Sunde arbejdsrytmer. bedre samspil mellem tid og opgaver. Hvad er sunde arbejdsrytmer? BAR-social og sundhed Hindsgavl slot, den 4.

Transkript

1 Sunde arbejdsrytmer bedre samspil mellem tid og opgaver Hvad er sunde arbejdsrytmer?. BAR-social og sundhed Hindsgavl slot, den 4. oktober Lise Keller; BAR Social & Sundhed; Inger-Marie Wiegman; TeamArbejdliv; Karen Albertsen; TeamArbejdsliv;

2 PROGRAM Sunde arbejdsrytmer hvad er det? Hvad har det med psykisk arbejdsmiljø at gøre? Hvad vil det sige i praksis? Sæt grænser for arbejdet Møder med mening Forstyrrelser med omtanke Pauser afhænger af opgaverne Indflydelse på vagternes placering Natarbejde 2

3 UDGANGSPUNKTET ER EN PUBLIKATION FRA BAR SOCIAL & SUNDHED Fokus er ikke så meget på arbejdstidens længde og placering MEN Mere på hvordan arbejdstiden bruges Der er fem overordnede temaer: Vi er afhængige af hinandens tid - møder og forstyrrelser Sæt grænser for arbejdet Pauser afhænger af opgaverne Indflydelse på vagternes placering Natarbejde 3

4 INSPIRATION FRA FORSKELLIGE FORSKNINGSPROJEKTER 4

5 TRE BEGREBSPAR FRA FORSKNING OM TIDSMILJØ: Fordybelse og koncentration Langsom tid Hurtig tid Højt tempo og ofte her og nu (For meget her og nu bliver belastende) Koordineret samarbejde Arbejdet flyder (arbejde med én ting ad gangen) Synkronisering Flow Desynkronisering Fragmentering Mangelfuldt samarbejde, spænder ben (desynkronisering er frustrerende) Arbejdet er fuld af afbrydelser (Man skal bruge tid på at komme tilbage) Lund, Christensen & Scheller: Tidsmiljø en ny vej til bedre psykisk arbejdsmiljø og produktivitet, HK kommunal

6 SUNDE ARBEJDSRYTMER OG LØSNINGEN AF KERNEOPGAVEN Hvad? er kerneopgaven delopgaverne Hvor? Udføres arbejdet? Hvordan er de fysiske rammer? Løsningen af kerneopgaven Hvordan? Faglighed og kompetencer. Hvad skal der til for at løse opgave(n/erne)? Hvornår? Hvordan er arbejdsopgaverne tilrettelagt og organiseret i tid? Hvordan er arbejdsrytmerne? 6

7 ARBEJDSRYTMER OG PSYKISK ARBEJDSMILJØ Hvornår? Hvordan er arbejdsopgaverne tilrettelagt og organiseret i tid? Hvordan er arbejdsrytmerne? Møder Forstyrrelser Pauser Grænser Vagtplaner Natarbejde Psykisk arbejdsmiljø Krav Indflydelse Social støtte Mening Belønning Rolleklarhed Social kapital Tillid, retfærdighed, samarbejde Relationel koordinering Fælles mål Delt viden Gensidig respekt Kommunikation 7

8 VI ER AFHÆNGIGE AF HINANDENS TID - MØDER Produktive møder med mening giver indflydelse! Men sådan opleves møder ikke altid! 8

9 RETNING OG STRUKTUR PÅ MØDERNE Både mødestruktur og mødeledelse kan have behov for et servicetjek Dagsordener for møder har ikke ændret sig siden stenalderen. Punkt 1: Nyt fra guderne Punkt 2: Bålet rundt Punkt 3: Ragnarok, også kaldet eventuelt Per Helge Sørensen i forestillingen DJØF med løg(n) For at skabe mening med møderne, gælder det om at gøre det synligt og tydeligt, hvordan de bidrager til en god og effektiv opgaveløsning for den samlede arbejdsplads 9

10 VI ER AFHÆNGIGE AF HINANDENS TID - FORSTYRRELSER Forstyrrelser og afbrydelser får effektivitet og kvalitet til at falde Forstyrrelser er nødvendige, fordi vi er afhængige af hinanden for at løse opgaverne bedst muligt 10

11 VI ER AFHÆNGIGE AF HINANDENS TID - FORSTYRRELSER Vigtigt at skelne mellem nødvendige afbrydelser og unødvendige forstyrrelser Forstyr med omtanke adfærd og kodeks Organisering og relationel koordinering Eks. Fødeafdeling arbejdede med relationel koordinering Jordemødre på fødegangen og sygeplejersker på barselsafdelingen oplevede gensidigt mangel på respekt Blev forstyrret i møder/ kunne ikke komme i kontakt med andet afsnit Gensidig oplysning om møde-struktur og rytme løste problemet 11

12 AT SÆTTE GRÆNSER FOR ARBEJDET Selvledelse giver mulighed for indflydelse og risiko for grænseløshed Indflydelse på opgaveløsningen men ikke på mængden Dårlig samvittighed eller øget arbejdstid Arbejdslivet invaderer privatlivet eller omvendt Dilemma mellem faglighed og tid skal håndteres i fællesskab Hvornår er arbejdet gjort godt nok under de givne vilkår? Ved alene-arbejde med mange vanskelige situationer er sparring og supervision ekstra vigtigt 12

