6. november 2002 AER Årsproduktion skolepraktikuddannede og restlæreuddannede sammenholdt med ordinært uddannede

Transkript

1 Dato Ref.nr. 6. november 2002 AER Årsproduktion skolepraktikuddannede og restlæreuddannede sammenholdt med ordinært uddannede Notat til AER s bestyrelse den 12. november

2 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING SAMMENDRAG SKOLEPRAKTIK ÅRSPRODUKTION SKOLEPRAKTIKUDDANNEDE UDDANNELSESMØNSTER KØN- OG ALDERSFORDELING ÅRSPRODUKTION RESTLÆREUDDANNEDE UDDANNELSESMØNSTER KØN OG ALDERSFORDELING...14 BILAG 1: SKOLEPRAKTIKUDDANNEDE...17 BILAG 2: RESTLÆREUDDANNEDE...20 BILAG 3: ORDINÆRT UDDANNEDE

3 1 Indledning Som besluttet på mødet i AER s bestyrelse den 3. april 2002 har AER s administration iværksat et omfattende analyseprojekt med temaet: "Erhvervsuddannede og deres beskæftigelse efter endt uddannelse". Det samlede analyseprojekt vedrører erhvervsuddannede 1, som har fuldført en erhvervsuddannelse i årene Analysens datagrundlag bygger på oplysninger om ca erhvervsuddannede. Datagrundlaget er registreringer fra AER, ATP og Danmarks Statistik. Data indeholder oplysninger om de pågældendes uddannelse, uddannelsesforløb, køn, alder og en række sociale variable. Analyseprojektet vil bl.a. indeholde belysning af variationer på tværs af disse variable. Dette notat beskriver de hidtidige analyseresultater vedrørende udviklingen i årsproduktionen for de tre grupper af erhvervsuddannede med særlig vægt på de skolepraktikuddannede og de restlæreuddannede. Udviklingen i årsproduktion af skolepraktik- og restlæreuddannede og variationer heri i forhold til uddannelsesmønster, køn og alder sammenlignes med den tilsvarende udvikling for ordinært uddannede. Anvendt gruppering af de erhvervsuddannede Skolepraktikuddannede: Erhvervsuddannede, som har fuldført deres uddannelse i skolepraktik. Restlæreuddannede: Erhvervsuddannede, som har påbegyndt uddannelse i skolepraktik og fuldført samme uddannelse i en restlæreaftale. Ordinært uddannede: Erhvervsuddannede, som har påbegyndt og afsluttet deres uddannelse i ordinær aftale. Årsproduktion: Årsproduktionen består af elever, som har fuldført en erhvervsuddannelse Ordinært uddannede Restlæreuddannede Skolepraktikuddannede Samlet årsproduktion fortsættes 1 Begreberne erhvervsuddannede og erhvervsuddannelser refererer til henholdsvis elever og uddannelser efter definitioner i erhvervsuddannelsesloven. SoSu-elever, landmandselever og elever i de sidestillede uddannelser er således ikke omfattet. I øvrigt er dataregistreringer for disse grupper ikke foretaget efter samme princip som for grupperne omfattet af erhvervsuddannelsesloven. 3

4 Årsproduktion fordelt på uddannelsesafslutning Antal Skolepraktikuddannede Restlæreuddannede Ordinært uddannede Årsproduktion Kilde: AER Sammendrag Årsproduktionen af både restlæreuddannede og skolepraktikuddannede er øget i perioden fra 1996 til Samtidig er årsproduktionen af ordinært uddannede faldet. Dermed øges de restlæreuddannedes og skolepraktikuddannedes andel af den samlede årsproduktion. Samlet har en ud af hver ti, som har fuldført en erhvervsuddannelse i 2001, påbegyndt uddannelsen i skolepraktik. Dermed har skolepraktikordningen i dag en større rolle som adgangsvej til erhvervsuddannelsessystemet. Der er i perioden sket en betydelig ændring i sammensætningen af årsproduktionen med hensyn til uddannelsesmønster, køn og alder både for skolepraktik- og restlæreuddannede. Skolepraktikuddannede Skolepraktikuddannedes andel er vokset fra at udgøre 2% af den samlede årsproduktion i 1996 til 4% i For hver fem elever, der påbegynder en uddannelse i skolepraktik, vil én fuldføre uddannelsen i skolepraktik, to vil fuldføre i restlæreaftale, mens to ikke vil fuldføre uddannelsen. Merkantilt uddannede udgør i dag en større andel af de skolepraktikuddannede. Stigningen i antallet af skolepraktikuddannede inden for de merkantile uddannelser vedrører primært kontoruddannelserne. To ud af fem skolepraktikuddannede i 2001 var kontoruddannede, og kontoruddannelsen er i dag den største skolepraktikuddannelse. Den største tekniske uddannelse inden for skolepraktik er beklædningshåndværkeruddannelsen, som er den næststørste skolepraktikuddannelse. Tilsammen stod beklædningshåndværker- og kontoruddannelsen for mere end halvdelen af de skolepraktikuddannede i Andelen af kvinder i årsproduktionen fra skolepraktik er steget - i 2001 var tre ud af fem skolepraktikuddannede kvinder. For ordinært uddannede er forholdet det omvendte. Over perioden har der været en stigning i gennemsnitalderen for alle erhvervsuddannede. For skolepraktikuddannede 4

