HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 11. november 2011

Transkript

1 HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 11. november 2011 Sag 361/2008 (1. afdeling) Forbrugerrådet som mandatar for A (advokat Karsten Høj, beskikket) mod Danica Pension (advokat Georg Lett og advokat Pernille Sølling) og Sag 362/2008 Forbrugerrådet som mandatar for B og C (advokat Karsten Høj, beskikket for begge) mod Danica Pension (advokat Georg Lett og advokat Pernille Sølling) og Sag 363/2008 Forbrugerrådet som mandatar for D (advokat Karsten Høj, beskikket) mod Danica Pension (advokat Georg Lett og advokat Pernille Sølling)

2 - 2 - I tidligere instans er afsagt dom af Vestre Landsrets 10. afdeling den 28. august I pådømmelsen har deltaget syv dommere: Per Walsøe, Poul Søgaard, Jytte Scharling, Vibeke Rønne, Henrik Waaben, Michael Rekling og Oliver Talevski. Påstande Appellanten i sag 361/2008, Forbrugerrådet som mandatar for A, har gentaget sine påstande. Indstævnte, Danica Pension, har påstået stadfæstelse og gentaget sine subsidiære påstande. Appellanten i sag 362/2008, Forbrugerrådet som mandatar for B og C, har gentaget sine påstande. Indstævnte, Danica Pension, har påstået stadfæstelse og gentaget sin mest subsidiære påstand. Appellanten i sag 363/2008, Forbrugerrådet som mandatar for D, har gentaget sine påstande. Indstævnte, Danica Pension, har påstået stadfæstelse og gentaget sin mest subsidiære påstand. Retsgrundlaget Lov om finansiel virksomhed I 20 og 21 i lov om finansiel virksomhed (lov nr. 453 af 10. juni 2003 med senere ændringer, jf. lovbekendtgørelse nr. 885 af 8. august 2011) hedder det bl.a.: 20. Det tekniske grundlag m.v. for livsforsikringsvirksomhed skal anmeldes til Finanstilsynet senest samtidig med, at grundlaget m.v. tages i anvendelse. Det samme gælder enhver efterfølgende ændring i det nævnte forhold. Anmeldelsen skal indeholde angivelse af 3) regler for beregning og fordeling af realiseret resultat til forsikringstagerne og andre berettigede efter forsikringsaftalerne, 21. De efter 20, stk. 1, nr. 1-5, anmeldte forhold skal være betryggende og rimelige over for den enkelte forsikringstager og andre berettigede efter forsikringsaftalerne.

3 - 3 - Stk. 2. De anmeldte regler for beregning og fordeling af realiseret resultat, jf. 20, stk. 1, nr. 3, skal være præcise og klare og skal føre til en rimelig fordeling. Stk. 4. De beregningselementer (rentesatser, omkostningssatser og statistiske beregningselementer), der lægges til grund ved beregning af forsikringspræmier, tilbagekøbsværdier og fripolicer, skal vælges med forsigtighed Stk. 6. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere bestemmelser om de i stk. 1-4 nævnte krav. Stk. 7. Såfremt kravene i stk. 1-4 eller i regler udstedt i medfør af denne lov ikke er opfyldt, skal Finanstilsynet påbyde livsforsikringsselskabet at foretage de fornødne ændringer i de i henhold til 20 anmeldte forhold inden for en af Finanstilsynet fastsat tidsfrist. Bestemmelserne i 249 finder tilsvarende anvendelse. I bemærkningerne til 20 og 21 hedder det bl.a. (L 176, Folketingstidende , tillæg A, s ff.): Til 20 Bestemmelsen er en delvis videreførelse af en tilsvarende bestemmelse i 30 i den gældende lov om forsikringsvirksomhed. Bestemmelsen er tidligere gennemført inden for rammerne af EF-direktiver på det finansielle område, jf. bilag A. Der er foretaget ændringer som konsekvens af, at livsforsikringsselskaberne senest ved regnskabsaflæggelsen for 2003 skal opgøre livsforsikringshensættelserne til markedsværdi. Bestemmelsen fastsætter, at det tekniske grundlag