Projektindstilling / uddybende projektbeskrivelse herunder økonomi

Transkript

1 Projektindstilling / uddybende projektbeskrivelse herunder økonomi I idéfasen udarbejdes en projektindstilling. Alle felter så udfyldes, men det vil ofte være af overordnet karakter. Den uddybende projektbeskrivelse udarbejdes, når det er besluttet, at projektet igangsættes. Projektindstillingen justeres, og de relevante punkter uddybes. Beslutningen om, hvad der er relevant at uddybe afhænger af projektet. Særligt kritiske punkter beskrives mere grundigt, end punkter der er mere ukomplicerede. Bilaget ledsages altid af: - Tids - og aktivitetsplan - Organisering (diagram) - Kommunikationsplan Den uddybende projektbeskrivelse kan ligeledes uddybes med de øvrige værktøjer. Samlet set benævnes denne samling af dokumenter som den uddybende projektbeskrivelse. Skabelonen følger på næste side. 1

2 Dato: Rettet af: Aswine, Claus, Ulla og Hanne Version:7 Projektindstilling / uddybende projektbeskrivelse herunder økonomi Projekt: Børn i balance - en forebyggende indsats for børn med motoriske vanskeligheder Stamdata Projektnavn Projektejer Direktørområde Projektleder Projektidé Baggrund Børn i balance en forebyggende indsats for børn med motoriske vanskeligheder Sundhedschef Marianne L. Hansen Carsten V. Lund Ledende terapeut Aswine Rasmussen En større undersøgelse af børn ved skolestart, foretaget af Statens Institut for folkesundhed, viser, at 30,2 % af børnene havde problemer med mindst én motorisk funktion, og at 8,1 % af børnene har tre eller flere bemærkninger til motorik, som vi herefter benævner "motoriske vanskeligheder". Det er et væsentligt fund i undersøgelsen, at det at have bemærkninger til motorik ved sundhedsplejerskens besøg i spædbarnsalderen er en væsentlig prædiktor for motoriske vanskeligheder senere i barndommen. Denne oplysning kan begrunde, at man bør gøre en særlig indsats for børn med motoriske vanskeligheder i den tidlige barndom. Børn med motoriske vanskeligheder ved skolestarten kan, hvis der ikke bliver gjort noget ved den svage motorik, have motoriske problemer gennem hele barndommen og ind i voksenlivet. (1) Indskolingsundersøgelsen i Vejen kommune i 2011/12 viser, at 21% har anmærkninger på motorikken. 10% i en let grad (problemer med 1 øvelse) og 11% i en moderat/svær grad (problemer med 2 øvelser eller derover.) Tallene er ikke direkte sammenlignlig med de tal, der er 2

3 fremkommet i undersøgelsen fra Statens institut for folkesundhed. Børn med motoriske vanskeligheder kan have svært ved at klare leg og skolearbejde, der stiller krav til fin- og grovmotorik, f.eks. tegne, klippe, skrive, gribe bolde og dyrke idræt. De kan ligeledes have svært ved selv at klare af- og påklædning. Disse børn kan have svært ved at koncentrere sig om det, der skal læres. De bruger i stedet deres energi på at styre deres krop således de kan sidde stille på stolen eller holde på blyanten. Børnene kan ligeledes have problemer med selvværd, social isolation og dermed ikke opleve at blive inkluderet. Der stilles i disse år krav til folkeskolen om at inkludere flere børn med vanskeligheder af den ene eller anden art. Inklusion handler om at styrke fællesskabet og invitere dem der tidligere har været lukket ude til at komme indenfor. En god motorik er en forudsætning for at være en del af fællesskabet. Når det enkelte barn trives i et fællesskab, kan barnet udvikle sig personligt, socialt og fagligt. Dette falder godt i tråd med Vejen kommunes indsatsområder. Her tænkes på projekt forebyggelseskommune hvor fokusområderne bl.a. er tidlig indsats og inklusion. Og der arbejdes hen i mod at unge i høj grad får en ungdomsuddannelse. At styrke børnenes motorik i de tidlige år kan bidrage til at disse målsætninger opfyldes. På denne baggrund er det muligt og hensigtsmæssigt at sætte tidligt ind ift. børnenes motoriske vanskeligheder, da det må forventes at de bedste resultater opnås mens børnene er tilknyttet daginstitution (2) Den nye struktur for dagtilbudsområdet vil give nye muligheder for at organisere efteruddannelse og kompetenceløft, så alle områder kan få del i, og efterfølgende bruge den til gavn for børn og forældre i hele Vejen kommune. 3