5 er stigningen betydelig større end for ordinært uddannede, både samlet og for mænd og kvinder for sig. Restlæreuddannede Restlæreuddannedes andel af alle uddannede er øget fra at udgøre 4% af den samlede årsproduktion i 1996 til knap 7% i Restlæreuddannede var i årene i gennemsnit ét år i skolepraktik, før de opnåede en restlæreaftale. De restlæreuddannede er primært uddannet indenfor de tekniske uddannelser, om end de merkantile uddannelsers andel af de restlæreuddannede er øget i perioden. Stigningen i antallet af restlæreuddannede inden for de merkantile uddannelser vedrører primært kontoruddannelserne. I 2001 var kontoruddannelserne det område, hvor der var flest restlæreuddannede. Den næststørste restlæreuddannelse er træfagenes byggeuddannelse. Tilsammen er 1/3 af alle restlæreuddannede fra 2001 uddannet inden for disse to enkeltuddannelser. Kvinder udgør en stigende andel af de restlæreuddannede i perioden. I 2001 var fordelingen af de restlæreuddannede på mænd og kvinder som for ordinært uddannede. Stigningen i gennemsnitsalder for restlæreuddannede er en smule større end for ordinært uddannede. Stigningen er særlig markant for kvinderne. Dermed er forskellen i gennemsnitsalder for restlæreuddannede mænd og kvinder øget i perioden. 3 Skolepraktik Skolepraktikordningens forløber den praktikpladskompenserende undervisning blev indført i Den praktikpladskompenserende undervisning blev erstattet af skolepraktikordningen ved årsskiftet 1992/1993. Før 1991 kunne erhvervsuddannelser udelukkende påbegyndes i en ordinær uddannelsesaftale hos en arbejdsgiver. Med indførslen af først den praktikpladskompenserende undervisning og senere skolepraktikordningen blev det muligt for elever, som ikke opnår praktikplads efter 2. skoleophold, at påbegynde og om nødvendigt afslutte en erhvervsuddannelse i skoleregi. Skolepraktikordningen var oprindelig tænkt som en midlertidig foranstaltning, som skulle afhjælpe en betydelig mangel på praktikpladser. I 1997 blev ordningen imidlertid - under indtryk af et fortsat højt antal praktikpladssøgende - gjort permanent. Samtidig blev det muligt for elever, som uforskyldt mister en ordinær aftale, at fortsætte og eventuelt afslutte uddannelsen i skolepraktik. I det enkelte uddannelsesforløb er skolepraktik ideelt set et midlertidigt element. Det er således målet, at elever, som påbegynder uddannelse i skolepraktik, så vidt muligt skal fortsætte denne uddannelse i en restlæreaftale eller deltage i delaftaler. Således er det hensigten, at den samlede tid i skolepraktik ikke overstiger mere end 50% af den samlede praktiktid. Samme år, som skolepraktikordningen blev gjort permanent, blev tilskudsreglerne i AER ændret. Ændringen medførte, at det hidtidige generelle tilskud til samtlige elever blev afskaffet. I stedet blev der indført et målrettet tilskud for skolepraktikelever, der indgår restlæreaftaler, samt for visse andre elevgrupper. 5

6 Årsproduktionen i hovedtræk Af de elever, som har påbegyndt deres uddannelse i skolepraktik og som fuldfører deres uddannelse, fuldfører to ud af tre deres uddannelse i en restlæreaftale, mens en ud af hver tre fuldfører i skolepraktik. Disse tal og andele har været relativt stabile i perioden. For både restlæreuddannede og skolepraktikuddannede er årsproduktionen øget i perioden. Det er vel at mærke sket samtidig med, at årsproduktionen af ordinært uddannede er faldet. Dermed øges de restlæreuddannedes og skolepraktikuddannedes andel af den samlede årsproduktion. Samlet har en ud af hver ti, som har fuldført en erhvervsuddannelse i 2001, påbegyndt uddannelsen i skolepraktik. 100% 90% Årsproduktion fordelt på uddannelsesafslutning Andel 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Årsproduktion Skolepraktikuddannede Restlæreuddannede Ordinært uddannede Figur 1: Årsproduktionen fordelt på uddannelsesafslutning. AER 2002 Skolepraktikuddannedes andel er vokset fra at udgøre 2% af den samlede årsproduktion i 1996 til 4% i For elever udlært i restlæreaftaler er de tilsvarende tal i 1996 ca. 4% og i 2001 knap 7%. Tre ud af hver fem elever, som påbegynder en uddannelse i skolepraktik, fuldfører den påbegyndte uddannelse. Modsætningsvis er der to ud af hver fem elever, som påbegynder en uddannelse i skolepraktik, som ikke fuldfører uddannelsen. Denne andel udtrykker dels, at en del elever påbegynder en anden uddannelse, dels et egentligt frafald. Det er ikke muligt på baggrund af det foreliggende datagrundlag at opgøre det egentlige frafald. For elever der påbegynder uddannelse i ordinær aftale fuldfører tre ud af fire. 6

