Kontur Kommunale nøgletal for udvikling i Region Syddanmark

Transkript

1 Kontur Kommunale nøgletal for udvikling i Region Syddanmark Fredericia Kommune 2008 regionsyddanmark.dk

2 Forord I arbejdet med Den Regionale Udviklingsplan og visionen om Det gode liv har mange efterspurgt et stærkere faktuelt vidensgrundlag for udviklingen af planer og indsatser. På den baggrund har vi i samarbejde med flere kommuner udviklet Kontur, som står for kommunale nøgletal for udvikling i Region Syddanmark. Her præsenteres en række nøgletal som tegner konturerne af status og udvikling i Fredericia Kommune inden for det regionalpolitiske område. Der er tal for forventet befolkningsudvikling, pendling, uddannelse, indkomstforhold, erhvervsstruktur, beskæftigelse med mere. 2 Med venlig hilsen Strategi og analyseafdelingen Regional Udvikling Region Syddanmark

3 Opsummering Erhvervsstruktur: Erhvervsstrukturen på det private arbejdsmarked i Fredericia skiller sig især ud ved at have relativt mange beskæftigede indenfor energi/miljøområdet. Modsat tendensen på landsplan så har udviklingen fra 2003 til 2007 dog medført et fald i antal arbejdspladser inden for området, og Fredericia Kommune har dermed tabt markedsandele. Opgjort på antal beskæftigede er det dog ikke energi- og miljøområdet, som er størst. De største klumper af privatansatte er ansat inden for hhv. øvrige erhverv, bygge- og boligområdet, handel og fødevareområdet. På to af områderne, øvrige erhverv og handel, har der været en positiv udvikling i antal private beskæftigede, som har oversteget udviklingen på landsplan. Også inden for operationel service og transport er der de seneste år skabt relativt mange nye arbejdspladser, mens der også har været stor procentvis vækst i antal ansatte inden for medico/sundhed, men her er antallet af arbejdspladser dog fortsat relativt beskedent. 3 Ser man på udviklingen i antal beskæftigede inden for de mest videnstunge områder, hvor man på landsplan har min. 10 pct. af arbejdsstyrken, som har en mellemlang eller lang videregående uddannelse, så har der i Fredericia været beskæftigelsesfremgang på to områder, hhv. medico/sundhed og øvrige erhverv, mens der har været tilbagegang på de øvrige fire områder. Generelt er beskæftigelsesstrukturen i kommunen ganske lig strukturen på regions- og landsplan, når man ser på fordelingen af beskæftigede, arbejdsløse og personer i den erhvervsdygtige alder, som er uden for arbejdsstyrken. Det positive er, at beskæftigelsen er historisk høj og ledigheden tilsvarende meget lav. Iværksætteri: I Fredericia Kommune startes der relativt mange nye virksomheder, og overlevelsesraten er bedre end landsgennemsnittet, mens jobvæksten blandt de nyetablerede virksomheder i kommunen er gennemsnitlig.

4 Uddannelse: Andelen af borgere i kommunen med en mellemlang eller lang videregående uddannelse er lidt lavere end gennemsnittet for hele Region Syddanmark, men tilvæksten i denne andel af borgere er lidt højere end regionsgennemsnittet. Ses der derimod på dem, der arbejder i den private sektor inden for kommunegrænsen, så giver det et billede af, at der er en større andel, der har en mellemlang eller lang videregående uddannelse end i Region Syddanmark samlet set. Det sidstnævnte forhold kan evt. have sammenhæng med, at Fredericia Kommune har relativ meget byområde og relativ lidt landområde, og dermed kan have en lidt atypisk erhvervsstruktur. I hvert fald er andelen af højtuddannede på de private arbejdspladser i kommunen inden for de fleste ressourceområder lavere end på landsplan. Befolkningsbevægelse: Både ind- og udpendlingsfrekvensen i Fredericia Kommune er høj, og der har været en stor stigning i antallet af ind- og udpendlere fra 1997 til Årsagen til de høje pendlingsfrekvenser synes i hvert fald delvist at være, at kommunen arealmæssigt hører til blandt de mindre kommuner. En anden sandsynlig forklaring kan være, at man fra Fredericia har mulighed for at pendle til mange arbejdspladscentre inden for en halv eller en hel time. 4 Både med hensyn til pendling og flytninger over kommunegrænser er det nabokommunerne, dvs. Vejle, Middelfart og Kolding kommuner, som Fredericia Kommunes borgere bevæger sig imellem. Ser man på den forventede befolkningsudvikling ses, at Fredericia har udsigt til en relativ høj vækst i befolkningens størrelse, hvis den seneste udvikling fortsætter. Indkomst og priser: Borgerne i Fredericia har gennemsnitligt relativt høje indkomster, dog knap så høje som naboerne i Vejle og Kolding kommuner. Samtidig er huspriserne 2. højest blandt kommunerne i Region Syddanmark. En opgørelse på byer frem for kommuner ville dog have trukket Fredericia lidt længere ned.

