Jagten på en IT-kultur

Transkript

1 Specialeoplæg Jagten på en IT-kultur Mette Steinmann Thygesen Oktober 2014

2 HVAD er der undersøgt? Overordnet: Hvordan implementerer man digitale medier i skolesystemet og gymnasieundervisningen? Motivation: interesse + aktualiteten Problemstilling: Undersøgelser viser, at IT og digitale medier er rykket ind i klasselokalet og bliver brugt flittigt - lærerne ved bare ikke hvordan de skal bruge dem korrekt. Resultat: Forkert og overflødig brug af de digitale medier manglende faglige resultater hos eleverne. Lærerne mangler viden. Dias 2

3 Specialets fokus: Hvordan kan man implementere digitale medier i gymnasielæreres daglige praksis gennem videndeling og særlige organisatoriske tiltag - herunder hvordan man kan klæde lærerene fagligt og pædagogisk på til at arbejdet. Empirisk grundlag: Case-studie: en implementeringsstrategi fra Ordrup Gymnasium (OG) - OG har særligt fokus på IT-implementering og den pædagogiske og faglige anvendelse Empiri: Spørgeskema og interview med to IT-piloter Dias 3

4 Analysemodel: Ole Christensen og René Christiansens analyse model fra bogen Lærerne og de nye vilkår (2010) Model over lærernes udvikling i arbejdet med digitale medier Fra supplement kultur Automatisk digital videndeling SUPPLEMENT INTEGRATION UDFORDRING KULTUR Kilde: Lærerne og de nye vilkår, 2010: 38 Dias 4

5 Hvad har jeg fundet ud af? Man kan spore en udvikling hos de deltagende lærere - indikationer på en mere faglig og avanceret brug af digitale medier. Langt de fleste lærer mener, at de er klædt godt nok på til arbejdet + har interesse for udviklingen af viden. Man er stadig langt fra en IT-kultur (I Chr. Og Chr. Model) à manglende digital videndeling + omstillingsparatheden og ajour-førelsen med nye medier sker primært i ITpilotgruppen Dias 5

6 Hvad har jeg fundet ud af? Man kan spore en udvikling hos de deltagende lærere - indikationer på en mere faglig og avanceret brug af digitale medier. Langt de fleste lærer mener, at de er klædt godt nok på til arbejdet + har interesse for udviklingen af viden. Man er stadig langt fra en IT-kultur (I Chr. Og Chr. Model) à manglende digital videndeling + omstillingsparatheden og ajour-førelsen med nye medier sker primært i ITpilotgruppen Etablering af et sikkerhedsnetværk (lavpraktiske foranstaltninger og et særligt IT-pilot udviklingsarbejde) Dias 6

7 IT-piloternes store rolle IT-piloternes udviklingsarbejde er centralt for implementeringen og arbejdet med at holde sig opdateret, - finde, afprøve og eksperimentere med nye digitale medier. Karakteristik af en IT-pilot: frivillige lærere ildsjæle som drives af interessen for udviklingen inden for deres fag. Står for udvælgelse af nye digitale medier og udviklinger på området Eksperimenterer, afprøver og diskuterer deres resultater i IT-pilotgruppen à formidler deres erfaring videre til de resterende lærere De får tid og løn for deres arbejde Står for afholdelsen af ugentlige IT-caféer, bestøvningsdage og pædagogiske dage Drivkraften bag den primær videndeling på skole Dias 7

8 Implementeringsstrategi Etablering af et sikkerhedsnetværk Lavpraktiske forhold - IT-supportgruppe - opgradering af hardware og software -opgradering af skolens netværk Kollegial hjælp - trygheden ved at kunne få hjælp af en kollega hele tiden - trygheden ved at det er en man kender Organisering af videndeling -IT-piloternes udviklingsarbejde - deling af faglig inspiration og viden. -faglig sparring og udvikling - IT-caféer og bestøvningsdage Dias 8

9 Mål: at implementere digitale medier og klæde lærerne på til arbejdet, så de udvikler en faglig brug af de digitale medier. Undersøgelsen viser: u Spor af en avanceret medieudvikling + interesse à medieproduktion af små film, screencast, blogs, hjemmesider repetitionsværktøj u Sikkerhedsnetværkets kvaliteter - kvaliteter ved at bygge implementeringsarbejde på et godt teknisk fundament og IT-piloternes udviklingsarbejde à mulighed for hurtig hjælp, faglig sparring og videndeling u Kvaliteten af den overleverede viden overførsel af ekspertviden Overførsel af en avanceret mediebrug i et allerede afprøvet og testet design à lærerne skal ikke selv opfinde en god brug af digitale medier) Dias 9

10 Mål: at implementere digitale medier og klæde lærerne på til arbejdet, så de udvikler en faglig brug af de digitale medier. Undersøgelsen viser: Kvaliteten ligger i overleveringen u Spor af en avanceret medieudvikling + interesse à medieproduktion af små film, screencast, blogs, hjemmesider mellem repetitionsværktøj de undersøgende ITpiloter og de nysgerrige lærere u Sikkerhedsnetværkets kvaliteter - kvaliteter ved at bygge implementeringsarbejde Overleveringen på et godt af teknisk den fundament og IT-piloternes udviklingsarbejde eksperimenterende og à mulighed for hurtig hjælp, faglig sparring og videndeling udfordrende tilgang u Kvaliteten af den overleverede viden overførsel af ekspertviden Overførsel af en avanceret mediebrug i et allerede afprøvet og testet design à lærerne skal ikke selv opfinde en god brug af digitale medier) Dias 10

11 Negative faktor Grundlæggende store kvaliteter ved organiseringen af implementeringen og videndelingen. Dog er der faktorer der begrænser en mulig bred udvikling hos lærerne + organiseringen af en digital videndeling. Ø Man sporer en udvikling hos de lærer der prioriterer udviklingsarbejdet. Tidspres dobbeltpres Politisk pres om inddragelse af digitale medier Nye overenskomster krav om at man skal arbejde og undervise mere. Dias 11

12 Hvad kan man bruge min undersøgelse til? Mit speciale og min undersøgelse er interessant, da det: Ø Tydeliggør vigtige faktorer og organisatoriske tiltag Ø OG s tilgang kan ses som en skabelon inspiration Formår langsomt både at implementere digitale medier og klæde lærerne på til arbejdet gennem videndelingen mellem lærere og IT-piloter. Ø Tydeliggør behovet for en organiseret samarbejdende videndeling i en dialogisk kommunikation Ø Gennem tilgangen har man formået at skabe en kultur med IT og digitale medier Dias 12

13 Definitionen på en succesfuld implementering? Hvad er målet og definitionen på succesfuld implementering o En kultur med medier, hvor man kan se en lærerudvikling, og hvor flere og flere lærere løbende kommer til og udvikler sig, men hvor det primære udviklingsarbejde ligger hos en lille gruppe lærere. o En IT-kultur hvor man bruger og inddrager medier intuitivt, man holder sig løbende opdateret på nye tiltag, og man deler aktivt i digitale videndelingsprocesser. (Christensen og Christiansens analysemodel) Dias 13

14 Ordrup Gymnasium ift. analysemodellen: IT-piloterne er udviklingsmæssigt mellem digitale medier som integration og udfordring De resterende lærere mellem digitale supplement og integration. SUPPLEMENT INTEGRATION UDFORDRING KULTUR Kilde: Lærerne og de nye vilkår, 2010: 38 Dias 14

15 Enhedens navn SPØRGSMÅL Dias 15