OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG/FANØ KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

Transkript

1 OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG/FANØ KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning September 11

2 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune 1 Denne rapport indeholder en kort gennemgang af vigtige udviklingstendenser på beskæftigelsesområdet i Esbjerg Kommune. Rapporten udarbejdes kvartalsvist. Den vil hver gang omfatte en kort status for de 4 ministermål og sætte fokus på særlige temaer eller udfordringer i beskæftigelsesindsatsen i Esbjerg. Denne gang langtidsledighed og tilgangen til permanente forsørgelsesydelser. I rapporten sammenlignes Esbjerg med en klynge af kommuner, nemlig Helsingør, Herlev, Horsens, Hvidovre og Rødovre. Disse kommuner er valgt, fordi de har samme rammevilkår som Esbjerg. Kort om arbejdsmarkedet i Esbjerg En indikator for beskæftigelsen i Esbjerg viser, at beskæftigelsen siden finanskrisens start (august 8) er faldet med ca. 6,3 pct., svarende til at der i dag er ca. 4.4 færre beskæftigede i Esbjerg. Til sammenligning er gennemsnittet for faldet i beskæftigelsen i Region i samme periode 6 pct., jf. figur 1. Der har siden januar 11 været en stigning i beskæftigelsen på ca.,5 pct. Siden finanskrisens start, har det særligt været den private sektor i Esbjerg, der har været ramt. Der er nu ca. 3. færre beskæftigede inden for industrien og ca. 1.1 færre beskæftigede inden for handelssektoren siden beskæftigelsen toppede i 8. Det seneste år er beskæftigelsen inden for industrien stadigt faldende, men også i den offentlige sektor begynder beskæftigelsen at falde. Kun inden for erhvervsservice har der det seneste år været en egentlig stigning i antallet af beskæftigede, jf. figur. Ca. 71 personer i Esbjerg er blevet beskæftiget inden for erhvervsservice det seneste år. Kilde: DREAM (inkl. eindkomst) og egne beregninger Figur 1: Udviklingen i lønmodtagerbeskæftigelsen i Esbjerg fra januar 8 til februar 11, indeks jan. 8 = jan-8 mar-8 maj-8 jul-8 sep-8 nov-8 jan-9 mar-9 maj-9 jul-9 sep-9 nov-9 jan-1 mar-1 maj-1 jul-1 sep-1 nov-1 jan-11 mar-11 maj-11 Klyngen Kilde: DREAM (inkl. eindkomst) og egne beregninger Figur : Udviklingen fra i beskæftigelsen fordelt på brancher i Esbjerg fra februar 1 til februar 11 Bygge og anlæg Ejendomshandel Erhvervsservice Finansiering Handel Industri Information Kultur Landbrug Offentlig sektor I alt -1,% -8,% -6,% -4,% -,%,%,% 4,% 6,% 8,% -8,9% -6,8% -,% -4,%,5% 1,3% -1,1% 1,% -,4% -1,% Beskæftigede 6,5% 1 Da Esbjerg og Fanø har et forpligtende samarbejde på beskæftigelsesområdet behandles de to kommuner under ét. I den resterende del af rapporten betyder dette, at Esbjerg skal læses som Esbjerg og Fanø