5 Figuroversigt (1/3) Erhvervsstruktur Figur 1.01: Fredericia Kommunes erhvervsstruktur 2007 Figur 1.02: Fredericia Kommunes erhvervsstruktur tværgående ressourceområder Figur 1.03: Fredericia Kommunes erhvervsstruktur andel beskæftigede Figur 1.04: Fredericia Kommunes specialisering Figur 1.05: Udvikling i erhvervsstrukturen Figur 1.06: Antal beskæftigede og antal arbejdspladser i Fredericia Kommune Figur 1.07: Socioøkonomisk status for befolkningen i den erhvervsaktive alder 2007 Figur 1.08: Erhvervsmæssige styrker og svagheder i Fredericia Kommune Figur 1.09: Videnservicevirksomheder i Region Syddanmark i 2007 Figur 1.10: Videnservicevirksomheder i Region Syddanmark. Virksomheder etableret siden Iværksætteri Figur 2.01: Iværksætteri - iværksætterirate. Kommuner i Region Syddanmark Figur 2.02: Iværksætteri - overlevelse og jobvækst. Kommuner i Region Syddanmark

6 Figuroversigt (2/3) Uddannelse Figur 3.01: Andel borgere i den erhvervsaktive alder med MVU eller LVU 2007 Figur 3.02: Andel borgere i den erhvervsaktive alder med MVU eller LVU 2007 kort over hele landet Figur 3.03: Andel beskæftigede i den private sektor med MVU eller LVU Figur 3.04: Andel beskæftigede i den private sektor med MVU eller LVU 2007 kort over hele landet Figur 3.05: Vækst i andel borgere i den erhvervsaktive alder med MVU eller LVU Figur 3.06: Vækst i andel borgere i den erhvervsaktive alder med MVU eller LVU kort over hele landet Figur 3.07: Uddannelse fordelt på ressourceområder 2007 Figur 3.08: Uddannelse fordelt på tværgående ressourceområder Befolkningsbevægelser Figur 4.01: Overordnede pendlingsmønstre i Fredericia Kommune Figur 4.02: Pendlingsafstand fra Fredericia i bil Figur 4.03: Udpendling fra Fredericia Kommune 2007 og 1997 Figur 4.04: Indpendling til Fredericia Kommune 2007 og 1997 Figur 4.05: Overordnede flyttemønstre i Fredericia Kommune Figur 4.06: Flytninger fra Fredericia Kommune 2007 og 1997

7 Figuroversigt (3/3) Figur 4.07: Flytninger til Fredericia Kommune 2007 og 1997 Figur 4.08: Nettotilflytning til Fredericia Kommune fordelt på indkomst 2007 Figur 4.09: Befolkningsfremskrivning Figur 4.10: Befolkningsfremskrivning i Fredericia Kommune fordelt på alder Figur 4.11: Forventet befolkningstilvækst fra 2007 til aldersopdelt Indkomst og priser Figur 5.01: Erhvervsindkomst pr. beskæftiget 2006 Figur 5.02: Erhvervsindkomst pr. beskæftiget 2006 kort over hele landet Figur 5.03: Disponibel indkomst pr. indbygger 2006 Figur 5.04: Disponibel indkomst pr. indbygger 2006 kort over hele landet Figur 5.05: Indkomster i Fredericia Kommune 2007 Figur 5.06: Huspriser i Region Syddanmark fordelt på kommuner Figur 5.07: Huspriser fordelt på kommuner 2007 kort over hele landet 7

8 Figur 1.01: Fredericia Kommunes erhvervsstruktur 2007 Øvrige erhverv Bygge/bolig Ressourceområde Fødevarer Transport IT/Kommunikation Energi/miljø Turisme Møbler/beklædning Medico/sundhed Antal beskæftigede i den private sektor Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik. Figuren viser antallet af arbejdspladser i kommunen i den private sektor for 2007 (målt pr. nov. 2006) fordelt på ressourceområder. Se appendiks 1 for en nærmere forklaring af ressourceområder.