7 4 Årsproduktion skolepraktikuddannede Langt den overvejende del af de skolepraktikuddannede har påbegyndt uddannelsen i skolepraktik. I perioden fra er antallet af erhvervsuddannede, som har påbegyndt deres uddannelse i ordinær praktik og fuldført i skolepraktik dog vokset fra 8 i 1997 til 93 i I 2001 udgjorde disse elever mindre end 0,5% af samtlige erhvervsuddannede og omkring hver 10. af de skolepraktikuddannede. Denne gruppe analyseres ikke særskilt, men indgår i det følgende i gruppen af skolepraktikuddannede. Tilgang og årsproduktion skolepraktik Antal Tilgang skolepraktik 1) Årsproduktion skolepraktik 2) År Figur 2: Tilgang og årsproduktion skolepraktik ) Kilde tilgangstal: rapporten EUD-, SKP- og voksenelever udviklingen i elevtilgangen , AER ) Kilde årsproduktion: AER Der har været en betydelig stigning i tilgangen til skolepraktik siden ordningens begyndelse. Fra 1995 til 2000 er antallet af elever, som påbegynder en erhvervsuddannelse i skolepraktik, som det fremgår af Figur 2, mere end fordoblet. Fra 1996 til 1997 faldt årsproduktionen fra skolepraktik, for derefter at være stigende i resten af perioden. Fra 1997 til 2001 er årsproduktionen mere end fordoblet, fra 395 til 849 skolepraktikuddannede. Niveauforskellen mellem tilgang og årsproduktion udgøres dels af elever, som påbegynder uddannelse i skolepraktik, og som efterfølgende fuldfører uddannelsen i restlære, dels af elever, som ikke fuldfører den påbegyndte uddannelse. Som tidligere nævnt fuldfører omkring hver femte elev, som påbegynder en erhvervsuddannelse i skolepraktik, også uddannelsen i skolepraktik. To ud af fem skolepraktikelever fuldfører den påbegyndte uddannelse i en restlæreaftale. De resterende elever ligeledes to ud af fem - fuldfører ikke den påbegyndte uddannelse. Opgjort på denne baggrund synes frafaldet for skolepraktikelever at være noget højere end for elever som påbegynder uddannelse i ordinær aftale. Imidlertid må det formodes, at en del 7

8 skolepraktikelever afslutter deres skolepraktikophold for at påbegynde en anden uddannelse i ordinær aftale. Datagrundlaget tillader ikke en nøjere analyse af frafaldet fra skolepraktikordningen. 4.1 Uddannelsesmønster Skolepraktik er repræsenteret inden for stort set alle hovederhvervsområder. For årsproduktionen fra skolepraktik såvel som for årsproduktionen for ordinært uddannede er der imidlertid sket en ændring af uddannelsesmønsteret over perioden. Der har således været en betydelig forskydning i forholdet mellem antallet af skolepraktikuddannede på de tekniske og de merkantile uddannelser i løbet af perioden. I 1996 havde 87% af årets skolepraktikuddannede en teknisk uddannelse, mens andelen i 2001 er faldet til 57%. Blandt de ordinært uddannede er de tilsvarende andele 49% i 1996 og 55% i I dag er fordelingen på tekniske og merkantile uddannelser for skolepraktikuddannede således stort set den samme som for ordinært uddannede. Årsproduktionen skolepraktikuddannede fordelt på hovederhvervsområder Bygge- og anlægsuddannelser Grafiske uddannelser Industriuddannelser Jordbrugsuddannelser Landtransportuddannelser Levnedsmiddeluddannelser Serviceuddannelser Øvrige tekniske uddannelser Total tekniske uddannelser Dekoratøruddannelsen Detailhandelsuddannelser Finansuddannelser Handelsuddannelser Kontoruddannelser Total merkantile uddannelser Total alle uddannelser Tabel 1: Årsproduktionen skolepraktikuddannede fordelt på hovederhvervsområder Kilde AER Årsproduktionen opdelt på enkeltuddannelser findes i Bilag 1: Skolepraktikuddannede Der har for både tekniske og merkantile uddannelser været svingninger i antallet af skolepraktikuddannede i perioden. For begge områder er der set over hele perioden sket en stigning i årsproduktionen. Serviceuddannelserne er det hovederhvervsområde inden for det tekniske område, som har den største absolutte stigning i årsproduktionen. Årsproduktionen fra serviceuddannelserne er mere end fordoblet i perioden - fra 57 til 128 færdiguddannede. Stigningen for serviceuddannelserne vedrører hovedsagligt én enkelt uddannelse beklædningshåndværkeruddannelsen. For denne uddannelse er årsproduktionen i perioden øget fra 20 til 106 elever. I samme periode er årsproduktionen af ordinært uddannede 8

