Befolkning. Befolkningsfremskrivninger :2. 1. Indledning. 2. Modellen

Transkript

1 Befolkning 2009:2 Befolkningsfremskrivninger Indledning Grønlands Statistik har i samarbejdet med Danmarks Statistik udviklet en befolkningsfremskrivningsmodel, hvorfra resultater præsenteres i denne publikation. Regelmæssige fremskrivninger Model På grund af stigende krav til planlægning i det grønlandske samfund er der behov for, at Grønlands Statistik fremover regelmæssigt udgiver skøn over den fremtidige befolkningsudvikling. Formålet med udviklingssamarbejdet har været at finde en model for befolkningsfremskrivninger til at dække grønlandske forhold. Modellen skal kunne give et skøn over udviklingen i såvel den grønlandsk fødte befolkning som over den del af befolkningen, der ikke er født i Grønland, og i den forbindelse håndtere migration ud og ind af landet. 2. Modellen Demografisk model God statistik Befolkningsfremskrivningsmodellen er teoretisk baseret på den demografiske komponentmetode, som i korthed går ud på at fremskrive en udgangsbefolkning med data for dødelighed, fertilitet samt indvandring og udvandring. Grønlands Statistik har et befolkningsstatistikregister, der bygger på personnummeret som identifikationsnøgle, og kan producere de data, som er nødvendige for fremskrivningerne. Det har været nødvendigt at bearbejde grunddata i forhold til den normalt offentliggjorte statistik, idet fremskrivningerne stiller særlige krav til rubriceringen af data i kohorter (generationer). De væsentligste begreber, der er anvendt er følgende: 2.1. Befolkningsgrupper: To befolkningsgrupper Der sondres mellem personer født i Grønland og personer født udenfor Grønland. 2.2 Fertilitet Aldersbetinget fertilitet Samlet fertilitet Der er beregnet aldersbetingede fertilitetskvotienter på etårs aldersklasser for personer født i Grønland i femårsperioden Fertilitetskvotienterne udtrykker antal levendefødte børn pr kvinder i den pågældende aldersklasse. Summen af disse kvotienter er den såkaldte samlede fertilitet, som beskriver hvor mange børn en kvinde vil føde i sin fødedygtige alder (15-49 år), forudsat at hun føder som angivet i den aldersbetingede fertilitet, og at hun lever til hun bliver 50 år. For personer født udenfor Grønland er anvendt danske fertilitetstal, som vi skønner, kommer tættest på fertiliteten for denne gruppe.

2 2.3 Dødelighed Grønlands Statistik har konstrueret dødelighedstavler for personer (mænd henholdsvis kvinder) født i Grønland for perioden Middellevetid Dødelighedstavlerne opsummeres i middellevetiden (restlevetiden) for nyfødte. For personer født udenfor Grønland anvendes de danske dødelighedstavler. 2.4 Indvandringer Absolutte tal for indvandringer Indvandringen for de to befolkningsgrupper baseres på de absolutte tal for perioden Der beregnes ikke relative hyppigheder, da indvandringen til Grønland principielt sker fra hele verden og derfor ikke med rimelighed kan anvendes som nævnergrundlag i beregningen af indvandringshyppigheder. 2.5 Udvandringer Relative tal for udvandringer Udvandringen baseres på relative hyppigheder for perioden , dvs. at antal udvandrede i den enkelte aldersklasses sættes i forhold til udgangsbefolkningen. For en mere detaljeret gennemgang af den anvendte fremskrivningsmodel, se Statistiske Undersøgelser nr. 36 fra Danmarks Statistik eller på internetadressen: 3. Fremskrivning contra prognose Demografer skelner mellem befolkningsfremskrivninger og befolkningsprognoser. Ved en befolkningsfremskrivning forstås en beregning af befolkningsudviklingen ud fra forskellige demografiske forudsætninger uden at fremskrivningen nødvendigvis er et udtryk for det mest realistiske forløb. Det kan fx være, at man ønsker at se, hvordan udviklingen bliver af en række mere eller mindre realistiske vandringsforudsætninger. Ved en prognose er forudsætningerne og dermed forløbet af befolkningsudviklingen skønnet så tæt som muligt på den formodede faktiske udvikling. Da vi arbejder med en række scenarier, er der ifølge denne terminologi tale om befolkningsfremskrivninger. 4. Usikkerhed Forskellig usikkerhed Hvor kort periode? Usikkerheden ved befolkningsfremskrivninger øges med længden af fremskrivningsperioden og er mindst for den del af befolkningen, der allerede er født ved starten af det første fremskrivningsår. For denne del af befolkningen er det kun dødelighed og vandringer, der tilføjer usikkerhed til fremskrivningen. Usikkerheden ved fertiliteten øver naturligvis indflydelse på de generationer, der fødes i fremskrivningsperioden. Usikkerhedsbetragtningerne opfordrer til at arbejde med så korte fremskrivningsperioder som muligt. På den anden side får man først et klart billede af, hvorledes de valgte forudsætninger øver indflydelse på den demografiske udvikling ved at se på udviklingen på længere sigt. Fx er antallet af fødte ikke blot afhængig af fertilitetens størrelse men også af antallet af kvinder i de fødedygtige aldre. Hvis der har været særligt store eller små kvindegenerationer i en periode, skal disse generationer passere den fødedygtige alder før virkningen af den fastsatte fertilitet stabiliseres på ny. Side 2 B Befolkningsfremskrivning