9 Figur 1.02: Fredericia Kommunes erhvervsstruktur tværgående ressourceområder Tværgående ressourceområde Handel (Engros/Detail) Operationel Service Videnservice Metalindustri Antal beskæftigede i den private sektor Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik. Figuren viser antallet af arbejdspladser i kommunen i den private sektor for 2007 (målt pr. nov. 2006) fordelt på de fire største tværgående ressourceområder.

10 Figur 1.03: Fredericia Kommunes erhvervsstruktur andel beskæftigede Øvrige erhverv 26,4% 24,7% Bygge/bolig 24,0% 23,4% Ressourceområde Fødevarer Transport IT/Kommunikation Energi/miljø Turisme 5,6% 6,3% 5,4% 3,7% 4,5% 4,0% 12,3% 11,7% 17,0% 18,6% 10 Møbler/beklædning Medico/sundhed 2,7% 4,4% 2,1% 3,1% Fredericia Region Syddanmark 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% Andel beskæftigede i den private sektor Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik. Figuren viser andelen af arbejdspladser i kommunen og i Region Syddanmark i den private sektor for 2007 (målt pr. nov. 2006). Sektoren er opdelt på ressourceområder.

11 Figur 1.04: Fredericia Kommunes specialisering Energi/miljø Operationel Service Turisme Ressourceområde Transport Metalindustri Fødevarer Bygge/bolig Øvrige erhverv Handel (Engros/Detail) Videnservice Fredericias samlede beskæftigelseandel af den private sektor i DK (0,92 %) 11 Møbler/beklædning IT/Kommunikation Medico/sundhed 0,0% 0,5% 1,0% 1,5% 2,0% Kommunens andel af de beskæftigede i hele landet indenfor det pågældende ressourceområde Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik. Figuren giver et billede af, hvilke ressourceområder i kommunen, der har relativt mange beskæftigede og relativt få beskæftigede (målt på antal private arbejdspladser i kommunen), sammenholdt med antallet af beskæftigede inden for den pågældende branche i hele landet. Den lodrette linje viser, hvor stor en andel af alle arbejdspladser inden for samtlige ressourceområder, der er placeret i den pågældende kommune. Tallene er for 2007 (opgjort nov. 2006).

12 Figur 1.05: Udvikling i erhvervsstrukturen Operationel Service Medico/sundhed Ressourceområde Øvrige erhverv Transport Handel (Engros/Detail) Møbler/beklædning Turisme Videnservice Bygge/bolig Metalindustri IT/Kommunikation Energi/miljø Fødevarer Alle brancher Fredericia Hele landet 12-20% -10% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% Vækst i beskæftigelsen Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik. Figuren viser udviklingen i antallet af beskæftigede på arbejdspladserne i kommunen og i hele landet i den private sektor fra 2003 (nov. 2002) til 2007 (nov. 2006). Udviklingen vises både for de enkelte ressourceområder og for de fire største tværgående ressourceområder.

13 Figur 1.06: Antal beskæftigede og antal arbejdspladser i Fredericia Kommune 2007 Vækst i Fredericia Kommune Vækst i Region Syddanmark Vækst i Danmark Antal beskæftigede ,3 % 2,5 % 2,4 % 13 Antal arbejdspladser ,8 % 2,1 % 2,4 % Kilde: Figuren viser antallet af kommunens borgere, der er i beskæftigelse (antal beskæftigede), samt antallet af arbejdspladser inden for kommunegrænsen (antal arbejdspladser). Desuden vises væksten i hhv. antal beskæftigede og antal arbejdspladser fra 2006 til 2007 i kommunen, i Region Syddanmark og i hele landet.

14 Figur 1.07: Socioøkonomisk status for befolkningen i den erhvervsaktive alder 2007 Fredericia Kommune Region Syddanmark Danmark Andel beskæftigede 74,6% 74,6% 75,1% 14 Andel arbejdsløse 2,1% 1,9% 2,2% Andel uden for arbejdsstyrken 23,3% 23,4% 22,7% Kilde: Figuren viser en fordeling af borgerne i den erhvervsaktive alder (16-66 årige) på tre socioøkonomiske grupperinger, hhv. beskæftigede, arbejdsløse og uden for arbejdsstyrken i kommunen, i Region Syddanmark og i hele landet.

15 Figur 1.08: Erhvervsmæssige styrker og svagheder i Fredericia Kommune Ændring i andel (pct-point) 0,2 0,1 0-0,1-0,2-0,3-0,4 Fredericia Kommunes andel af samtlige beskæftigede i den private sektor i DK (0,9%) Medico/sundhed Møbler/beklædning It/kommunikation Øvrige erhverv Bygge/bolig Transport Turisme Fødevarer Energi/Miljø 15-0,5 0,3 0,4 0,5 0,6 0,7 0,8 0,9 1 1,1 1,2 1,3 1,4 1,5 1,6 1,7 1,8 1,9 Fredericias andel af den private beskæftigelse i 2007 Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik. Figuren viser et kombineret billede af status og udvikling i erhvervsstrukturen i kommunen. Se appendiks 2 for en nærmere forklaring.