9 beklædningshåndværkere faldet fra 20 til 8, og antallet af restlæreuddannede beklædningshåndværkere er faldet fra 25 til 2. Således er ni ud af ti beklædningshåndværkere udlært i 2001 skolepraktikuddannede. Kontoruddannelserne er det hovederhvervsområde, som har haft den største stigning i årsproduktionen af skolepraktikuddannede 2. Fra 1996 til 2001 er antallet af skolepraktikuddannede på kontorområdet steget fra 42 til 337. Dermed er der i 2001 otte gange så mange som i Den samlede stigning for de merkantile uddannelser består hovedsagligt af stigningen i årsproduktionen fra kontoruddannelserne. Kontoruddannelsen er den uddannelse, som har flest skolepraktikuddannede i En tilsvarende udvikling ses for de restlæreuddannede inden for kontoruddannelserne. Nedenfor ses de femten enkeltuddannelser indenfor hvilke, der er flest skolepraktikuddannede i 2001 sammenholdt med De 15 enkeltuddannelser med flest skolepraktikuddannede i Uddannelse Andel af Andel af Andel af Andel af Rangordning Antal uddannede samtlige uddannede samtlige Antal med samme skolepraktikuddannede uddannelse uddannede med samme skolepraktik uddannelse Kontoruddannelser 42 1% 8% % 40% Beklædningshåndværkeruddannelsen 20 31% 4% % 12% Træfagenes byggeuddannelse 30 4% 6% % 7% Data- og kommunikationsuddannelsen 48 22% 6% Teknisk designeruddannelsen 17 5% 3% % 5% Snedkeruddannelsen 5 3% 1% % 4% Detailhandelsuddannelsen med specialer 29 1% 3% Elektronik- og svagstrømsuddannelsen 67 15% 13% % 3% Køkkenassistentuddannelsen 72 9% 14% % 3% Auto- og autoelektrouddannelsen 60 6% 12% % 2% Skov- og landskabsarbejder 20 18% 4% % 2% Tandklinikassistentuddannelsen 16 5% 3% % 2% Bygningsmaleruddannelsen 11 2% 2% % 1% Kok og smørrebrødsjomfruuddannelsen 20 3% 4% % 1% Landbrugsuddannelsen 5 2% 1% % 1% Total % % Tabel 2: De 15 enkeltuddannelser med flest skolepraktikuddannede i 2001, sammenlignet med AER 2002 Forskydningen mod, at flere skolepraktikuddannede er merkantilt uddannede afspejles i det forhold, at skolepraktikuddannede med kontoruddannelser udgør 40% af samtlige skolepraktikuddannede i Det tilsvarende tal for 1996 var 8%. 2 Denne udvikling er en spejling af en tilsvarende udvikling i tilgangen til skolepraktikordningen inden for de merkantile uddannelser. Denne udvikling er belyst i "EUD, SKP og voksenelever udviklingen i elevtilgangen 1995 til 2000", AER

10 Den næststørste skolepraktikuddannelse i 2001 var beklædningshåndværkeruddannelsen. Tilsammen udgjorde skolepraktikuddannede inden for kontoruddannelsen og beklædningshåndværkeruddannelsen lidt mere end halvdelen af de skolepraktikuddannede i Især inden for beklædningshåndværkeruddannelsen spiller de skolepraktikuddannede en væsentlig rolle for det samlede antal beklædningshåndværkeruddannede. Således udgjorde denne gruppe i % af samtlige beklædningshåndværkeruddannede. Det samme gør sig i nogen grad gældende indenfor kontoruddannelsen. Tabellen viser således ikke blot, at flere skolepraktikuddannede er kontoruddannede, den viser også, at flere kontoruddannede bliver skolepraktikuddannede. Således er de skolepraktikuddannedes andel af alle uddannede inden for kontoruddannelsen øget fra 1% i 1996 til 7% i Selvom de kontoruddannede fra skolepraktik udgør en større andel af samtlige kontoruddannede, er det dog en forholdsvis lille andel af de kontoruddannede, som er skolepraktikuddannede. Foruden de allerede nævnte træder en række andre uddannelser frem. For data- og kommunikationsuddannelsen, teknisk designeruddannelsen og snedkeruddannelsen udgjorde de skolepraktikuddannede omkring 25% af samtlige uddannede inden for disse uddannelser i For alle tre uddannelser gælder, at skolepraktikuddannede udgjorde under 5% 3 af samtlige uddannede i De tre største skolepraktikuddannelser i 1996, elektronik- og svagstrømsuddannelsen, køkkenassistentuddannelsen og auto- og elektrouddannelsen, udgjorde dengang knap 40% af samtlige skolepraktikuddannede. I 2001 udgjorde de 8%. 4.2 Køn- og aldersfordeling De skolepraktikuddannedes fordeling på køn og alder er meget forskellig fra fordelingen for ordinært uddannede. Der er en langt større andel kvinder i årsproduktionen fra skolepraktik. Samtidig er gennemsnitsalderen for både mænd og kvinder betydeligt højere end tilsvarende blandt ordinært uddannede. Blandt de ordinært uddannede i 2001 var 42% kvinder, mens 58% var mænd. Denne fordeling har stort set været konstant i perioden. Andelen af kvinder i årsproduktionen fra skolepraktik er derimod øget fra 43% i 1996 til 62% i Især kvinder over 24 år spiller en større rolle i det samlede billede af aldersfordelingen af kvinder i skolepraktik. 3 Data- og kommunikationsuddannelsen er en forholdsvis ny uddannelse. De første skolepraktikuddannede indenfor denne uddannelse indgår i årsproduktionen fra

