Modeller for den regionale MRSA indsats
|
|
- Ida Vestergaard
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Modeller for den regionale MRSA indsats 4. udgave. Methicillin resistent Staphylococcus aureus (MRSA) er stafylokokker, som er resistente overfor de traditionelle stafylokok-antibiotika. Ved behandling af infektioner med MRSA skal der derfor anvendes andre former for antibiotika, men disse er både dyrere og mindre effektive. MRSA kan give anledning til samme infektioner som Staphylococcus aureus. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at man anvender en såkaldt Search and Destroy politik ved fund af nye patienter med MRSA, samt at der oprettes specielle MRSA-enheder til at varetage koordineringen hospitaler imellem og mellem hospitaler og primærsektor/kommune, idet patienter ofte overflyttes mellem hospitaler og flytter mellem hospitaler og hjem/plejebolig. Den 15. november 2012 udgav Sundhedsstyrelsen 2. udgave af Vejledning om forebyggelse af spredning af MRSA. I den nye vejledning er der ændret på risikofaktorer og risikosituationer. Den største ændring er inddragelse af en særlig risikosituation for erhvervelse af MRSA af svinetypen. Der bliver således defineret en risikosituation ved dagligt arbejde i svinestald eller tilsvarende daglig kontakt med levende svin. Risikosituationen gælder både for personen, der arbejde med levende svin og for personens husstand. Endvidere skal sundhedspersonale, som er i husstand med en MRSA-positiv person screenes hvert halve år. Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Hobrovej Postboks Aalborg Tlf.: Fax: Ledende overlæge Tove Ejlertsen Jensen Direkte: tove.ejlertsen@rn.dk 26. februar 2013 Revideret og udvidet 15. marts marts april 2013 Den nye risikosituation for bærertilstand med MRSA af svinetypen vil give anledning til et stort antal undersøgelser for MRSA, idet der skal screenes før indlæggelse eller operation. Gravide skal screenes ved 1. lægeundersøgelse, således at status er kendt, når den gravide indlægges til fødsel. Der vil afdækkes en stor gruppe borgere, som er smittede med MRSA. Disse borgere og deres husstand skal tilbydes udredning og behandling for bærertilstand samt opfølgende kontroller. Den nuværende model for MRSA indsats i Region Nordjylland kan ikke volumenmæssigt håndtere udredning, behandling og kontrol for borgere med MRSA af svinetypen, idet økonomien er afsat i 2009 til håndtering af importerede tilfælde af MRSA og opdæmning af smitteudbrud på sygehusene. Det blev i 2007 afsat kr. til at dække lønudgifter til 1 hygiejnesygeplejerske samt kørsel til hjemmebesøg. Der var også tænkt ½ sekretær og ½ infektionsmedicinsk overlæge ind i daværende plan, men dette var uden økonomisk dække og er derfor ikke effektueret.
2 I 2009 modellen foretages de indledende screeninger for MRSA af alment praktiserende læger eller af hospitalsafdelinger. Når screeningsprøverne findes positive overtager hygiejnesygeplejersken den videre kontakt vedr. behandling og efterfølgende 3-4 kontrol undersøgelser. Ved kontinuerligt positive kontroller gentages behandling hos de borgere, der må formodes at kunne befries for bakterien, dvs ikke opholder sig i konstant smittet miljø modellen dækker ikke den nye situation med svineavlere med vedvarende risiko for re-smitte under arbejde med levende svin, hvor tilstanden følges for svineavlerens vedkommende, mens familien behandles og kontrolleres. Der instrueres i hensigtsmæssig adfærd til forebyggelse af re-smitte af familien. Der vil fremover være et stigende antal MRSA bærere og husstandskontakter, som skal tages hånd om. Nedenfor er på opfordring udarbejdet 3 forskellige modeller, som beskriver mulige scenarier for håndtering af MRSA området. Modellerne er opstillet med henblik på at beskrive, hvorledes Infektionshygiejnens MRSA-team kan være involveret. Der er ikke udført totaløkonomiske beregninger på de forskellige modeller, da en skrabet model i Infektionshygiejnet meget vel kan blive den dyreste model for Regionen, når den alternative involvering af ydelser i almen praksis gøres op. Model 1 Denne model beskriver den nuværende organisering af arbejdet med MRSA-smittede borgere. 1. Opsporing af smittekilde a. Hvor er patienten smittet? Afdækning af risikosituationer b. overvågning af smitteudbrud via spa-typning 2. Forebyggelse af smittespredning a. Hvem har patienten evt. smittet? Kontaktafgrænsning. b. Undervisning af husstanden i forebyggelse af smittespredning c. Husstanden instrueres i at kontakte sundhedsvæsenet forud for konsultation/indlæggelse og i at orientere om MRSA-bærertilstand, således at sundhedspersonalet kan tage forholdsregler d. Undervisning af alt sundhedspersonale i forholdsregler jf. Sundhedsstyrelsens vejledning e. Etablering af netværkspersoner i alle kommune 3. Behandling a. Screening af husstand og tætte kontakter mhp identifikation af yderligere smittede personer, som skal tilbydes behandling b. Vurdering af husstandens risikofaktorer (hudlidelse, fremmedlegemer, behov for speciallæge o.l.) c. Vederlagsfri udlevering og iværksættelse af behandling til hele husstanden. Information om virkning og bivirkning samt dokumentation i patient-journal, således at forskellige sundhedsinstanser kan være orienteret om smitte og dekolonisationsstrategi. d. Undervisning af husstanden i korrekt gennemførelse af behandling mhp optimering af succesrate e. Opfølgning på behandlingsresultat kontrolpodning i. personer uden kontakt til sundhedsvæsenet kontrolleres efter 21 dage og 6 mdr. efter afsluttet behandling Side 2 af 7
