Udtalelse. Udtalelse vedr. forslag om økologisk drift af kommunens landbrugsarealer. Aarhus Byråd via Magistraten. Den 20. maj 2016 Aarhus Kommune

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "Udtalelse. Udtalelse vedr. forslag om økologisk drift af kommunens landbrugsarealer. Aarhus Byråd via Magistraten. Den 20. maj 2016 Aarhus Kommune"

Jørgen Østergaard
7 år siden
Visninger:

1 Udtalelse Til: Aarhus Byråd via Magistraten Den 20. maj 2016 Aarhus Kommune Teknik og Miljø Udtalelse vedr. forslag om økologisk drift af kommunens landbrugsarealer 1. Konklusion Enhedslisten har fremsat beslutningsforslag om økologisk drift på kommunens landbrugsjorde. Sagen blev henvist til behandling i Magistraten. Det er Teknik og Miljøs vurdering, at der ikke umiddelbart er sikre miljømæssige gevinster ved at gennemtvinge en omlægning af driften af de kommunalt ejede landbrugsjorde. Det er samtidig vurderingen, at det vil betyde et fald i forpagtningsindtægterne. Det anbefales derfor, at der ikke gennemtvinges en ensidig overgang til økologisk dyrkning. Klik her for at angive tekst. Rådhuset 8100 Aarhus C Sagsnr. 15/014028/3 Journalnr. Sagsbeh. Michael Johansson Telefon Direkte telefon Fax Det anbefales samtidig, at der gennemføres et oplysningsarbejde over for kommunens forpagtere, som alle tilbydes et omlægningstjek af deres bedrifter. Ligeledes anbefales det, at spørgsmålet om økologisk drift revurderes i ldp@aarhus.dk 2. Indhold Baggrund Enhedslisten har på byrådsmødet 15. april 2015 fremsat beslutningsforslag om økologisk drift på kommunens landbrugsjorde. Sagen blev henvist til behandling i Magistraten. Det indgår i forslaget, at der indledningsvis laves en redegørelse om landbrugsarealerne og om, hvorvidt krav om lavere gødningsanvendelse vil være hensigtsmæssig af hensyn til natur og drikkevandsinteresser. Desuden foreslås det, at der laves en oversigt Error! No text of specified style in document.

2 over de nuværende forpagtninger og en gennemgang af, hvor hurtigt overgangen til økologisk drift kan ske. Endelig foreslås det, at de nuværende forpagtere tilbydes et gratis omlægningstjek fra Økologisk Landsforening med henblik på at fremme økologien. Miljømæssige konsekvenser Aarhus Kommune bortforpagter ca ha, fordelt på 137 kontrakter. Der er kontrakter med 70 forpagtere. Ca. 260 ha drives økologisk. Der er indtægtskrav på området på 6 mio. kr. Aarhus Kommune har i mange år ført en aktiv politik på miljøområdet. De kommunalt ejede landbrugsjorde har således længe været dyrket uden brug af pesticider, bl.a. for at sikre biodiversitet og grundvandskvalitet. I forhold til pesticider og biodiversitet vil der i praksis næppe være forskel på den nuværende drift af de kommunale landbrugsjorde og en eventuel fremtidig økologisk drift af dem. Der kan derimod opstå utilsigtede effekter i forhold til både grundvand og vandmiljø, hvilket er nærmere beskrevet i det efterfølgende. Vandmiljøeffekterne, som følger af kvælstofudvaskningen fra økologiske landbrug, varierer med driftsformen. I forbindelse med Vandmiljøplanerne (VMPIII) blev effekten af omlægning fra konventionelt til økologisk landbrug i Danmark vurderet til en reduceret udvaskning på 17 kg kvælstof pr. ha i gennemsnit i perioden Den lavere udvaskning skyldes primært økologisk mælkeproduktion, hvor udvaskningen ligger ca. 40 kg kvælstof pr. ha under udvaskningen på konventionelle bedrifter. Der kan derimod ikke forventes forskelle i kvælstofudvaskningen mellem økologiske og konventionelle plantebedrifter, mens økologisk svineproduktion generelt er forbundet med større kvælstofudvaskning vurderet både pr. ha og pr kg svin produceret end konventionel svineproduktion. Da mælkeproduktionen på landsplan er den dominerende driftsform inden for økologien, giver det i gennemsnit en reduceret udvaskning. Siden 2011 vurderes miljøtiltag i det konventionelle landbrug at have forbedret kvælstofudvaskningen en smule, hvorfor den samlede positive effekt ved økologi i dag vurderes at ligge mellem kg kvælstof pr. ha. Side 2 af 5

