Samfundsregnskab Bornholms Regionskommune

Transkript

1 Samfundsregnskab Bornholms Regionskommune Notat Maj 2010 Manto A/s Knabrostræde 30, 1. sal 1210 København K Denmark Phone: CVR:

2 Indhold 1 De hårde facts Afledt økonomisk effekt Tilbageførsel til det offentlige Egenindtjening Indkøbsstruktur Arbejdspladser og omsætning på Bornholm Metode...5

3 1 De hårde facts I det følgende opsummeres de bornholmske kulturinstitutioners samfundsmæssige betydning i form af den direkte afledte økonomiske effekt over for det offentlige, omsætning i lokalområdet samt arbejdspladser og omsætning på Bornholm. De kulturinstitutioner som indgår som grundlag for det samfundsøkonomiske regnskab er: Bornholms Kunstmuseum Bornholms Middelaldercenter Natur Bornholm (afventer stadig tal!) Bornholms Museum Bornholms Teater Musikhuzet Bornholm Grønbechs Gård Svanekegaarden. I det følgende præsenteres den samlede samfundsøkonomiske effekt for alle de nævnte kulturinstitutioner. 1.1 Afledt økonomisk effekt Kulturinstitutionerne havde i 2009 tilsammen besøgende. Samlet set skaber de besøgende en omsætning på 46 mio.kr., hvoraf hele beløbet tilfalder lokalområdet, idet de besøgende bliver på Bornholm i forbindelse med deres besøg på kulturinstitutionerne. Omsætningen stammer fra forbruget blandt endagsturister (fra den ene ende af øen til den anden 1 ) og overnattende turister og er udregnet på baggrund af gennemsnitstal for døgnforbrug. Kulturinstitutionernes egen omsætning, beskæftigelse og afledte skatter og afgifter indgår ikke i tallet Tilbageførsel til det offentlige De bornholmske kulturinstitutioner bidrager ikke alene med afledte økonomiske effekter. De tilbagebetaler også en væsentlig del af deres egen omsætning tilbage til samfundet via beskatning af museets medarbejdere, moms, afgifter mv. I 2009 beløber den direkte tilbagebetaling sig til 10,1 mio. kr. 1 Når man i ABS-modellen taler endags og på Bornholm, så skal man have en forståelse for, at ABS-modellen taler endagsturister ud fra attraktionsbesøget ikke en-dags i turistsammenhæng (besøg Bornholm). Side 1

4 Figur 4.1: Tilbagebetaling til samfundet Sammenholder man pengestrømmen fra/til det offentlige med de samfundsøkonomiske effekter, som kulturinstitutionerne genererer får man det samlede nettobidrag. Som ovenstående figur illustrerer modtager kulturinstitutionerne 24,5 mio. kr. og tilbagefører/genererer i alt 26,1 mio. kr. Det samlede nettobidrag er derned med positivt med 1,6 mio. kr. Det betyder at kulturinstitutionerne samlet set tilbagefører og genererer mere til det offentlige end de modtager. Sagt på en anden måde får det offentlige ud over kulturen 1,07 kr. igen for hver investeret krone. Investeringer i kulturen kan altså også betale sig ud fra en samfundsøkonomisk betragtning Egenindtjening Foruden tilbageførselen til det offentlige er det interessant at se på kulturinstitutionernes egenindtjening, altså den andel af kulturinstitutionernes indkomst, som de selv er i stand til at generere (entréindtægter, salg i butik og café mv.). Samlet set har kulturinstitutionerne en egenindtjening på 14 mio. kr., hvilket svarer til hele 47% af deres indkomst. Hertil kommer ikke offentlige tilskud i form af bidrag fra fonde og sponsorer på 1,5 mio. kr. svarende til 5%. Det offentlige tegner sig for knapt halvdelen af kulturinstitutionernes budgetter fordelt på 36% fra regionskommunen og 12% fra staten. Figur 4.3: Indkomstfordeling Side 2

5 1.1.3 Indkøbsstruktur Ud over at kulturinstitutionerne tilbagefører en del af deres egen omsætning til samfundet og har en væsentlig egenindtjening foretager de en række indkøb, som igen bidrager til øget omsætning og vækst. Her er det ikke mindst interessant at se på, hvor stor en del kulturinstitutionernes indkøb, som foretages lokalt. Figur 4.2: Indkøbsfordeling Samlet set indkøber de bornholmske kulturinstitutioner for 7,6 mio. kr. på Bornholm, hvilket svarer til 45% af det totale indkøb. Hertil kommer 5,6 mio. kr. inden for Region Hovedstaden svarende til 33% af indkøbssummen. 1.2 Arbejdspladser og omsætning på Bornholm Foruden den direkte afledte økonomiske effekt, som de besøgende bidrager til, har kulturinstitutionerne en afledt beskæftigelsesmæssig effekt. Side 3

6 Kulturinstitutionerne skaber 104 arbejdspladser i lokalområdet altså uden for kulturinstitutionerne 2. Disse 104 arbejdspladser bidrager yderligere med 16 mio. kr. til de offentlige kasser i form af moms, A-skat, ATP o. lign. 2 Udregnet på baggrund af totalomsætningen sammenholdt med den gennemsnitlige omsætning per medarbejder I turistbranchen. Side 4

7 2 Metode Den kvantitative del af samfundsregnskabet er baseret på data fra 2009 fra følgende kulturinstitutioner: Bornholms Kunstmuseum Bornholms Middelaldercenter Natur Bornholm (afventer stadig tal!) Bornholms Museum Bornholms Teater Musikhuzet Bornholm Grønbechs Gård Svanekegaarden. Beregningerne er baseret på oplysninger fra kulturinstitutionernes besøgsregistreringer, publikumsanalyser og regnskabstal. Den kvantitative del af samfundsregnskabet er baseret på den såkaldte ABS-model (Attraktioners Betydning for Samfundet), der er udviklet og afprøvet i ODA-regi (Oplevelsesudvikling i Danske Attraktioner). ABS-modellen tager udgangspunkt data fra TØBBE-analyser suppleret med data fra kulturinstitutionernes besøgsregistreringer, publikumsanalyser og regnskaber. ODA har udviklet modellen med hjælp fra Visit Denmark og Center for Regional og Turismeforskning med brug af LINE-turismemodellen. Modellen viser mere præcist: Den direkte økonomiske afledte effekt over for det offentlige i form af skatter og afgifter Institutionernes indkøb fordelt på lokalområdet, regionen, øvrige Danmark og internationalt Arbejdspladser og omsætning i lokalområdet. I modellen er indlagt forskellige informationer, først og fremmest døgnforbrug for turister fordelt på feriested og nationalitet. Modellen er dermed i højere grad er en relativ model end en absolut model. Der indgår ganske få forklarende variable, især i den del af modellen der udleder den afledte makroøkonomiske effekt af publikum. De interne beregninger er ganske nøjagtige. Styrkerne ved ABS-modellen er primært at den er forholdsvis nem at bruge, er ensartet og troværdig på både mikro- og makroøkonomiske elementer samt kan sammenlignes på tværs af events- og attraktionsformer. Side 5