16 Figur 1.09: Videnservicevirksomheder i Region Syddanmark Kilde: Købmandsstandens Oplysningsbureau. Kortet viser en geografisk fordeling af videnservicevirksomheder i Region Syddanmark i Videnservicevirksomheder defineres som rådgivnings- og konsulentvirksomheder samt servicevirksomheder, hvis produkter overvejende er videnbaserede.

17 Figur 1.10: Videnservicevirksomheder i Region Syddanmark. Virksomheder etablerede siden Kilde: Købmandsstandens Oplysningsbureau. Kortet viser en geografisk fordeling af nye videnservicevirksomheder i Region Syddanmark, der er etableret siden Videnservicevirksomheder defineres som rådgivnings- og konsulentvirksomheder samt servicevirksomheder, hvis produkter overvejende er videnbaserede.

18 Figur 2.01: Iværksætteri - iværksætterrate Kommuner i Region Syddanmark 18 Kilde: Oxford Research Kilde: Oxford Research. Kortet viser en indekseret opgørelse over antal nyetablerede virksomheder i kommunen med angivet etableringsår i 2004 og 2005 pr indbyggere. Grønne områder er udtryk for flest nyetablerede virksomheder (mindst 110 pr indb.), blå er midterkategorien ( pr indb.) og grå er kommuner med laveste iværksætterirater (under 100 pr indb.).

19 Figur 2.02: Iværksætteri - Overlevelse og jobvækst Kommuner i Region Syddanmark 5,0 4,5 jobvækst (1999/2000)-ult ,0 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 Fredericia Landsgennemsnit 19 0,5 0,0 35,0% 40,0% 45,0% 50,0% 55,0% 60,0% overlevelsesrate (1999/2000)-ult 2004 Kilde: Oxford Research og særkørsel fra Danmarks Statistik. Kortet giver en grafisk illustration af, i hvor høj grad kommunens nyetablerede virksomheder overlever i de første år, og i hvor høj grad de nyetablerede virksomheder formår at skabe nye job. Den lodrette og den vandrette linje viser landsgennemsnittet målt på de to parametre.

20 Figur 3.01: Andel borgere i den erhvervsaktive alder med MVU eller LVU 2007 Fanø Odense Svendborg Vejle Middelfart Kolding Sønderborg Ærø Esbjerg Kerteminde Haderslev Faaborg-Midtfyn Nyborg Assens Fredericia Aabenraa Varde Nordfyns Vejen Langeland Tønder Billund 11,4% 10,9% 13,5% 12,9% 12,8% 11,8% 11,5% 15,4% 15,4% 15,4% 15,3% 15,1% 14,9% 17,4% 17,1% 16,8% 16,4% 16,3% 20,6% 19,4% 18,7% Gnsn. for Region Syddanmark: 16,5% 31,9% 20 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% Kilde: Figuren viser andelen af kommunens borgere i den erhvervsaktive alder (15-69 år) med en mellemlang videregående uddannelse eller en lang videregående uddannelse sammenholdt med den samlede befolkning i aldersgruppen (15-69 år). Opgørelsen vil undervurdere andelen af borgere på arbejdsmarkedet med en mellemlang eller lang videregående uddannelse, da de yngste aldersgrupper typisk stadig er under uddannelse, mens en del af de ældste i aldersgruppen er gået på pension.

21 Figur 3.02: Andel borgere i den erhvervsaktive alder med MVU eller LVU kort over hele landet 21 Kilde: Figuren viser andelen af kommunernes borgere i den erhvervsaktive alder (15-69 år) med en mellemlang videregående uddannelse eller en lang videregående uddannelse sammenholdt med den samlede befolkning i aldersgruppen (15-69 år). Opgørelsen vil undervurdere andelen af borgere på arbejdsmarkedet med en mellemlang eller lang videregående uddannelse, da de yngste aldersgrupper typisk stadig er under uddannelse, mens en del af de ældste i aldersgruppen er gået på pension.

