Vejledning om ansøgning til puljen til fremme af Ligestilling

Transkript

1 Ministeriet for Ligestilling og Kirke Vejledning om ansøgning til puljen til fremme af Ligestilling INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Indledning Puljens formål, anvendelse og mål Målgruppe for projekterne Ansøgerkreds Projektperiode Formelle krav til ansøger og projekt Indholdsmæssige krav til ansøgning og projekt Køn skal tænkes ind i projekterne (Ligestillingsvurdering) Tilskudsberettigede udgifter Der kan ikke søges tilskud til Evaluering og erfaringsopsamling Praktiske oplysninger Ansøgningsprocedure Budget Retningslinjer for udarbejdelse af budget Regnskabsaflæggelse... 8 Side 1 af 9

2 1 Indledning I forbindelse med udmøntningen af satspuljen for 2010 blev det besluttet at afsætte 20 mio. kr. over 4 år til en ansøgningspulje til støtte af projekter, der medvirker til at nedbryde kønsbestemte barrierer med henblik på at sikre lige muligheder for personer, der ellers ville være i risiko for at blive marginaliseret. I 2012 blev der udbudt 10 millioner kr. af puljen til at sætte fokus på nedbringelse af kønsbestemte barrierer inden for uddannelsesområdet. I 2013 udbydes 5 millioner kr. af puljen til projekter, der medtænker køn i udvalgte borgerrettede serviceydelser inden for 1) Beskæftigelses- og aktiveringsområdet, 2) Sundhed- og forebyggelsesområdet og 3) Folkeskolen. Projekterne skal have fokus på konkrete offentlige borgernære serviceydelser, hvor der er markante forskelle mellem kvinders og mænds behov, adfærd og ressourcer, og hvor der kan være behov for særlige ligestillingsindsatser for kvinder og mænd, der ellers ville være i risiko for at blive marginaliseret. Det gives støtte til at gennemføre konkrete praksisnære projekter, der udvikler og afprøver metoder til at medtænke køn i ydelserne på de tre udvalgte offentlige velfærdsområder. Projekter skal bidrage til at 1) udvikle og afprøve hvordan køn konkret kan medtænkes i udviklingen af ydelserne til borgerne og effekterne heraf og 2) formidle den opnåede viden og erfaringer. Formålet med ansøgningsrunden er, at udvikle praksisbaseret viden om, hvordan køn kan tænkes med ind i udviklingen af udvalgte borgerrettede ydelser, og derved bidrage til at målrette ydelserne mod borgeres behov, og derigennem fremme ligestilling og modvirke marginalisering. Mange kommuner og regioner arbejder allerede i dag med et bruger/borger fokus i udviklingen af deres serviceydelser. Ved bedre at kende og forstå borgernes adfærd og behov kan medarbejdere og ledere i den offentlige sektor blive bedre til at målrette deres ydelser. Det kan bidrage til større tilfredshed hos borgerne samt øget målretning, effekt og effektivitet i ydelserne også i forhold til særligt udsatte borgere. Der er dog begrænset viden om, hvordan køn aktivt og systematisk kan inddrages i udviklingsarbejdet, så der i højere grad tages højde for forskelle mellem kønnenes behov, adfærd og ressourcer. Dette skal ses i lyset af, at analyser og data peger på, at der er en række områder, hvor køn spiller en rolle i forhold til brugen af en given serviceydelse eller tilbud. Forhold omkring køn kan påvirke effekten og brugernes oplevelse af kvaliteten i den offentlige service. På sundhed- og forebyggelsesområdet er der for eksempel forskelle på, hvordan kvinder og mænd benytter de offentlige sundhedsydelser. Selvom mænd i højere grad lider af livsstilssygdomme end kvinder, og i gennemsnit dør 4 år før kvinder, er mænd generelt dårligere til at søge lægehjælp. Det kan have alvorlige konsekvenser for mænds livskvalitet på lang sigt, hvis de ikke er opmærksomme på, hvordan livsstilssygdomme kan forebygges og/eller undgås. Mænd har også oftere misbrugsproblemer, og grupper af mænd har sværere ved at komme videre i deres liv efter for eksempel en skilsmisse. Der er altså på dette område markante forskelle mellem kvinder og mænd, og der er en gruppe mænd, som