VEJLEDNING OM. Måltal og politik for den kønsmæssige sammensætning af ledelsen og for afrapportering herom i praksis

Transkript

1 VEJLEDNING OM Måltal og politik for den kønsmæssige sammensætning af ledelsen og for afrapportering herom i praksis Erhvervsstyrelsen 27. februar 2015

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Baggrund Hvilke virksomheder er omfattet? Ligelig fordeling af kvinder og mænd Krav til antal bestyrelsesmedlemmer for at opnå en ligelig kønsfordeling Opstilling af et måltal og udarbejdelse af en politik for det underrepræsenterede køn Måltal for det øverste ledelsesorgan Politik for de øvrige ledelsesniveauer Afrapportering Redegørelse for måltallet Redegørelse for politikken Hvordan skal redegørelsen gives? Anbefalinger om god selskabsledelse Straf Krav til revisor Version 1.0 2

3 1. Indledning De største danske virksomheder er omfattet af bestemmelserne om den kønsmæssige sammensætning af ledelsen og afrapportering herom. Bestemmelserne har til formål at sikre, at der kommer flere kvinder i topledelsen af virksomhederne. Ved lov nr af 23. december 2012 indførtes regler om opstilling af måltal og udarbejdelse af politikker for det underrepræsenterede køn samt krav om, at virksomhederne afrapporterer herom. På Erhvervs- og Vækstministeriets område er reglerne indført i selskabsloven, lov om visse erhvervsdrivende fonde, lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, årsregnskabsloven samt en række finansielle love. Tilsvarende regler er indført i lov om ligestilling af mænd og kvinder (ligestillingsloven) ved lov nr af 19. december 2012, der henhører under Ministeriet for børn, ligestilling. Siden 1. april 2013 har de omfattede virksomheder skulle opstille et måltal og udarbejde en politik for den kønsmæssige sammensætning af ledelsen. Kravet om at afrapportere om måltallet og politikken trådte i kraft for regnskabsår, der begyndte den 1. januar 2013 eller senere. Erhvervsstyrelsen foretager årligt en undersøgelse af virksomhedernes redegørelse for deres måltal og politik for den kønsmæssige sammensætning. Den første undersøgelse blev foretaget med udgangspunkt i en repræsentativ stikprøve på 170 virksomheder, der alle har kalenderåret som regnskabsår. Disse virksomheder er derfor blandt de første virksomheder, der med årsrapporten for 2013 har redegjort for deres måltal og politik. Undersøgelsen viste, at der var behov for at tydeliggøre virksomhedernes forpligtelser i henhold til reglerne om måltal og politik for at få flere kvinder ind i ledelsen af virksomhederne. Denne vejledning retter sig til de virksomheder, der er omfattet af reglerne om den kønsmæssige sammensætning af ledelsen, der henhører under Erhvervsstyrelsens ressortområde. Formålet er at give disse virksomheder et redskab til at arbejde med måltal og politikker for den kønsmæssige sammensætning af ledelsen og samt afrapportering herom. Erhvervsstyrelsen kan i øvrigt henvise til følgende vejledninger vedrørende kønssammensætningen af ledelsen: Vejledning om Måltal og poltikker for den kønsmæssige sammensætning af ledelsen og for afrapportering herom Spørgsmål og svar til vejledning om Måltal og poltikker for den kønsmæssige sammensætning af ledelsen og for afrapportering herom Erhvervsstyrelsens vejledninger finder du her: Version 1.0 3

4 2. Baggrund Formålet med bestemmelserne om måltal og politik for det underrepræsenterede køn er, at der kommer en mere ligelig fordeling af kvinder og mænd i de øverste ledelsesorganer. For at sikre kvinder den nødvendige erfaring og dermed det nødvendige rekrutteringsgrundlag for virksomhederne, skal fokus ikke alene være på den kønsmæssige sammensætning af ledelsen i virksomhedernes øverste ledelsesorgan, men også på en forbedring af kvinders repræsentation i virksomhedens øvrige ledelsesniveauer. Målet med bestemmelserne om måltal og politik for det underrepræsenterede køn er således at skabe en reel fremgang i udviklingen af andelen af kvinder i private og statslige virksomhers bestyrelser m.v. ved også at styrke rekrutteringsgrundlaget i virksomhederne. Reglerne om måltal og politik for kønssammensætningen er udformet så den sikrer den nødvendige udvikling på området samtidig med, at den giver virksomhederne fleksibilitet til selv at fastsætte et måltal, således at virksomhedernes ledelsesret og individuelle virksomheds- og brancheforhold respekteres. Det forventes dog samtidig, at virksomhederne er ambitiøse i forbindelse med fastsættelsen af måltallet og udarbejdelsen af deres politik 1. Visse brancher eller virksomheders særlige måde at indrette sig på, f.eks. med repræsentantskab, kan ikke på forhånd undtage den pågældende branche eller virksomhed fra kravet om at opstille et måltal og udarbejde en politik for at øge andelen af det underrepræsenterede køn. Målet med reglerne om måltal og politik om kønsfordelingen er at skabe en reel fremgang i andelen af kvinder i ledelsen. Virksomhederne skal derfor bestræbe sig på at forbedre kønsbalancen i deres virksomhed og må i tilfælde af, at deres målsætning ikke er opnået give en begrundelse herfor. 3. Hvilke virksomheder er omfattet? Reglerne omfatter de ca største danske virksomheder, og dermed de samme virksomheder, der er omfattet af forpligtelsen til at redegøre for sit arbejde for samfundsansvar 2. Selskabslovgivningen Reglerne om måltal og politik for den kønsmæssige sammensætning finder anvendelse på statslige aktieselskaber, virksomheder, som har ejerandele, gældsinstrumenter eller andre værdipa- 1 Jf. Almindelige bemærkninger til Forslag til Lov om ændring af selskabsloven, årsregnskabsloven og forskellige andre love (Indførelse af regler om måltal og politikker for den kønsmæssige sammensætning i det øverste ledelsesorgan samt for afrapportering herom) afsnit 2.3 Indførelse af krav om måltal og politik for det underrepræsenterede køn, 5. afsnit, og bemærkningerne til lovforslagets enkelte bestemmelser, Til nr. 1, 3. afsnit. 2 Jf. årsregnskabslovens 99 a. Version 1.0 4