3 Hovedtendenser 1. Langtidsledighed og dagpengeperioden 1,7 pct. af Esbjerg dagpengemodtagere havde i juni 11 mere end to års anciennitet, hvilket svarer til 318 personer. Dette er den laveste andel i klyngen og en lavere andel end som helhed. Langtidsledigheden er det seneste år dog steget svagt, så 1,3 % af arbejdsstyrken i Esbjerg er langtidsledige. Denne andel er lavere end klyngens, hvorfor at langtidsledigheden fylder mindre i Esbjerg. En tidlig og aktiv indsats samt brugen af virksomhedsrettede tilbud kan medvirke til at afkorte ledighedsforløbet. Samtidigt vil tæt kontakt med den ledige og koordinering af indsatsen med A-kasserne yderligere have en positiv effekt på ledighedsforløbets længde.. Mange unge på førtidspension men faldende tilgang Næsten 4 % af de unge under 4 år i Esbjerg er på permanent ydelse (førtidspension, fleksjob og ledighedsydelse), hvoraf langt de fleste er på førtidspension. Da afgangen fra førtidspension er meget begrænset, kan problemet kun løses ved at mindske tilgangen. Denne tilgang har over de seneste to år været konstant faldende. Tilgangen til permanente forsørgelsesydelser kommer især fra langvarige sygedagpengesager og fra kontanthjælpsmodtagere med problemer ud over ledighed. Sammenholdt med klyngen er en relativt stor del af de unge kontanthjælpsmodtagere med problemer ud over ledigheden. Samtidigt stiger antallet af de allersvageste unge kontanthjælpsmodtagere kraftigt. Fokus for disse grupper er en indsats, som bringer dem i retning af arbejdsmarkedet ofte i form af parallelforløb, hvor indsatsen koordineres mellem flere af kommunens politikområder. 3

4 Dagpengemodtagere med over års anciennitet Fig. 3. Andel af dagpengemodtagere med mere end års anciennitet, Esbjerg, Klyngen og, juni ,7 Hvidovre Rødovre Helsingør Herlev Kilde: DREAM og egne beregninger Horsens Fra 1. juli 1 har alle dagpengemodtagere maksimalt en dagpengeperiode på år. De seneste tal fra juni viser, at 318 dagpengemodtagere har mere end års anciennitet. Det svarer jf. fig. 3 til 1,7 % af alle dagpengemodtagere i juni 11. Før deres ledighedsperiode var ca.5 % beskæftiget i industrien, 17 % i handelssektoren og 1 % i bygge- og anlægs-sektoren. Blandt de personer, hvor dagpengeperioden udløber, vil der være nogle, som er berettigede til seniorjob. Det forudsætter bl.a., at de inden for de kommende 5 år har ret til efterløn. I juni var der 76 personer med mere end års anciennitet, som var over 55 år, og derfor potentielt kan få et seniorjob. Hvad afkortningen af dagpengeperioden vil betyde er meget usikkert, men erfaringer fra tidligere reformer viser, at afgangen til beskæftigelse fremrykkes ved afkortning af perioden. Arbejdsmarkedskommissionen 3 vurderer således, at ca. 7 pct. af de, der forlader dagpengesystemet ved dagpengeperiodens udløb, kommer i beskæftigelse eller bliver selvforsørgende, ca. 1 pct. kommer i uddannelse og ca. pct. overgår til anden offentlig forsørgelse (primært kontanthjælp). Fig. 4: Andel af dagpengemodtagere med mere end års anciennitet fordelt på A-kasser i Esbjerg, juni Hvordan de konkrete tal i Esbjerg kommer til at være, afhænger endvidere af den lediges jobsøgningsadfærd, beskæftigelsesindsatsen og mulighederne på arbejdsmarkedet. Dette skærper dog yderligere behovet for en målrettet indsats, der påvirker den lediges adfærd og er målrettet mulighederne på arbejdsmarkedet F HK ASE Krifa Det faglige hus A-kasser Gennemsnit af alle a-kasser Kilde: DREAM og egne beregninger Anm.: Alle 5 a-kasser har 1 eller flere medlemmer med mere end års anciennitet. 1 5 Fig. 4 viser, at særligt 3F har en stor andel ad medlemmer med mere end års anciennitet på dagpenge. Også HK har flere medlemmer med længere ledighedsforløb bag sig. Andre a-kasser har dog en højere andel, men med en mindre volumen. Et tæt samarbejde med a-kasserne, kan være med til at sikre, at kontakten bliver både tidlig og koordineret. En tidlig og målrettet kontakt kan være med til at styrke indsatsen for målgruppen og medvirke til at hjælpe den ledige over i varig beskæftigelse. Det er i kontakten vigtigt at understøtte de ledige i en bred jobsøgning både fagligt og geografisk Fokusområder for Esbjerg: Tidligt identificer personer med særlig risiko for længerevarende ledighed. En tidlig og hyppig kontakt med de ledige med fokus på faglig og geografisk mobilitet Målrettet opkvalificering med henblik på konkrete jobmuligheder Tæt sammenspil med A-kasserne, så kontakten bliver både tidlig og koordineret Beskæftigelsesstatistikken er baseret på E-indkomst registret, der dog kun går tilbage til 8. Der er således kun anvendt data for personer, der efter 8 har opnået mere end års ledighed og var i beskæftigelse efter Arbejdsmarkedskommissionen (9): Velfærd kræver arbejde. 4