er i risiko for at blive marginaliserede I aktiverings- og beskæftigelsesindsatsen har kvinder og mænd forskellige ledighedsmønstre, for eksempel er grupper af etniske kvinder overrepræsenteret på kontanthjælp og dermed langt fra arbejdsmarkedet. Ved at medtænke køn i tilbuddene til denne gruppe, kan man søge at mindske risikoen for marginalisering. Mænd og kvinder oplever og benytter tilbud fra det offentlige forskeligt, det kan have betydning for effekten af indsatsen for at få ledige i arbejde. Dette kan være en udfordring i forhold til at nedbringe og forebygge langtidsledigheden, og der kan være behov for, at aktiverings- og beskæftigelsesindsatser i højere grad skal tage højde for kvinder og mænds forskellige behov, adfærd og ressourcer. På børne- og ungeområdet er der forskelle på drenges og pigers trivsel og præstationer i skolen. Drengene klarer sig dårligere end pigerne i folkeskolen, og færre drengene får efterfølgende en uddannelse. Medtænk- Side 2 af 9

3 ning af køn vil kunne bidrage til at nedbringe kønsbestemte barrierer inden for uddannelsesområdet, og modarbejde en marginalisering af udsatte drenge. På trods af disse eksempler på kønsforskelle i offentlige serviceydelser, er der dog samlet set begrænset dokumentation og viden om, hvilke konkrete indsatser der virker i praksis, og hvordan de borgerrettede ydelser kan tilrettelægges, så der i højere grad tages højde for forskelle mellem kvinder og mænds, og piger og drenges behov, adfærd og ressourcer. 2 Puljens formål, anvendelse og mål Formålet med ansøgningsrunden er, at udvikle praksisbaseret viden om, hvordan køn kan tænkes med ind i udviklingen af udvalgte borgerrettede ydelser, og derved bidrage til at målrette ydelserne mod grupper, som er i risiko for at blive marginaliseret. Marginalisering kan opstå med grundlag i eksempelvis dårligt helbred, manglende tilknytning til arbejdsmarkedet eller manglende uddannelse. Projekterne skal tage udgangspunkt i udvikling af ydelser og tilbud inden for nedenstående 3 velfærdsområder: 1) Beskæftigelses- og aktiveringsområdet 2) Sundhed- og forebyggelsesområdet 3) Folkeskoleområdet Inden for de tre velfærdsområder vil der kunne søges midler til konkrete praksisbaserede udviklingsprojekter, der kan bidrage med spredning af viden fra projekterne til andre aktører på området. Puljen kan eksempelvis ansøges til projekter, der udvikles særligt med fokus på et eller flere af ovenstående områder, og til aktuelle og fremtidige projekter/indsatser, hvor køn kan tænkes med som ekstra dimension. Puljen kan tænkes sammen med kommende udviklingsopgaver, for eksempel i forbindelse med implementeringen af kontanthjælpsreformen og folkeskolereformen, ligesom puljen vil kunne bruges til at inddrage køn i udviklingsprojekter med tværfaglige problemstillinger indenfor beskæftigelse, sociale forhold og sundhed. De tilsigtede effekter for mulige udviklingsprojekter er at bidrage til, at: Konkrete borgerrettede ydelser/tilbud udvikles, så de i højere grad målrettes kvinder og mænds, piger og drenges forskellige behov, adfærd og ressourcer. Herunder lægges der særligt vægt på nytænkning og innovation, mulig rækkevidde og/eller dybde af projekterne samt den metodiske tilgang og udvikling. Den tilsigtede effekt for spredning af viden fra projekterne til andre aktører er, at der skabes: Spredning, forankring af resultater og metoder samt evt. konkrete anbefalinger til, hvordan andre aktører kan bruge konklusionerne fra projekterne. Herunder lægges der særligt vægt på målbarhed af projekternes effekt, adgangen til at udlede konkrete resultater samt formidling af erfaringer og effekter. Projekterne skal samlet set: konkret afprøve hvordan køn kan medtænkes i ydelserne til borgerne, give viden om metoderne til og effekterne af at medtænke køn, og formidle den opnåede viden. Formidling er et bærende punkt i puljens formål, som skal bidrage til vidensdeling og dokumentation på området. Relevant formidling og rapportering af gennemførte projekter afhænger af de enkelte projekter. Side 3 af 9