11 over 39 år over 39 år Kvinder fordelt på aldersgrupper år år år Mænd fordelt på aldersgrupper år år år under 25 år under 25 år 100% 100% 90% 90% 80% 80% 70% 70% 60% 60% Andel 50% 40% Andel 50% 40% 30% 30% 20% 20% 10% 10% 0% År 0% År Figur 3: Kvinder fordelt på aldersgrupper Figur 4: Mænd fordelt på aldersgrupper Kvinder over 24 år som andel af alle kvinder i årsproduktionen af skolepraktikuddannede er øget fra 30% i 1996 til ca. 66% i Det er især andelen af kvinder over 39 år, der er vokset. Kvinder over 39 år udgjorde i 1996 omkring 7% af årsproduktionen fra skolepraktik og i %. Den samme tendens gør sig gældende blandt mændene om end mindre udtalt. Mænd over 24 år udgjorde i 1996 omkring 20% af alle mænd i årsproduktionen fra skolepraktik og i 2001 omkring 38%. Udviklingen i aldersfordelingen for mænd over tid knækker i 1999, hvor der var et betydeligt fald i antallet af mænd under 25 år. "Knækket" afspejler et fald i antallet af mænd under 25 år. I 1996 var der en markant mindre tilgang af mænd under 25 år i skolepraktik. Såvel for de ordinært uddannede som for de skolepraktikuddannede er der en tendens i retning af, at eleverne er ældre, når uddannelsen afsluttes. Gennemsnitsalderen for ordinært uddannede er steget med omkring 2 år i perioden. I 2001 var gennemsnitsalderen for ordinært uddannede knap 25 år. Gennemsnitsalderen for elever udlært i skolepraktik ved uddannelsens afslutning er i perioden steget fra 24 til 30 år for mænd og kvinder under ét. Stigningen er størst for kvinderne. Gennemsnitsalderen blandt kvinderne er øget med 7 år. Blandt mændene er gennemsnitsalderen øget med 3 år. Stigningen i gennemsnitsalderen for skolepraktikuddannede er således betydelig større end for ordinært uddannede. Det gælder såvel både samlet set som for mænd og kvinder for sig. 11

12 Stigningen i gennemsnitsalderen er særlig stor for nogle hovederhvervsområder. Det gælder for kontoruddannelserne inden for de merkantile uddannelser og for levnedsmiddeluddannelserne og øvrige tekniske uddannelser inden for de tekniske uddannelser. 5 Årsproduktion restlæreuddannede Af de elever, som har påbegyndt deres uddannelse i skolepraktik, og som afslutter deres uddannelse, fuldfører som tidligere nævnt - to ud af tre deres uddannelse i en restlæreaftale. Restlæreuddannede er i årene i gennemsnit ét år i skolepraktik, før de opnår en restlæreaftale. Tilgang og årsproduktion restlære Antal Tilgang restlære 1) Årsproduktion restlære 2) År Figur 5: Tilgang og årsproduktion restlære ) Kilde tilgangstal: rapporten EUD-, SKP- og voksenelever udviklingen i elevtilgangen , AER ) Kilde årsproduktion: AER Tilgangen til restlære faldt fra 1995 til 1996, for derefter at blive mere end fordoblet fra 1996 til Udviklingen hænger formentlig sammen med, at det hidtidige generelle praktikpladstilskud blev afløst af et målrettet tilskud ved årsskiftet 1996/1997. Det nye målrettede tilskud bliver blandt andet ydet for skolepraktikelever, der opnår en restlæreaftale. For ordinære aftaler førte bortfaldet af det generelle tilskud til, at et ikke ubetydeligt antal aftaler blev indgået før årsskiftet, aftaler som ellers ville være blevet indgået i Bevægelserne i tilgangen til restlæreaftaler tyder omvendt på, at det øgede antal ordinære aftaler i 1996 medførte et mindre antal restlæreaftaler. Fra 1997 og frem steg tilgangen til restlæreaftaler imidlertid en udvikling som må antages at have sammenhæng med tilskudsreglerne. Årsproduktionen fra restlæreaftaler afspejler tilgangen hertil med en forskydning på 2-4 år. Forskellen på tilgang og årsproduktion indikerer et frafald fra restlære på omkring 25%. Det svarer nogenlunde til niveauet for frafaldet fra de ordinære aftaler. En mere præcis opgørelse af frafald for restlæreaftaler er som tidligere nævnt ikke mulig på det foreliggende datagrundlag. 12

