Beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag Thyholm Skole

Transkript

1 Beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag Thyholm Skole I foråret 2014 går 34 kommuner og 75 skoler i gang med en række udviklingsprojekter om længere og mere varierede skoledage. Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) bistår skolerne og kommunerne i dette arbejde ved at styrke sammenhængen mellem mål og indsatser i de enkelte projekter, samt ved at støtte skolerne og kommunerne i den afsluttende evaluering. I dette hæfte præsenterer EVA en skabelon, som de deltagende skoler og kommuner skal anvende, til at kvalificere og styrke de enkelte projekter og den afsluttende evaluering. Skabelonen er opdelt 4 dele: - i 1. del beskrives den indsats I vil sætte i gang i jeres projekt - i 2. del beskrives målene for jeres indsat - i 3. del beskrives sammenhængen mellem projektets indsats - i 4. del beskrives hvordan I løbende vil holde øje med forandringerne Skabelonen er udarbejdet med afsæt i tankerne bag indsatsteori. Indsatsteori er en metode til at skabe overblik over de indsatser, der skal gennemføres, og metoden bidrager til at tydeliggøre, hvordan indsatserne skal virke for at skabe de ønskede forandringer og fører til de ønskede mål. Herudover er indsatsteori et redskab til dokumentation og evaluering. Ved at bruge indsatsteori som redskab til evaluering, bliver det muligt at holde øje med og justere indsatserne undervejs i processen, og det bliver muligt at synliggøre virkninger af indsatserne. Denne skabelon skal udfyldes for hvert projekt som Undervisningsministeriet har givet midler til. Den udfyldte skabelon skal senest d. 21. februar afleveres til den ansvarlige konsulent i kommunen, som efterfølgende sender den færdiggjorte skabelon videre til EVA. God arbejdslyst. Danmarks Evalueringsinstitut

2 Første del: indsatsen Beskriv den indsats I vil sætte i gang Hvilke konkrete aktiviteter består jeres indsats af, og hvem skal gøre hvad? Etablering af en kontaktmedarbejderordning til afløsning for en del af klasselærerens traditionelle opgaver. - Ledelsen skal lave struktur for arbejdet og sikre fordeling af børn på de tilknyttede medarbejdere - Som et element i arbejdet med struktur skal der i en anderledes tilrettelagt skolehverdag skabes plads til en reel mulighed for udnyttelse af kontaktmedarbejderordningen til en tæt elevkontakt - Medarbejdere og ledelse skal i fællesskab afklare kontaktmedarbejderrollen - Aftale om hvilket elevplans- /logbogsværktøj der anvendes til den løbende opfølgning på hvert enkelt barns arbejde og udvikling Hvordan adskiller indsatsen sig fra det, som I allerede gør i dag? I dag har få lærere klasselæreropgaven for ind til 28 børns udvikling. Fremover vil alle medarbejdere lærere og pædagoger - være inddraget i opgaven med et mindre antal børn pr. medarbejder. Der vil på den baggrund være mulighed for en tættere og hyppigere kontakt med det enkelte barn. Den længere og mere varierede skoledag tilrettelagt fordybelsesaktiviteter og understøttende undervisningsaktiviteter giver desuden den tidsmæssige mulighed for indsatsen. Hvilke aktører, fx lærere, elever eller andre samarbejdspartnere, skal inddrages i indsatsen? Aktører i indsatsen: Pædagoger, lærere, børn og ledelse. Er der særlige forhold, som kan få betydning for, om indsatsen vil virke, fx forældreopbakning, it- udstyr, fysiske rammer og lign.? Det er væsentligt, at have fokus på de fysiske rammer. Et benspænd bør være kravet om, at aktiviteterne i projekttimerne skal inddrage andre lokaler end alene klassens hjemlokale. Der etableres en lettilgængelig it- platform for erfaringsopsamling. Forældre orienteres via intranet og som sikkerhed i papirform.