5 pirer optaget til handel på et reguleret marked i et EU-/EØS-land 3, og store virksomheder i henhold til selskabsloven 4, lov om visse erhvervsdrivende virksomheder 5 og lov om erhvervsdrivende fonde. Store virksomheder er defineret som virksomheder, der overskrider to af følgende kriterier i to på hinanden følgende regnskabsår: 1) En balancesum på 143 mio. kr., 2) En nettoomsætning på 286 mio. kr. og 3) Et gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede på 250. Størrelsesgrænserne følger størrelsesgrænserne i årsregnskabsloven, der definerer begreberne balancesum og nettoomsætning og angiver, hvordan det gennemsnitlige antal heltidsbeskæftigede skal beregnes 6. De virksomheder, der er omfattet af reglerne om måltal og politik for det underrepræsenterede køn, er således store virksomheder i regnskabsklasse C og alle virksomheder i regnskabsklasse D. Der er tale om den samme gruppe af virksomheder, der er omfattet af bestemmelsen om samfundsansvar 7. Beregning af heltidsbeskæftigede Det gennemsnitlige antal heltidsbeskæftigede beregnes efter de regler, der er fastsat i medfør af selskabsloven 8. Bestemmelsen om beregning af det gennemsnitlige antal medarbejdere følger af bekendtgørelse om medarbejderrepræsentation i aktie- og anpartsselskaber 9. Ved beregningen af det gennemsnitlige antal medarbejdere anses en virksomhed eller en koncern for i de sidste 3 år at have beskæftiget mindst 35 medarbejdere, når virksomheden, henholdsvis et eller flere koncernvirksomheder tilsammen, i de sidste 12 kvartaler til Arbejdsmarkedets Tillægspension har indbetalt et beløb svarende til mindst 105 gange 45½ ugebidrag efter fradrag af ugebidrag for personer, der er registreret eller anmeldt til registrering i Erhvervssty- 3 For Erhvervsdrivende fonde dog kun fonde, som har gældsinstrumenter eller andre værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i et EU-/EØS-land, jf Jf. 139 a for aktie- og anpartsselskaber samt partnerselskaber. 5 Jf. 18 a, for så vidt angår selskaber med begrænset ansvar (S.M.B.A.), foreninger med begrænset ansvar (F.M.B.A.) og andelsselskaber med begrænset ansvar (A.M.B.A.) samt interessentskaber (I/S) og kommanditselskaber (K/S), der skal anmeldes til registrering i Erhvervsstyrelsens it-system, jf. 2, stk. 3,2. pkt. 6 Jf. årsregnskabslovens 7, stk I henhold til årsregnskabslovens 99 a. 8 Jf. Årsregnskabslovens 7, stk. stk. 3, nr. 3, der henviser til selskabslovens Jf. 12 i Bekendtgørelse nr. 344 af 30. marts 2012 om medarbejderrepræsentation i aktie- og anpartsselskaber. Version 1.0 5

6 relsens it-system som medlem af direktionen samt personer, der har permanent arbejdssted uden for EU/EØS. Særligt om moderselskaber Et moderselskab for en koncern kan - uanset om det ikke selvstændigt opfylder betingelserne for at være omfattet af reglerne om måltal og politik for det underrepræsenterede køn blive omfattet som følge af koncernens størrelse. Beregningen af om moderselskabet er en stor virksomhed og dermed er omfattet af bestemmelserne om måltal og politik for det underrepræsenterede køn skal således ske på koncernniveau. Særligt om datterselskaber En dattervirksomhed vil som udgangspunkt være omfattet af reglerne om måltal og politik, hvis de selvstændigt opfylder kriterierne for at være omfattet. Det vil sige, at dattervirksomheden selv enten er et statsligt aktieselskab, en virksomhed, som har ejerandele, gældsinstrumenter eller andre værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i et EU-/EØS-land, et en stor virksomhed, som nævnt ovenfor 10. Opstiller et moderselskab måltal og politik for det underrepræsenterede køn på koncernniveau, vil samtlige dattervirksomheder i koncernen dog blive omfattet. Særligt om nystiftede virksomheder I forbindelse med etablering af en ny virksomhed, f.eks. ved ny stiftelse, spaltning eller en egentlig fusion, bliver den nye virksomhed omfattet af reglerne om måltal og politik for det underrepræsenterede køn på det tidspunkt, hvor virksomhedens forhold medfører, at virksomheden enten er et statsligt aktieselskab, en virksomhed, som har ejerandele, gældsinstrumenter eller andre værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i et EU-/EØS-land, eller en stor virksomhed. Opgørelsen af størrelsesgrænserne, der er afgørende for om en virksomhed er en stor virksomhed følger praksis herfor efter årsregnskabsloven. For en nystiftet virksomhed betyder det, at virksomheden i dens første regnskabsår indplaceres efter størrelsesgrænserne på balancetidspunktet, uanset at kravet om to på hinanden følgende år ikke er opfyldt Dette gælder også et statsligt aktieselskabs dattervirksomheder. Tidligere var datterselskaber af et statsligt aktieselskab også selv statslige aktieselskaber, men det blev ændret med selskabsloven i Ved beregningen finder årsregnskabslovens 7, stk. 3, anvendelse. Version 1.0 6

7 Udenlandske virksomheder Reglerne om måltal og politik for kønssammensætningen af ledelsen og for afrapportering herom finder kun anvendelse for danske virksomheder. Dvs. virksomheder med registreret hjemsted i Danmark. Koncerner kan bestå af danske såvel som udenlandske moder/datter-virksomheder. Udenlandske virksomheder er derfor ikke omfattet af reglerne. Dog kan de udenlandske virksomheder, der indgår i en koncern blive omfattet, såfremt et dansk moderselskab har valgt at udarbejde måltal og politik for koncernen som helhed. Finansiel lovgivning Der er indført tilsvarende regler om opstilling af måltal og udarbejdelse af en politik for den kønsmæssige sammensætning af ledelsen i den finansielle lovgivning. For virksomheder, der både er omfattet af selskabslovgivningen og den finansielle lovgivning, vil bestemmelserne i den finansielle lovgivning om opstilling af måltal og udarbejdelse af en politik have forrang, hvis der undtagelsesvis er modstrid mellem de to regelsæt. Reglerne om måltal og politik for den kønsmæssige sammensætning af ledelsen i henhold til den finansielle lovgivning omfatter børsnoterede virksomheder 12 og virksomheder, som har en balancesum på 500 mio. kr. eller derover i to på hinanden følgende regnskabsår. Ligestillingsloven Herudover er der indført regler om måltal og politik for den kønsmæssige sammensætning i bestyrelser m.v. for statslige institutioner og virksomheder m.v. i ligestillingsloven 13, der henhører under Ministeriet for børn, ligestilling, integration og sociale forhold. For statslige aktieselskaber betyder det, at de som udgangspunkt er reguleret i selskabsloven og årsregnskabsloven. Udover selskabslovens bestemmelse om måltal og politik er statslige aktieselskaber tillige omfattet af ligestillingslovens 11, stk Se Særligt om statslige aktieselskaber under afsnit 5. Opstilling af et måltal og udarbejdelse af en politik for det underrepræsenterede køn og 6. Afrapportering. 4. Ligelig fordeling af kvinder og mænd Virksomheder, der har en ligelig fordeling kønsfordeling, har ikke pligt til at opstille et måltal henholdsvis udarbejde en politik for det underrepræsenterede køn. 12 Virksomheder, som har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i et EU/EØS-land. 13 Lov om ligestilling af kvinder og mænd. 14 Jf. selskabslovens 139 a, stk. 5. Version 1.0 7