m.v. for livsforsikringsvirksomhed skal anmeldes til Finanstilsynet. Bestemmelsen præciserer, at det er tilstrækkeligt, at anmeldelser fremsendes til Finanstilsynet senest samtidig med, at det anmeldte grundlag tages i anvendelse gennem tegning af forsikringer eller ved henvendelse til markedet (reklamer, brochurer, direkte henvendelser osv.). I stk. 1 angives de dele af det tekniske grundlag m.v., der skal anmeldes til Finanstilsynet. Anmeldelsen skal indeholde en angivelse af de produkter, som selskabet agter at tilbyde sine kunder, herunder inden for hvilke forsikringsklasser produkterne tegnes. Grundlaget for beregning af forsikringspræmier består bl.a. af forudsætninger om størrelse af grundlagsrente, døds- og invaliditetssandsynlighed (de statistiske forudsætninger) og omkostningselementer. For forsikringer med ret til bonus skal selskabet udarbejde et regelsæt (bonusregulativ), som beskriver, hvorledes gevinster på de i beregningsgrundlaget fastsatte elementer til beregning af præmier føres tilbage til forsikringstagerne eller andre berettigede ifølge forsikringen. Hertil kræves yderligere en teknisk beskrivelse af funktionaliteten i bonusopgørelsen. Til 21 Bestemmelsen er en delvis videreførelse af den tilsvarende bestemmelse i 31 i lov om forsikringsvirksomhed, og gennemføres inden for rammerne af EF-direktiver på det finansielle område, jf. bilag A. Der er foretaget ændringer som konsekvens af, at livsforsikringsselskaberne senest ved regnskabsaflæggelsen for 2003 skal opgøre livsforsikringshensættelserne til markedsværdi. Bestemmelsen præciserer de principper, som de tekniske grundlag m.v. skal udformes efter, jf. art. 18 og 19 i 3. livsforsikringsdirektiv. Der lægges særlig vægt på, at det an-

4 - 4 - meldte tekniske grundlag m.v. er betryggende, samt at selskabets realiserede resultat fordeles rimeligt Efter stk. 2 skal reglerne for fordeling af selskabets realiserede resultat være formuleret så det klart og præcist fremgår, hvorledes det realiserede resultat anvendes til fordeling imellem de enkelte forsikringer, til henlæggelse til forsikringsbestanden som sådan (kollektivt bonuspotentiale o.lign.) og til egenkapital m.v. Fordelingen af selskabets realiserede resultat skal endvidere være rimelig i forhold til de berettigede parter. Hermed fastslås, at udgangspunktet for fordelingen af det realiserede resultat er det såkaldte kontributionsprincip, hvorefter det realiserede resultat fordeles blandt de berettigede parter efter de forhold, hvori de har bidraget til overskudsdannelsen. Den del af selskabets realiserede resultat, der herefter tilfalder forsikringstagerne (bonus) skal frigives på rimelig vis under forsikringsaftalens løbetid. Finanstilsynet vil i medfør af bestemmelsens stk. 5 kunne fastsætte nærmere regler om denne beregning og fordeling af det realiserede resultat. Dette er sket i bekendtgørelse nr af 17. december 2002 om kontributionsprincippet. At kontributionsprincippet er udgangspunktet, indebærer, at den beregnede og fordelte bonus ikke varigt må afvige væsentligt herfra, medmindre andet følger af forsikringsaftalernes indhold, herunder hvis det fremgår af aftalerne, at der ikke er ret til bonus. For så vidt angår den del af overskuddet, der fordeles mellem de efter aftalerne bonusberettigede forsikringer, vil en rimelig fordeling af det realiserede resultat efter kontributionsprincippet være, at der tilstræbes en fordeling i forhold til, hvorledes resultatet er opstået. Fordelingen skal således afspejle det forhold, hvorefter der er bidraget til overskudsdannelsen. Ved vurderingen heraf tages der i