4 Puljens overordnede formål, anvendelse og mål er skitseret i den vedlagte model over forandringsteori. Det er ikke et krav, at projekterne retter sig mod alle dele af forandringsteorien, men det skal fremgå af ansøgningen, hvilke af puljens ønskede resultater og effekter projektet bidrager til at opnå, og hvordan disse resultater opnås. 3 Målgruppe for projekterne Puljens primære målgruppe er modtagere af de offentlige borgerrettede ydelser, som er i risiko for marginalisering som følge af enten arbejdsløshed, mangel på uddannelse, sundhedsmæssige udfordringer mv. Herunder ønsker puljen især at fokusere på: Kvinder og mænd som modtager forebyggende ydelser eller sygdomsbehandling, eller som er i en risikogruppe. Kvinder og mænd i beskæftigelses- og aktiveringssystemet, som er i risiko for at blive marginaliseret i forhold til arbejdsmarkedet, herunder især kvinder med anden etnisk baggrund end dansk. Drenge og piger som ikke trives i folkeskolen, og som er i risiko for at ende uden en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse. Puljens sekundære målgruppe er aktører, som omgiver modtagerne af de borgerrettede ydelser, herunder kommunale og regionale medarbejdere og chefer samt videninstitutioner mv. 4 Ansøgerkreds Kommuner, regioner, selvejende institutioner, uddannelsesinstitutioner, universiteter, videninstitutioner, forskere, frivillige foreninger, organisationer, private eller andre, der tager initiativ til projekter i overensstemmelse med ovenstående formål, anvendelse og må samt de formelle krav til ansøgning og projektet. 5 Projektperiode Midlerne kan anvendes fra december Projektet skal være afrapporteret senest 1. august Formelle krav til ansøger og projekt Det tilstræbes at give støtte til enkelte større projekter frem for flere mindre. Der ønskes ansøgninger til projekter med et budget på omkring til 1 mio. kr. Det er en fordel, hvis projekterne har form af partnerskaber og involverer flere aktører, institutioner mv., der kan bidrage til en helhedsorienteret indsats. Dette er dog ikke et krav. For at sikre at ansøgere har kapacitet til at udføre projekter i den ønskede størrelse, stilles der samtidig krav om egenfinansiering på minimum 20 pct. af projektets udgifter. Egenfinansieringen kan indbefatte eksisterende ressourcer hos ansøgeren som for eksempel medarbejdertimer. Det er et krav, at de konkrete udviklingsprojekter samt projektets vidensgrundlag tager udgangspunkt i danske forhold. Ansøgningen skal indeholde indikatorer og succeskriterier for projektet. Der stilles endvidere krav om, at der i projektet skal indgå anvisninger/anbefalinger til, hvordan der kan skabes forandring for målgruppen. Dvs. projekter, undersøgelse mv. skal være anvendelses- og praksisorienteret og opstille konkrete anvisninger/anbefalinger til, hvordan den nye viden kan omsættes. Derudover skal effekterne og den nye viden fra projekterne kunne spredes til andre kommuner/regioner/institutioner/foreninger mv. Side 4 af 9

5 7 Indholdsmæssige krav til ansøgning og projekt Det er en forudsætning for at få støtte fra puljen, at projektets formål ligger inden for puljens formål. Ved fordeling af støtte til projekterne vil der blive lagt vægt på: 1. At projektets formål er klart og sammenhængende beskrevet. I projektets formål skal beskrives, hvilket problem projektet skal løse for målgruppen, og hvilken forandring det skal medføre for målgruppen se herunder forandringsteori punkt 13. Projektets formål skal indeholde en generel beskrivelse af de problemer projektet søger at løse for målgruppen. Når I beskriver problemområdet, skal I være opmærksomme på, om der f.eks. er særlige kønsmæssige, aldersmæssige, geografiske, etniske eller andre perspektiver, der skal tages højde for i projektet. 