8 Ved en ligelig kønsfordeling forstås en fordeling på 40/60 pct. af henholdsvis kvinder og mænd anses som lige. Det er uden betydning, om det er kvinder eller mænd, der udgør 40 pct. eller 60 pct. I virksomheder, hvori det øverste ledelsesorgan alene består af et medlem, f.eks. et anpartsselskab med 1 direktør, anses virksomheden de facto for at have en ligelig fordeling. Der er således ikke krav om opstilling af måltal, men oplysning om den ligelige fordeling skal dog fortsat gives i ledelsesberetningen. I virksomheder, hvori det øverste ledelsesorgan består af tre medlemmer, f.eks. et aktieselskab med en bestyrelse bestående af 3 bestyrelsesmedlemmer, anses at være opfyldt ved en 33,33 pct. /66,67 pct. fordeling. Ved afgørelsen af, hvorvidt en virksomhed har en ligelig fordeling, skal virksomheden beregne dette for både det øverste ledelsesorgan og for virksomhedens øvrige ledelsesniveauer. Det betyder, at der kan være virksomheder, der eksempelvis har en ligelig fordeling i det øverste ledelsesorgan, men ikke med hensyn til virksomhedens øvrige ledelsesniveauer. I dette tilfælde vil virksomheden ikke være forpligtet til at opstille et måltal for det øverste ledelsesorgan, men virksomheden vil skulle udarbejde en politik for at øge andelen af det underrepræsenterede køn i de øvrige ledelsesniveauer. Virksomheder, der har en ligelig fordeling, og dermed ikke er forpligtet til at opstille måltal og udarbejde en politik, skal oplyse om den ligelige kønsfordeling i ledelsesberetningen i årsrapporten, og de skal huske at angive, om den ligelige kønsfordeling er i det øverste ledelsesorgan, i de øvrige ledelsesniveauer eller både og. Virksomhederne omfattes af forpligtelsen til at opstille et måltal og udarbejde en politik for det underrepræsenterede køn, hvis sammensætningen i det øverste ledelsesorgan eller på virksomhedens øvrige ledelsesniveauer ændrer sig, og der ikke længere er en ligelig fordeling af kvinder og mænd. Virksomhederne skal således hurtigst muligt sørge for at opstille et måltal og udarbejde en politik for det underrepræsenterede køn Krav til antal bestyrelsesmedlemmer for at opnå en ligelig kønsfordeling Selskabsloven indeholder krav om, at et aktieselskabs bestyrelse eller tilsynsråd skal bestå af mindst 3 medlemmer. Herudover kan der være vedtægtsmæssige krav om et bestemt antal bestyrelsesmedlemmer. I relation til bestemmelsen om opstilling af måltal for det øverste ledelsesorgan med henblik på at opnå en mere ligelig kønsfordeling, er der ikke krav om, at en virksomhed skal ændre ved- Version 1.0 8

9 tægternes bestemmelse om antallet af generalforsamlingsvalgte medlemmer af sin bestyrelse for at kunne opnå en ligelig kønsmæssig fordeling. Har et aktieselskabs ejere valgt, at dens bestyrelse f.eks. skal bestå af 3 medlemmer, som er minimumskravet, anses den ligelige fordeling for at være opfyldt, når bestyrelsen består af 1 kvinde og 2 mænd eller omvendt. I dette tilfælde vil det være tilstrækkeligt at oplyse om den ligelige kønsfordeling i forbindelse med afrapporteringen. Da der, som nævnt ovenfor, ikke er krav om at ændre antallet af generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer, accepteres fordelingen med 1 kvinde og 2 mænd eller omvendt som ligelig fordeling. Vælger selskabets ejere at udvide bestyrelsen fra 3 til 4 medlemmer af bestyrelsen, er den ligelige fordeling ikke længere opfyldt med 1 kvinde og 3 mænd, og virksomheden forpligtes til at opstille et måltal for bestyrelsen. For virksomheder, hvori det øverste ledelsesorgan består af 1 person, f.eks. et anpartsselskab med én direktør, er der ikke krav om, at direktionen skal udvides med flere medlemmer. Vejledende oversigt over ligelig kønsfordeling i forhold til antallet af generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer: Generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer Ligelig kønsfordeling Antal Personfordeling Procentvis fordeling 1 person pct. 2 personer pct. 50 pct. 3 personer ,33 pct. 66,67 pct. 4 personer pct. 50 pct. 5 personer pct. 60 pct. 6 personer pct. 50 pct. 7 personer ,86 pct. 57,14 pct. 8 personer pct. 50 pct. 9 personer ,44 pct. 55,56 pct. 10 personer pct. 60 pct. 11 personer ,45 pct. 54,55 pct. 12 personer ,67 pct. 58,33 pct. 13 personer ,15 pct. 53,85 pct. 14 personer ,86 pct. 57,14 pct. 15 personer pct. 60 pct. 5. Opstilling af et måltal og udarbejdelse af en politik for det underrepræsenterede køn I henhold til selskabslovgivningen er virksomheder, der ikke har en ligelig kønssammensætning af ledelsen, forpligtet til at opstille et måltal og udarbejde en politik for det underrepræsenterede køn. Version 1.0 9