3 Anden del: målet Beskriv jeres mål med indsatsen Hvad ønsker I i sidste ende, at jeres indsats skal føre til? Hvad er målet på kort sigt, og hvad er målet på lang sigt? Overvej fx hvem indsatsen skal gøre en forskel for, eller hvilken problemstilling den skal bidrage til at løse. Indsatsen skal føre til at skolens medarbejdere bliver i stand til at følge op omkring hvert enkelt barns læring og trivsel med henblik på, at alle børn bliver så dygtige, de kan. Beskriv hvilke succeskriterier I har for jeres indsats. Hvornår er jeres indsats en succes? Det er et succeskriterium, at medarbejderne reelt kommer tættere på børnenes læring og udvikling. Medarbejderne skaber en skolehverdag for eleverne med mere praksisnære undervisningsaktiviteter og gennemfører hyppige elevsamtale, samt anvender elevplan- /logbogsvæktøj i arbejdet. Hvilke tegn/indikatorer vil kunne vise, at I har nået jeres mål? Beskriv fx den adfærd, de omstændigheder, de holdninger eller øvrige forhold, som I vil se forandret som følge af jeres indsats. Et tegn er, at vi rent faktisk ser, den enkelte medarbejder tættere på børnenes læring og udvikling i kontaktmedarbejderordningen. Vi ser desuden et tæt samarbejde omkring arbejdet i team af personer med forskellige fagligheder lærere, pædagoger og andre medarbejdere. Kontaktmedarbejderen har ansvaret for at barnets elevplan er ajourført og indeholder det næste aktuelle mål i den faglige udvikling i skolefagene og desuden trivselsmål. De enkelte faglærere aftaler og indskriver faglige mål i planen, men kontaktmedarbejderen koordinerer og er garant for den ajourførte elevplan.

4 Tredje del: sammenhængen mellem indsats og mål Antagelse Indsats Mål Beskriv hvordan jeres indsats fører til det ønskede mål Beskriv hvordan I forventer, at indsatsen og de konkrete aktiviteter vil føre til jeres mål. Overvej hvad der vil ske trin for trin fra I sætter indsatsen i gang og til I når jeres mål. Træk på den viden I allerede har fra egne erfaringer eller fra forskning og undersøgelser. Når teamet samarbejder om en veltilrettelagt undervisning med praksisnære undervisningsaktiviteter og fordybelsesforløb, der samtidig skaber rum for den tætte elevkontakt, antager vi, at det enkelte barn bringes så langt som muligt. Hvordan ser I sammenhængen mellem jeres mål for projektperioden og de overordnede mål for folkeskolereformen? Beskriv bl.a. hvordan jeres indsats bidrager til, at alle elever bliver så dygtige, som de kan. I projektperioden har vi fokus på medarbejdernes læring, således at vi efter forløbet er i besiddelse af erfaringer, som ruster os til det nye skoleår. På længere sigt bliver dette afsæt for slutmålet om at alle børn bliver så dygtige, de kan. Sammenhæng mellem indsats og mål: Indsats: 8 ugers forsøgsvirksomhed omkring tættere elevkontakt Antagelse: Kontaktmedarbejdere i teamsamarbejde omkring arbejdet med bl.a. elevplaner vil føre til Mål: Medarbejdere med erfaring i forhold til arbejdet med at bringe alle elever så langt, de kan.

5 Fjerde del: evalueringsplanen Beskriv hvordan I vil holde øje med forandringerne Hvordan vil I undervejs vurdere, om der sker de forandringer, som I forventer? Overvej fx om I vil observere undervisningen, interviewe elever og/eller lærere, registrere elevernes aktive deltage i undervisningen, gennemføre tests, osv. Overvej også hvornår det vil være relevant at indsamle disse data. Vi vil arbejde med og observere i undervisningen. Være optagede af lærernes oplevelse i projektfasen. Der vil blive gennemført interview med de involverede medarbejdere undervejs og ved afslutning. Beskriv hvem der er ansvarlige for at følge og registrere de forandringer, som jeres projekt gerne skal medføre. Er det fx lærerne, skoleledelsen, den kommunale konsulent eller andre involverede, der er ansvarlige for at følge virkningerne af jeres indsats? Ledelsen er ansvarlig for den løbende registrering af forandringer. Projektmedarbejder i kommunen er ansvarlig for interview. Kommune Skole Kontaktpersons mailadresse Struer Thyholm Skole Lene Clemens