3 ii. personer med kontakt til sundhedsvæsenet kontrolpodes 7, 14 og 21 dage efter afsluttet behandling mhp. hurtig ophævelse af isolation og brug af værnemidler hos personalet. 4. Overvågning a. Central overvågning på baggrund af typesvar fra Statens Serum Institut. Ved to eller flere tilfælde af samme type MRSA udenfor samme personkreds iværksættes smitteudredning Infektionshygiejnen varetager alle opgaver i forhold til den anbefalede Search and Destroy politik, koordinering mellem hospitaler og primærsektor, og en systematisk indsamling af data mhp. evaluering af indsatsen bl.a. i forhold til effektivisering af behandling, opsporing af nye risikosituationer, tidlig identifikation af evolution hos stafylokokken (tiltagende virulens, smittepotentiale osv.). Fordele ved modellen Hurtig iværksættelse af en effektiv behandling forebygger smittespredning i samfundet, forhindrer recidiverende infektioner for mange småbørnsfamilier, mindsker antallet af patienter, der skal isoleres ved indlæggelse på hospital eller plejehjem og minimerer ventetiden for patienter med behov for elektiv kirurgi. Succesfuld gennemført behandling med rettidige efterfølgende kontrolpodninger er ressourcebesparende i forhold til borgere med kontakt til hjemmepleje og hospitaler. Region Sjælland har i 2010 estimeret de øgede udgifter ved hjemmepleje til MRSApositive borgere til kr. pr uge. Ved indlæggelse skal der tillægges ekstraomkostninger til isolation på enestue og personalets brug af værnemidler. Udgifter til eradikationsbehandling udgør 175 kr, behandling af en infektion med ikke resistent stafylokok koster ca 288 kr, mens en infektion med MRSA koster mindst kr. Der er således store besparelser ved at behandle smittede personer før de evt. får en infektion, og bibeholde antal smittede MRSA-personer på laveste niveau. I Region Nordjylland er ovennævnte model praktiseret siden 2009, og den tilskrives årsagen til, at regionen ikke har set smitteudbrud uden for husstande, at der ikke er set alvorlig infektion hos kendte MRSA-positive borgere, fordi hovedparten af smittede borgere gennemgår en behandling for at blive smittefri (succesrate: 95 %). Sundhedspersonale generelt er kendt med forholdsregler for afbrydelse af smittespredning og identifikation af personer i risiko for smitte (målgruppe for screening). Modellen blev også indført i Region Sjælland i november 2009 og siden er den eksplosive vækst vendt til en stagnering af antallet af nye borgere smittet med MRSA. Videnscenter for MRSA, Hvidovre Hospital har delvist implementerede modellen, men har de sidste 2 år overgået til model 2 pga. mangel på personale til at yde assistance til alle smittede personer. Udfordringer ved modellen Modellen kræver en stærk, regionalt forankret MRSA-enhed med ressourcer og kompetence til at implementere en regional MRSA-strategi samt et MRSA-team til at udføre enhedens strategi. Side 3 af 7
4 MRSA-enheden bør bestå af repræsentation fra de forskellige specialer: klinisk mikrobiolog, infektionsmedicin, praktiserende læge, embedslægeinstitutionen, regionens sundhedssekretariat og hygiejnesygeplejerske. MRSA-enheden mødes regelmæssigt og diskuterer regionale problemstillinger vedr. MRSA. Ressourceforbrug ved model 1: MRSA-teamet består i øjeblikket af 1 hygiejnesygeplejerske, samt økonomi til hjemmebesøg. Håndtering af model 1 vil fremover kræve ½ overlæge, 1 sekretær, 2 hygiejnesygeplejersker (2,3 millioner kr til løn, medicin og befordring). Hvis model 2 eller 3 vælges frem for model 1 vil der ske en forskydning af udgifterne til at håndtere MRSA-indsatsen. Til videre beregning af dette, se bilag 1, hvor udgifter til ydelser i Almen Praksis kan vurderes i forhold til 2012 aktiviteten med ekstrapolering til forventet aktivitet i 2013 og Alternative muligheder i model 1 decentral ambulatorievirksomhed: Det har været drøftet, om faste ambulatoriedage i Hjørring og Thisted kan være en mulighed til afløsning af hjemmebesøg hos smittede husstande. Faste ambulatoriedage med 1 ugentlig ambulatoriedag i Hjørring og 1 ugentlig dag i Thisted vil give en besparelse på kr. i køreudgifter set i forhold til 2012 aktiviteten (bilag 2). Decentrale ambulatoriedage vil imidlertid låse ressourcerne på en uhensigtsmæssig måde i forhold til produktionsflowet i MRSA-teamet. Hjemmebesøg af få timers varighed vil blive erstattet af udedage af ½-1 dags varighed, og fokus vil fjernes fra at have patienten i centrum. Faste ambulatoriedage i Thisted og Hjørring vil kræve et stort patientvolumen for at kunne være et rentabelt alternativ. I Region Nordjylland er der aktuelt ikke et tilstrækkeligt højt antal MRSA-positive personer til at kunne udfylde hele eller halve dage med en hygiejnesygeplejerske fast udstationeret i et ude-ambulatorium. Model 2 Denne model beskriver, hvorledes opgaverne kan lægges over til de alment praktiserende læger og Embedslægeinstitutionen med mindre involvering af MRSA-teamet. MRSA-teamet kontakter patienten, tilbyder telefonisk undervisning og vejledning i gennemførelse af behandling, fungerer som Hotline i forhold til spørgsmål fra smittede borgere og overvåger behandlingsstatus via Klinisk Mikrobiologisk Afdeling. MRSA-teamet skriver til patient og praktiserende læge, når der skal foretages kontrolpodninger. Øvrige opgaver varetages af patientens alment praktiserende læge (PL) og Embedslægeinstitutionen. 1. Opsporing af smittekilde (PL) a. Hvor er patienten smittet? Afdækning af risikosituationer b. overvågning af smitteudbrud via spa-typning 2. Forebyggelse af smittespredning a. Hvem har patienten evt. smittet? Kontaktafgrænsning (PL) b. Undervisning pr. telefonkontakt af husstanden i forebyggelse af smittespredning (MRSA-team) Side 4 af 7