3 Disse modstridende synspunkter har ført til en relativ lang fremskrivningsperiode fra 2009 til Forudsætninger Tabel 1. Forudsætninger for befolkningsfremskrivningerne Fertilitetsudvikling 1 Hovedscenarie Alternativt scenarie 1 Alternativt scenarie 2 Falder fra 2,346 i 2009 til 2,000 i 2030 Middellevetidsudvikling 1 65,3 år i 2009 til 70,0 år i 2030 for mænd og 70,9 år i 2009 til 74,0 år i 2030 for kvinder Indvandringsudvikling 2 Udvandringsudvikling 3 Øges med 0,5 pct. årligt indtil 2030 Falder med 0,25 pct. årligt indtil 2030 Falder fra 2,346 i 2009 til 2,000 i ,3 år i 2009 til 70,0 år i 2030 for mænd og 70,9 år i 2009 til 74,0 år i 2030 for kvinder Gennemsnittet for Gennemsnittet for Falder fra 2,346 i 2009 til 2,000 i ,3 år i 2009 til 70,0 år i 2030 for mænd og 70,9 år i 2009 til 74,0 år i 2030 for kvinder Øges med 0,5 pct. årligt ind til 2030 Gennemsnittet for For personer født i Grønland. 2 For Alternativt scenarie 1 gælder 895 personer pr. år for personer født i Grønland og personer pr. år for personer født uden for Grønland. 3 For Alternativt scenarie 1 og 2 gælder både for personer født i Grønland og for personer født uden for Grønland. 5. Befolkningen født uden for Grønland 5.1 Forudsætninger Født udenfor Grønland Der er kun beregnet ét scenarie for den del af befolkningen, der er født udenfor Grønland. Forudsætningerne for fertilitet og dødelighed er de samme som i den seneste danske befolkningsfremskrivning for året Den samlede fertilitet er 1,84 og middellevetiden for mænd er 76,4 år og for kvinder 80,9 år. Disse værdier er fastholdt gennem hele fremskrivningsperioden. Det er nødvendigt at foretage en fremskrivning af befolkningen født udenfor Grønland, idet de børn, der fødes af kvinder i gruppen skal overføres til befolkningen født i Grønland. Indvandringen til Grønland af personer født udenfor Grønland er beregnet som gennemsnittet af perioden på personer årlig. Udvandringshyppighederne er fra den samme periode. Antallet af udvandrere vil variere med befolkningsgruppens størrelse og alderssammensætning. 5.2 Resultater Fremskrivningsresultatet ses af tabel 2a+b for hovedscenariet og i tabel 3 for de to alternative scenarier. Konstant befolkning Med de valgte forudsætninger er befolkningen født udenfor Grønland stort set konstant på omkring personer. Når antallet af levendefødte er anført til 0 skyldes det som nævnt, at det faktiske antal levendefødte på ca. 80 årligt overføres til gruppen af grønlandsk fødte. Det er en konsekvens af den valgte opdeling af populationen. Nettoindvandring og negativt fødselsoverskud opvejer stort set hinanden, og det er hovedforklaringen på det relativt konstante befolkningstal. Befolkningsfremskrivning Side 3