10 Virksomheder, der det seneste regnskabsår har beskæftiget mindre end 50 medarbejdere, kan undlade at udarbejde en politik for at øge andelen af det underrepræsenterede køn i virksomhedens øvrige ledelsesniveauer. Da denne undtagelse kun gælder i forhold til udarbejdelse af politikken, vil disse virksomheder uanset antallet af medarbejdere skulle opstilles et måltal for det øverste ledelsesorgan. Opstiller et moderselskab måltal og udarbejder politik for koncernen som helhed, vil beregningen af antallet af medarbejdere skulle ske på koncernniveau. Beregningen af, om virksomheden har beskæftiget mindre 50 medarbejdere skal ske ved samme metode, som beregningen af antal heltidsbeskæftigede, som nævnt under afsnit 3 Hvilke virksomheder er omfattet?. Særligt om koncerner Moderselskaber, der aflægger koncernregnskab, kan vælge at opstille måltal og udarbejde en politik for det underrepræsenterede køn for koncernen som helhed. For at kunne opstille måltal og udarbejde en politik for koncernen som helhed er det således et krav, at der udarbejdes koncernregnskab. Vælger et moderselskab at opstille måltal og udarbejde en politik på koncernniveau, indebærer det, at alle virksomheder i koncernen bliver omfattet af måltallet og politikken. Det betyder samtidig, at underliggende dattervirksomheder, som selvstændigt ville være omfattet af forpligtelsen til at opstille et måltal og udarbejde en politik, fritages fra denne forpligtelse, når der på koncernniveau er fastsat et måltal og udarbejdet en politik for kønssammensætningen. Opstilling af måltal og politik på koncernniveau udelukker dog ikke, at der inden for koncernen kan fastsættes individuelle måltal, således at man internt i koncernen opererer med forskellige måltal. Dette kan for eksempel være fordelagtigt i koncerner, der opererer inden for flere brancher, hvor der inden for en eller flere heraf er en stor forskel i andelen af mænd og kvinder, og hvor det kan være fordelagtigt at differentiere måltallene. Vælger et moderselskab, at der ikke skal opstilles måltal og udarbejdes en politik for hele koncernen, skal det enkelte selskab i koncernen, som er selvstændigt omfattet af reglerne om måltal og politik om kønssammensætning, opstille et måltal og udarbejde en politik for kønssammensætningen. Er de underliggende dattervirksomheder statsligt aktieselskaber, virksomheder, som har ejerandele, gældsinstrumenter eller andre værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i et EU-/EØS-land, eller store virksomheder, er de omfattet af bestemmelserne om måltal og politik, som nævnt under afsnit 3 Hvilke virksomheder er omfattet?. Beregningen af, om de un- Version

11 derliggende dattervirksomheder er en stor virksomhed sker således på selskabsniveau. Derimod skal beregningen af om moderselskabet er en stor virksomhed ske på koncernniveau. Særligt om statslige aktieselskaber Statslige aktieselskaber er ud over selskabslovens bestemmelser tillige omfattet af ligestillingslovens bestemmelse om, at de pågældende ledelsesorganer for så vidt muligt bør have en afbalanceret sammensætning af kvinder og mænd 15. Det betyder, at statslige aktieselskaber skal opstille måltal og udarbejde en politik om det underrepræsenterede køn i henhold til selskabslovens bestemmelse herom. Eftersom ligestillingslovens 11, stk. 2, finder anvendelse for de statslige aktieselskaber, betyder det, at de pågældende ledelsesorganer bør have en afbalanceret sammensætning af kvinder og mænd og at der derved forstås, at der skal være mindst 1/3 medlemmer af hvert køn Måltal for det øverste ledelsesorgan Det øverste ledelsesorgan skal opstille et måltal for andelen af det underrepræsenterede køn i det øverste ledelsesorgan, hvis virksomheden ikke har en ligelig kønsfordeling. Se afsnit 4.1. Krav til antal bestyrelsesmedlemmer for at opnå en ligelig kønsfordeling. Måltallet skal alene omfatte de generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer. Medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer er således ikke omfattet. Forpligtelsen til at opstille et måltal består dels af fastsættelsen af et specifikt måltal og dels af angivelsen af den tidsperiode inden for hvilken, virksomheden forventer at opfylde sit måltal. Et specifikt måltal indebærer, at virksomheden skal være konkret i fastsættelsen af sit måltal. Måltallet kan eksempelvis angives som 2 kvinder ud af 6 generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer. Måltallet kan også angives med en procentangivelse, f.eks. at virksomhedens måltal er en andel af kvinder på 33 pct. ud af bestyrelsens 6 generalforsamlingsvalgte medlemmer. Endvidere skal den fastsatte andel være større end den andel, det underrepræsenterede køn udgør på tidspunktet for fastsættelsen af måltallet 16. Baggrunden herfor er, at formålet med bestemmelserne om måltal og politik for det underrepræsenterede køn er at skabe reelle frem- 15 Selskabslovens 139 a, stk. 5, henviser således til ligestillingslovens 11, stk Jf. lovbemærkningerne til selskabslovens 139 a, jf. bemærkninger til 1, nr. 1, 2. afsnit, i Forslag til Lov om ændring af selskabsloven, årsregnskabsloven og forskellige andre love (Indførelse af regler om måltal og poltikker for den kønsmæssige sammensætning i det øverste ledelsesorgan samt for afrapportering herom). Version

12 skridt i udviklingen af andelen af kvinder i de omfattede virksomheder, og at der kommer en mere ligelig fordeling af mænd og kvinder i de øverste ledelsesorganer. Har en bestyrelse bestående af 5 generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer, hvoraf 1 er kvinde, kan måltallet således ikke fastsættes til 1 eller 20 pct., idet andelen i givet fald ikke er større end den andel det underrepræsenterede køn allerede udgør. Det betyder også, at et måltal heller ikke kan fastsættes til 0. Tidsangivelsen bør som udgangspunkt højst fastsættes til 4 år, hvilket er den periode, det maksimalt bør tage at udskifte det øverste ledelsesorgan 17. Tidsangivelsen kan eksempelvis angives som 4 år. Ledelsen bør dog gøre sig klart, hvornår perioden slutter. Tidsperioden kan også angives som et konkret årstal for, hvornår virksomheden forventer at opfylde sit måltal. Det er virksomhederne selv, der skal opstille et måltal under hensyntagen til de forhold, der gør sig gældende i den enkelte virksomhed eller branche på tidspunktet for fastsættelsen af måltallet. Det er dermed frit for virksomheden at bestemme, hvad der er ambitiøst og realistisk. En virksomheds kendskab til forhold, der kan vanskeliggøre opfylden af et måltal, kan dog ikke begrunde, at virksomheden fastsætter måltallet til 0 eller til den andel af de underrepræsenterede køn, der allerede er i virksomheden. Derimod må virksomheden fastsætte et måltal, der er større og begrunde den manglende opfyldelse i forbindelse med afrapporteringen om måltallet. Det samme gør sig gældende for virksomheder, hvor opfyldelsen af måltallet eventuelt vanskeliggøres af, at et bestyrelsesmedlem af det underrepræsenterede køn udtræder. Se nærmere herom i afsnit 6.1 Redegørelse for måltallet. Særligt om erhvervsdrivende fonde Fonde er bl.a. kendetegnet ved, at de ikke har ejere og derfor ingen generalforsamling, som det kendes i eksempelvis kapitalselskaber. Det er derfor alene fondens vedtægt, der fastsætter, hvorledes bestyrelsen skal sammensættes. Herudover kan medarbejderne i visse tilfælde eventuelt benytte deres lovmæssige ret til at udpege medlemmer til fondens bestyrelse. Det betyder, at kravet om måltal gælder for alle de vedtægtsmæssige medlemmer af fondens bestyrelse. De medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer er ikke omfattet af kravet om måltal Politik for de øvrige ledelsesniveauer Det centrale ledelsesorgan skal udarbejde en politik for at øge andelen af det underrepræsenterede køn i virksomhedens øvrige ledelsesniveauer. 17 Jf. lovbemærkningerne til selskabslovens 139 a, jf. bemærkninger til 1, nr. 1, 2. og 3. afsnit, i Forslag til lov om ændring af selskabsloven, årsregnskabsloven og forskellige andre love (Indførelse af regler om måltal og poltikker for den kønsmæssige sammensætning i det øverste ledelsesorgan samt for afrapportering herom). Version