5 c. Husstanden instrueres i at kontakte sundhedsvæsenet forud for konsultation/indlæggelse og orienterer om MRSA, således at sundhedspersonalet kan tage forholdsregler (PL) d. Undervisning af al sundhedspersonale i forholdsregler jvf Sundhedsstyrelsens vejledning (MRSA-team) e. Etablering af netværkspersoner i alle kommune (MRSA-team) 3. Behandling a. Screening af husstand og tætte kontakter mhp. identifikation af yderligere smittede personer, som skal tilbydes behandling (PL) b. Vurdering af husstandens risikofaktorer (hudlidelse, fremmedlegemer, behov for speciallæge o.l.) (PL) b. Vederlagsfri udlevering og iværksættelse af behandling til hele husstanden. Information om virkning og bivirkning samt dokumentation i patient-journal, således at forskellige sundhedsinstanser kan være orienteret om smitte og dekolonisationsstrategi. (PL) c. Telefonisk undervisning af patient og husstanden i korrekt gennemførelse af behandling mhp optimering af succesrate (MRSA-team) d. Undervisning af den smittede borger i forebyggelse af smittespredning e. Opfølgning på behandlingsresultat kontrolpodning (PL) i. personer uden kontakt til sundhedsvæsenet kontrolleres efter 21 dage og 6 mdr efter afsluttet behandling ii. personer med kontakt til sundhedsvæsenet kontrolpodes 7, 14 og 21 dage efter afsluttet behandling mhp hurtig ophævelse af isolation og brug af værnemidler hos personalet. f. Praktiserende læge informerer sundhedsvæsenet om MRSAbærertilstand i evt. henvisning til sygehusvæsenet. 4. Overvågning (Embedslægeinstitutionen) a. Central overvågning på baggrund af typesvar fra Statens Serum Institut. Ved to eller flere tilfælde af samme type MRSA udenfor samme personkreds iværksættes smitteudredning Fordele ved modellen MRSA-teamet vejleder i forebyggelse af smittespredning og rådgiver i forhold til korrekt gennemførelse af behandling for at optimere succesraten, fordi den enkelte praktiserende læge vil se mindre end en ny MRSA-patient om året, og derfor har vanskeligt ved at opnå rutine i behandling. Udfordringer ved modellen Fra blandt andre Region Hovedstaden og Region Midtjylland er der erfaring for, at patientens motivation for kontrolpodning efter afsluttet behandling er lille. Ved manglende kontrolpodninger er der risiko for recidiv og dermed smittespredning og infektion. Øget arbejdspres for embedslægeinstitutionen og praktiserende læger (minimum 2 ekstra besøg for kontrolpodning). Muligheden for systematisk indsamling af viden om smittekilder, optimering af behandling og overvågning mistes. Ressourceforbrug ved model 2: Forventet forbrug i Infektionshygiejnen: 1 hygiejnesygeplejerske og 1 sekretær (ca. 1 million kr til løn og befordring). Der tilkommer et meget stort ressourceforbrug i ydelser i Almen Praksis. Side 5 af 7
6 Model 3 Denne model involverer meget ringe deltagelse fra hygiejnesygeplejersken i den samlede proces omkring MRSA-patienterne. Denne model kan håndteres med den nuværende økonomiske situation for MRSA-teamet. Infektionshygiejnen fungerer som hotline for praktiserende læger og vejleder sundhedspersonale i forebyggelse af smittespredning jvf. Sundhedsstyrelsens vejledning. Alle øvrige opgaver varetages af praktiserende læger og embedslægeinstitutionen. Fordele ved modellen. Det er svært at pege på fordele ved denne model, udover at økonomien er flyttet fra Infektionshygiejnen ud til Almen Praksis. Udfordringer ved modellen. Stor risiko for at MRSA-positive patienter ikke gennemgår en succesfuld behandling og derfor risikerer at få infektion og sprede smitte. Begrebet kronisk MRSA-bærer har hidtil ikke været anvendt i RN, men betegner flere patienter i både Region Midtjylland, Sydjylland og Hovedstaden. MRSA-positive patienter vil i stigende grad blive indlagt på regionens hospitaler, og plejehjemsbeboere og borgere med hjemmepleje risikerer livslang isolation ved forkert håndtering af retningslinjerne eller behandlingssvigt. Risiko for at mistanke om udbrud opdages sent i forløbet fordi smittede personer kan være fordelt på forskellige lægepraksis. Øget arbejdspres for praktiserende læger og embedslægeinstitutionen. Ressourceforbrug ved model 3: Udgifter til MRSA afholdes af kommunen og Regionen. Forventet ressourceforbrug i Infektionshygiejnen: 1 hygiejnesygeplejerske ( kr. til løn). Det vil komme et meget stort ressourcetræk i form af ydelser fra Almen Praksis. Erfaringer med model 1, 2 og 3 Model 1 anvendes i Region Nordjylland, model 2 ligner modellen i Hvidovre og model 3 ligner modellen for Region Syddanmark og Region Midtjylland. En opgørelse over behandlingssucces med udrydning af bærertilstand og mindskelse af smittebyrde i samfundet viser, at der i model 1 er en behandlingssucces på 87%, model 2 har behandlingssucces på 76% og model 3 har en behandlingssucces på 44%. Ref: Tinna R. Urth: Masterafhandling ved Aarhus Universitet. Forventet stigning i ressourceforbrug i KMA til prøveundersøgelse Nyhedsbrev til alment praktiserende læger med vejledning til at efterkomme Sundhedsstyrelsens nye vejledning vedr. MRSA er aktuelt ikke udsendt, idet Infektionshygiejnen afventer godkendelse af model til MRSA-indsats. Den tidligere forventede prøvestigning i KMA i 2013 er derfor ikke initieret. Der er på nuværende tidspunkt fundet 40 nye MRSA-patienter i 2013 (jan-medio marts), hvoraf 24 patienter har Side 6 af 7
7 MRSA af svinetypen. Alle screeninger for MRSA af svinetypen er foretaget på hospitalerne i forbindelse med indlæggelse og/eller graviditet. Da implementeringen af den nye vejledning vil blive forsinket med måske ½ år, nedjusteres forventningerne til stigning i antal podninger i KMA for Følgende estimater lægges herefter til grund for de økonomiske beregninger for KMA: podninger i 2013 (i forhold til 2011): tilvækst af 7000 podninger (i forhold til 2011): tilvækst af podninger. Ressourceforbrug i KMA: Tilvækst 2013: prøver: kr og årligt fremover: prøver: kr. Konklusion De 3 modeller har tydeligt forskelligt ressourcetræk i Infektionshygiejnen. Det skal dog bemærkes, at den dyreste løsning i forhold til Infektionshygiejnen formentligt alligevel er den billigste løsning i forhold til Regionens totaludgifter for de 3 modeller (bilag 1). Alle 3 modeller medfører et ressourcetræk i KMA. Den aktuelle totalløsning, som er forankret