3 Lokalt vil vandmiljøeffekterne derfor afhænge af, hvorvidt der er tale om mælkeproduktion, planteavl eller svinebrug. I Aarhus Kommune dominerer svinebrugene. I nogle tilfælde vil der være et større kvælstofoverskud ved økologisk dyrkning end ved konventionel dyrkning. Dette skyldes større afhængighed af husdyrgødning og kvælstoffikserende planter, hvor udnyttelsesgraden af kvælstoffet generelt er mindre end for konventionel handelsgødning. Til den økologiske planteavl kan der til den enkelte bedrift tilføres husdyrgødning fra konventionelle bedrifter. Kombineret med et gennemsnitligt markant lavere udbytte pr. arealenhed under økologisk drift, efterlades en større mængde kvælstof til mulig udvaskning end under konventionel drift. Det lavere udbytte og den relativt høje tildeling af husdyrgødning betyder også, at der vil kunne opbygges et overskud af fosfor, som via dræn og vandløb tilføres søerne og bugten. En omlægning til økologisk drift kan således betyde uheldige påvirkninger i forhold til den nuværende situation. Både med hensyn til nedsivning til grundvand og med hensyn til udledning til ferske og marine områder. Der indfases et forbud mod import af konventionel husdyrgødning i Det gør, at betydningen af kvælstof- og fosforoverskuddet bør vurderes igen. Den økologiske planteavl skal til den tid anvende andre kilder til kvælstof- og fosforforsyningen. Muligheden for anvendelse af afgasset biomasse, slam fra rensningsanlæg og andre organiske gødningsformer undersøges. Kommunens arealer Kommunens jordbesiddelser er ikke begrundet i landbrugsdrift. Arealerne er i de fleste tilfælde erhvervet for at indgå i byudvikling, infrastruktur, naturgenopretning, skovplantning, perspektivarealer med videre. Aktuelt vil ca. 235 ha blive berørt af igangværende og planlagt byudvikling og infrastruktur inden for de kommende 2 år. Og ca. 30 ha indgår i naturgenopretning og magelæg i forbindelse med skovplantning. Det er således sandsynligt, at en del af arealerne skal anvendes til noget andet, inden de er helt omlagt til økologi. Økonomi Side 3 af 5

4 I økologisk drift anvendes tilsagnsperioder på fem år. I tilsagnsperioden kan der, når en række krav er opfyldt, udbetales økologistøtte til landmændene. Det forventes, at der under særlige vilkår kan ske ophør af den økologiske drift, uden at det medfører tilbagebetaling af støtten. Det vurderes, at oplysning via informationsmateriale, omlægningstjek, eventuel studietur til velfungerede økologiske bedrifter m.m., kan skabe interesse for, at nogle af kommunens landmænd vil gå i gang med omlægning til økologisk drift af deres bedrifter. Usikkerheden om økonomi, investeringsbehov, ansøgningsarbejde etc. må imidlertid forventes at afholde en del landmænd fra at byde på forpagtninger på økologiske vilkår. Og det er sandsynligt, at forpagtningsværdien vil falde betydeligt ved et massivt udbud af arealer. Det er dog ikke muligt præcist at forudsige dette fald og dermed de økonomiske konsekvenser. Markedsforhold Forlanger kommunen økologisk drift af kommunens egne landbrugsjorde (som nu drives pesticidfrit), kan det medføre, at privatejede jorde, som i dag dyrkes økologisk, tages ud af økologisk drift og flyttes ind i de kommunalt ejede jorde. Det kan i værste fald betyde, at det samlede areal i kommunen, der dyrkes uden brug af sprøjtemidler, bliver lavere end det er i dag. Landmændenes holdning til økologi I 2012 fik NaturErhvervstyrelsen udarbejdet to undersøgelser, dels blandt tidligere økologiske landmænd, som har lagt tilbage til konventionel drift, og dels blandt konventionelle landmænd. Formålet med undersøgelserne er at undersøge, hvorfor økologer med mere end 40 ha vælger at gå tilbage til konventionel drift, og hvorfor der ikke er flere, der lægger om til økologisk drift. Når nogle opgiver, og andre ser barrierer, skyldes det især økonomiske og strukturelle forhold. De to forhold, som flest af de tidligere økologer angiver som afgørende for beslutning om at gå tilbage til konventionel drift er for lave udbytter pga. ukrudt, insektangreb og svampesygdomme og en mindre stabil indkomst, som gav lav økonomisk tryghed. De to forhold, som flest konventionelle landmænd angiver som afgørende for beslutning om ikke at lægge om til økologisk drift, er, at Side 4 af 5

5 det ikke praktisk er muligt, og at de har en forventning om, at udbytterne er for lave. Også andre forhold, såsom komplekse økologiregler, både for planteavl og husdyr, ringe adgang til øko-gødning, investering i nyt produktionsudstyr etc. spiller ind. Omlægningstjek I et samarbejde mellem Økologiafdelingen på Videncenter for Landbrug, LMO og Økologisk Landsforening, tilbydes der op ti timers gratis rådgivning til landmænd, som overvejer økologi og gerne vil blive afklaret med, hvordan det kan fungere i praksis på deres bedrifter. Anbefaling Som beskrevet er der ikke umiddelbart en sikker miljømæssig gevinst ved at tvinge en omlægning af de kommunalt ejede landbrugsjorde igennem. Og det er vanskeligt at beregne de økonomiske konsekvenser. Dog forventes det, at en omlægning vil betyde et fald i forpagtningsindtægterne. Det anbefales derfor, at der ikke gennemføres en ensidig overgang til økologisk dyrkning. Det anbefales samtidig, at der gennemføres et oplysningsarbejde over for kommunens forpagtere, som alle tilbydes et omlægningstjek af deres bedrifter. Ligeledes anbefales det, at spørgsmålet om økologisk drift revurderes i Kristian Würtz / Erik Jespersen Side 5 af 5

Relaterede dokumenter

Økologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument

Økologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument Hanne Bach, Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet Pia Frederiksen (Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet), Vibeke Langer (Det