4 Følsomhed for migration ikke for fertilitet og dødelighed Fremskrivningsresultatet er stærkt følsomt overfor indvandrings- og udvandringsforudsætningen og i mindre grad overfor fertilitets- og dødelighedsforudsætningen. 6. Den grønlandsk fødte befolkning 6.1 Forudsætninger Der er valgt tre scenarier mhp. at illustrere forskellene i befolkningsudviklingen mellem 2009 og 2040 for forskellige demografiske udviklingsforløb. Der er anvendt følgende forkortelser for befolkningsgrupperne: FiG, født i Grønland og FuG, født uden for Grønland. Hovedforudsætningerne er følgende: Hovedscenarie: Faldende fertilitet og dødelighed samt øget indvandring og faldende udvandring Samlet fertilitet, FiG: 2,346 i 2007 nedsat løbende til 2,000 i 2039 Middellevetid, FiG: Mænd 65,3 år øget til 70,0 år i 2030 Kvinder 70,9 år øget til 74,0 år i 2030 Vandringer: Indvandringer øges med 0,5 pct. p.a. og udvandringshyppigheden nedsættes med 0,25 pct. p.a. frem til Hovedscenariet viser, hvordan ændringer i fertiliteten og dødeligheden ændrer befolkningstallet og aldersfordelingen, samt en stigning i indvandringen med 0,5 pct. årlig virker sammen med et fald i udvandringshyppighederne på 0,25 pct. årlig. Det ventes, at den grønlandske fertilitet fortsat vil falde, her fra en samlet fertilitet på 2,346 i 2007 til 2,000 i 2030, ligesom forbedrede sundhedsforhold vil bevirke en øget middellevetid. Alternativt scenarie 1: Faldende fertilitet og dødelighed, konstant indvandring og udvandring Samlet fertilitet: 2,346 i 2007 nedsat løbende til 2,000 i 2030 Middellevetid: Mænd 65,3 år øget til 70,0 år i 2030 Kvinder 70,9 år øget til 74,0 år i 2030 Indvandringer: Gennemsnit for : 895 for FiG og for FuG p.a. Udvandringer: Gennemsnit for I alternativ 1 holdes forudsætningerne om fertilitet og dødelighed så de svarer til hovedscenariet. Samtidig holdes både indvandring og udvandring konstante. Alternativt scenarie 2: Faldende fertilitet og dødelighed, øget indvandring og konstant udvandring Samlet fertilitet, FiG: 2,346 i 2007 nedsat løbende til 2,000 i 2039 Middellevetid, FiG: Mænd 65,3 år øget til 70 år i 2030 Kvinder 70,9 år øget til 74 år i 2030 Indvandringer: Øges årligt med 0,5 pct. frem til 2030 Udvandringer: Gennemsnit for I alternativ 2 holdes forudsætningerne om fertilitet og dødelighed så de svarer til hovedscenariet. Men forudsætningerne for både indvandring og udvandring ændres, således at der forudsættes øget indvandring og konstant udvandring.. Side 4 B Befolkningsfremskrivning

5 6.2 Resultater Hovedscenariet indeholder såvel en stigning i indvandring som et fald i udvandringen med en større befolkningstilvækst til følge. Stigningen mellem 2009 og 2040 er på godt 900 personer, jf. figur 1a. Også her vil den lave fertilitet øve indflydelse på væksten. Næsten hele stigningen hidrører personer født i Grønland. Alternativt scenarie 1 medfører en tilbagegang i den grønlandsk fødte befolkning på godt personer mellem 2009 og Det er resultatet af konstante vandringsforudsætninger, men med nedsat fertilitet og dødelighed. Dermed falder fødselsoverskuddet fra forventet 843 i 2009 til 644 i Under reproduktionsgrænsen Øges indvandringen som i alternativt scenarie 2 bremses faldet i befolkningen. Da fertiliteten er forudsat at bevæge sig ned under reproduktionsgrænsen i løbet af fremskrivningsperioden, vil befolkningstallet begynde at falde fra Figur 1a. Udviklingen i den samlede befolkning i de tre scenarier Antal Hovedscenariet Alternativt Alternativt Som følge af den faldende fertilitet sker der en markant aldring af den grønlandsk fødte befolkning. Den grønlandsk fødte befolkning i de tre scenarier Figur 1b. Udviklingen i den grønlandsk fødte befolkning i de tre scenarier Antal Hovedscenariet Alternativt Alternativt Befolkningsfremskrivning Side 5

6 Befolkningsudviklingen i aldersgrupper, hovedscenariet Figur 2a, b & c og tabel 2a+b & c viser udviklingen i aldersfordelingen i hovedscenariet for den samlede befolkning. Året 2009 er sat lig med indeks 100. Af illustrative hensyn har Grønlands Statistik opdelt befolkningen i fem aldersgrupper, nemlig i: Småbørnene 0-5 år De erhvervsaktive år Skolebørnene 6-17år De pensionerede 65 år+ De uddannelsessøgende år Andelen af personer over 65 år vokser fra indeks 100 til indeks 233 i perioden mellem 2009 og 2035, og er 2,3 gange større i 2040 end i Figur 2a. Indeksudviklingen i befolkningen, aldersfordelt, Hovedscenariet Index 2009= år 6-17 år år år 65 år Figur 2b. Udviklingen i befolkningstallet, aldersfordelt, Hovedscenariet Antal år år år 6-17 år 0-5 år I løbet af de næste 30 år vil befolkningen i alderen 0-5 år være reduceret med 4 pct. i forhold til Det kraftigste fald i antallet af personer sker dog blandt børn og unge i alderen 6-17 år. Antallet af personer i denne aldersgruppe falder med 16 pct. i 2040, set i forhold til Side 6 B Befolkningsfremskrivning