i MRSA-teamet, fungerer hurtigt, effektivt og med størst mulig ekspertise. Ved placering af undersøgelse, behandling og opfølgning hos praktiserende læger vil der komme et stort ressourcetræk i Regionen fra Almen Praksis til diverse konsultationer, undersøgelser og behandlinger. Samtidigt vil der pga. manglende ekspertise decentralt ske fejlbehandlinger og beviselige fejlhåndteringer af situationerne, eksempelvis med fraværsmeldinger fra institutioner, isolationer i eget hjem og isolationer på plejehjem. Klinisk Mikrobiologisk Afdeling vil anbefale model 1 ud fra et behandlings- og sundhedsperspektiv, hvor der ydes den kyndig og præcis vejledning og behandling til hver eneste patient. Ved valg af model 2 eller 3 er der risiko for ansvarsforflygtigelse i forhold til opgaverne pga. manglende entydighed og manglende erfaring decentralt. Tove Ejlertsen Jensen Ledende overlæge, ph.d Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Aalborg Universitetshospital Side 7 af 7
Kommissorium for MRSA-enheden i Region Midtjylland April 2018
Kommissorium for MRSA-enheden i Region Midtjylland April 2018 Aarhus Universitetshospital Klinisk Mikrobiologi Baggrund... 3 Formål... 3 Mål... 3 Opgavens indhold... 4 Organisering... 4 Afgrænsning af
Læs mereReferat fra MRSA møde på Statens Serum Institut den 14. juni 2007
Referat fra MRSA møde på Statens Serum Institut den 14. juni 2007 Velkomst Elsebeth Tvenstrup Jensen, CAS, bød velkommen og redegjorde for baggrunden for mødet. Vejledningen har nu fungeret siden 31. oktober
Læs mereRegional Koordinerende Enhed for MRSA Region Syddanmark ÅRSRAPPORT 2013
Regional Koordinerende Enhed for MRSA Region Syddanmark ÅRSRAPPORT 2013 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse S. 1 Kontaktoplysninger S. 1 Definitioner og forkortelser S. 2 Baggrund S. 3 Førstegangs
Læs mereDansk Sygeplejeråds vejledning om MRSA. Methicillinresistente stafylokokker
Dansk Sygeplejeråds vejledning om MRSA Methicillinresistente stafylokokker Dansk Sygeplejeråds vejledning om MRSA Methicillinresistente stafylokokker Redaktion: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto: Dansk Sygeplejeråd
Læs mereRegional Koordinerende Enhed for MRSA Region Syddanmark ÅRSRAPPORT 2011
Regional Koordinerende Enhed for MRSA Region Syddanmark ÅRSRAPPORT 2011 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse S. 1 Kontaktoplysninger S. 1 Definitioner og forkortelser S. 2 Baggrund S. 3 Førstegangs
Læs mereRegional Koordinerende Enhed for MRSA Region Syddanmark ÅRSRAPPORT 2012
Regional Koordinerende Enhed for MRSA Region Syddanmark ÅRSRAPPORT 2012 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse S. 1 Kontaktoplysninger S. 1 Definitioner og forkortelser S. 2 Baggrund S. 3 Førstegangs
Læs mereRegional Koordinerende Enhed for MRSA Region Syddanmark ÅRSRAPPORT 2010
Regional Koordinerende Enhed for MRSA Region Syddanmark ÅRSRAPPORT 2010 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse S. 1 Kontaktoplysninger S. 1 Definitioner og forkortelser S. 2 Baggrund S. 3 Førstegangs
Læs mereRegional Koordinerende Enhed for MRSA Region Syddanmark ÅRSRAPPORT 2014
Regional Koordinerende Enhed for MRSA Region Syddanmark ÅRSRAPPORT 2014 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse S. 1 Kontaktoplysninger S. 1 Definitioner og forkortelser S. 2 Baggrund S. 3 Organisering
Læs mereHvad er MRSA? MRSA står for Methicillin Resistent Staphylococcus aureus
Hvad er MRSA? MRSA står for Methicillin Resistent Staphylococcus aureus Hvad er MRSA? MRSA står for Methicillin Resistent Staphylococcus aureus I Danmark er ca 1% af stafylokokkerne MRSA MRSA internationalt
Læs mereMethicillin Resistent Staphylococcus aureus
MRSA Methicillin Resistent Staphylococcus aureus STAFYLOKOKKER Stafylokokker findes hos ca: 25% om morgenen 50% bliver forurenet i løbet af dagen 75% er forurenet om aftenen STAFYLOKOKKER Stafylokokker
Læs mereMRSA. Embedslægens rolle
MRSA Embedslægens rolle Organisering af behandling af MRSA På sygehuse: Ansvaret for behandling af infektioner forårsaget af MRSA påhviler den behandlende afdelings læger. I primærsektoren: Ansvaret for
Læs mereMRSA. Status, smittemåder og. Robert Skov, overlæge. Statens Serum Institut
MRSA Status, smittemåder og begrænsning af smitte Robert Skov, overlæge Statens Serum Institut MRSA MRSA er S. aureus, der er resistente = modstandsdygtige overfor alle antibiotika i penicillinfamilien
Læs mereMRSA-enhedens opgaver. Hygiejnesygeplejerske Bodil Forman MRSA-enheden
MRSA-enhedens opgaver Hygiejnesygeplejerske Bodil Forman MRSA-enheden » www.sst.dk MRSA-enheden Eksisteret siden 2009 (en akademisk medarbejder/database) Maj 2014 udvidet med to hygiejnesygeplejersker
Læs mereÅrsrapport 2018 Regional Koordinerende Enhed for MRSA
Årsrapport 2018 Regional Koordinerende Enhed for MRSA Region Syddanmark Vælg farve Regional Koordinerende Enhed for MRSA Region Syddanmark ÅRSRAPPORT 2018 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Kontaktoplysninger...
Læs mereSamarbejdsaftale om infektionshygiejne (Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget d. 1. juni 2017)
Sundhedsaftalen et samarbejde mellem Region Midtjylland og de 19 kommuner Samarbejdsaftale om infektionshygiejne (Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget d. 1. juni 2017) 1. Baggrund Infektionssygdomme
Læs mereOpdateringer i SSTs reviderede Vejledning om forebyggelse af spredning af MRSA
Opdateringer i SSTs reviderede Vejledning om forebyggelse af spredning af MRSA Turid Bjarnason Skifte Oversygeplejerske, MPH & Henrik L. Hansen Enhedschef/overlæge Tilsyn & Rådgivning Syd MRSA i Region
Læs mereafholdt d. 7. februar 2013
MRSA-vejledning, 2. udgave, 2012 Temadag om MRSA, SSI 7. Februar 2013 Tove Rønne Om stafylokokker og MRSA 50% bærer stafylokokker permanent eller periodevist, hvilket således sjældent er årsag til sygdom.
