svar selv! I DMU s rapport er det anført, at det primært er et spørgsmål af politisk karaktér. Ikke fagligt. Alligevel udtalte én af projektlederne følgende til pressen:

2 Slide 4 Agerdyrkning sker pr definition på bekostning af natur, og spørgsmålet er så, hvad der er en optimal fordeling mellem agerbrug og natur? Tendensen for øjeblikket er, at arealet med græs øges, og med gennemførelsen af formandens forslag vil det øges yderligere. Der er flere årsager til, at den såkaldte lysåbne natur går tilbage, men en væsentlig forklaring er succession, altså det forhold, at vedagtige planter hurtigt invaderer arealet, hvis det ikke længere udnyttes landbrugsmæssigt. F.eks. til agerdyrkning, afgræsning eller slæt. Det springer populært sagt i skov. Det er således i virkeligheden mangel på landbrugsmæssig udnyttelse af den lysåbne natur, der er den væsentligste årsag til, at denne naturtype er i tilbagegang. Derfor er det et besynderligt paradoks, at det er landbruget, der får skylden for, at den lysåbne natur går tilbage arealmæssigt. Hvis man virkelig vil bevare denne naturtype, skal man tilskynde til en benyttelse, som vi kendte den for år siden, men en sådan er ikke rentabel under nutidige forhold, så der skal penge med. Slide 5 Udnyttelsen af kvælstof i dansk landbrug er øget fænomenalt siden 1980-erne. Udbyttet af afgrøderne er, som formanden viste, på nogenlunde samme niveau som dengang på trods af, at anvendelsen af kvælstof i handelsgødning er halveret... Landbrugets forbrug af P og K har været meget lavt, efter at husdyrgødningen op gennem 80-erne og 90-erne er blevet udnyttet optimalt. For de to næringsstoffers vedkommende kan man godt tillade sig at tære lidt på jordens reserver i en kort periode. Det har man da også gjort i udpræget omfang i 2009, hvor næringsstofferne har været dyre, og indtjeningsmulighederne små. Det vælger jeg at opfatte som et tydeligt tegn på, at landbruget virkelig kan og vil tilpasse sig de øjeblikkelige vilkår. Jeg skal tilføje, at man kun kan fortsætte med det lave forbrug, hvis jorden er i rigtig god gødningstilstand. I modsat fald vil det hurtigt medføre udbyttetab. Slide 6 Den hurtige tilpasning sker ikke på må og få. Alle landmænd har eksempelvis en detaljeret gødningsplan, og, som det fremgår af statistikken på side 404 i Oversigt over Landsforsøgene, udarbejder konsulenterne i Dansk Landbrugsrådgivning af disse planer. Eller for 2 millioner ud af de 2½ million hektar, der er i dyrkning. Erhvervet hungrer efter ny viden, så man kan tilpasse og udvikle sin produktion på det bedst mulige vidensgrundlag. De mange markforsøg, der er afrapporteret i Oversigt over Landsforsøgene gør, at beslutningerne bliver truffet på helt opdateret grundlag.

3 Den store tilslutning, der på trods af krisen i erhvervet er til Plantekongres 2010, viser, at man ønsker at arbejde endnu mere med den nyeste viden, før den bliver omsat i konkret handling. I det følgende vil jeg give eksempler på spændende emner, vi arbejder med. De fleste af dem med reference til en side i Oversigt over Landsforsøgene Den publikation, som giver den årlige status på de praksisnære forsøg og anvendelsesorienteret forskning i markbruget. Oversigten er naturligvis ikke den eneste informationsbærer, vi benytter os af. : Når vi laver mere teknisk orienterede undersøgelser, udgiver vi dem i form af såkaldte FarmTests. : Løbende i vækstsæsonen udsender vi Plantenyt, som kan læses af alle direkte på LandbrugsInfo eller integreret i de lokale nyhedsbreve, som mere end landmænd abonnerer på af disse sendes elektronisk via mail. Derudover modtager næsten landmænd nyheder og varslinger via SMS. Så sig ikke, at landbruget er bagud med hensyn til at bruge informationsteknologien. : Vi samler informationerne i dynamiske dyrkningsvejledninger for de enkelte af grøder. : Vi følger udviklingen i angrebene af skadevoldere og udsender løbende varslinger, når der er behov for at beskytte afgrøderne. Slide 7 : Endelig har vi i stigende omfang udarbejdet små videospots som et led i den generelle informationsformidling på LandbrugsInfo. Slide 8 For os er det alfa og omega, at den jord, vi dyrker, er frugtbar og i en god fysisk tilstand (har en god jordstruktur) Kun hvis dette grundlag er i orden, kan resultatet af plantedyrkningen blive godt. Vi har gennem mange år lavet forsøg med forskellige jordbearbejdningssystemer, og den overordnede konklusion har været, at metoden ikke er afgørende, når blot man gør det rigtigt. Hvis man mestrer en given metode, kan man tilsyneladende lave et godt såbed og etablere et passende antal planter. Det hører med til historien, at man skal undgå opformering af græsukrudt og andet generende ukrudt. Generelt set er muligheden for kemisk kvikbekæmpelse mest nødvendig ved pløjefri dyrkning.