fornødent omfang hensyn til forsikringernes forskellige karakteristika med hensyn til risiko, omkostninger og forrentning. Det realiserede resultat, der skal fordeles efter kontributionsprincippet, er driftsresultatet før beslutning om bonustildeling og egenkapitalforretning. Det realiserede resultat skal beregnes og fordeles til egenkapitalen, det kollektive bonuspotentiale, særlige bonushensættelser og til de enkelte forsikringstagere i form af bonus. Bonusregler skal være betryggende i den forstand, at der ikke uddeles et større beløb i bonus, end der er til rådighed: Fordelingen af det til rådighed værende beløb, må ikke afvige fra en fordeling baseret på det realiserede resultat, som de enkelte forsikringer har indtjent. Efter stk. 4 skal grundlagsrente, de statistiske beregningselementer og omkostningselementerne vælges forsigtigt. Ved bedømmelse af om et beregningsgrundlag er betryggende, er det ikke tilstrækkeligt, at forholdet imellem de enkelte beregningselementer er realistiske, eller at beregningsgrundlaget ud fra en helhedsvurdering er betryggende. Grundlagsrenten for sig og risiko- og omkostningselementerne for sig skal vælges med forsigtighed Efter stk. 5 [nu lovens stk. 6] har Finanstilsynet hjemmel til at udstede mere detaljerede bekendtgørelser om, krav til indholdet af de anmeldte forhold. Finanstilsynet har allerede i medfør af den tilsvarende bestemmelse i 31, stk. 6, i lov om forsikringsvirksomhed, udstedt bekendtgørelse om maksimal grundlagsrente og bekendtgørelse om kontributionsprincippet. Efter stk. 6 [nu lovens stk. 7] har Finanstilsynet hjemmel til at udstede påbud, såfremt anmeldte forhold ikke opfylder lovens krav.

5 - 5 - Lov om forsikringsvirksomhed Lov om finansiel virksomhed afløste lov om forsikringsvirksomhed. Det fulgte af dagældende 30, stk. 1, i lov om forsikringsvirksomhed (lovbekendtgørelse nr. 511 af 16. juni 1992) vedrørende livsforsikring, at ansøgning om godkendelse af selskabets almindelige forsikringsbetingelser og tekniske grundlag m.v. skulle indsendes til Finanstilsynet og være ledsaget af en række oplysninger, herunder angivelse af regler for beregning og fordeling af overskud til forsikringstagerne og andre berettigede ( 30, stk. 1, nr. 8). Ved godkendelsen af selskabets almindelige forsikringsbetingelser og tekniske grundlag m.v. og ved ændringer heri skulle Finanstilsynet påse, at de godkendte regler yder den enkelte forsikringstager og andre berettigede efter forsikringsaftalerne betryggende sikkerhed ( 31). Lov om forsikringsvirksomhed blev ændret ved lov nr af 23. december 1992, således at godkendelsesordningen blev afskaffet. I stedet skulle livsforsikringsselskabets tekniske grundlag m.v. efter 30, stk. 1, anmeldes til Finanstilsynet senest samtidig med, at grundlaget m.v. blev taget i anvendelse. Det samme gjaldt enhver efterfølgende ændring i de nævnte forhold. Anmeldelsen skulle indeholde angivelse af en række forhold, herunder regler for beregning og fordeling af overskud til forsikringstagerne og andre berettigede efter forsikringsaftalerne ( 30, stk. 1, nr. 3). Efter 31, stk. 1, skulle Finanstilsynet påse, at anmeldelser efter 30 var fyldestgørende, og at de anmeldte forhold var betryggende og rimelige over for den enkelte forsikringstager og andre berettigede efter forsikringsaftalerne. Det skulle herunder påses, at de anmeldte regler for beregning og fordeling af overskud havde den fornødne klarhed, og at de førte til en rimelig fordeling alt efter selskabets og forsikringernes nærmere beskaffenhed. Efter 31, stk. 2, skulle Finanstilsynet påbyde livsforsikringsselskabet at