2. At projektets målgruppe er beskrevet kort og præcist. Beskrivelsen skal indeholde følgende oplysninger: Hvem der indgår i målgruppen? Hvor mange kvinder og mænd er omfattet af målgruppen? Hvor mange fra målgruppen forventes at være omfattet af projektet? Det er vigtigt, at der gives et realistisk bud på, hvor mange der indgår i projektet. Der skal både tage hensyn til det økonomiske grundlag for projektet og den kapacitet (for eksempel antal ansatte, deres faglige forudsætninger og projektets organisatoriske rammer og muligheder). Hvordan vil antal deltagere i projektet blive opgjort/dokumenteret? Det skal beskrives, hvordan I systematisk vil opgøre antallet af brugere. 3. At projektets mål på brugerniveau er klart og præcist beskrevet. Målene er de forventede resultater og en konkretisering af projektets formål, og skal bruges til at styre projektet. 4. At det er beskrevet, hvilke resultater der skal opnås, for at projektet er en succes. Tænk for eksempel over, hvor mange brugere I skal have hjulpet, for at indsatsen har været en succes. 5. At der er opstillet indikatorer til måling af hvorvidt projektets succesmål er nået. 6. At det er beskrevet, hvordan målene/resultaterne nås, dvs. at det er beskrevet kort og præcist, hvilke aktiviteter, som projektet vil gennemføre. Det skal også beskrives, hvordan de enkelte aktiviteter hænger sammen, og hvordan aktiviteterne bidrager til at opnå målet. I skal ud fra karakteristik af målgruppen og dens problemer beskrive indholdet af disse aktiviteter, så det kan ses, hvordan de modsvarer problemerne. 7. At der er udarbejdet en tidsplan for aktiviteter. Det skal angives om nogle aktiviteter tidsmæssigt skal placeres før andre, og om der er særlige kritiske betingelser, der skal være opfyldt, før I fortsætter med projektet. 8. At det fremgår, hvordan projektet vil dokumentere aktiviteterne og resultaterne. Hvordan vil der sikres en systematisk dokumentation af aktiviteter og resultater, for eksempel dokumentation af aktiviteter ved systematisk registrering m.v. og dokumentation af resultaterne ved brugerundersøgelser med før- og eftermålinger m.v. 9. At projektets organisation og ledelse er tydeligt beskrevet. Beskriv projektets organisationsstruktur og opgavefordeling. For eksempel hvor mange ansatte er der i projektet, projektlederens beføjelse, hvem har det overordnede ansvar for projektet, hvilke relevante erfaringer har projektmedarbejderne, hvem er projektets samarbejdsparter, og hvad bidrager disse med. 10. At videreførelse af projektets aktiviteter efter tilskudsperiodens udløb er beskrevet. 8 Køn skal tænkes ind i projekterne (Ligestillingsvurdering) Det er en forudsætning for at modtage støtte fra puljen, at de metoder der bruges, modsvarer de behov som hhv. kvinder og mænd kan have som en del af målgruppen. Ansøgere skal eksplicit overveje om kvinder og mænd i de enkelte projekter har samme behov for den aktuelle serviceydelse. Ansøgerne må i den forbindelse beskrive, hvordan og hvorvidt projektets resultater kan bidrage til at fremme reel ligestilling mellem mænd og kvinder. Se yderligere omkring ligestillingsvurdering på: Side 5 af 9

6 9 Tilskudsberettigede udgifter 1. Lønudgifter til aflønning af medarbejdere i projektet. Lønniveauet må ikke være højere end det, der er aftalt i de statslige overenskomster for tilsvarende arbejde. 2. Revisionsudgifter. 3. Lovpligtige forsikringer, herunder arbejdsskadeforsikringer. 4. Udgifter til transport i egen bil kan højst udgøre statens lave takst pr. km., jf. Moderniseringsstyrelsens cirkulære om Satsregulering for tjenesterejser. I kan finde cirkulæret og anden relevant information på Moderniseringsstyrelsens hjemmeside Taksten reguleres en gang om året og kan findes på i afsnittet om Puljer. 5. Udgifter til aktiviteter. 6. Udgifter til formidling. 7. Udgifter til lokaler. 8. Kontorhold. 9. Mindre materielanskaffelser. Der kan ydes tilskud til materielanskaffelser indtil kr. pr. år (f.eks. indkøb af udstyr, køkkenmaskiner eller andet inventar). 