Læs mereNy MRSA vejledning fra SST Temadag for hygiejnenøglepersoner Januar 2013
Infektionshygiejnisk Enhed Hospitalsenheden Vest Ny MRSA vejledning fra SST Temadag for hygiejnenøglepersoner Januar 2013 MRSA-vejledning November 2012 Formål med vejledningen: At fastholde forekomsten
Læs mere7. KONTOR. Designnotat om Fødevareministeriets indsats mod resistente bakterier fra landbruget
7. KONTOR 5. december 2014 Designnotat om Fødevareministeriets indsats mod resistente bakterier fra landbruget Baggrund 1. Mange års stigende forbrug af antibiotika i landbruget, særligt i svineproduktionen,
Læs mereVELKOMMEN TIL FYRAFTENSMØDE
VELKOMMEN TIL FYRAFTENSMØDE 1 2 MRSA førstegangsfund i 2016 i SVS optagerområde 3 4 5 Sundhedspersonale og podning for MRSA Været i én eller flere af følgende risikosituationer Været indlagt > 24 timer
Læs mereStatus på MRSA i RM MRSA-enhedens opgaver. Hygiejnesygeplejerske Bodil Forman MRSA-enheden
Status på MRSA i RM MRSA-enhedens opgaver Hygiejnesygeplejerske Bodil Forman MRSA-enheden » www.sst.dk MRSA-enheden Eksisteret siden 2009 (en akademisk medarbejder/database) Maj 2014 udvidet med to hygiejnesygeplejersker
Læs mereTemadag i Fagligt Selskab For Hygiejnesygeplejersker
Hvad må der oplyses om ved indlæggelse og udskrivelse, og hvad er patientens/borgerens rettigheder? -De sundhedsjuridiske aspekter af arbejdet med patienter med resistente bakterier Temadag i Fagligt Selskab
Læs mereDe 5 regioners aftale om infektionshygiejne
De 5 regioners aftale om Region Fra sundhedsaftale Hvilke ydelser Hovedstaden Sundhedsaftale 2011-2014: Der er således et væsentligt behov for at få formaliseret samarbejdet mellem regionen og den enkelte
Læs mereStatens Serum Institut
Svine-MRSA og andre MRSA typer smittemåder og smitteforhold Robert Skov, overlæge Statens Serum Institut STAFYLOKOKKER Stafylokokker er naturlige bakterier hos mennesker og dyr - Hvide stafylokokker =
Læs mereÅrsrapport 2017 Regional Koordinerende Enhed for MRSA
Årsrapport 2017 Regional Koordinerende Enhed for MRSA Region Syddanmark Vælg farve Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Kontaktoplysninger... 1 Definitioner og forkortelser... 2 Baggrund... 3 Organisering
Læs mereHåndtering af MRSA på plejehjem og i dagcentre
Håndtering af MRSA på plejehjem og i dagcentre Dorte Buhl Hygiejnesygeplejerske Amtssygehuset i Herlev Tlf: 44884338 dorbuh01@herlevhosp.kbhamt.dk Fund af MRSA på plejehjem 1. Mikrobiolog kontakter praktiserende
Læs mereMRSA. Supplerende infektionshygiejniske forholdsregler ved MRSA og VRE. Hygiejnesygeplejerske Tine Bentzen, Infektionshygiejnisk enhed.
MRSA Supplerende infektionshygiejniske forholdsregler ved MRSA og VRE Hygiejnesygeplejerske Tine Bentzen, Infektionshygiejnisk enhed Maj 2018 MRSA-enheden Ansatte - læge, hygiejnesygeplejerske Organisatorisk
Læs merePatientvejledning MRSA. Til dig som er bærer af MRSA og skal opereres
Patientvejledning MRSA Til dig som er bærer af MRSA og skal opereres Hvad er MRSA? MRSA er ikke en sygdom, men en stafylokokbakterie, der kan give forskellige typer infektioner. MRSA er en forkortelse
Læs mereFAQ frequently asked questions
FAQ frequently asked questions om MRSA; behandling, pleje og adfærd jf. Sundhedsstyrelsens MRSA-vejledning, 2012 Central Enhed for Infektionshygiejne (CEI) får tilbagevendende spørgsmål om MRSA. CEI har
Læs mereMRSA-enheden i Region Midtjylland
MRSA-enheden i Region Midtjylland Årsrapport 2011 Baggrund MRSA-enheden Den regionale MRSA-enhed i Region Midtjylland blev etableret pr. 1. januar 2010. MRSA-enheden er organiseret på følgende måde: 1
Læs mereÅrsrapport 2016 Regional Koordinerende Enhed for MRSA
Årsrapport 2016 Regional Koordinerende Enhed for MRSA Region Syddanmark Vælg farve Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Kontaktoplysninger... 1 Definitioner og forkortelser... 2 Baggrund... 3
Læs mereOmkostninger ved husdyr-mrsa for sundhedsvæsenet i Danmark
Marie Jakobsen, Christine Marie Bækø Skovgaard, Mette Lundsby Jensen, Rasmus Trap Wolf og Susanne Reindahl Rasmussen Omkostninger ved husdyr-mrsa for sundhedsvæsenet i Danmark Omkostninger ved husdyr-mrsa
Læs mereSundhedsstyrelsens nye vejledning om MRSA
Sundhedsstyrelsens nye vejledning om MRSA Dansk Selskab for Kli ni sk Mikrobiologi 5. december 2006 Tove Rønne Indhold: Historik og bidragydere Mål, forudsætninger og lovgivning Rammer og opbygning Sundhedspersonale
Læs mereNational Rådgivningstjeneste for MRSA fra dyr. Statens Serum Institut
National Rådgivningstjeneste for MRSA fra dyr Statens Serum Institut MRSA Methicillin Resistent Staphylococcus aureus STAFYLOKOKKER Mennesker bærer ofte S. aureus på huden og specielt i næsen - 20 % er
Læs mereInformation om MRSA af svinetype
Information om MRSA af svinetype Til dig og din husstand, hvis du dagligt arbejder i en svinestald (eller på anden måde arbejdermed levende svin) - eller har fået påvist MRSA af svinetype (kaldet MRSA
Læs mereafholdt d. 7. februar 2023
MRSA-TEMADAG TORSDAG DEN 7. FEBR. 2013 Spørgsmål til SST og CEI PODNING OG KONTROL MRSA-kort skal vel vises i 6. mdr. og ikke mere 1 år men det står fortsat 1 år i behandlervejledningen. Er tandlægebehandling
Læs mereMRSA - hvad er ret og hvad er vrang? Margit Andreasen, chefforsker, dyrlæge, Ph.d. Tinna Ravnholt Urth, hygiejnesygeplejerske, Region Nordjylland
MRSA - hvad er ret og hvad er vrang? Margit Andreasen, chefforsker, dyrlæge, Ph.d. Tinna Ravnholt Urth, hygiejnesygeplejerske, Region Nordjylland MRSA - hvad er ret og hvad er vrang? Er MRSA så farlig
Læs mereResultatoversigt for handleplanen til nedbringelse af sygehuserhvervede infektioner
< Afdeling: Kvalitet og Forskning Udarbejdet af: Helle Marie Sejr Bentsen Journal nr.: 18/11686 E-mail: Helle.Marie.Sejr.Bentsen@rsyd.dk Dato: 12. februar 2019 Telefon: 5170 9731 Notat Resultatoversigt
Læs mereRigsrevisionens notat om beretning om forebyggelse af hospitalsinfektioner
Rigsrevisionens notat om beretning om forebyggelse af hospitalsinfektioner April 2018 NOTAT TIL STATSREVISORERNE, JF. RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 5/2017 om
Læs mereHovedpunkter fra MRSA-mødet den 5. december 2006.