5 Unge under 4 år, der falder uden for arbejdsstyrken Fig. 5. Andel af befolkningen, år, på permanente forsørgelsesydelser, Esbjerg og klynge, marts 11 4,5 4, 3,5 3,,5, 1,5 1,,5, Herlev Rødovre Hvidovre Helsingør Horsens Ledighedsydelse Fleksjob Førtidspension Esbjerg er den kommuner i klyngen, der har den største andel af personer under 4-årige, der falder uden for arbejdsstyrken og ender på permanent forsørgelse, jf. figur 4. 3,9 % af de under 4- årige er på permanent forsørgelse, hvoraf langt størstedelen er på førtidspension. Da afgangen fra førtidspension er meget begrænset, kan problemet kun løses ved at mindske tilgangen. Esbjerg har de seneste år haft et konstant fald i tilgangen af personer under 4-årige til permanente ydelser. I den seneste årsperiode er tilgangen til fleksjob/ledighedsydelse reduceret med 3 %, mens tilgangen til førtidspension er reduceret med %. Kilde: jobindsats.dk Tilkendelser af førtidspension til unge sker i langt de fleste tilfælde på baggrund af psykiske lidelser. Andelen af tilkendelser på baggrund af psykiske lidelser i Esbjerg udgjorde i 1 5% af alle tilkendelser. Antallet af tilkendelser på baggrund af psykiske lidelser steg kraftigt fra 7 til 9, men er siden faldet igen, jf. figur 5. Mange psykiske lidelser er ikke varige, men kan behandles og bliver ofte mildere over tid. Fig. 6. Tilkendelser af førtidspension, år, fordelt på diagnose, Esbjerg 16, 14, 1, 1, 8, 6, 4,,, Kilde: Ankestyrelsen Psykiske diagnoser Øvrige diagnoser Tilgangen af unge til permanente ydelser kommer især fra kontanthjælpsgrupper med problemer ud over ledighed. Sammenholdt med klyngen har Esbjerg en højere andel unge på kontanthjælp med problemer ud over ledighed. Særligt unge der begynder voksenlivet på kontanthjælp har øget risiko for at havne på en offentlig ydelse. Af de unge, der i 5 modtog kontanthjælp i deres år, er mere end 5 % i job eller uddannelse 5 år efter, mens det samme gjaldt for 81% af de unge, der ikke var på kontanthjælp i deres år. Derfor kan der være et behov igangsætte parallel indsats på tværs af kommunens forvaltning allerede i den unges år. Esbjerg har fokus på flere ting, der potentielt kan mindske tilgangen af unge til permanente ydelser. Jobcenteret har en hyppig kontakt med kontanthjælpsmodtagere med problemer ud over ledighed, hvilket er nødvendigt for skabe progression i de små skridt i den unges vej til arbejdsmarkedet. Der kan være et potentiale for at øge den virksomhedsvendte indsats for de unge kontanthjælpsmodtagere, da anvendelsen af virksomhedsrettede tilbud til denne gruppe er lav sammenlignet med klyngen. Ofte kan de virksomhedsrettede tilbud ikke stå alene, og der vil også være behov for parallelle indsatser, hvor beskæftigelsesindsatsen f.eks. kombineres med behandlingstilbud. Fokusområder for Esbjerg Forsæt holde fokus på at begrænse tilgang af unge til permanente ydelser - særligt førtidspension - gennem en aktiv og målrettet indsats. Fokus på tilkendelser af førtidspension til unge på baggrund af psykiske diagnoser. Øge den virksomhedsvendte indsats til unge kontanthjælpsmodtagere. Fokus på samarbejde på tværs af politikområder med henblik på at igangsætte parallelle indsatser for de svageste grupper. Igangsætte parallelle indsatser for de årige på tværs af forvaltninger. 5