10. Andre definerede udgifter. 10 Der kan ikke søges tilskud til 1. Aktiviteter i udlandet. 2. Materialeanskaffelser over kr. 3. Anskaffelse af fast ejendom. 4. Anlægsudgifter (f.eks. ombygning og renovering). 5. Dækning af underskud. 6. Støtte til enkeltpersoners underhold. 7. Anskaffelse af bil. 8. Gaver. 11 Evaluering og erfaringsopsamling Det skal dokumenteres, om projektets indsats har haft den tilsigtede virkning for borgerne mv., og om projektet har opnået de fastsatte succesmål. Omfang og krav til afrapportering kan variere afhængig af projekt og fastsættes efter nærmere aftale med Ministeriet for Ligestilling og Kirke. Formålet med rapporteringen er opnåelse af vidensdeling og udvikling af best practice til brug for videre arbejde med tilsvarende projekter i det offentlige samt til inspiration for andre kommuner og aktører. 12 Praktiske oplysninger Ministeriet for Ligestilling og Kirke har indgået et samarbejde med Social-, Børne- og Integrationsministeriet, som varetager den praktiske del af tilskudsadministrationen. Derfor sendes materiale til Social-, Børne- og Integrationsministeriets Tilskudskontor, med mindre andet er aftalt Ansøgningsprocedure Der skal anvendes et særligt ansøgningsskema, som består af et Word-dokument Ansøgningsskema og et regneark Budget. Regnearket skal anvendes til udarbejdelse af projektets budget. Til udarbejdelse af regnskabet skal anvendes et regneark Regnskab. Side 6 af 9

7 Vejledningen, ansøgningsskema og regnearkene kan hentes fra Social- og Integrationsministeriets hjemmeside eller rekvireres ved henvendelse til Social- og Integrationsministeriet, eller tlf , mandag fredag mellem kl Alle punkter i ansøgningsskemaet skal være udfyldt for, at ansøgningen kan komme i betragtning til tilskud. Det udfyldte og underskrevne ansøgningsskema sendes til: Social- og Integrationsministeriet Puljestyring Holmens Kanal København K. Ansøgningsfristen er den 4. november Ansøgninger modtaget efter denne dato bliver ikke behandlet. Der bliver sendt et kvitteringsbrev til ansøgerne. Hvis dette brev ikke er modtaget senest 4 uger efter ansøgningsfristen udløb, skal ansøgeren kontakte ministeriet (Puljestyring). Ansøgerne kan forvente svar på ansøgningen primo/medio december Faglige og indholdsmæssige spørgsmål til puljen behandles af Ministeriet for Ligestilling og Kirke. Spørgsmål kan stilles til Louise Skovdal: tlf , lousk@lige.dk eller Søren Feldbæk Winther: tlf , sowin@lige.dk Spørgsmål om administration af eventuelt tilskud bedes rettet til Tilskudskontoret: tlf på hverdage mellem kl til eller tilskudssektionen@sm.dk 12.2 Budget Til udarbejdelse af budgettet for projektet skal der anvendes et særligt regneark Budget, jf. afsnit om Ansøgningsprocedure. Regnearket er låst, og der kan kun indtastes data i de felter, som er markeret med gul farve. Alle formler til beregningerne er lagt i regnearket, så sammentællinger laves automatisk. I regnearket findes kun de poster, som fremgår af vejledningens afsnit Tilskudsberettigede udgifter. Udover ovennævnte poster er der mulighed for at indtaste navne på 4 udgiftsposter, som er relevante for jeres projekt. Navnefelter til de poster er markeret med gul farve. I skal kun udfylde de felter, som er relevante for budgettet for jeres projekt. I skal også kun udfylde i år/årene, som er i overensstemmelse med projektperioden 2013 til udgangen af Det er vigtigt, at følgende oplysninger angives i budgettet: Projektets titel Ansøgers identifikation (CVR-nummer eller CPR-nummer) og ansøgers navn og adresse Kommuner og regioner kan ikke få tilskud til dækning af moms, da momsen refunderes af momsudligningsordningen, og derfor skal alle udgifter i budgettet være ekskl. moms Retningslinjer for udarbejdelse af budget Budgettet skal indeholde en klar opdeling mellem lønudgifter og øvrige driftsudgifter. Lønudgifter skal budgetteres med antal timer og sats pr. time for deltidsansatte medarbejdere og/eller timelønnede eksterne konsulenter m.v. Lønniveauet må ikke være højere end det, der er aftalt i de statslige over- Side 7 af 9