Hovedpunkter fra MRSA-mødet den 5. december 2006. MRSA vejledningen. Lovgivningen Med MRSA vejledningen er der sket en udvidelse af risikosituationer for MRSA og af tidsperioden hvor patienterne skal isoleres/screenes
Læs mereTALEPAPIR Det talte ord gælder. Folketingets Sundhedsudvalg og Folketingets. Fødevareudvalg. Åbent samråd med sundhedsministeren og
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2014-15 FLF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 65 Offentligt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Enhed: Sundhedsjura og lægemiddelpolitik Sagsbeh.: DEPMIKO
Læs mereStatens Serum Institut
MRSA 398 svin og mennesker Tinna Ravnholt Urth Hygiejnesygeplejerske Rådgivningstjenesten for MRSA fra dyr Statens Serum Institut PROGRAM Definition Staphylococcus aureus MRSA - Symptomer og behandling
Læs mereNår borgeren er positiv. Et oplæg om håndtering af borgere med multiresistente bakterier i Københavns Kommune
Når borgeren er positiv. Et oplæg om håndtering af borgere med multiresistente bakterier i Københavns Kommune Afdeling for det Nære Sundhedsvæsen, Center for Sundhed, Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Læs mereRaske bærere af MRSA i eget hjem - Et kvalitativt MPH-studie. Alice Løvendahl Sørensen Nordic School of Public Health 2012
Raske bærere af MRSA i eget hjem - Et kvalitativt MPH-studie Alice Løvendahl Sørensen Nordic School of Public Health 2012 Præsentation/Forforståelse Hygiejnesygeplejerske HE Midt Leder i primærkommune
Læs mereMRSA hvordan forholder vi os til det? Tinna Ravnholt Urth Hygiejnesygeplejerske, MPH
MRSA hvordan forholder vi os til det? Tinna Ravnholt Urth Hygiejnesygeplejerske, MPH MRSA hvordan forholder vi os til det? Tinna Ravnholt Urth - hvordan forholder vi os til det? Gennemgang af Staphylococcus
Læs mereMRSA hos mennesker og dyr - hvordan skal vi håndtere det?
MRSA hos mennesker og dyr - hvordan skal vi håndtere det? Tinna Ravnholt Urth Hygiejnesygeplejerske, MPH MRSA hos mennesker og dyr - hvordan skal vi håndtere det? Tinna Ravnholt Urth - hvordan skal vi
Læs mereAt forebygge smitte med MRSA blandt borgere og personale.
Vejledning om MRSA Mål Målgruppe Generelt At forebygge smitte med MRSA blandt borgere og personale. Vejledningen henvender sig til personalet på SÆH - området Methicillin resistent Stafylokok aureus (MRSA)
Læs mereStatens Serum Institut
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2014-15 FLF Alm.del Bilag 87 Offentligt Svine-MRSA og andre MRSA typer smittemåder og smitteforhold Robert Skov, overlæge Statens Serum Institut STAFYLOKOKKER
Læs mereSydvestjysk Sygehus Handleplan til nedbringelse af sygehuserhvervede infektioner
Sydvestjysk Sygehus Handleplan til nedbringelse af sygehuserhvervede infektioner SVS Handleplan til nedbringelse af sygehuserhvervede infektioner Bidrage til det at nå det regionale mål om nedbringelse
Læs mereUp to date om MRSA (methicillin resistente Staphylococus aureus) 2015. Anne Hempel-Jørgensen Embedslæge, Embedslægerne Nord Sundhedsstyrelsen
Up to date om MRSA (methicillin resistente Staphylococus aureus) 2015 Anne Hempel-Jørgensen Embedslæge, Embedslægerne Nord Sundhedsstyrelsen Hvad er stafylokokker og hvad er MRSA? Almindelige gule stafylokokker
Læs mereVejledning om forebyggelse af spredning af MRSA
Høringsudgave Vejledning om forebyggelse af spredning af MRSA 2. udgave Sundhedsstyrelsen 1 Indhold 1 Indledning 4 1.1 Introduktion og læsevejledning 4 1.2 Vigtigste ændringer i den nye udgave 4 1.3 Formål
Læs mereNational Rådgivningstjeneste for MRSA fra dyr
National Rådgivningstjeneste for MRSA fra dyr Tinna Ravnholt Urth Statens Serum Institut MRSA Methicillin Resistent Staphylococcus aureus STAFYLOKOKKER Stafylokokker er bakterier, der findes overalt De
Læs mereSamfundsmæssige konsekvenser af MRSA på Færøerne.
Samfundsmæssige konsekvenser af MRSA på Færøerne. af landslæge Høgni Debes Joensen Foredrag holdt på MRSA-kongressen 28. november 2008 på Hotel Føroyar. Som udgangspunkt kan man nok antage, at Færøerne
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene. August 2012
Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene August 2012 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes
Læs mereANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET
ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET Seneste års udvikling fortsat i 213 Det er nu tredje gang, at KL publicerer en oversigt, som beskriver udviklingen af genoptræningsområdet efter sundhedsloven
Læs mereTværsektorielle indsatser på sundhedsområdet 2013
Foreløbig handleplan_revideret Tværsektorielle indsatser på sundhedsområdet 2013 GENERELLE OPLYSNINGER Projektleder (navn) Forventet deltagerkreds Udarbejdet af Ikke afklaret endnu (Foreløbig tovholder:
Læs mereMinisteren for Sundhed og Forebyggelse har i brev af 19. november 2013 bedt Danske Regioner om en redegørelse vedr. håndtering af henvendelser
N O T A T Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Regionernes svar på ministerens spørgsmål vedr. håndtering af henvendelser fra patienter med alvorlige formodede bivirkninger ved HPV-vaccination. 16-12-2013
Læs mereStatens Serum Institut. Tlf: 4171 4866 E-mail: mrsaidyr@ssi.dk
National Rådgivningstjeneste for MRSA fra dyr Tinna Ravnholt Urth Statens Serum Institut Tlf: 4171 4866 E-mail: mrsaidyr@ssi.dk MRSA Methicillin Resistent Staphylococcus aureus STAFYLOKOKKER S. aureus
Læs mereMRSA 398. - er der grund til at frygte denne bakterie? Margit Andreasen, dyrlæge, Ph.d., Key Opinion Leader Manager
MRSA 398 - er der grund til at frygte denne bakterie? Margit Andreasen, dyrlæge, Ph.d., Key Opinion Leader Manager MRSA - Methicillin Resistente Stap. Aureus En helt almindelig stafylokok bakterie Staphylococcus
Læs mereCPO Carbapenemaseproducerende. Mikala Wang Overlæge, PhD Klinisk Mikrobiologi Aarhus Universitetshospital
CPO Carbapenemaseproducerende organismer Mikala Wang Overlæge, PhD Klinisk Mikrobiologi Aarhus Universitetshospital Multiresistente bakterier MRSA (methicillin-resistente S. aureus) VRE (vancomycin-resistente