13 Forpligtelsen til at udarbejde en sådan politik gælder alene for virksomheder, der beskæftiger 50 eller flere medarbejdere. Der er således indført en bagatelgrænse for, hvornår en politik for øvrige ledelsesniveauer vil give mening. Virksomheder, der det seneste regnskabsår har beskæftiget færre end 50 medarbejdere, kan derfor undlade at udarbejde en politik for det underrepræsenterede forhold. Ved de øvrige ledelsesniveauer forstås de ledende stillinger ud over det øverste ledelsesorgan, og som varetager den daglige drift. Øvrige ledelsesniveauer vil derfor omfatte direktører, økonomidirektører, teamledere, afdelingsledere m.fl. Det afgørende for hvornår der er tale om en ledende stilling vil bero på den enkelte virksomheds ledelsesstruktur. Formålet med udarbejdelse af en politik for at øge andelen af det underrepræsenterede køn er at forbedre rekrutteringsgrundlaget til bestyrelsesposterne. Virksomhederne forpligtes derfor til at udarbejde en skriftlig politik, hvori virksomheden forholder sig til, hvordan det underrepræsenterede køns kvalifikationer kan forbedres i relation til ledelseserfaring. Politikken skal indeholde en beskrivelse af virksomhedens ligestillingsmæssige tiltag og kan f.eks. omhandle: Samarbejde med andre virksomheder, rammer for den enkelte leders karriereudvikling gennem netværk, mentorordninger, interne måltal for andelen af det underrepræsenterede køn samt andre tiltag, der gør virksomheden attraktiv for ledere af begge køn, f.eks. ved personalepolitikker, der fremmer kvinder og mænds lige karrieremuligheder eller ansættelsesprocedurer og rekruttering, der bidrager til at synliggøre kvindelige ledertalenter, så der både er kvindelige og mandlige kandidater ved intern og ekstern rekruttering. Det er en betingelse, at virksomhederne foretager aktive handlinger i relation til at øge andelen af det underrepræsenterede køn i ledelsen generelt. Virksomhederne kan vælge de procedurer/metoder, de finder egnede til at fremme en mere ligelig kønssammensætning i den generelle ledelse af virksomheden. Version

14 6. Afrapportering De virksomheder, der er omfattet af reglerne om at opstille et måltal og udarbejde en politik for det underrepræsenterede køn, skal årligt redegøre for deres måltal og politik i årsrapporten for virksomheden 18. Formålet med afrapporteringen er at skabe klarhed over udviklingen og om der sker en reel fremgang i andelen af kvinder i den øverste ledelse. Kravet om afrapportering er indført i årsregnskabslovens 99 b i tilknytning til den tilsvarende bestemmelse om afrapportering om virksomhedens samfundsansvar i 99 a 19. For virksomheder, hvor der ikke foreligger underrepræsentation i det øverste ledelsesorgan og/eller i virksomhedens øvrige ledelsesniveauer, er der ikke pligt til at redegøre for måltallet og/eller politikken for det underrepræsenterede køn. Med andre ord har en virksomhed opnået en ligelig kønsfordeling i det øverste ledelsesorgan og/eller i virksomhedens øvrige ledelsesniveauer, er der alene pligt til at oplyse om den ligelige kønsfordeling i ledelsesberetningen, dvs. at der ikke er underrepræsentation af det ene køn i det øverste ledelsesorgan og/eller virksomhedens øvrige ledelsesniveauer. Det bør dog fremgå klart om der er tale om en ligelig kønsfordeling i det øverste ledelsesorgan, de øvrige ledelsesniveauer eller begge. I de tilfælde, hvor det øverste ledelsesorgan består af et medlem, f.eks. i et anpartsselskab med 1 direktør, anses den ligelige fordeling de facto for at være opfyldt ved den ene person. I dette tilfælde vil det være tilstrækkeligt at oplyse, at der ikke foreligger underrepræsentation i det øverste ledelsesorgan. I virksomheder, hvor det øverste ledelsesorgan består af 3 medlemmer, f.eks. i et aktieselskab med en bestyrelse på 3 medlemmer, anses den ligelige kønsfordeling anses at være opfyldt ved en 33,33 pct. /66,67 pct. fordeling. I dette tilfælde vil det være tilstrækkeligt at oplyse at der ikke foreligger underrepræsentation i det øverste ledelsesorgan. I de tilfælde, hvor et moderselskab har opstillet måltal og udarbejdet en politik for koncernen som helhed, vil afrapporteringen også skulle ske for koncernen som helhed. 18 Jf. Årsregnskabslovens 99 b. 19 Årsregnskabslovens 99 b, stk. 1, om måltal, henviser således til 99 a, stk. 4-9 og 99 b, stk. 2, om politikken, henviser til 99 a, stk Version

