Skoleudvikling og data om elevernes læring og trivsel. PFL, Roskilde Lars Qvortrup, 6. april 2016

Transkript

1 Skoleudvikling og data om elevernes læring og trivsel PFL, Roskilde Lars Qvortrup, 6. april

2 PROGRAM FOR LÆRINGSLEDELSE 2

3 Hvem er vi? Billund Horsens Fredericia Frederiksund Holbæk Haderslev Hedensted Kolding Nordfyn Roskilde Svendborg Thisted Vesthimmerland A.P. MØLLER FONDEN 3

4 Program For Læringsledelse Læringsrapport jan Sept Kortlægning T3 Kompetenceudvikling og pædagogiske indsatser Skoleåret Læringsrapport febr Sept Kortlægning T2 Kortlægning T1 Sept Læringsrapport febr Skoleåret Kompetenceudvikling og pædagogiske indsatser

5 Program For Læringsledelse Læringsrapport jan Sept Kortlægning T3 Kompetenceudvikling og pædagogiske indsatser Skoleåret Læringsrapport febr Sept Kortlægning T2 Kortlægning T1 Sept Læringsrapport febr Skoleåret Kompetenceudvikling og pædagogiske indsatser

6 Kortlægning T1 Udvalg Kortlægning Inviterede Besvarede Svarprocent Alle tretten kommuner Elev % Alle tretten kommuner Klasselærer ,5% Alle tretten kommuner Forældre ,3% Alle tretten kommuner Lærer ,2% Alle tretten kommuner Pædagog ,7% Alle tretten kommuner Skoleledelse ,6% 6

7 Kortlægning T1 Udvalg Kortlægning Inviterede Besvarede Svarprocent PFL Elev % Roskilde Elev ,3% PFL Klasselærer ,5% Roskilde Klasselærer ,7% PFL Forældre ,3% Roskilde Forældre ,5% PFL Lærer ,2% Roskilde Lærer ,1% PFL Pædagog ,7% Roskilde Pædagog ,5% PFL Skoleledelse ,6% Roskilde Skoleledelse ,4% 7

8 RESULTATER GENERELT 8

9 ELEVERNE KAN LIDE AT GÅ I SKOLE 9

10 Eleverne kan lide at gå i skole: klasse 3, ,5 3 3,

11 Eleverne kan lide at gå i skole: klasse 3,12 3,67 11

12 Eleverne kan lide at gå i skole: klasse 3,12 3,67 1,8 % 12

13 VI HAR IKKE BRUDT DEN SOCIALE ARV 13

14 Moderens og faderens uddannelse 14

15 Moderens og faderens uddannelse 15

16 Moderens og faderens uddannelse 16

17 Relationer mellem elev/lærer Ni spørgsmål Eksempelvis: Jeg har god kontakt med min klasselærer (kontaktlærer). Min klasselærer (kontaktlærer) opmuntrer mig, når det, jeg er i gang med, ikke vil lykkes 17

18 Relationer mellem elev/lærer (moders/faders uddannelse) 18

19 Elevernes oplevelse af undervisning - mestring 19

20 Klasselærerens vurd. af tilpasning (moders/faders uddannelse) 20

21 K s vurd. motivation og arbejdsindsats (moders/faders uddannelse) 21

22 FORÆLDREINDSATS I FORHOLD TIL DERES UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND 22

23 Støtte til skolearbejde (moders/faders uddannelse) 23

24 PIGER KLARER SIG BEDRE OG OPNÅR MERE ANERKENDELSE 24

25 25

26 26

27 27

28 Relationer mellem elev/lærer 28

29 Klasselærerens vurdering af tilpasning 29

30 K s vurdering af skolefaglige præstationer 30

31 K s vurdering af motivation og arbejdsindsats 31

32 FORSKELLE PÅ KOMMUNER, SKOLER OG KLASSER 32

33 Trivsel 33

34 Trivsel 34

35 Trivsel Gennemsnit: 3, svarer til 3,39 x 487/500 = 3, svarer til 3,39 x 508/500 = 3,45 35

36 Trivsel Gennemsnit: 3, svarer til 3,39 x 487/500 = 3, svarer til 3,39 x 508/500 = 3, ,31 3,

37 Spredning mellem skoler i en kommune Forskel mellem højest og lavest placerede skole: 83 point 37

38 Spredning mellem klasser i en skole Spredning mellem klasser på anonym skole klasse 38

39 KAN FORSKELLENE FORKLARES SOCIOØKONOMISK? 39

40 Socioøkonomisk indeks Socioøkonomisk index K 1 K 2 K 3 K 4 K 5 K 6 K 7 K 8 Socioøkonomisk index K 9 K 10 K 11 K 12 K Nøgletallet måler kommunens relative udgiftsbehov i forhold til andre kommuner på basis af en række socioøkonomiske kriterier, der indgår med forskellig vægt i beregningen. Det er kriterier som f.eks. 'Antal årige uden beskæftigelse' og 'Antal psykiatriske patienter'. Den præcise definition kan findes i Social- og Indenrigsministeriets publikation 'Kommunal Udligning og Generelle Tilskud 2008', side 40. En værdi over 1 betyder, at kommunen har et større udgiftsbehov relativt til gennemsnittet af kommunerne, imens en værdi lavere end 1 40 betyder et lavere udgiftsbehov relativt til gennemsnittet.