13 5.1 Uddannelsesmønster De restlæreuddannede er primært uddannet indenfor de tekniske uddannelser, om end de merkantile uddannelsers andel af de restlæreuddannede er øget. I 1996 var knap 88% af alle restlæreuddannede udlært i en teknisk uddannelse stort set svarende til fordelingen for skolepraktikuddannede i I 2001 var knap 75% af alle restlæreuddannede udlært i en teknisk uddannelse. Forskydningen af årsproduktionens fordeling mellem tekniske og merkantile uddannelser har været knap så markant for restlæreuddannede som for skolepraktikuddannede. Der har været svingninger i løbet af perioden, og i de to seneste år er andelen af tekniske uddannelser faldet. De teknisk uddannede udgør tre ud af fire restlæreuddannede i Dermed udgør de teknisk uddannede i dag en langt større andel i denne gruppe end tilsvarende for de skolepraktikuddannede og de ordinært uddannede. Årsproduktionen restlæreuddannede fordelt på hovederhvervsområder Bygge- og anlægsuddannelser Grafiske uddannelser Industriuddannelser Jordbrugsuddannelser Landtransportuddannelser Levnedsmiddeluddannelser Serviceuddannelser Øvrige tekniske uddannelser Total tekniske uddannelser Dekoratøruddannelsen Detailhandelsuddannelser Finansuddannelser Handelsuddannelser Kontoruddannelser Total merkantile uddannelser Total alle uddannelser Tabel 3: Årsproduktionen restlæreuddannede fordelt på hovederhvervsområder AER Årsproduktionen opdelt på enkeltuddannelser findes i Bilag 2: Restlæreuddannede For de tekniske uddannelser er niveauet i starten og slutningen af perioden stort set det samme, mens der henover perioden først har været et fald og siden en stigning. For de ordinært uddannede har der i modsætning hertil været et fald i årsproduktionen fra tekniske uddannelser på knap 20%. Dette fald vedrører primært industriuddannelserne og levnedsmiddeluddannelserne. I de merkantile uddannelser er billedet også varieret, men set over hele perioden er der en stigning i årsproduktionen af restlæreuddannede. Stigningen for de merkantile uddannelsers vedkommende udgøres primært af en stigning i antallet af kontoruddannede. Fra 1996 til 2001 firedobledes antallet af restlæreuddannede indenfor kontoruddannelserne, og dermed er kontoruddannelserne et af de områder, hvor der er flest restlæreuddannede i

14 Nedenfor ses de femten enkeltuddannelser inden for hvilke der er flest restlæreuddannede i 2001, sammenlignet med De 15 enkeltuddannelser med flest restlæreuddannede i 2001 Uddannelse Antal Andel af uddannede med samme uddannelse Andel af Andel af Rangordning Antal samtlige uddannede restlæreuddannede med samme 1996 uddannelse Andel af samtlige restlæreuddannede Kontoruddannelser 69 1% 6% % 19% Træfagenes byggeuddannelse 72 9% 6% % 14% Auto- og autoelektrouddannelsen % 10% % 9% Data- og kommunikationsuddannelsen % 7% Bygningsmaleruddannelsen 60 13% 5% % 5% Kok og smørrebrødsjomfruuddannelsen % 8% % 5% Detailhandelsuddannelsen med specialer 0% 0% 67 2% 5% Elektronik- og svagstrømsuddannelsen % 9% % 5% Tandklinikassistentuddannelsen 26 8% 2% % 4% Elektrikeruddannelsen 76 8% 6% % 4% Transportuddannelsen 45 10% 3% Køkkenassistentuddannelsen 53 7% 4% % 3% Smedeuddannelsen 111 7% 9% % 3% Teknisk designeruddannelsen 30 9% 2% % 2% Landbrugsuddannelsen 15 7% 1% % 2% Total % % Tabel 4: De 15 enkeltuddannelser med flest restlæreuddannede i 2001, sammenlignet med AER 2002 De kontoruddannede udgør 19% af samtlige restlæreuddannede i Den næststørste enkeltuddannelse er træfagenes byggeuddannelse, som står for 14% af samtlige restlæreuddannede i Tilsammen er 1/3 af alle restlæreuddannede i 2001 uddannet inden for kontoruddannelserne eller træfagenes byggeuddannelse. Restlæreuddannede spiller en stor rolle indenfor især data- og kommunikationsuddannelserne, hvor 47% af samtlige uddannede i 2001 er restlæreuddannede. Også for elektronik- og svagstrømsuddannelserne spiller restlæreuddannede en betydelig rolle. I 2001 var 23% af den samlede årsproduktionen herfra restlæreuddannede. Det samme var tilfældet i Det er bemærkelsesværdigt, at restlæreuddannede udgør en stigende andel af alle uddannede inden for stort set alle de uddannelser, som er opført i tabellen. Det understreger, at skolepraktikken har fået en større rolle som adgangsvej til erhvervsuddannelsessystemet. 5.2 Køn og aldersfordeling De restlæreuddannedes fordeling på køn er ændret i perioden. I dag svarer fordelingen omtrent til fordelingen blandt de ordinært uddannede. Blandt restlæreuddannede har både mænd og kvinder en højere gennemsnitsalder end tilsvarende for ordinært uddannede. Forskellen er dog ikke så markant som for skolepraktikuddannede, jf. tidligere. 14