4 Formål At børn styrker deres motoriske udvikling inden skolestart At dagtilbuddene (efter endt projektperiode) råder over medarbejdere med specialist kompetencer som har ansvaret for at sætte fokus på motorik i dagtilbuddets dagligdag. At disse frontløbere er i stand til at opdage og sætte tiltag i gang for børn med motoriske vanskeligheder, og de kan rådgive forældrene og kolleger. Leverancer og succeskriterier Succeskriterie: En halvering af antallet af børn med motoriske vanskeligheder ved skolestart fra 20 % til 10 % i skoleåret 2015 Leverancer: -Uddannelse af motorik-ressourcepersoner i dagtilbudene, så disse medarbejderne får en bedre basis for reflekteret og didatisk indsats ift. børns motoriske udvikling. -Information og inspiration til øvrige medarbejdere og ledelse i dagtilbudene om motorikkens betydning og motorisk læring -Fremtidig forankring igennem et netværk for ressoursepersoner -Forældrearrangementer med fokus på motorik -Inspirationsmateriale til forældre Økonomiske og tidsmæssige rammer Tidsramme til Tidsforbrug Økonomi 1 stilling på 25t/uge i okt. - dec ,5t/u i resten af projektperioden I alt forventes det, at udgifterne for den samlede projektperiode løber op i størrelsesordenen kr., jfr. vedlagte budgetskema. Heri indgår aflønning til projektleder, etablering af arbejdsplads, kørsel, kursus incl. overnatning samt mødeforplejning og indkøb af materialer. 4

5 Cost benefit I beregningerne indgår desuden 50 % af udgifterne til frikøb af ressourcepersonerne (pædagoger) Forskning viser, at investering i børns tidlige læring er mest effektiv. Derfor vil en indsats i dagpleje og børnehave ift. motorik være mere omkostningseffektive end en senere indsats. En dansk undersøgelse viser, at effekterne af et dagtilbud i høj kvalitet kan måles 10 år efter. Der er sammenhæng mellem dagtilbud af høj kvalitet og børns karakterer fra afgangsprøven i 9. klasse. Læring er en selvforstærkende proces idet læring resulterer i mere læring. Hvis et barn før skolestart har fået styr på motorikken,vil barnet lære mere i skolen og overgangen fra dagtilbud til skolen bliver lettere. (2) Det forventes, at der efter projektperioden: -er færre børn som har brug for støtte i indskolingen, ikke kun til deres motoriske udvikling, men ligeledes til f.eks. sociale, faglige eller andre udfordringer -ikke er brug for øgede udgifter til indsatsen overfor målgruppen af børn med motoriske vanskeligheder i dagtilbuddene Organisering Ovenstående betyder, at når projektet er fuldt implementeret, vil der ved skolestart findes langt færre børn med motoriske vanskeligheder. Der forventes en halvering i Der foreslås nedsat en styregruppe med følgende deltagere: ledende sundhedsplejerske, pædagogisk konsulent, børnefysioterapeut, ledende terapeut sundhed og familie dagtilbud) Risikovurdering 5

6 Usikkerhedsanalyse/risikovurdering -Rationalet skal høstes i skolerne -Succes afhænger af, at projektet implementeres i de involverede dagtilbud, herunder at ledelsen bakker op og skaber gode rammer for indsatsen. (Her tænkes netværksdannelse og mulighed for at uddanne nye ressourcepersoner i takt med udviklingen i personalesituationen.) -ikke alle motoriske vanskeligheder "forsvinder" helt, selvom man arbejder med dem, og der kan være andre årsager til f.eks. indlæringsvanskeligheder end motoriske vanskeligheder Kommunikationsplan og interessenter Interessenter: -forældre og deres børn -sundhedsplejersker -børnefysserne -dagtilbudene: ressourcepersoner, øvrige medarbejdere, ledelse -skolerne Evaluering Kvantitativ: -sammenligne antallet af børn med motoriske vanskeligheder ved indskoling ved projektets start og slut. (Sundhedsplejerske i samarbejde med børnefys./projektleder) Kvalitativ: -sammenligne holdninger, viden og praksis vedr. motorik i dagtilbudene ved projektets start og slut (vha. interview eller spørgeskema) 6