4 Der er mange teorier om reduceret jordbearbejdning. En af dem går på, at ploven er skadelig for regnormebestanden. I 3 forsøg med forskellige jordbearbejdningssystemer har forskerne bestemt regnormebestanden, og som det fremgår af denne figur har resultaterne været lidt forskellige de 3 steder: Først et forsøg på Forskningscenter Bygholm - klik Så et på Bygholm Landbrugsskole og endelig - klik Et i Lund nord-vest for Horsens På 2 af lokaliteterne er der fundet flest regnorme i det pløjede system. Men hvis man i stedet ser på vægten af regnormene, er forskellene stort set udvisket. Det skyldes formentlig det forhold, at det er stor regnorm, der skades mest af ploven. Stor regnorm er ønskelig, idet det er den, der med sine dybe gange er med til at sikre ilt til underjorden. Når jeg bruger lidt tid på disse forsøg, er det for at udtrykke glæde over, at vi har fået koblet den biologiske forskning med udbytteforsøg. Alt for megen miljøforskning i landbrugets dyrkningssystem sker uden at man kender betydningen for afgrødeudbyttet af de miljøelementer, man måler på. Tak til DMU og DJF, der har lagt forskere til disse forsøg. Slide 9 Nu lidt om plantebeskyttelse. Som bekendt har der været politisk røre som følge af, at pesticidforbruget steg fra 2007 til En del af forklaringen skal søges i det forhold, at der på daværende tidspunkt var en forventning om en ganske god pris på kornet. Denne figur viser, hvad man i 2009 fik ud af at foretage en beskyttelsessprøjtning mod svampe i hvedeakset. Til venstre ser I bruttomerudbyttet for bare en kvart dosis af svampemidlet Bell. De øvrige søjler viser så bruttomerudbyttet for halv og trekvart dosis. Udbyttet stiger altså en smule med stigende dosering. Men svampemidlet og udbringning er ikke gratis. Når vi taler om nettomerudbytter er det det korn, vi har tilbage af udbyttestigningen efter at vi har betalt omkostningerne med korn til en angiven pris. De røde søjler viser nettomerudbyttet, hvis korn som nu - kun koster 70 kroner pr. hkg. Vi ser, at i gennemsnit af forsøgene har det kostet landmanden penge at svampebekæmpe i akset.

5 Ved 100 kr pr hkg, der forhåbentligt er det niveau, man mindst skal kunne regne med i de kommende år, har der været en lille fortjeneste ved den lave dosering, og et tab ved den høje. Kun ved en pris på 130 kroner er der gevinst ved alle doseringer, men igen med en tendens ved den laveste dosering. Læg mærke til, at med udsigt til lave kornpriser skal man være meget tilbageholdende med doseringen. Som tidligere nævnt, er danske landmænd gode til at tilpasse produktionen efter forholdene, og det skulle undre meget, hvis ikke pesticidforbruget i 2009 ender med at blive noget lavere end i Med mindre naturligvis regeringens plan om øgede afgifter har givet anledning til fremskyndet indkøb af de midler, der skal anvendes i Slide 10 Som bekendt er den danske godkendelsesprocedure for pesticider særdeles restriktiv, og hvis det viser sig, at et godkendt middel mod forventning giver anledning til grænseoverskridende fund i grundvandet, bliver det forbudt. Det er eksempelvis sket med midler, som indeholder aktivstoffet terbuthylazin. Dermed er vi kommet i den situation at kun et middel, MaisTer, kan anvendes mod enårig rapgræs i majs. Og de midler, som må anvendes i majs, har stort set kun bladvirkning. Det gør ukrudtsbekæmpelsen noget vanskeligere end tidligere. I den forbindelse skal man huske, at majs vokser langsomt til om foråret og først efter lang tid giver ukrudtet konkurrence. De mange forsøg med ukrudtsbekæmpelse, som er refereret i Oversigt over Landsforsøgene er derfor af stor betydning for den fremtidige majsdyrkning i Danmark. Slide 11 Vi skal til at tænke anderledes med hensyn til plantebeskyttelse, end vi har gjort hidtil. Ikke bare fordi vi mangler midler og muligheder, men også fordi det bliver krævet af os fra EU. Vi skal nemlig i fremtiden følge principperne for IPM. IPM er - efter vores opfattelse - en videreførelse af den behovsbestemte strategi, vi allerede følger i dag, men med større vægt på alternativer til de kemiske løsninger. Og hånden på hjertet, så kan vi faktisk godt i dag få et virkelig godt resultat ud af at så nogle afgrøder på rækker og så radrense mod ukrudt.