15 over 39 år over 39 år Kvinder fordelt på aldersgrupper år år år Mænd fordelt på aldersgrupper år år år under 25 år under 25 år 100% 100% 90% 90% 80% 80% 70% 70% 60% 60% Andel 50% 40% Andel 50% 40% 30% 30% 20% 20% 10% 10% 0% År Figur 6: Kvinder fordelt på aldersgrupper. AER % År Figur 7: Mænd fordelt på aldersgrupper. AER I 1996 var 69% af de restlæreuddannede mænd. Mændene udgjorde 59% i Kvinder udgør således en stigende andel af årsproduktionen i perioden. For de restlæreuddannede som for de skolepraktikuddannede ses en betydelig stigning i andelen af kvinder over 24 år. I 1996 udgjorde de over 24-årige 29% af restlæreuddannede kvinder. Den tilsvarende andel i 2001 er 61%. Særligt andelen af over 39-årige er øget. I 2001 var 22% af de restlæreuddannede kvinder over 39 år. I 1996 var den tilsvarende andel 6%. Der er også en stigning i andelen af mænd, som er over 24 år. Denne stigning er imidlertid langt fra så markant som for de restlæreuddannede kvinder. Udviklingen i aldersfordelingen blandt de restlæreuddannede mænd har - som det er tilfældet med udviklingen blandt de skolepraktikuddannede - et knæk i Dette afspejler, at den mindre tilgang af restlæreaftaler i 1996 i særlig grad berørte mænd under 20 år 4. Gennemsnitsalderen for restlæreuddannede er i perioden steget med 3 år, fra 23 år til 26 år. I samme periode er gennemsnitsalderen steget med omkring 2 år for de ordinært uddannede, som i 2001 havde en gennemsnitsalder på knap 25 år. For de skolepraktikuddannede er stigningen i gennemsnitsalderen 6 år, fra 24 år til 30 år. Stigningen i gennemsnitsalder for restlæreuddannede er særlig markant for kvinderne, som har haft en stigning i gennemsnitsalder på 5 år fra knap 25 år til ca. 30 år. Blandt mændene er stigningen i 4 Jvf. Resultater fra rapporten EUD-, SKP- og voksenelever udviklingen i elevtilgangen , AER

16 gennemsnitsalder knap 2 år, fra 22 år til knap 24 år. Dermed er forskellen i gennemsnitsalder for restlæreuddannede mænd og kvinder øget i perioden. Stigningen i gennemsnitsalderen er særlig markant for de merkantile uddannelser, som i perioden har haft en stigning i gennemsnitsalder på 7 år for kvinder og 6 år for mænd. Tilsvarende har der for de ordinært uddannede inden for kontorområdet været en stigning i gennemsnitsalderen på knap 2 år. 16

17 Bilag 1: Skolepraktikuddannede Hovederhvervsområde Uddannelse Bygningsmaleruddannelsen Ejendomsserviceassistentuddannelsen Elektrikeruddannelsen Glarmesteruddannelsen Maskinsnedkeruddannelsen 1 1 Mureruddannelsen Skiltemaleruddannelsen Skorstensfejeruddannelsen Snedkeruddannelsen Stenhuggeruddannelsen Struktør og brolæggeruddannelsen Stukkatøruddannelsen Tagdækkeruddannelsen Træfagenes byggeuddannelse Vognmaleruddannelsen Bygge- og anlægsuddannelser VVS-tekn. installation, tekn. isolering og serviceuddannelse Bygge- og anlægsuddannelser total Bogbinderuddannelsen Digital mediauddannelse Film- og tv-produktionsuddannelsen Grafiske uddannelser Fotografuddannelsen 4 Grafikeruddannelsen Grafisk trykkeruddannelsen Serigrafuddannelsen Grafiske uddannelser total Industriuddannelser Auto- og autoelektrouddannelsen Automatik- og procesuddannelsen Beslagsmedeuddannelsen Cykel-og motorcykeluddannelsen Data- og kommunikationsuddannelsen Elektronik- og svagstrømsuddannelsen Finmekanikeruddannelsen Flymekanikeruddannelsen Formeruddannelsen Industrioperatøruddannelsen Industriteknikuddannelsen Karrosserismedeuddannelsen 2 7 Kølemontøruddannelsen Lastvogns-, mm.-uddannelsen 1 1 Maskinuddannelsen Metalsmedeuddannelsen Modelsnedkeruddannelsen Plastmager og procesindustriuddannelsen 1 1 Procesoperatøruddannelsen Skibsbyggeruddannelsen Skibsmekanikeruddannelsen 17