foretage de fornødne ændringer inden for en nærmere fastsat tidsfrist, hvis kravene efter stk. 1 eller regler udstedt i medfør af loven ikke var opfyldt. Ved lov nr. 363 af 18. maj 1994 blev lov om forsikringsvirksomhed ændret, således at 31, stk. 1, 2, 6 og 7, fik følgende ordlyd: 31. De anmeldte forhold skal være betryggende og rimelige over for den enkelte forsikringstager og andre berettigede efter forsikringsaftalerne. Stk. 2. De anmeldte regler for beregning og fordeling af overskud, jf. 30, stk. 1, nr. 3, skal være præcise og klare og skal føre til en rimelig fordeling. Stk. 6. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere bestemmelser om de i stk. 1-5 nævnte krav. Stk. 7. Såfremt kravene i stk. 1-5 eller i regler udstedt i medfør af denne lov ikke er opfyldt, skal Finanstilsynet påbyde livsforsikringsselskabet at foretage de fornødne æn-

6 - 6 - dringer i de i henhold til 30 anmeldte forhold inden for en af Finanstilsynet fastsat tidsfrist. Bestemmelserne i 250 finder tilsvarende anvendelse. I bemærkningerne til 31 hedder det bl.a. (L 117, Folketingstidende , tillæg A, sp. 4284): Fordelingen af selskabets overskud skal endvidere være rimelig i forhold til de berettigede parter. Hermed fastslås, at udgangspunktet for fordelingen af overskuddet er det såkaldte kontributionsprincip, hvorefter overskuddet fordeles blandt de berettigede parter efter de forhold, hvori de har bidraget til overskudsdannelsen. Den del af selskabets overskud, der herefter tilfalder forsikringstagerne (bonus), skal frigives på rimelig vis under forsikringsaftalens løbetid. Ved lov nr af 20. december 2000 blev ordet overskud ændret til realiseret resultat i bl.a. 31, stk. 2. I bemærkningerne til ændringsforslaget hedder det bl.a. (L 77, Folketingstidende , tillæg A, s. 1970): Beregningen og fordelingen af det pågældende overskud, der nu foreslås benævnt realiseret resultat, skal fortsat efter 31, stk. 2, i lov om forsikringsvirksomhed være rimelig. Udgangspunktet for fordelingen af overskuddet vil være det såkaldte kontributionsprincip. At kontributionsprincippet er udgangspunktet indebærer, at den beregnede og fordelte bonus ikke varigt må afvige væsentligt herfra, medmindre andet følger af forsikringsaftalernes indhold, herunder at der ikke er ret til bonus. For så vidt angår den del af overskuddet, der fordeles mellem de efter aftalerne bonusberettigede forsikringer, vil en rimelig fordeling af det realiserede resultat efter kontributionsprincippet være, at der tilstræbes en fordeling i forhold til, hvorledes resultatet er opstået. Fordelingen skal således afspejle det forhold, hvorefter der er bidraget til overskudsdannelsen. Ved vurderingen heraf tages der i fornødent omfang hensyn til forsikringernes forskellige karakteristika med hensyn til risiko, omkostninger og forrentning.... Finanstilsynet vil i efteråret 2000 i medfør af 31, stk. 6, i lov om forsikringsvirksomhed fastsætte nærmere regler om denne beregning og fordeling af det realiserede resultat (Bekendtgørelse om kontributionsprincippet). Administrative forskrifter m.v. I medfør af 31, stk. 6, i lov om forsikringsvirksomhed udstedte Finanstilsynet bekendtgørelse nr. 59 af 29. januar 2001 om kontributionsprincippet. I bekendtgørelsens 3-5 var fastsat bl.a.: Kontributionsprincippet 3. På baggrund af det efter 2, stk. 1, beregnede realiserede resultat, skal der foretages en beregning af den del af det realiserede resultat, der tilfalder bestanden af forsik-