22 Figur 3.03: Andel beskæftigede i den private sektor med MVU eller LVU ,8% 8,4% 8,7% 8,8% 9,1% 9,5% 9,7% 9,8% 9,8% 7,9% 6,2% 6,4% 6,4% 6,5% 7,0% 7,2% 7,4% 7,6% 7,6% 10,7%10,8% 11,8% 12,0% 9,3% 22 Tønder Langeland Varde Vejen Haderslev Middelfart Nordfyn Nyborg Faaborg-Midtfyn Aabenraa Assens Esbjerg Kerteminde Svendborg Billund Ærø Vejle Fredericia Kolding Fanø Sønderborg Odense Region Syddanmark Danmark Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik. Figuren viser andelen af de beskæftigede i kommunen i den private sektor (målt på antal arbejdspladser i kommunen), der har en mellemlang videregående uddannelse (MVU) eller lang videregående uddannelse (LVU).

23 Figur 3.04: Andel beskæftigede i den private sektor med MVU eller LVU kort over hele landet 23 Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik. Figuren viser andelen af beskæftigede i kommunerne i den private sektor (målt på antal arbejdspladser i kommunerne), der har en mellemlang videregående uddannelse (MVU) eller lang videregående uddannelse (LVU).

24 Figur 3.05: Vækst i andel borgere i den erhvervsaktive alder med LVU eller MVU Middelfart Nyborg Vejle Kolding Kerteminde Odense 36,9% 38,7% 40,7% 42,5% 45,9% 49,9% Assens Nordfyns Fredericia Svendborg Vejen Faaborg-Midtfyn Haderslev Esbjerg Varde Aabenraa Sønderborg Fanø Tønder Langeland Billund Ærø 9,1% 11,8% 16,2% 15,2% 22,3% 21,6% 23,1% 25,2% 29,2% 28,4% 28,3% 31,4% 30,5% 34,5% 34,2% 35,9% Gnsn. for Region Syddanmark: 32,6 % 24 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% Kilde: Figuren viser væksten fra 1997 til 2007 i andelen af kommunens borgere i den erhvervsaktive alder (15-69 år) med en mellemlang videregående uddannelse eller en lang videregående uddannelse sammenholdt med den samlede befolkning i aldersgruppen (15-69 år).

25 Figur 3.06: Vækst i andel borgere i den erhvervsaktive alder med MVU/LVU kort over hele landet 25 Kilde: Figuren viser væksten fra 1997 til 2007 i andelen af kommunernes borgere i den erhvervsaktive alder (15-69 år) med en mellemlang videregående uddannelse eller en lang videregående uddannelse sammenholdt med den samlede befolkning i aldersgruppen (15-69 år).

26 Figur 3.07: Uddannelse fordelt på ressourceområder 2007 Andel MVU/LVU'ere 50% 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Danmark (Gnsn. 13,8 %) Fredericia (Gnsn. 9,8 %) 6,7% 6,0% 6,3% 6,4% 4,7% 4,8% 4,7% 1,9% 11,3% 11,2% 11,7% 11,4% 18,3% 12,2% 23,6% 10,4% 36,1% 34,5% 26 Turisme Fødevarer Transport Møbler/beklædning Bygge/bolig Energi/miljø Ressourceområde Øvrige erhverv It/kommunikation Medico/sundhed Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik. Figuren viser andelen af beskæftigede i den private sektor med mellemlang eller lang videregående uddannelse på arbejdspladser i kommunen og i hele landet opgjort på ressourceområder.

27 Figur 3.08: Uddannelse fordelt på tværgående ressourceområder 2007 Andel MVU/LVU'ere 50% 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Danmark (Gnsn. 13,8 %) Fredericia (Gnsn. 8,9%) 7,5% 5,8% 4,6% 4,1% 8,4% 3,3% 41,3% 33,1% 27 Handel (Engros/Detail) Metalindustri Operationel Service Tværgående ressourceområde Videnservice Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik. Figuren viser andelen af beskæftigede i den private sektor med mellemlang eller lang videregående uddannelse på arbejdspladser i kommunen og i hele landet opgjort for de fire største af de tværgående ressourceområder.

28 Figur 4.01: Overordnede pendlingsmønstre i Fredericia Kommune Vækst Indpendling Antal I procent af antal arbejdspladser 30,4 % 37,4 % 7,0 pct. point Antal Udpendling I procent af antal beskæftigede borgere 21,1 % 30,5 % 9,4 pct. point Nettoindpendling Totalt antal Kilde: Figuren giver både et aktuelt billede af pendlingsmønstrene og et billede af udviklingen over tid i pendlingsmønstrene. Tal vedrørende indpendling viser hhv. antal indpendlere til kommunen og udviklingen heri, samt hvor stor en andel af de beskæftigede, der arbejder i Assens Kommune, som har bopæl uden for kommunens grænser. Tal vedrørende udpendling viser hhv. antal udpendlere og udviklingen heri, samt hvor stor en andel af de beskæftigede borgere med bopæl i Assens Kommune, som arbejder uden for kommunegrænsen. Nettoindpendlingen defineres som indpendlere fratrukket udpendlere.