41 HVORDAN KAN DATA BRUGES? 41

42 Portalen 42

43 Portalen 43

44 Læringsrapporter 44

45 Roskilde < > PFL 45

46 Roskilde < > PFL Roskilde ligger over de 13 kommuners gennemsnit på følgende områder: Elevdata: Faglig trivsel 4-9 Social trivsel 4-9 Adfærd Sociale relationer 4-9 Matematik 4 9 Dansk 4 9 Forventning om mestring 4-9 Klasselærerdata Tilpasning 0-9 Skolefaglige præstationer 0-9 Lærerdata Lærerkompetence Samarbejde om undervisningen Struktur i undervisning Feedback Udvikling af læringsstrategier Roskilde ligger under de 13 kommuners gennemsnit på følgende områder: Lærerdata Samarbejde om eleverne Pædagogdata Pædagogkompetence Samarbejde Forhold til eleverne Det pædagogiske arbejde 46

47 Roskilde < > enkeltskoler 47

48 Skoleprofil Profil for anonym skole i Program For Læringsledelse 48

49 Hvordan skal data bruges? Mønstre og sammenhænge Udfordringer Målsætninger ANALYSE Beskriv de mønstre og sammenhænge, som I har valgt at have fokus på i kortlægningen Hvilke udfordringer har I med afsæt i disse data valgt at arbejde videre med? MÅL OG BARRIERER Hvilke overordnede målsætninger relaterer disse udfordringer sig til? Barrierer for målopfyldelse Hvilke barrierer har I i jeres analysearbejde identificeret for de valgte udfordringer? INDSATSER Pædagogiske tiltag og strategier Ledelsesmæssige tiltag Forskningsmæssigt grundlag Profil for anonym skole i Program For Læringsledelse 49

50 Eksempel: X skole 4-9 klasse

51 Eksempel: X skole Lærerne

52 Struktur 4.-9.kl Læreren er i klassen, når timen begynder Læreren siger, hvad det er, vi skal lære i timerne Læreren taler med os om, hvad vi har lært i timen Læreren giver tydelig besked om, hvad vi skal gøre i timen Nej, aldrig Sjældent Af og til Tit Ja, altid Gennemsnit , , , ,06

53 Feedback lærere Jeg giver mundtlig evaluering undervejs i timerne Jeg giver eleverne evaluering på deres arbejdsindsats Jeg giver eleverne tydelige anvisninger på, hvordan de kan forbedre deres læring fremadrettet Nej, aldrig Sjældent Af og til Ofte Ja, altid Gennemsnit , , ,56 Jeg inddrager eleverne i min vurdering af deres arbejde ,61

54 Feedback elever 4.-9.kl Læreren giver mig skriftlig tilbagemelding på opgaver og lektier Læreren giver mig mundtlig tilbagemelding, mens jeg arbejder med opgaver i timerne Jeg får tilbagemelding fra læreren på min arbejdsindsats i timerne Læreren fortæller mig, hvad jeg skal gøre, for at lære mere Jeg taler med min lærer om, hvordan jeg lærer Nej, aldrig Sjældent Af og til Tit Ja, altid Gennemsnit , , , , ,63

55 Forventning om mestring 4.-9.kl. Jeg synes altid, jeg kan klare de opgaver jeg får stillet Jeg prøver altid forfra, hvis jeg har lavet en fejl Jeg giver op, hvis jeg synes, at opgaverne er for vanskelige Jeg bliver ved, selv om det jeg skal lave på skolen er svært Helt uenig Lidt uenig Lidt enig Helt enig Gennemsnit , , , ,19

56 Faglig trivsel 4.-9.kl. Helt uenig Lidt uenig Lidt enig Helt enig Gennemsnit Jeg kan godt lide at gå i skole. Jeg synes, det er vigtigt at gå i skole for at lære noget. Jeg synes tit, det er kedeligt i timerne. Det er vigtigt for mig at få gode karakterer. Jeg kan godt lide at læse Jeg kan godt lide at skrive Jeg kan godt lide at regne , , , , , , ,84

57 Vision for forandringen: På NN skole skal mål være synlige og forståelige for den enkelte elev. Eleverne skal vide, hvad de er ved at lære, og hvad de skal gøre for at få det lært. De skal kende kriterierne for at nå målet. Eleverne skal se tegn på læring og løbende opleve, at de er på vej. Læreren/klassekammerater/læringsmakker skal løbende gennem feedback/feedforward vise eleverne næste skridt mod målet. Eleverne skal opleve, at de mestrer.

58 Strategiske mål A. Målet er at skolens resultater ved afgangsprøverne i dansk og matematik i 2019 udtrykker, at vi har løftet eleverne 0,8 i forhold til det socioøkonomiske udgangspunkt. B. Målet er, at der er progression (mindst point pr. år) for alle elever i læsning og matematik målt i nationale test. C. Målet er, at afstanden mellem drengenes og pigernes resultater reduceres år for år. (Drengenes resultater skal forbedres)

59 TAK 59