Dette hellige evangelium skriver evangelisten. Menighedssvar

Transkript

1 Påskedag 20. april 2014 i Skibet Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus: Menighedssvar hvor han lå. Og skynd jer hen og sig til hans disciple, at han er opstået fra de døde. Og se, han går i forvejen for jer til Galilæa. Dér skal I se ham. Nu har jeg sagt jer det.«og de skyndte sig bort fra graven med frygt og stor glæde og løb hen for at fortælle hans disciple det. Matt 28,1-8 Efter sabbatten, da det gryede ad den første dag i ugen, kom Maria Magdalene og den anden Maria for at se til graven. Og se, der kom et kraftigt jordskælv. For Herrens engel steg ned fra himlen og trådte hen og væltede stenen fra og satte sig på den. Hans udseende var som lynild og hans klæder hvide som sne. De, der holdt vagt, skælvede af frygt for ham og blev som døde. Men englen sagde til kvinderne.»frygt ikke! Jeg ved, at I søger efter Jesus, den korsfæstede. Han er ikke her; han er opstået, som han har sagt. Kom og se stedet, Påskedag og nederlag, dommeren har ført din sag og givet dig at vinde! Ikke ved din egen magt; men ved ordet, der blev sagt, da du blev døbt herinde. I vor herre Jesu Kristi navn. Amen Prædiken

2 Glædelig påske! Vi fejrer i dag Jesu opstandelse, søndagenes søndag, den dag som er årsag til alle årets søndage. Den dag, hvor jorden skælvede, graven blev sprængt. En engel med armen fremstrakt som en spydspids og med kappen som en flamme bag sig. Spydspidsen er trængt ind mellem stenen og klippen og skilt dem ad og åbnede vej til livets inderste hemmelighed og dødens sidste suk! Sådan indleder en af mine kolleger hendes påskeprædiken sidste år. Så højstemte er vi med rette her på påskedag. Og med rette. For dagen i dag er sammen med langfredag og juledag de helligste dage i kirkeåret. Men er man ikke helt så vant til kirkens sprogbrug - står man kun med en enkelt fod indenfor i kirken kan det godt virke lidt højstemt. Og det skal man ikke bebrejdes. For vi vil jo alle gerne vide, hvad der skete i gravens mørke. Og derfor vender vi blikket mod Langfredags mørke mod korset og hånen, som blev rettet imod ham, hånsordene, som blev til profetiske ord. Vi hører, hvordan der står Og de der gik forbi, spottede ham og rystede på hovedet og sagde: Du, som bryder templet ned og rejser det igen på tre dage, frels dig selv. Jerusalems tempel var stedet, hvor mennesker mødte Gud, Guds retfærdighed og barmhjertighed, og det var sandt, det de sagde, at Jesus ville nedbryde templet og rejse det igen på tre dage. Det gamle tempel af sten midt i Jerusalem skulle brydes ned og et nyt tempel, ikke gjort med hænder, oprejses på tre dage. Og det skete om end ikke sådan som de havde forestillet sig det - da han rejste sig af graven på tredjedagen. Jesus forstået som sandheden, vejen og livet bliver det nye tempel. Og når vi søger ind i det tempel møder vi ikke bare Gud, Nej vi bliver et med den levende Gud.

3 Og sådan synger Gud sin kærlighed ud Påskemorgen. En Gud, der gennem ydmygelse tager al menneskelig smerte og ondskab på sig, og deler menneskenes vilkår er enestående og derfor den eneste sande Gud. Lad os gøre et lille eksperiment. Lad os forestille os, at hyrderne fra marken ved Bethlehem kommer til Jerusalem påskedag. Det er nu 33 år siden, at englene sang for dem, dengang da de til gengæld gik ind til Bethlehem og priste Gud for frelseren i krybben. I de mellemliggende år er de blevet nogle gamle knarke. Deres liv har rummet glæder, men også mange skuffelser, som også har sået en tvivl på det, de så. De har hørt, at det barn, som de dengang forkyndte med store ord som verdens frelser som voksen har lidt nederlag og er død uden kongelig værdighed og magt. De ville nu ønske, at de kunne tage ordene fra dengang i sig igen. De er kommet for at se deres bange anelser gå i opfyldelse. De vil se graven med det svøbte lig, ligesom de så det nyfødte barn svøbt i krybben. Da er det, at de møder kvinderne på vej væk fra graven og hører, deres intense, stille hvisken. Han er opstået? Hvad betyder det? Hvem i alverden var den engel? og kvindernes ord blander sig med englesangen i deres erindring. Et barn er født, barnet til glæde for hele folket. Sådan kunne man illustrere sammenhængen mellem jul og påske med et lille eksperiment. Men også mellem hverdag og søndag. For det var gråt i gråt, da kvinderne kom til graven påskemorgen. En grå stilhed, et sort fravær med den unge mand i hvide klæder skinnende i mørket. Også i kvindernes hjerter var der grå tristhed og sort sorg. Glæden var spærret inde. Men da solens stråler brød ind - eller rettere ud - gennem det hul, hvor stenen havde