15 Særligt om statslige aktieselskaber Statslige aktieselskaber er, som nævnt ovenfor, både omfattet af selskabslovens såvel som ligestillingslovens bestemmelser. I forhold til kravet om afrapportering skal statslige aktieselskaber redegøre for måltal og politik for det underrepræsenterede køn i henhold til følge årsregnskabsloven Redegørelse for måltallet Virksomhederne skal redegøre for status for opfyldelsen af det opstillede måltal, herunder for, hvorfor virksomheden i givet fald ikke har nået den opstillede målsætning. Det betyder, at virksomhederne skal 21 : Angive det opstillede måltal 22, oplyse om forholdet af kvinder og mænd i den aktuelle sammensætning af det øverste ledelsesorgan med hensyn til de generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer og konkludere, om det opstillede måltal er nået eller ikke nået. Er det opstillede måltal ikke nået, skal virksomheden angive en begrundelse herfor. Virksomhederne skal redegøre årligt, uanset hvilken tidsperiode, der er angivet for den forventede opfyldelse af måltallet. Det indebærer også, at virksomheden må forholde sig til måltallet i forhold til den angivne tidshorisont. Har virksomheden opfyldt sin målsætning, men endnu ikke opnået en ligelig kønsfordeling, vil det øverste ledelsesorgan skulle fastsætte et nyt måltal, herunder tidsperiode, for forventet opfyldelse heraf. Skal man redegøre for status, når den fastsatte tidshorisont endnu ikke er udløbet? Virksomheder skal årligt redegøre for deres måltal også selvom den fastsatte tidshorisont endnu ikke er udløbet. 20 Jf. 11, stk. 5, 3. pkt. i Bekendtgørelse nr af 19. december 2013 af lov om ligestilling af kvinder og mænd. 21 Jf. lovbemærkningerne til årsregnskabslovens 99 b, jf. bemærkninger til 4, nr. 1, i Forslag til lov om ændring af selskabsloven, årsregnskabsloven og forskellige andre love (Indførelse af regler om måltal og poltikker for den kønsmæssige sammensætning i det øverste ledelsesorgan samt for afrapportering herom). 22 Da måltallet består af et specifik måltal og en angivelse af en tidsperiode, skal redegørelsen indeholde begge oplysninger. Version

16 Har en virksomhed, der f.eks. har opstillet et måltal om, at 2 ud af 5 bestyrelsesmedlemmer skal være kvinder, og fastsat en tidshorisont for ventet opfyldelse på 4 år, efter det første år kun fået 1 kvinde valgt ind i bestyrelsen, vil virksomheden skulle redegøre herfor. Virksomheden skal forholde sig til, hvad den har gjort for at opfylde målsætningen og ud fra dette konkludere, hvorfor målet ikke er nået. Det vil således ikke være tilstrækkeligt at anføre, at måltallet ikke er opfyldt, idet den angivne tidsperiode ikke er udløbet. Måltal opfyldt, men fortsat ikke en ligelig kønsfordeling Virksomheder, der har opfyldt sin målsætning men som ikke endnu ikke har en ligelig kønsfordeling i det øverste ledelsesorgan, skal redegøre for den aktuelle status, som nævnt ovenfor. Det øverste ledelsesorgan skal desuden opstille et nyt måltal for andelen af det underrepræsenterede køn i det øverste ledelsesorgan Redegørelse for politikken Virksomhederne skal redegøre for deres politik for at øge andelen af det underrepræsenterede køn i virksomhedens øvrige ledelsesniveauer. Redegørelsen skal indeholde oplysning om 23 : Virksomhedens politikker for at øge andelen af det underrepræsenterede køn. Hvordan virksomheden omsætter sine politikker til handling, herunder eventuelle systemer eller procedurer herfor. Virksomhedens vurdering af, hvad der er opnået som følge af virksomhedens arbejde med kønssammensætningen i regnskabsåret, samt virksomhedens eventuelle forventninger til arbejdet fremover. Politikken for at øge andelen af det underrepræsenterede køn er en politik for ligestilling mellem kønnene og er dermed en politik for samfundsansvar. Derfor skal virksomhederne oplyse om politikken, hvordan den gennemføres, og hvad der er opnået i overensstemmelse med bestemmelsen om redegørelse for samfundsansvar Jf. Årsregnskabslovens 99 a, stk. 2, jf. lovens 99 b, stk. 2. Reglerne i årsregnskabslovens 99 a, stk. 4-9 gælder tilsvarende for redegørelsen, jf. lovbemærkningerne til årsregnskabslovens 99 b, jf. bemærkninger til 4, nr. 1, i Forslag til lov om ændring af selskabsloven, årsregnskabsloven og forskellige andre love (Indførelse af regler om måltal og poltikker for den kønsmæssige sammensætning i det øverste ledelsesorgan samt for afrapportering herom). 24 Jf. Almindelige bemærkninger til Forslag til Lov om ændring af selskabsloven, årsregnskabsloven og forskellige andre love (Indførelse af regler om måltal og poltikker for den kønsmæssige sammensætning i det øverste ledelsesorgan samt for afrapportering herom), afsnit 2.4 Redegørelse for status for opfyldelsen af det opstillede måltal og for politikken, sidste afsnit. Version

17 Det er således ikke tilstrækkeligt at oplyse, at virksomheden eksempelvis er tilmeldt en mentorordning. Virksomheden skal forholde sig til, hvordan mentorordningen og andre tiltag, som måtte indgå i virksomhedens politik, anvendes og hvad, der er opnået herved. Det skal desuden bemærkes, at en politik for at øge andelen af det underrepræsenterede køn i virksomhedens øvrige ledelsesniveauer ikke alene kan være møntet på ansættelse af nye medarbejdere, men også skal omfatte de medarbejdere, der allerede er i virksomhedens øvrige ledelsesniveauer. Virksomheder, der er forpligtet til at udarbejde en politik for at øge andelen af det underrepræsenterede køn i virksomhedens øvrige ledelsesniveauer, kan ikke undgå redegørelseskravet ved at undlade at udarbejde en sådan politik Hvordan skal redegørelsen gives? Redegørelsen for måltallet og politikken for det underrepræsenterede køn kan gives på forskellig vis: Redegørelsen gives i tilknytning til ledelsesberetningen. Redegørelsen gives i en supplerende beretning til årsrapporten. Ledelsesberetningen skal henvise til den supplerende beretning. Redegørelsen gives på virksomhedens hjemmeside. Ledelsesberetningen skal henvise til hjemmesiden. Virksomheder, der oplyser om samfundsansvar efter internationale retningslinjer eller standarder, kan undlade at give oplysninger efter årsregnskabslovens 99 b. Det er dog en betingelse, at rapporteringen indeholder de oplysninger, som kræves i henhold til årsregnskabsloven 99 b 25. Den enkelte virksomhed kan frit vælge den af de nævnte offentliggørelsesmåder, som virksomheden anser for mest hensigtsmæssig. Der er ikke nogen formkrav til, hvordan afrapporteringen præcist skal ske. Det er dog vigtigt, at virksomhederne er så specifikke i sin afrapportering som muligt, således at der gives et klart overblik over det mål, virksomheden af fastsat, virksomhedens aktuelle kønssammensætningen 25 Jf. bekendtgørelse nr af 16. december 2013 om redegørelse for samfundsansvar efter internationale retningslinjer eller standarder 2, stk. 4. Version