8 enskomster for tilsvarende arbejde. I kan finde relevant information på Moderniseringsstyrelsens hjemmeside og/eller ved henvendelse til de relevante fagforeninger. I bør udarbejde forklarende noter til poster/udgifter i budgettet. F.eks. til en udgiftspost Seminar kan noten indeholde oplysninger om antallet af deltagere, seminarets varighed (antal dage, med eller uden overnatning), pris pr. deltager, honorar til oplagsholder m.v., dvs. at udgifterne skal opdels på de enkelte udgiftsposter. Hver udgiftspost skal kun fremgå én gang i budgettet. F.eks. alle udgifter til transport i egen bil skal fremgå af posten Transport i egen bil. Transportudgifter skal fordeles på følgende to udgiftsposter: a. Offentlig transport og b. Transport i egen bil, som skal budgetteres med antal kilometer og takst pr. km. Vi gør opmærksom på, at udgifter til transport i egen bil højst kan udgøre statens almindelige takst pr. km (den lave sats), jf. Moderniseringsstyrelsens cirkulære om Satsregulering for tjenesterejser. I kan finde cirkulæret og anden relevant information på Moderniseringsstyrelsens hjemmeside Taksten reguleres en gang om året og kan findes på i afsnittet om Puljer. I budgettet må forskellige udgiftsposter ikke slås sammen. Følgende poster kan ikke medtages i budgettet: 1. Uforudsigelige udgifter 2. Overhead 3. Diverse 12.4 Regnskabsaflæggelse Der skal aflægges regnskab for tilskuddet, og regnskabet skal være revisorpåtegnet. Ved aflæggelse af regnskab, skal de budgetterede poster, der var nævnt i projektets budget, svare til poster i regnskabet. Til udarbejdelse af regnskabet for tilskuddet skal der anvendes et særligt regneark Regnskab, jf. afsnit om Ansøgningsprocedure. Regnearket er låst og der kan kun indtastes data i de felter, som er markeret med gul farve. Alle formler til beregningerne er lagt i regnearket, så sammentællinger foretages automatisk. I regnearket findes kun de poster, som fremgår af vejledningens afsnit Tilskudsberettigede udgifter, og som fremgår af budgetskemaet. Udover ovennævnte poster er der mulighed for at indtaste navne på fire poster, som Socialministeriet har godkendt i budgettet. I skal kun udfylde de felter, som er relevante for jeres regnskab. I skal udarbejde forklarende noter til poster/udgifter i regnskabet. Det er vigtigt, at der i regnskabet er angivet projektets titel og journalnummer. Side 8 af 9

9 Problemstilling: Der er begrænset dokumentation og viden om, hvilke konkrete indsatser der virker i forhold til at målrette borgerrettede ydelser til henholdsvis kvinder og mænd, og hvordan de borgerrettede ydelser kan tilrettelægges, så de tager højde for forskelle mellem kvinder og mænd. Aktiviteter Resultater kort og mellemlangt sigt Effekt Indsamling og udvikling af viden og data om forskelle i kvinder og mænds behov, adfærd og ressourcer indenfor et givent indsatsområde Styrkelse af kompetencer blandt fagfolk i kommunerne Udvikling og afprøvning af metoder, hvor køn kan inddrages i innovationsprocessen med henblik på målretning af borgerrettede ydelser over for helholdsvis kvinder og mænd. Måling og dokumentering af effekter ved at indtænke køn i de offentlige ydelser Udbrede best practice om hvordan indsatser og aktiviteter (i forhold til sundhed og forebyggelse, beskæftigelse og aktivering samt på Folkeskoleområdet) bedst målrettes kvinder og mænd, drenge og piger. Viden forankres, formidles og spredes til andre aktører / målgruppen Indtænkning af køn i de borgerrettede ydelser / tilbud med henblik på øget kvalitet for modtagerne, effektiv ressourceudnyttelse og fremme af ligestilling. Sprede viden til andre aktører, samt evt. komme med anbefalinger til, hvordan den afprøvede indsats kan spredes til andre aktører Side 9 af 9