Læs mereAfholdt d. 18. maj 2017
Styrelsen for Patientsikkerheds rolle i det nationale smitteberedskab Anne Hempel-Jørgensen overlæge Styrelsen for Patientsikkerhed (STPS) Hvem er STPS? Embedslægeinstitutionerne og tilsyn samt autorisation
Læs mereSyddanmark. Status, per medio oktober, på implementering af screenings- og forløbsvejledningen
Årlig status vedr. forløbskoordinatorfunktioner Status sendes til Danske Regioner (nch@regioner.dk) og KL (kmm@kl.dk) én gang årligt d. 15. november 2013-2015. Status i Region Syddanmark pr. 15. nov. 2014
Læs mereVEJLEDNING OM FOREBYGGELSE AF SPREDNING AF MRSA
OKTOBER 2015 VEJLEDNING OM FOREBYGGELSE AF SPREDNING AF MRSA 3. udgave VEJLEDNING OM FOREBYGGELSE AF SPREDNING AF MRSA 3. udgave Sundhedsstyrelsen, 2015 Du kan frit referere teksten i publikationen, hvis
Læs mereInfektionshygiejne og brug af antibiotika
Område: Sundhedsområdet Afdeling: Sundhedssamarbejde og Kvalitet Journal nr.: 14/15555 Dato: 7. januar 2015 Udarbejdet af: Helle Marie Sejr Bentsen E-mail: Helle.Marie.Sejr.Bentsen@rsyd.dk Telefon: 51709731
Læs mereVelkommen til hygiejnekursus
Velkommen til hygiejnekursus 30/11 og 1/12 2015 Tine Bentzen Hygiejnesygeplejerske Infektionshygiejnisk Afsnit Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, AUH 30. november 2015 8.00-8.30 Velkomst, præsentation af
Læs mereINFEKTIONSHYGIEJNE I KOMMUNERNE I REGION NORDJYLLAND
INFEKTIONSHYGIEJNE I KOMMUNERNE I REGION NORDJYLLAND REGION NORDJYLLAND Infektionshygiejnisk enhed (IH) i Region Nordjylland er tilknyttet Klinisk Mikrobiologisk Afdeling på Aalborg Universitetshospital
Læs mereSundheds- og Ældreudvalget SUU Alm.del Bilag 68 Offentligt
Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 68 Offentligt N O T A T 10-11-2015 Sag nr. 14/123 Dokumentnr. 56006/15 Status for indsatsen på regionernes afdelinger med særligt ansvar for patienter
Læs mereRammerne for Implementeringsplan for opfølgende hjemmebesøg i Region Nordjylland
Rammerne for Implementeringsplan for opfølgende hjemmebesøg i Region Nordjylland Oktober 2012 1 Baggrund Et af initiativerne i den nationale handleplan for den ældre medicinske patient er, at der systematisk
Læs merePlejepersonale og servicepersonale i Hvidovre Kommune Kira Schou Dahl og Jette Høimark. Målet er at inddæmme infektionen og forhindre spredning.
MRSA Dokumenttype Målgruppe Udarbejdet af Godkendt af Godkendelsesdato Revision senest Revisionsansvarlig Målsætning Formål Hvad er MRSA Instruks Hvidovre Kommune Plejepersonale og servicepersonale i Hvidovre
Læs mereforhold i primærsektoren, fx manglende kapacitet eller kompetence i hjemmeplejen
Center for Sundhed Tværsektoriel Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang B & D Telefon 3866 6102 Direkte 24798168 Mail cch@regionh.dk Dato: 6. august 2015 Driftsmålsstyring Genindlæggelser Akutte
Læs mereØkonomisk gennemgang af det første år med overflytning af hospitalsrekvirerede blodprøver til hospitalerne
Regionshuset Viborg Koncernøkonomi Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Økonomisk gennemgang af det første år med overflytning af hospitalsrekvirerede blodprøver
Læs mereMRSA-enheden i Region Midtjylland. Årsberetning Klinisk Mikrobiologi Infektionshygiejnisk Afsnit
MRSA-enheden i Region Midtjylland Årsberetning 2017 Klinisk Mikrobiologi Infektionshygiejnisk Afsnit 2 Årsberetning 2017 Indholdsfortegnelse Del I - Status... 3 MRSA-enheden... 3 Indledende om data...
Læs mereOpfølgende hjemmebesøg de kommunalt lægeligeudvalgs vurdering af samarbejdet mellem kommune og almen praksis
Afdeling: Sundhedssamarbejde og Kvalitet Udarbejdet af: Katrine Dennak (RSYD) Christina Ryborg (FKS) Anders Fournaise (RSYD) Journal nr.: 13/15214 E-mail: Anders.Fournaise@rsyd.dk Dato: 15. december 2015
Læs mereForløbsprogram for demens. Den praktiserende læges rolle og opgaver
Forløbsprogram for demens Den praktiserende læges rolle og opgaver 2013 Region Sjællands Forløbsprogram for demens er beskrevet i en samlet rapport, som er udsendt til alle involverede aktører i foråret
Læs mereStatus for opfyldelse af akut udredning og behandling af kræft hoved-halskræft, lungekræft, tarmkræft, brystkræft og de gynækologiske kræftformer.
Koncern Plan og Udvikling Enhed for Hospitals- og Psykiatriplanlægning Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok B Telefon 48 20 50 00 Direkte 4820 5425 Web www.regionh.dk Dato 14. august 2008 Journal
Læs mereTværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren
Region Syddanmark Sagsnr. 13/31059 Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren Indholdsfortegnelse.....Side
Læs mereCPO. HVEM KAN HJÆLPE OS?
INFEKTIONSHYGIEJNISKE FORHOLDSREGLER I FORBINDELSE MED CARBAPENEMASE PRODUCERENDE ORGANISMER (CPO) Temadag 23. maj 2018, Hotel Nyborg Strand Dorthe Aaen Hygiejnesygeplejerske, MPH INFEKTIONSHYGIEJNISKE
Læs mereVejledning om MRSA for plejecenter, botilbud og hjemmepleje/sygepleje på SÆH - området
Vejledning om MRSA for plejecenter, botilbud og hjemmepleje/sygepleje på SÆH - området Mål Generelt At forebygge smitte med MRSA blandt borgere og personale på SÆH - området. Methicillin resistent Stafylokok
Læs mereSpecialevejledning for klinisk farmakologi
U j.nr. 7-203-01-90/9 Specialevejledning for klinisk farmakologi Specialevejledningen indeholder en kort beskrivelse af hovedopgaverne i specialet samt den faglige og organisatoriske tilrettelæggelse af
Læs mereHYGIEJNE GAMMEL VIN PÅ NYE FLASKER
HYGIEJNE GAMMEL VIN PÅ NYE FLASKER Jette Holt Hygiejnesygeplejerske, cand.pæd.pæd Central enhed for Infektionshygiejne Statens Serum Institut jho@ssi.dk INFEKTIONSHYGIEJNE OG SMITTE Smitte sker fx gennem
Læs merevejledning om forebyggelse af
vejledning om forebyggelse af spredning af MRSA 2012 Vejledning om forebyggelse af spredning af MRSA Sundhedsstyrelsen, 2012. Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København S URL: http://www.sst.dk
Læs mereResume af forløbsprogram for depression
Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.