18 i det øverste ledelsesorgan og opfyldelse af målsætningen samt hvordan virksomhedens politik for dens øvrige ledelsesniveauer udmøntes i praksis og hvad der er opnået herved. Redegørelse på virksomhedens hjemmeside Redegørelsen for måltal og politik for det underrepræsenterede køn kan placeres på virksomhedens hjemmeside i medfør af årsregnskabslovens 99 a og 99 b efter bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om offentliggørelse af redegørelse for virksomhedsledelse og redegørelse for samfundsansvar på virksomhedens hjemmeside mv. Har virksomheden valgt at placere redegørelsen for måltal og politik om det underrepræsenterede køn på virksomhedens hjemmeside, er der en række betingelser, der skal være opfyldt 26. Bekendtgørelsen indeholder ikke særskilte bestemmelser for kønsfordeling, jf. årsregnskabslovens 99 b. Som udgangspunkt finder bestemmelserne for samfundsansvar derfor anvendelse, idet årsregnskabslovens 99 b, stk. 1 og 2, indeholder en henvisning til årsregnskabslovens 99 a. Virksomheden skal oplyse i ledelsesberetningen, at redegørelsen placeres på hjemmesiden. Oplysningen i ledelsesberetningen skal indeholde en henvisning i form af en internetadresse (angivelse af den URLadresse), der benyttes for at komme direkte til den aktuelle redegørelse. Det er således ikke tilstrækkeligt at henvise til virksomhedens generelle hjemmeside eller underside med virksomhedens samlede afrapporteringer. Desuden skal redegørelsen betegnes Lovpligtig redegørelse for samfundsansvar, jf. årsregnskabslovens 99 a. Det skal oplyses i redegørelsen, at den udgør en del af ledelsesberetningen i virksomhedens årsrapport. Herudover skal regnskabsperioden for den pågældende årsrapport angives. Redegørelsen skal vedrøre samme periode som årsrapportens regnskabsperiode. Den lovpligtige redegørelse skal offentliggøres som en samlet redegørelse 27 og skal holdes tydeligt adskilt fra eventuelt supplerende frivillige oplysninger om kønsfordeling på virksomhedens hjemmeside. 26 Jf. bekendtgørelse nr. 761 af 20. juli 2009 om offentliggørelse af redegørelse for virksomhedsledelse og redegørelse for samfundsansvar på virksomhedens hjemmeside mv., som ændret ved bekendtgørelse nr. 194 af 21. februar 2014 om ændring af bekendtgørelse om offentliggørelse af redegørelse for virksomhedsledelse og redegørelse for samfundsansvar på virksomhedens hjemmeside mv. 27 Jf. 12 i Bekendtgørelse nr. 761 af 20. juli 2009 om offentliggørelse af redegørelse for virksomhedsledelse og redegørelse for samfundsansvar på virksomhedens hjemmeside mv., som ændret ved Bekendtgørelse nr. 194 af Version

19 Det er ydermere et krav, at redegørelsen er tilgængelig for virksomhedens ejere (aktionærer mv.) fra det tidspunkt, hvor årsrapporten er tilgængelig for ejerne forud for den generalforsamling, hvor årsrapporten skal godkendes. Redegørelsen skal desuden være tilgængelig på virksomhedens hjemmeside fra det tidspunkt, hvor årsrapporten er tilgængelig for offentligheden. Redegørelsen skal være tilgængelig på virksomhedens hjemmeside i sin helhed i uændret form i mindst 5 år på den internetadresse, som er anført i ledelsesberetningen i den årsrapport, som redegørelsen knytter sig til. Ændres internetadressen i løbet af perioden, skal der viderestilles direkte fra den oprindelige internetadresse til den nye internetadresse. I praksis vil Erhvervsstyrelsen acceptere, at redegørelsen for kønsfordelingen i henhold til årsregnskabslovens 99 b placeres som en selvstændig redegørelse på virksomhedens hjemmeside, således at virksomheder kan vælge at offentliggøre redegørelsen for samfundsansvar og redegørelsen for kønsfordelingen særskilt. Øvrige krav til offentliggørelse på virksomhedens hjemmeside skal dog iagttages. Frivillige supplerende oplysninger Har virksomhedens forhold ændret sig, og ønsker virksomheden at opdatere oplysningerne i den lovpligtige redegørelse, som er blevet offentliggjort, skal de opdaterede oplysninger holdes tydeligt adskilt fra den lovpligtige redegørelse og kan eksempelvis betegnes frivillige supplerende oplysninger om kønsfordeling. De opdaterede oplysninger skal offentliggøres som supplerende oplysninger, idet den lovpligtige redegørelse, som nævnt ovenfor, skal være tilgængelig i sin helhed i uændret form i mindst 5 år. Redegørelse efter internationale retningslinjer eller standarder Virksomheder kan vælge at oplyse om samfundsansvar efter internationale retningslinjer og standarder 28. Det kan ske på en af følgende møder: Rapportering i form af en fremskridtsrapport, som krævet af deltagende virksomheder i FN s Global Compact, rapportering i form af en rapport om ansvarlige investeringer, som det er krævet af underskrivere af de FN-støttede Principper for ansvarlige investeringer, PRI, eller 21. februar 2014 om ændring af bekendtgørelse om offentliggørelse af redegørelse for virksomhedsledelse og redegørelse for samfundsansvar på virksomhedens hjemmeside mv. 28 Jf. Bekendtgørelse nr af 16. december 2013 om redegørelse for samfundsansvar efter internationale retningslinjer eller standarder. Version

20 rapportering efter de gældende retningslinjer i henhold til Global Reporting Initiative. Oplyser en virksomhed om samfundsansvar efter internationale retningslinjer eller standarder, er virksomheden ikke forpligtet til at redegørelse for måltal og politik på i ledelsesberetningen, i tilknytning til ledelsesberetningen eller på hjemmesiden, som nævnt ovenfor. Det er dog en betingelse, at de oplysninger, som virksomheden er forpligtet til at redegøre for vedrørende måltal og politik for det underrepræsenterede køn, medtages i rapporteringen efter internationale retningslinjer og standarder 29. Det er desuden et krav, at det oplyses i ledelsesberetningen, hvilken en af mulighederne indenfor de internationaleretningslinjer eller standarder, virksomheden har valgt at benytte i forbindelse med redegørelsen for måltal og politik for det underrepræsenterede køn. Herudover skal det angives, hvor rapporten er offentligt tilgængelig. En dattervirksomhed, som indgår i en koncern, kan ligeledes undlade at medtage oplysningerne i sin egen ledelsesberetning, hvis modervirksomheden har udarbejdet en redegørelse, som opfylder kravene, som nævnt ovenfor. En dattervirksomhed, der oplyser om samfundsansvar efter internationale retningslinjer eller standarder, skal oplyse herom i ledelsesberetningen samt angive, hvor modervirksomhedens rapport er offentlig tilgængelig. En virksomhed, der oplyser om samfundsansvar efter internationale retningslinjer eller standarder, kan således vælge om denne rapport skal indeholde redegørelsen for måltal og politik for det underrepræsenterede køn, eller om denne redegørelse gives i ledelsesberetningen, i tilknytning til ledelsesberetningen eller på virksomhedens hjemmeside. Særligt om koncerner For virksomheder, som udarbejder koncernregnskab, er det tilstrækkeligt, at redegørelsen for måltallet og politikken for det underrepræsenterede køn gives for koncernen som helhed. Tilsvarende kan en dattervirksomhed, som indgår i en koncern, undlade at redegøre for måltal og politik i sin egen ledelsesberetning, hvis modervirksomheden redegør herfor på koncernniveau for den samlede koncern. Har et moderselskab valgt, at der skal opstilles individuelle måltal og politikker for hvert af virksomhederne i koncernen, der selvstændigt er omfattet af reglerne om måltal og politik for 29 Jf. 2, stk. 4, i bekendtgørelse nr af 16. december 2013 om redegørelse for samfundsansvar efter internationale retningslinjer eller standarder. Version