29 Figur 4.02: Pendlingsafstande fra Fredericia i bil 29 Kilde: Kort og matrikelstyrelsen. Farverne på figuren viser, hvor langt man nå, hvis man kører i bil fra centrum af byen og så hhv. 30 minutter og 60 minutter. Det forudsættes, at farten i byzoner er 40 km/t, på motortrafikveje 80 km/t, på motorveje 100 km/t og på andre veje er 70 km/t. Hastigheden er sat lavere end den maksimal tilladte hastighed for at tage højde for trafik og andre forhold, som sænker gennemsnitshastigheden.

30 2500 Figur 4.03: Udpendling fra Fredericia Kommune 2007 og Haderslev København Esbjerg Hedensted Horsens Århus Odense Middelfart Kolding Vejle Kilde: Figuren viser udpendlingsmønstre for borgere i kommunen, og giver både et aktuelt billede af pendlingsmønstrene (2007-tal) og et billede af udviklingen over tid i pendlingsmønstrene (fra 1997 til 2007). Søjlerne viser de nye kommuner, som flest af kommunens borgere pendler til.

31 3000 Figur 4.04: Indpendling til Fredericia Kommune 2007 og Vejen Haderslev Hedensted Århus Assens Horsens Odense Kolding Middelfart Vejle Kilde: Figuren beskriver indpendlingsmønstre for folk, der arbejder inden for kommunens grænser, men som er bosat uden for kommunen. Her gives både et aktuelt billede af pendlingsmønstrene (2007-tal) og et billede af udviklingen over tid i pendlingsmønstrene (fra 1997 til 2007). Søjlerne viser de nye kommuner, hvor flest indpendlere bor.

32 Figur 4.05: Overordnede flyttemønstre i Fredericia Kommune Vækst Tilflytning ,3 % Fraflytning ,4 % 32 Nettotilflytning Kilde: Figuren giver både et aktuelt billede af flyttemønstrene (2007-tal) og et billede af udviklingen over tid i flyttemønstrene (fra 1997 til 2007). Nettotilflytning defineres som tilflyttere fratrukket fraflyttere, således at et positivt tal er udtryk for, at der er flere, der i det pågældende år er flyttet til kommunen, end borgere, der er fraflyttet kommunen og omvendt for kommuner, hvor nettotilflytningstallet er negativt.

33 Figur 4.06: Flytninger fra Fredericia Kommune 2007 og Antal Esbjerg Hedensted Horsens Vejen København Odense Århus Kolding Middelfart Vejle Tilflytningskommune Kilde: Figuren viser de kommuner, som flest fraflyttere fra kommunen flyttede til. Her gives både et aktuelt billede af fraflytningerne (2007-tal) og et billede af udviklingen over tid i fraflytningsmønstrene (fra 1997 til 2007).

34 Figur 4.07: Flytninger til Fredericia Kommune 2007 og Antal Vejen Assens Horsens Esbjerg København Århus Odense Kolding Middelfart Vejle Fraflytningskommune Kilde: Figuren viser, hvor de fleste af kommunens tilflyttere boede forud for flytningen (opdelt på de nye kommuner). Her gives både et aktuelt billede af tilflytningerne (2007-tal) og et billede af udviklingen over tid i tilflytningsmønstrene (fra 1997 til 2007).

35 Figur 4.08: Nettotilflytning til Fredericia Kommune fordelt på indkomst kr kr. -15 Bruttoindkomst kr kr kr kr kr Antal tilflyttede borgere Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik. Figuren giver en indkomstmæssig beskrivelse af de voksne (over 15 år), som er flyttet til eller fra kommunen i årets løb. På den vandrette akse vises antallet af nettotilflytninger, som er tilflyttere fratrukket fraflyttere. Den lodrette akse viser en indkomstmæssig opdeling af nettotilflytterne. Eksempelvis er et plus på 3 ud for indkomstniveauet kr. udtryk for, at der er flyttet 3 voksne personer mere til kommunen med det pågældende indkomstniveau, end der er flyttet fra kommunen. I figuren vises flytninger i 2007, mens indkomstdata for til- og fraflytterne er fra det forrige år (2006). Ekskluderet er personer med negativ indkomst og personer med uoplyst indkomst.