13 DEN NEGATIVE SPIRAL Nedsat arbejdsevne, koncentrationsbesvær Oplevelse af tidspres, kvalitetskrav Trussel mod selvværd, stress, søvnproblemer Arbejde hurtigere, længere tid, slække på kvalitet Godt arbejdsmiljø Fælles Prioriteringer Feed-back Koordinering Planlægning Kommunikation Oplevelse af utilstrækkelighed 13

14 PAUSER AFHÆNGER AF OPGAVER Pauser og restitution vigtigt for søvn, helbred, sikkerhed Pausers funktion er forskellig for forskellige typer af arbejde Fysisk afslapning, mental afslapning, ro eller social kontakt Pauser skal bruges på samhørighed Fælles pauser er godt, men ikke altid muligt At trække vejret dybt eller udføre lette opgaver kan give pause fra krævende opgaver eller belastende situationer Pauser kan være vigtige for sikkerhed De fysiske rammer kan være en udfordring 14

15 ARBEJDSTIDENS PLACERING Indflydelse på arbejdstiden mindsker belastninger ved skiftende arbejdstider Større tilfredshed med arbejdstiderne Færre konflikter og bedre balance mellem arbejde og privatliv Bedre søvnkvalitet Bedre restitution Kræver At indflydelsen er reel for medarbejderne Og at fleksibiliteten går begge veje Fleksible arbejdstidssystemer har konfliktpotentiale og stiller krav til organisationen Kan udfordre samarbejdet mellem medarbejdere Kan påvirke kvaliteten i forhold til borgere Kan påvirke balancen mellem arbejde og privatliv 15

16 NATARBEJDE Planlæg efter: Færrest muligt vagter i træk dog viser ny forskning, at de fleste foretrækker 4 vagter i træk, og nogle op til 7 vagter Indflydelse på vagterne Korte vagter (8 timer) Hensyn til ældre medarbejdere Ved natarbejde gælder (stadig) at det er vigtigt med fokus på: Synlighed at høre til som en del af gruppen Sparring og feedback især fra leder Information skal være tilgængelig Arbejdsbyrde skal være tilpas Sund kost også om natten Powernap når det er muligt 16

17 AT SÆTTE GANG I FORANDRINGER I TIDSMILJØET Skaf et fælles grundlag for indsatsen Hvad er myter og hvad er fakta? Prioritering af indsats og fælles udgangspunkt for forandringen Observation, registrering, arbejdsgangsanalyse, dialogmøde, spagettidiagram Måling af relationel koordinering Hvilke konkrete aftaler/indsatser kan hjælpe jer? Mål og retning (fx Mere arbejdsro i forkontoret, Færre telefonopkald, flere sociale pauser ) Prøvehandlinger som små aftalte eksperimenter (men ikke for mange ad gangen) Handleplaner (hvad, hvorfor, hvordan, hvornår, hvem) 17

18 FÆLLES FORVENTNINGSAFSTEMNING Det er ansvarligt at pege på arbejdsprocesser, der ikke fungerer for en selv eller for flere! Hvordan kan man gøre det uden at afvise eller fornærme nogen? Forventningsafstemning - få aftalt spillereglerne både mellem kolleger og ift borgere/klienter 18

19 MATERIALER SOM KAN HENTES PÅ NETTET Sunde arbejdsrytmer Møder, der skaber mere klarhed Pauser Pauser hvor vi lader op Forstyr med omtanke Tidsmiljø 19

20 DIALOG OM JERES EGNE ERFARINGER: UDFORDRINGER OG GODE EKSEMPLER Start med et kort præsentation, hvis I ikke kender hinanden Hvad tænker I om Sunde arbejdsrytmer ud fra hvad I har hørt i dag? Hvilke udfordringer oplever I, der er med at have sunde arbejdsrytmer på jeres arbejdspladser? Hvilke gode eksempler har I på sunde arbejdsrytmer på jeres arbejdspladser? Skriv udfordringer og gode eksempler med tusch på A3-papir. Jeres A3-papir(er) skal efterfølgende hænges op til inspiration for de andre.

21 HVAD VIL I GERNE HAVE UDDYBET? Efter pausen er der mulighed for at få en dialog med de arbejdspladser, I har hørt fortælle om deres erfaringer med at arbejde med forskellige aspekter af Sunde arbejdsrytmer. De fire arbejdspladser vil have hver sin base og det er jeres interesse og nysgerrighed, der bestemmer, hvor I går hen og hvor længe I bliver der. Det er også jeres nysgerrighed, der styrer dialogen med den enkelte arbejdsplads i respekt for hvad de andre godt vil vide og hvad repræsentanterne fra arbejdspladserne kan svare på. Udover de fire arbejdspladser har TeamArbejdsliv og BrancheArbejdsmiljø-Rådets sekretariat en base, hvor der også kan stilles spørgsmål om arbejdet med sunde arbejdsrytmer.

22 OPSAMLING PÅ INSPIRATION TIL JERES EGEN ARBEJDSPLADS Hvis I er flere fra samme arbejdsplads (eller organisation) er der nu mulighed for at gå sammen og samle op på de input, I har fået på temadagen. Hvis du er alene fra din arbejdsplads, har du mulighed for at samle op for dig selv. Du kan også gå sammen med en af de andre enlige deltagere, så I kan bruge hinanden som sparringspartnere. I kan tage udgangspunkt i følgende spørgsmål: Hvad har været det mest inspirerende i dag? Hvad kunne det være relevant at tage fat i på jeres arbejdsplads? Hvad vil I konkret have mulighed for at gøre? Hvilken forskel vil det gøre? Hvad skal der til for at det sker? Hvem gør hvad hvornår? Brug evt. skemaet til at notere i.