7 - 7 - ringsaftaler i overensstemmelse med det beregningsmæssige kontributionsprincip, jf. 4. Denne del af det realiserede resultat tilføres de forsikringsmæssige hensættelser. Uanset den faktiske fordelingsmetode, jf. 5, stk. 4, forudsættes denne del af det realiserede resultat beregningsmæssigt at blive tilført bonusudjævningshensættelserne, hvorfra midlerne fordeles til forsikringsaftalerne i overensstemmelse med det fordelingsmæssige kontributionsprincip, jf. 5. Det beregningsmæssige kontributionsprincip 4. Den del af det realiserede resultat, der tilfalder bestanden af forsikringsaftaler, jf. 3, 1. pkt., skal, jf. 31, stk. 2, i lov om forsikringsvirksomhed, beregnes således, at bestanden af forsikringsaftaler tildeles en andel af det realiserede resultat, som er rimelig i forhold til, hvorledes bestanden har bidraget til dette resultat. Ved beregningen heraf indgår de i stk. 2 og 3 nævnte hensyn samt andre relevante forhold, der vedrører de omhandlede livsforsikringsaftaler. Stk. 2. Ved beregningen kan egenkapitalen tildeles en rimelig andel af det realiserede resultat. Herved afspejles omfanget af den risiko, som påhviler egenkapitalen i form af, at den hæfter for forpligtelserne over for forsikringsbestanden. Stk. 4. Det beregningsmæssige kontributionsprincip skal være opfyldt over en årrække, idet beregningen i det enkelte år skal foretages under fornødent hensyn til de tidligere års faktiske beregning samt de kommende års tilsigtede deling af det realiserede resultat imellem forsikringsbestanden henholdsvis egenkapitalen i overensstemmelse med forsikringsselskabets eller pensionskassens overskudspolitik. Der må ikke ske systematisk omfordeling af betydelig økonomisk størrelse mellem forskellige årgange af forsikringstagere. Det fordelingsmæssige kontributionsprincip 5. Fordeling af midler fra bonusudjævningshensættelserne, jf. 3, 2. pkt., skal ske under hensyntagen til, at bonus skal frigives på rimelig vis under forsikringsaftalernes løbetid, samt at bonusudjævningshensættelserne skal have en passende størrelse i forhold til selskabets forpligtelser og økonomiske situation i øvrigt, herunder egenkapital og aktivsammensætning. Stk. 2. Tildelingen til de enkelte forsikringsaftaler skal afspejle, hvorledes der er bidraget til bonusudjævningshensættelserne. Der skal således ved denne fordeling tages fornødent hensyn til, hvorledes det til bonusudjævningshensættelserne tilførte realiserede resultat hidrører fra beregningsgrundlagets elementer, samt til de risici, forsikringsaftalerne indebærer, herunder forskellige renterisici. Fordelingen skal afspejle, hvorledes forsikringer med forskellige karakteristika har bidraget forskelligt til det realiserede resultat. Stk. 3. Det fordelingsmæssige kontributionsprincip skal være opfyldt over en årrække, idet fordelingen i det enkelte år skal foretages under fornødent hensyn til de tidligere års faktiske fordeling samt de kommende års tilsigtede fordeling af midler fra bonusudjævningshensættelserne. Der kan herved ske en udjævning af fordelingen, jf. stk. 1. Der må ikke ske en systematisk omfordeling af betydelig økonomiske størrelse mellem forskellige årgange af forsikringstagere. Finanstilsynet sendte ved brev af 9. februar 2001 bekendtgørelsen til alle livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskasser. I brevet hedder det bl.a.:

8 - 8 - Der er med bekendtgørelsen ikke tilsigtet nogen ændringer i praksis på området... Bekendtgørelsen skal således alene ses som en kodificering af praksis. I den forbindelse skal følgende forhold, der omtales i bekendtgørelsen, særlig fremhæves: Efter bekendtgørelsens 4, stk. 1 og 2, skal overskuddet fordeles rimeligt mellem ejerne og bestanden af bonusberettigede forsikringer. I 4, stk. 2 og 3, anføres hensyn, der indgår i beregningen heraf. Omtalen af disse forhold udelukker ikke, at der i konkrete bestande også kan være andre forhold, der skal tages hensyn til, jf. 4, stk. 1, sidste punktum. I bekendtgørelse nr af 17. december 2002 om kontributionsprincippet, som afløste bekendtgørelsen fra 2001, hedder det i 4 om det beregningsmæssige kontributionsprincip bl.a.: 4. Den del af det realiserede resultat, der tilfalder bestanden af forsikringer, jf. 3, stk. 1, skal, jf. 31, stk. 2, i lov om forsikringsvirksomhed, beregnes således, at bestanden af forsikringer tildeles en andel af det realiserede resultat, som er rimelig i forhold til, hvorledes bestanden har bidraget til dette resultat. Stk. 2. Selskabet skal i henhold til 30, stk. 1, nr. 3, i lov om forsikringsvirksomhed til Finanstilsynet anmelde regler for beregning af den del af det realiserede resultat, der tilfalder egenkapitalen... Stk. 3. Ved anmeldelse efter 4, stk. 2, skal selskabet opdele egenkapitalens andel af det realiserede resultat i en andel relateret til forrentning af egenkapitalen, og en andel som afspejler omfanget af den risiko, som påhviler egenkapitalen. Det skal i anmeldelsen begrundes, hvorledes det anmeldte er rimeligt i forhold til den risiko, der påhviler egenkapitalen. Det beregningsmæssige kontributionsprincip og det fordelingsmæssige kontributionsprincip er videreført i senere bekendtgørelser. Højesterets begrundelse og resultat Sagerne angår, om og i givet fald i hvilket omfang Danica Pension fra år 2000 har været berettiget til at foretage modregning af omkostningsbidrag i bonus til forsikringstagerne A, B, C og D. Efter forsikringsaftalerne har A, B, C og D ret til bonus af selskabets realiserede resultat (overskuddet), men de har ikke krav på bonus af en bestemt størrelse. Størrelsen af bonus beror på, hvad der følger dels af Danicas regler om fordeling af overskuddet mellem egenkapitalen og forsikringstagerne (selskabets overskudspolitik), dels af Danicas bonusregulativ om fordeling af restoverskuddet som bonus mellem forsikringstagerne. Forsikringsaftalerne udelukker ikke, at Danica indfører regler om modregning af omkostningsbidrag i bonus, men af-

9 - 9 - talerne må forstås således, at Danica ikke er berettiget til at foretage modregning i bonus af omkostningsbidrag, hvis dette er i strid med lovgivningen om livsforsikringsvirksomhed. Det følger af lov om finansiel virksomhed 21, stk. 2, at de anmeldte regler for beregning og fordeling af realiseret resultat (overskud) skal føre til en rimelig fordeling. Tilsvarende fulgte af 31, stk. 2, i lov om forsikringsvirksomhed. Det fremgår af forarbejderne til disse bestemmelser, at udgangspunktet for fordelingen er det såkaldte kontributionsprincip, hvorefter overskuddet fordeles blandt de berettigede parter efter de forhold, hvori de har bidraget til overskudsdannelsen. For så vidt angår den del af overskuddet, der fordeles som bonus mellem forsikringstagerne, skal der efter forarbejderne i fornødent omfang tages hensyn til forsikringernes forskellige karakteristika med hensyn til risiko, omkostninger og forrentning. Finanstilsynet har i bekendtgørelsen fra 2001 fastsat nærmere regler om kontributionsprincippet. Bekendtgørelsen kodificerede praksis. Fordelingen af overskuddet mellem egenkapitalen (selskabet) og forsikringstagerne skulle ske i henhold til det beregningsmæssige kontributionsprincip, og ved beregningen kunne egenkapitalen tildeles en rimelig andel af overskuddet, hvorved afspejledes omfanget af den risiko, som påhviler egenkapitalen, i kraft af at den