Læs mereKvalitet og patientsikkerhed. 1.1 Den faglige kvalitet 1.2 Anvendelse af god klinisk praksis
Kvalitet og patientsikkerhed 1.1 Den faglige kvalitet 1.2 Anvendelse af god klinisk praksis 1.1 Den faglige kvalitet Formål At sikre høj faglig kvalitet. At sikre opfølgning på tilgængelig viden om den
Læs mereMRSA-enheden i Region Midtjylland. Årsberetning Aarhus Universitetshospital Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Infektionshygiejnisk Afsnit
MRSA-enheden i Region Midtjylland Årsberetning 2013 Aarhus Universitetshospital Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Infektionshygiejnisk Afsnit Indholdsfortegnelse MRSA-enheden... 3 Udvidelse af MRSA-enheden...
Læs mereForeningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013.
København, den 25. november 2013 Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013. Foreningen af Kliniske Diætister (FaKD)
Læs mereCarbapenemase-producerende organismer (CPO)
Carbapenemase-producerende organismer (CPO) et samarbejde mellem DSKM, FSFH og CEI Mikala Wang Aarhus Universitetshospital Carbapenemaser Enzymer der spalter næsten alle penicilliner, cephalosporiner og
Læs mereRegionernes svar er indsamlet i perioden 7. til 29. marts 2011.
N O T A T 09-05-2011 Status på implementering af pakkeforløb på hjerteområdet marts 2011 Danske Regioner har på baggrund af regionernes indberetninger udarbejdet en ny statusopgørelse for implementering
Læs mereEpidemiologi, forskning og udfordringer
Epidemiologi, forskning og udfordringer Tinna Ravnholt Urth Hygiejnesygeplejerske, MPH Rådgivningstjenesten for MRSA fra dyr Statens Serum Institut UDFORDRINGER..? Svinekød bugner af farlige bakterier
Læs mereCPO - temadag. 15. November 2018
CPO - temadag 15. November 2018 Eftermiddagens program 20-11-2018 Infektionshygiejnisk Enhed, AUH 20-11-2018 Infektionshygiejnisk Enhed, AUH Hvorfor: Vejledningen Stigende globalt problem med resistente
Læs mereIgangværende indsatser fra Sundhedsaftalen
1 Igangværende indsatser fra Sundhedsaftalen 2011-2014 Hjælp til selvmordstruede borgere Der er udarbejdet en oversigt over, hvor sundhedspersonale på tværs af sektorer kan få hjælp til en selvmordtruet
Læs mereTALEPAPIR Det talte ord gælder [Samrådsspørgsmål AZ og AÆ om MRSA den 12. januar 2017 kl , lokale 1-133]
Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 346 Offentligt Sundheds- og Ældreministeriet Enhed: Lægemidler og Internationale forhold Sagsbeh.: DEPCHO Koordineret med: Sagsnr.:
Læs mereAfholdt d. 4. juni 2019
Stafylokokker hvordan forebygger vi smitte? Anne Kjerulf Statens Serum Institut alf@ssi.dk STAFYLOKOKKER Staphylococcus aureus er en af de vigtigste årsager til sundhedssektorerhvervede infektioner Forekomst
Læs mereSamlet status hygiejne Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: Maj 2017
Samlet status hygiejne Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: Maj 2017 Samarbejdspartnere: = ansvarlig * = anbefalingen indgår i dialogværktøj til denne afdeling = anbefalingen indgår ikke i dialogværktøjet,
Læs mereMRSA i almen praksis. Flemming Skovsgaard Praktiserende læge, Nørrebro PLO s bestyrelse
MRSA i almen praksis Flemming Skovsgaard Praktiserende læge, Nørrebro PLO s bestyrelse TAK FOR INVITATIONEN Fokusere på nogle af almen praksis problemer ved opsporing, forebyggelse og bekæmpelse af MRSA
Læs mereMedicingennemgang i praksis
Medicingennemgang i praksis INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning 3 Begrebsafklaring 4 Medicingennemgang i praksis 5 Hvordan finder du patienterne? 7 Inddragelse af praksispersonalet 9 Målsætning og evaluering
Læs mereÅrsberetning MRSA-enheden og MRSA-teamet 2007-2009. Udgivet af Infektionshygiejnen Hobrovej 42A 9000 Aalborg. Juni 2010
1 Årsberetning MRSA-enheden og MRSA-teamet 2007-2009 Udgivet af Infektionshygiejnen Hobrovej 42A 9000 Aalborg Juni 2010 2 Indledning: På baggrund af den stærkt stigende forekomst af methicillinresistent
Læs mereSpecialevejledning for Klinisk farmakologi
Specialevejledning for Klinisk farmakologi Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208, som omhandler organiseringen og varetagelsen af specialfunktioner
Læs mereSamarbejde om infektionshygiejnen i sektorovergangene. Temadag Fagligt Selskab for Hygiejnesygeplejersker 31. maj 2016
Samarbejde om infektionshygiejnen i sektorovergangene Temadag Fagligt Selskab for Hygiejnesygeplejersker 31. maj 2016 Bente Bloch Hygiejnesygeplejerske, MPH Udfordringer? Regioner Patienter Smitteveje/-
Læs mereKL har i brev af 27. juni 2013 anmodet om bidrag vedr. Frederiksberg Kommunes praksis
NOTAT 7. august 2013 Sagsbehandler: Praksis i akut tilbud i Frederiksberg Kommune Dok.nr.: 2013/0015495-1 Social- Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Plan og Projektstab KL har i brev af 27. juni 2013 anmodet
Læs merePLAN FOR DEN PRIMÆRE SUNDHEDSTJENESTES BEREDSKAB
BILAG 8 PLAN FOR DEN PRIMÆRE SUNDHEDSTJENESTES BEREDSKAB December 2015 Indhold SIDE 1. OPGAVER 3 1.1 Lovgivning 3 1.2 Opgaver 3 1.3 Den kørende lægevagt 4 2. LEDELSE 4 3. ORGANISATION 4 3.1 Snitflader
Læs mere