6 Integreret Plantebeskyttelse vil blive nærmere defineret i de kommende år, og hér har vi en meget vigtig opgave i at spille med, så det kommer til at forene miljø- og produktionsinteresser. Slide 12 Men det er helt sikkert, at kemisk plantebeskyttelse skal fortsætte ud i fremtiden. I modsat fald sætter vi alt for meget udbytte på spil. Et eksempel herpå fremgår af Oversigten på side 399 med resultaterne af forsøg med svampebekæmpelse i kernemajs. Hér er der opnået merudbytter på omkring 50 pct. for en eller to sprøjtninger. Der er ikke pt. midler godkendt til formålet, men forhåbentligt sker det snart. Slide 13 Og så skal planteavleren højt på strå. Slide 14 For at få omsat forsknings- og forsøgsresultater til praksis arbejder forskerne på at udvikle beslutningsstøttesystemer. For nogle år siden blev der introduceret et system ved navn Negfrey, som skulle give vejledning om, hvordan man kunne reducere pesticidforbruget i kartofler. Kartofler er i parentes bemærket en af de afgrøder, hvor behovet for svampebekæmpelse er størst. Desværre blev systemet introduceret for tidligt i praksis, hvilket helt sikkert medførte stor skepsis overfor sådanne systemer. Kartoffelafvlerne kan på side 309 læse om nogle meget spændende forsøg med nye systemer, som synes at kunne reduceret omkostningerne til skimmelbekæmpelse væsentligt vel at mærke uden at det går ud over udbyttet. Der skal flere års forsøg til, men spændende ser det ud. Slide 15 Med det mildere klima er det påkrævet at afprøve nye afgrøder i forsøg. Hér ses økologiske forsøg med vinterhavre, hvor udbyttet har været særdeles højt. Måske skal vi til at dyrke vinterhavre i de mildere egne af landet? Slide 16 Tidligere år har jeg brugt nogen tid på at tale om det, som synes at skulle hugge den gordiske knude i Grøn Vækst sammenhæng over, nemlig mellemafgrøderne. Vi skal arbejde meget mere med dette emne i de kommende år. Fra årets forsøg skal det bemærkes, at tidligt sået vintersæd har givet samme udvaskningsreduktion som mellemafgrøderne.

7 Derfor skal vi have fundet ud af, hvordan vi skal tilpasse dyrkningssystemet til meget tidlig såning af vintersæd. Og vi skal have fundet ud af, om man politisk vil acceptere tidlig såning som et middel til at nå de politiske målsætninger om reduceret kvælstoftab til omgivelserne. Slide 17 Vi vil - som formanden har fortalt - komme til at opleve et boom for energiafgrøder. Det er meget vigtigt, at vi får viden nok til at vælge de rigtige afgrøder til de forskellige lokaliteter. Vi må ikke glemme en afgrøde som roer, der har et meget stort udbytte- og dermed energipotentiale. Vi skal have flere års forsøg og udbyttemålinger, og vi skal frem for alt have defineret det samlede system fra dyrkning til energien når forbrugeren, herunder en stabil og attraktiv afsætningsmulighed. Så vil landmændene med deres lyst og evne til at tilpasse sig de ændrede vilkår meget hurtigt kunne blive en meget stor og sikker leverandør af energi til samfundet som helhed. En meget interessant tanke i disse klimatider. Slide 18 Det var, hvad jeg havde valgt at komme ind på, og jeg vil hermed ønske jer god fornøjelse med Jeres studier af Oversigt over Landsforsøgene Plantekongressen og ikke mindst: Den kommende vækstsæson.