hæfter for forpligtelserne over for forsikringsbestanden. I bekendtgørelsen fra 2002 blev det beregningsmæssige kontributionsprincip præciseret, således at selskabet ved anmeldelse af regler for beregning af overskuddet, der tilfalder egenkapitalen, skulle opdele egenkapitalens andel af overskuddet i en andel til forrentning af egenkapitalen og en andel, som afspejlede omfanget af den risiko, som påhviler egenkapitalen (risikotillæg). Det skulle i anmeldelsen begrundes, hvorledes det anmeldte var rimeligt i forhold til den risiko, der påhviler egenkapitalen. Dette princip er videreført i senere bekendtgørelser. Med hensyn til den del af overskuddet, der fordeles som bonus mellem forsikringstagerne, følger det af Finanstilsynets bekendtgørelser, at fordelingen skal ske efter det såkaldte fordelingsmæssige kontributionsprincip, som indebærer, at fordelingen til de enkelte forsikringer skal afspejle, hvorledes de har bidraget til overskuddet. Hvad angår det beregningsmæssige kontributionsprincip, lod Danica i årene en andel af omkostningsresultatet (forskellen mellem de opkrævede omkostninger og de faktiske omkostninger) indgå i beregningen af risikotillægget. Reglerne om overskudspolitikken blev anmeldt til Finanstilsynet, og af de aktuarudtalelser, som i den forbindelse blev indsendt til

10 Finanstilsynet, fremgik, at overskudspolitikken var i overensstemmelse med reglerne i lovgivningen. Finanstilsynet påbød ikke ændringer i reglerne om selskabets overskudspolitik og gav ikke i øvrigt udtryk for betænkeligheder herved. Der er tværtimod i bilag 1 til redegørelsen af 13. januar 2005 til Folketingets Erhvervsudvalg om pensionsselskabernes egenkapitalforrentning givet udtryk for, at anvendelse af bl.a. omkostningsresultatet ved beregning af risikoforrentningen afspejler, at selskabet får et tillæg for at drive sin forretning betryggende. Efter det oplyste har det i praksis været almindeligt forekommende, at livsforsikringsselskaber har ladet omkostningsresultatet indgå ved beregningen af risikotillægget. På den anførte baggrund og efter bevisførelsen i øvrigt har Højesteret ikke grundlag for at fastslå, at Danica ved fastsættelsen af omkostningsbidragene eller ved fordelingen af overskuddet mellem egenkapitalen og forsikringstagerne har tilsidesat det beregningsmæssige kontributionsprincip. Hvad angår det fordelingsmæssige kontributionsprincip, lægges det til grund, at der er omkostninger forbundet med administrationen af de forsikringer, som disse sager angår. Danicas regler om modregning i bonus af omkostningsbidrag til dækning af disse administrationsomkostninger blev som anført af landsretten godkendt af eller anmeldt til Finanstilsynet efter reglerne i lovgivningen om livsforsikringsvirksomhed, og der foreligger ikke oplysninger om, at Finanstilsynet har haft indvendinger mod omkostningsbidragene. På denne baggrund og efter bevisførelsen i øvrigt er der ikke grundlag for at fastslå, at de omkostningsbidrag, som Danica har fastsat, har været i strid med det fordelingsmæssige kontributionsprincip. Efter det anførte, og da der heller ikke i øvrigt er grundlag for at fastslå, at de omkostningsbidrag, som Danica har fastsat, har været uberettigede, stadfæster Højesteret dommen. Ved fastsættelsen af sagsomkostninger er der taget hensyn til sagernes karakter og arbejdets omfang. Thi kendes for ret: Landsrettens dom stadfæstes. I sagsomkostninger for Højesteret skal statskassen betale i alt kr. til Danica Pension.

11 De idømte sagsomkostningsbeløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsigelse og forrentes efter rentelovens 8 a.