7 I den erhvervsaktive alder (25-64 år) viser fremskrivningen af hovedscenariet, at der kan ventes at ske en mindskning i arbejdsstyrken med ca. 5 pct. Det betyder at hver tyvende forsvinder fra arbejdsstyrken i Det sætter den fremtidige økonomiske udvikling og de planlægningsmæssige opgaver overfor store udfordringer. Tabellen herunder viser den indekserede udvikling i de fem aldersgrupper i hovedscenariets fremskrivning. Hovedscenariet Tabel 2a+b. Udviklingen i befolkningen, Hovedscenariet indeks 2009 = år 6-17 år år år 65 år Note: For 2009 er de officielle folketal i aldersgrupperne angivet. For 2040 er det de beregnede folketal jf. fremskrivningsmodellen der er angivet. Udviklingen i alderssammensætningen ved fremskrivningen af hovedscenariet vises mere findelt i femårsintervaller i alderspyramiden på næste side. Befolkningsfremskrivning Side 7

8 I 2009 er der få personer i de ældste aldersgrupper (70 år derover). Men i år 2040 ville der være mange flere i de ældste aldersgrupper takket være faldende dødelighed Mænd 2009 Mænd Figur 2c. Alderspyramide for 2009 og 2040 ved hovedscenariet Kvinder 2009 Kvinder Det mest dramatiske fald sker i aldersgrupperne år. I 2040 vil der være op til 30 pct. færre personer i alderen år set i forhold til i dag. De der i dag er i aldersgrupperne år vil til den tid være pensionerede fra arbejdslivet. Side 8 B Befolkningsfremskrivning

9 I tillæg til alderspyramiden på foregående side ses i tabel 2c de mellemliggende udviklingstræk for de angivne femårs-intervaller i alderspyramiden. Tabel 2c. Udviklingen i befolkningen, i absolutte tal for udvalgte år i hovedscenariet Aldersgrp år år år år år år år år år år år år år år år år år år år I alt Befolkningsfremskrivning Side 9

10 7. De to alternative scenarier Grønlands Statistik har foruden fremskrivningen af hovedscenariet, også foretaget to alternative fremskrivninger baseret på forskelle i forudsætningerne vedrørende indog udvandringsmønstre. Disse forskelle er beskrevet detaljeret tidligere i denne publikation. Men i korte træk varierer Alternativ 1 fra hovedscenariet idet man antager uændret ind- og udvandring, mens alternativ 2 antager øget indvandring og uændret udvandring. De to alternative scenarier. Tabel 3. Udviklingen i befolkningen, alternative scenarier 1 & 2 indeks 2009 =100 Alternativt scenarie 1 Alternativt scenarie år 6-17 år år år 65 år+ År 0-5 år 6-17 år år år 65 år Resultaterne af fremskrivningen af de to alternative scenarier viser at i alternativ 1, der har de mest negative vandringsmæssige forudsætninger, slår disse hårdere igennem på befolkningstallet (se figur 1a & 1b) mens alternativ 2 er et mellemscenarie. Dette gælder også hvis man ser på de aldersfordelte tal. I hovedscenariet ændrer befolkningsstørrelserne for den ældste aldersgruppe 65 år+ sig mere end i de to alternative scenarier. Der bliver flere ældre i hovedscenariet. Men i de yngre aldersgrupper falder befolkningsstørrelserne mindre i hovedscenariet end i de to alternativer, og det skyldes de relativt pessimistiske ind-og udvandringsforudsætninger der anvendes i de to alternative fremskrivninger. Side 10 B Befolkningsfremskrivning

11 For en finere analyse af fremskrivningsdata henvises til det publicerede regneark med befolkningsdata på étårs-intervaller. Signatur forklaring: Oplysninger foreligger ikke.. Oplysninger for usikre til at angives eller diskretionshensyn. Tal kan efter sagens natur ikke forekomme 0 Mindre end halvdelen af den anvendte enhed - Nul * Foreløbigt eller anslået tal Eventuel henvendelse Per Lyster eller Søren C. Bjulf plpe@stat.gl scb@stat.gl Befolkning 16. november 2009 Grønlands Statistik Postboks Nuuk Tlf.: Fax: stat@stat.gl Befolkningsfremskrivning Side 11