6 Kort status for ministermål Jobklare Ministermål 1: Antal ledige med mere end tre måneders ledighed begrænses mest muligt Fig. 7. Udvikling i arbejdskraftreserven (ledige med mindst 3 mdr. ledighed), jul. 1 jul ,8-3,3-9,4-6, Esbjerg har haft den næst største reduktion af arbejdskraftreserven i klyngen det seneste år. Det er især antallet af dagpengemodtagere i reserven, der er reduceret, men også antallet af jobklare kontanthjælpsmodtagere er faldet. Langtidsledigheden er det seneste år steget med,3 %, men ser ud til nu at have toppet. Esbjerg har en høj anvendelsesgrad af virksomhedsvendt aktivering den aktiveringsform, der erfaringsmæssigt har den største jobeffekt. Permanente ydelser (førtidspension, fleksjob og ledighedsydelse) Ministermål : Antal personer på permanente forsørgelsesordninger begrænses mest muligt Fig. 8. Udvikling i fuldtidspersoner på permanente forsørgelsesydelser, jul. 1 jul ,1,5-1,1,4 Antallet af fuldtidspersoner på permanent offentlig forsørgelse er i Esbjerg reduceret mere end for nogen af de andre kommuner i klyngen. Særligt stor er reduktionen i antallet af førtidspensionister. Også tilgangen til de permanente ydelserne har Esbjerg reduceret i et større omfang end de øvrige kommuner i klyngen. Omvendt har der været en voldsom stigning i antallet af de svageste kontanthjælpsmodtagere, som er en af de grupper med størst risiko for at tilgå en permanent ydelse. Unge Ministermål 3: Antal unge under 3 år på offentlig forsørgelse begrænses mest muligt Fig. 9. Udvikling i unge fuldtidspersoner på offentlig forsørgelse, jul. 1 jul ,5-4,3-8,9,4 En højere andel af de unge i Esbjerg er på offentlig forsørgelse end gennemsnittet i klyngen især er der flere unge på førtidspension end i klyngen. Esbjerg har det seneste år reduceret antallet af unge på offentlig forsørgelse. Der er kommet færre unge dagpengemodtagere, sygedagpengemodtagere og jobklare kontanthjælpsmodtagere. Samtidigt har der været en stigning på over 15 % af svageste unge kontanthjælpsmodtagere. Etniske Ministermål 4: Antal ikke-vestlige indvandrere på offentlig forsørgelse begrænses mest muligt Fig. 1. Udvikling i ikke-vestlige indvandrere på offentlig forsørgelse, jul. 1 jul ,3 Kilde: Jobindsats.dk 1, -4,7, Esbjerg har haft en større reduktion i antallet af ikke-vestlige borgere på offentlig forsørgelse end gennemsnittet for klyngen. Denne gruppe udgør dog stadig en større andel af de ikke-vestlige borger i befolkningen end samme andel i klyngen. Det er især antallet af de svageste kontanthjælpsmodtagere og førtidspensionister, der er steget gennem det seneste år. Det kan derfor være en fordel at tænke de ikkevestlige indvandrere og efterkommere med i strategien for at mindste tilgangen til permanente ydelser. 6