36 Figur 4.09: Befolkningsfremskrivning Indeks: 2007= Fredericia Sydjylland Region Syddanmark Danmark År Kilde: Grafen viser den forventede befolkningsudvikling fra 2007 til 2025 i kommunen, på Fyn, i Region Syddanmark og i hele landet.

37 Figur 4.10: Befolkningsfremskrivning i Fredericia Kommune fordelt på alder Kilde: Grafen viser den forventede befolkningsudvikling i kommunen fra 2007 til 2025 for de 0-14 årige (børn- og unge), de årige (befolkningen i den erhvervsaktive alder) og de 65+ årige (de ældre).

38 Figur 4.11: Forventet befolkningstilvækst fra 2007 til aldersopdelt 0-14 år år 65+ år Fredericia -7% -2% 53% Sydjylland -12% -12% 52% 38 Region Syddanmark -10% -5% 52% Danmark -7% -3% 50% Kilde: Figuren viser den forventede procentvise tilvækst (eller det forventede fald) fra 2007 til 2025 i antallet af borgere i den pågældende alderskategori.

39 Figur 5.01: Erhvervsindkomst pr. beskæftiget 2006 Geografisk enhed Region Syddanmark Hele landet Vejle Middelfart Kerteminde Kolding Fredericia Nyborg Assens Esbjerg Fanø Aabenraa Sønderborg Vejen Nordfyns Haderslev Faaborg-Midtfyn Billund Varde Svendborg Odense Tønder Langeland Ærø Erhvervsindkomst pr. beskæftiget Kilde: Figuren viser den gennemsnitlige erhvervsindkomst for de beskæftigede borgere i den enkelte kommune i regionen, for Region Syddanmark og for hele landet. Erhvervsindkomst defineres som løn og virksomhedsoverskud og den gennemsnitlige erhvervsindkomst pr. beskæftiget siger således noget om produktiviteten i den enkelte kommune - forstået som værdien af borgernes udførte arbejde.

40 Figur 5.02: Erhvervsindkomst pr. beskæftiget kort over hele landet 40 Kilde: Figuren viser den gennemsnitlige erhvervsindkomst for de beskæftigede borgere i de enkelte kommuner. Erhvervsindkomst defineres som løn og virksomhedsoverskud og den gennemsnitlige erhvervsindkomst pr. beskæftiget siger således noget om produktiviteten i den enkelte kommune - forstået som værdien af borgernes udførte arbejde.

41 Figur 5.03: Disponibel indkomst pr. indbygger 2006 Geografisk enhed Disponibel indkomst pr. indb. Region Syddanmark Hele landet Fanø Vejle Kolding Fredericia Middelfart Esbjerg Kerteminde Billund Svendborg Varde Haderslev Aabenraa Nyborg Sønderborg Odense Faaborg-Midtfyn Nordfyns Assens Vejen Ærø Tønder Langeland Kilde: Figuren viser den gennemsnitlige disponible indkomst (samlet indkomst efter skat) for indbyggerne i kommunen, i regionens kommuner, for Region Syddanmark og for hele landet. Den gennemsnitlige disponible indkomst pr. indbygger siger således noget om købekraftniveauet blandt de pågældende borgere.

42 Figur 5.04: Disponibel indkomst pr. indbygger 2006 kort over hele landet 42 Kilde: Figuren viser den gennemsnitlige disponible indkomst (samlet indkomst efter skat) for indbyggerne i kommunerne. Den gennemsnitlige disponible indkomst pr. indbygger siger således noget om købekraftniveauet blandt de pågældende borgere.

43 Figur 5.05: Indkomst i Fredericia Kommune kr kr Indkomst i alt kr kr kr kr kr Antal borgere Kilde: Figuren viser en fordeling over indkomstniveauet for kommunens voksne borgere, dvs. borgere i alderen 15 år og derover. Den viste indkomst er indkomsten i alt i året, dvs. indkomst før skat.