4 været, da skinnede væggene som perlemor i alle de farver, som det gråhvide gemmer, livets farveunder, den påskeblomst, som har lidt for os og er død for os, og har givet og stadig giver evigt liv. Digteren Sofus Clausen skriver i et digt således til maleren Vilhelm Hammershøjs begravelse: Graat er ikke graat, og sort er ikke sort. Livets Farveunder gør det stille stort. Ja, naar disse Paaskeblomster foldes ud, føler vi et Gys, et Pust fra Jordens hud af en sød og kuldskær og sørgmodig Vaar, som har lidt for os, er død for os og ej forgaar. Vi mærker også livet i hverdagens påskemorgener, bærende på vores grå skyld og sorte angst. Vi er som kvinderne forfærdede, rystede, bange for mødet med opstandelsens under, den storhed vi ikke kan leve op til. Men i kapløbet mellem frygten og glæden vinder glæden, for den er stor, den er større end frygten, og glæden vil ud, den vil fortælles: Vi sendes afsted med det glædelige budskab: Han er opstanden. Han, som har lidt for os, er død for os og ej forgår. Vi sendes afsted for at fortælle det med vores liv, kunnen, kunst, ord og salmesang. Stenen er væltet fra, fra graven, fra munden, fra hjertet. Livets farvepragt er afdækket, påskeblomster foldes ud. Opstandelsen som nutid og fremtid Det er den opstandelsestro, som kvinderne blev sendt afsted med og som de fortalte videre til os. Opstandelsestroen er ikke en beslutning for at tilegne sig en bestemt historie. Den er erfaringen af, at Jesus er opstanden som håb, som trøst, som nyt liv. Og i den henseende er vi lige så gyldige opstandelsesvidner, som kvinderne ved graven var det. At Jesus er opstanden betyder at Guds levende ord taler til os nu og her og altid,

5 i gudstjenesten og i bønnen og i sandheden, hvor den end indfinder sig i vores liv Og det kan kun modtages og aldrig fattes, at Guds kærlighed er livets inderste og yderste mening, og at han derfor ikke vil lade os blive i intetheden, men skal rejse os op af al død og al skyld, alle savn og al sorg, forvandle os og samle os til en evig opstandelse i Guds rige. Det er englens tilsagn til os i dag: Frygt ikke, glæd jer! Gud åbner livet og døden for os. I tro. I håb. Og i kærlighed. Og til det er der kun at svare: Halleluja! Ære være Gud i det høje! og derfor siger vi: Lov og tak og evig ære være dig vor Gud, Fader, Søn og Helligånd, du, som var, er og bliver én sand treenig Gud, højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed.amen. Meddelelser I morgen slutter vi påskeugen af med højmesse kl Vi kan glæde os til at høre om påskens begivenhed fra johannes-evangeliet den måske allersmukkeste af de fire påskeberetninger. Næste søndag den 27. april er der højmesse igen kl. 9.00, og det er ved mig. Efter gudstjenesten er kirkekaffen i dagens anledning erstattet af et lille glas. Jeg håber, at så mange af jer som muligt har lyst til at være med. Lad os rejse os og med apostlen tilønske hinanden: Vor Herre Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med os alle! Amen.

6 KIRKEBØN) (Fra alteret efter prædikensalmen Kære Gud, vores Fader i himlen. Vi takker dig fordi du ved din Søn har vist os, at lidelsen og mørket aldrig skal få det sidste ord. Vi takker dig for en påskemorgen efter enhver Langfredag. Vi takker dig, fordi du vil binde dig til os som du bandt dig til din Søn i dødsriget og oprejste ham der fra. Vi takker dig for din kærlighed, som i styrke og udholdenhed langt overgår alt, hvad vi selv kan udvise. Men vi beder dig: lær os gennem din kærlighed at elske andre, fordi du har elsket dem på lige fod med os. Lær os at elske ikke med en luftig og diffus kærlighed, men med en hverdagsagtig og konkret kærlighed. Send os ud i vores dagligliv med din opstandelses kærlighed i ryggen, og lær os dér at vokse i kærlighed og troen på, at du den øverste dommer igen og igen sætter os fri til at begynde forfra. Korsfæstede og opstandne Herre: hør vor bøn! Amen.