21 kønssammensætningen, skal hvert enkelt selskab ligeledes redegøre for måltallet og politikken i egen årsrapport Anbefalinger om god selskabsledelse Erhvervsstyrelsen har set eksempler på, at redegørelsen for det opstillede måltal og den udarbejdede politik for det underrepræsenterede køn er anført i virksomhedens redegørelse for virksomhedsledelse, herunder anbefalingerne om god selskabsledelse, som en forklaring til en konkret anbefaling. Redegørelsen for måltal og politik for det underrepræsenterede køn og redegørelsen for anbefalingerne om god selskabsledelse er to forskellige redegørelser, der skal redegøres for særskilt. 7. Straf Kravet om opstilling af måltal og udarbejdelse af en politik for den kønsmæssige sammensætning af ledelsen samt afrapportering herom er en lovfæstet forpligtelse. Bestemmelserne om måltal og politik indeholder et krav om at opstille måltal og udarbejde en politik. Manglende fastsættelse et måltal for andelen af det underrepræsenterede køn i det øverste ledelsesorgan kan straffes med bøde 30. Det øverste ledelsesorgan kan frit kan opstille det måltal, som de vurderer, er rigtig i forhold til den pågældende virksomhed og herved tage højde for forholdene i den konkrete virksomhed og brancheforholdene, og manglende opfyldelse af det opstillede måltal sanktioneres ikke. Bestemmelserne om måltal og politik indeholder desuden et krav om, at virksomhederne skal redegøre for det opstillede måltal og den udarbejde politik. Manglende afrapportering, dvs. redegørelse for status for opfyldelsen af det opstillede måltal, herunder for hvorfor virksomheden i givet fald ikke har nået den opstillede målsætning kan ligeledes straffes med bøde Krav til revisor De virksomheder, der er omfattet af reglerne om måltal og politik for det underrepræsenterede køn, dvs. statslige aktieselskaber, virksomheder, som har ejerandele, gældsinstrumenter eller andre værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i et EU-/EØS-land 32, og store virksomheder, aflægger årsregnskab efter årsregnskabslovens regler for regnskabsklasse C eller D. Virksomhederne skal lade sit årsregnskab revidere af en eller flere revisorer. 30 Jf. 367, stk. 1, i selskabsloven, 23, stk. 1, i lov om visse erhvervsdrivende virksomheder og 63, stk. 2, i lov om erhvervsdrivende fonde. 31 Jf. Årsregnskabslovens 164, stk For Erhvervsdrivende fonde dog kun fonde, som har gældsinstrumenter eller andre værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i et EU-/EØS-land, jf. 41. Version

22 Revisor skal afgive en udtalelse om 33, hvorvidt oplysningerne i ledelsesberetningen er i overensstemmelse med årsregnskabet og et eventuelt koncernregnskab. Revisors udtalelse om ledelsesberetningen omfatter bl.a. ledelsens redegørelse for måltal og politik for det underrepræsenterede køn i henhold til 99 b. Det gælder uanset, om redegørelsen er placeret i ledelsesberetningen, i en supplerende beretning, hvortil der henvises i ledelsesberetningen eller på virksomhedens hjemmeside via en henvisning hertil i ledelsesberetningen, da der er tale om en redegørelse, som hører til ledelsesberetningen. Revisors udtalelse skal bl.a. omfatte en beskrivelse af væsentlige fejl og mangler i ledelsesberetningen, som revisor måtte blive opmærksom på. Mangler kan bestå i, at der mangler en eller flere oplysninger, som lovgivningen kræver. Fejl kan bestå i, at de lovkrævede oplysninger ikke er opfyldt på korrekt vis. Konstateringen af eventuelle fejl og mangler sker på baggrund af en gennemlæsning af ledelsesberetningen. Det forudsættes, at revisor har kendskab til det regelgrundlag, der regulerer ledelsesberetningen. Revisor skal således kort beskrevet gennemlæse ledelsesberetningen og 1) sammenholde oplysningerne heri med oplysningerne i årsregnskabet og et eventuelt koncernregnskab, 2) sammenholde oplysningerne heri med den viden og de forhold, revisor er blevet bekendt med i forbindelse med sin revision af regnskabet, og 3) ud fra sin viden om regelgrundlaget tage stilling til, om der er fejl eller mangler i ledelsesberetningen. Har virksomheden valgt at placere redegørelsen om måltal og politik for det underrepræsenterede køn på virksomhedens hjemmeside, hvortil der henvises i ledelsesberetningen, skal revisor 34 ud over ovenstående, bl.a. påse følgende: at ledelsesberetningen indeholder oplysning herom med angivelse af den URL-adresse, der skal benyttes for at komme direkte til redegørelsen, at redegørelsen offentliggøres under den rette betegnelse, så den ikke kan forveksles med frivillige oplysninger om kønsfordeling, og at det fremgår af redegørelsen, at den udgør en bestanddel af ledelsesberetningen i virksomhedens årsrapport. Oplyser virksomheden om samfundsansvar efter internationale retningslinjer eller standarder, herunder afrapportering om måltal og politik for det underrepræsenterede køn, skal ledelsesbe- 33 Jf. Årsregnskabslovens 135, stk Jf. bekendtgørelse nr. 761 af 20. juli 2009 om offentliggørelse af redegørelse for virksomhedsledelse og redegørelse for samfundsansvar på virksomhedens hjemmeside mv., som ændret ved bekendtgørelse nr. 194 af 21. februar 2014 om ændring af bekendtgørelse om offentliggørelse af redegørelse for virksomhedsledelse og redegørelse for samfundsansvar på virksomhedens hjemmeside mv. Version