44 Figur 5.06: Huspriser i Region Syddanmark fordelt på kommuner Parcel- og rækkehuse Kr./m 2 Vækst 2005 Vækst 2006 Vækst 2007 Region Syddanmark % 17% 12% Odense Kommune % 28% 11% Fredericia Kommune % 19% 12% Kolding Kommune % 16% 11% Svendborg Kommune % 15% 19% Middelfart Kommune % 21% 16% Vejle Kommune % 15% 12% Kerteminde Kommune % 9% 18% Esbjerg Kommune % 16% 13% Fanø Kommune % 22% 3% Nyborg Kommune Sønderborg Kommune % 11% 12% 11% 11% 8% 44 Haderslev Kommune % 15% 11% Assens Kommune % 24% 10% Faaborg-Midtfyn Kommune % 19% 11% Nordfyns Kommune % 14% 15% Billund Kommune % 7% 11% Varde Kommune % 9% 10% Aabenraa Kommune % 13% 8% Vejen Kommune % 11% 13% Ærø Kommune % 23% 10% Langeland Kommune % 17% 16% Tønder Kommune % 8% 10% Kilde: Realkreditrådet. Figuren giver et billede af prisniveauet og udviklingen i prisniveauet for parcel- og rækkehuse i regionens kommuner og i Region Syddanmark. Data er baseret på indberetning fra realkreditinstitutter, der yder lån til ejerboliger. Grundlaget for indberetningerne er udbetalte realkreditlån. Første kolonne viser den aktuelle gennemsnitlige kvadratmeterpris 2007 for handlede parcel- og rækkehuse i den pågældende kommune. De næste tre kolonner viser den gennemsnitlige årlige vækst i kvadratmeterpris.

45 Figur 5.07: Huspriser fordelt på kommuner 2007 kort over hele landet 45 Kilde: Realkreditrådet. Figuren giver et billede af prisniveauet for parcel- og rækkehuse i landets kommuner. Data er baseret på indberetning fra realkreditinstitutter, der yder lån til ejerboliger. Grundlaget for indberetningerne er udbetalte realkreditlån.

46 Appendiks 1 Erhvervsstrukturen er beskrevet ved opdeling på ressourceområder i modsætning til traditionelle opdelinger på brancher og sektorer. Årsagen er, at den traditionelle inddeling ikke altid opfanger den indbyrdes sammenhæng mellem forskellige typer af brancher, f.eks. mellem producenter af byggematerialer og selve byggeriet. Ressourceområdeopdelingen søger at løse problemet ved at samle de brancher, der medvirker til, at en gruppe produkter med fælles karakteristika når frem til slutbrugeren. Et ressourceområde omfatter således hele værdikæden fra primærproducent over forarbejdning til salg. De tværgående ressourceområder er endnu et forsøg på at opfange indbyrdes sammenhænge i erhvervsstrukturen, hvor de tværgående ressourceområder indeholder elementer fra alle de ni enkelte ressourceområder, som kan henføres til det pågældende tværgående ressourceområde, f.eks. handel. De tværgående ressourceområder summerer således ikke til 100 pct., når de sammenholdes med de nye ressourceområder. 46

47 Appendiks 2 Figuren viser et kombineret billede af status og udvikling i erhvervsstrukturen i den pågældende kommune. Den lodrette linje viser, hvor stor en andel af samtlige arbejdspladser i hele landet i den private sektor, der er placeret i den pågældende kommune. De ressourceområder, der er placeret til højre for den lodrette linje, er således områder, hvor kommunen er specialiseret og har relativt mange arbejdspladser, og modsat for ressourceområder, der ligger til venstre for den lodrette linje. Den vandrette linje viser væksten (evt. negativ vækst) i andelen af arbejdspladser i den pågældende kommune ud af samtlige private arbejdspladser i hele landet. Ressourceområder, der ligger over den vandrette linje, er således områder, hvor kommunen har vundet større andele/tabt mindre andele end for de samlede ressourceområder i kommunen. Altså områder hvor udviklingen i antal arbejdspladser har været bedre end den gennemsnitlige udvikling for samtlige arbejdspladser i den private sektor i kommunen. Omvendt er ressourceområder, der er placeret under den vandrette linje områder, hvor kommunen har tabt/vundet færre arbejdspladser i tiårs intervallet, end den gennemsnitlige udvikling i andelen af kommunens arbejdspladser ud af det samlede antal arbejdspladser i den private sektor i hele landet. 47 Boblernes størrelser illustrerer antallet af arbejdspladser inden for det pågældende ressourceområde i kommunen, således at ressourceområder med mange ansatte har større bobler end områder med færre ansatte. Boblernes farver viser, om der er tale om ressourceområder, som er i vækst eller tilbagegang på landsplan (fra 1995 til 2007). De røde bobler er områder, som på landsplan har oplevet en tilbagegang i antal arbejdspladser i perioden. De gule bobler er områder, som på landsplan har bibeholdt status quo i perioden. De grønne bobler er områder, som på landsplan har oplevet vækst i antal arbejdspladser i perioden. Optimalt set skulle kommunen derfor gerne have store grønne bobler og bobler, der er placeret i øverste højre hjørne.

48 Region Syddanmark Damhaven Vejle regionsyddanmark.dk