18 Skibstømreruddannelsen Smedeuddannelsen Værktøjsmageruddannelsen 1 1 Ædelsmedeuddannelsen Industriuddannelser total Anlægsgartneruddannelsen Landbrugsuddannelsen Produktionsgartneruddannelsen Skov- og landskabsarbejder, uddann. til Veterinærsygeplejerskeuddannelsen Væksthusgartneruddannelsen Jordbrugsuddannelser total Jordbrugsuddannelser Landtransportuddannelser Chaufføruddannelsen Chaufføruddannelsen - personbefordring Lageruddannelsen 1 Redderuddannelsen Transportarbejderuddannelsen Transportuddannelsen Landtransportuddannelser total Bager, konditor og chokolade- og konfektureass.uddannelsen Cafeteria- og kantineassistentuddannelsen Detailslagteruddannelsen Hotel- og fritidsassistentuddannelsen Levnedsmiddeluddannelser Industrislagteruddannelsen Kok og smørrebrødsjomfruuddannelsen Køkkenassistentuddannelsen Mejeristuddannelsen Receptionistuddannelsen Tarmrenseruddannelsen Tjeneruddannelsen Levnedsmiddeluddannelser total Beklædningshåndværkeruddannelsen Beklædningsoperatøruddannelsen Farverioperatøruddannelsen Frisøruddannelsen Kosmetikeruddannelsen Optometrist (optiker)uddannelsen Ortopædistuddannelsen Porcelæ+B31nsmaleruddannelsen Serviceuddannelser Pottemageruddannelsen Sejl- og boligmonteringsuddannelsen Serviceassistentuddannelsen Skomageruddannelsen Strikkeoperatøruddannelsen Tandklinikassistentuddannelsen Tandteknikeruddannelsen Tekstile erhvervsuddannelser Tekstiloperatøruddannelsen Urmageruddannelsen 1 Serviceuddannelser total

19 Øvrige tekniske uddannelser Hospitalsteknisk assistentuddannelse Teater- og udstillingsteknisk assistentuddannelse Detailhandelsuddannelsen med specialer Generel Detailhandelsuddannelse 1 Engroshandelsuddannelsen Handelsuddannelse, generel Handelsuddannelsen med specialer 3 2 Handelsuddannelser total 3 2 Teknisk designeruddannelsen Øvrige tekniske uddannelser total Tekniske uddannelser total Dekoratøruddannelsen Dekoratøruddannelsen Dekoratøruddannelsen total Detailhandelsuddannelser Salgsassistentuddannelsen Detailhandelsuddannelser total Finansuddannelser Finansuddannelsen Finansuddannelser total Handelsuddannelser Kontoruddannelser Generel Kontoruddannelse Kontoruddannelse m/specialer Kontoruddannelsen Kontoruddannelser total Merkantile uddannelser total Alle uddannelser total

20 Bilag 2: Restlæreuddannede Hovederhvervsområde Uddannelse Bygningsmaleruddannelsen Ejendomsserviceassistentuddannelsen Elektrikeruddannelsen Glarmesteruddannelsen Maskinsnedkeruddannelsen Mureruddannelsen Skiltemaleruddannelsen Skorstensfejeruddannelsen Snedkeruddannelsen Stenhuggeruddannelsen Struktør og brolæggeruddannelsen Stukkatøruddannelsen Tagdækkeruddannelsen Træfagenes byggeuddannelse Vognmaleruddannelsen Bygge- og anlægsuddannelser VVS-tekn. installation, tekn. isolering og serviceuddannelse Bygge- og anlægsuddannelser total Bogbinderuddannelsen Digital mediauddannelse Film- og tv-produktionsuddannelsen Grafiske uddannelser Fotografuddannelsen Grafikeruddannelsen Grafisk trykkeruddannelsen Serigrafuddannelsen Grafiske uddannelser total Industriuddannelser Auto- og autoelektrouddannelsen Automatik- og procesuddannelsen Beslagsmedeuddannelsen Cykel-og motorcykeluddannelsen Data- og kommunikationsuddannelsen Elektronik- og svagstrømsuddannelsen Finmekanikeruddannelsen Flymekanikeruddannelsen Formeruddannelsen Industrioperatøruddannelsen Industriteknikuddannelsen Karrosserismedeuddannelsen Kølemontøruddannelsen Lastvogns-, mm.-uddannelsen Maskinuddannelsen Metalsmedeuddannelsen Modelsnedkeruddannelsen Plastmager og procesindustriuddannelsen Procesoperatøruddannelsen Skibsbyggeruddannelsen Skibsmekanikeruddannelsen 20

21 Skibstømreruddannelsen Smedeuddannelsen Værktøjsmageruddannelsen Ædelsmedeuddannelsen Industriuddannelser total Anlægsgartneruddannelsen Landbrugsuddannelsen Produktionsgartneruddannelsen Skov- og landskabsarbejder, uddann. til Veterinærsygeplejerskeuddannelsen Væksthusgartneruddannelsen Jordbrugsuddannelser total Jordbrugsuddannelser Landtransportuddannelser Chaufføruddannelsen Chaufføruddannelsen - personbefordring Lageruddannelsen Redderuddannelsen Transportarbejderuddannelsen Transportuddannelsen Landtransportuddannelser total Bager, konditor og chokolade- og konfektureass.uddannelsen Cafeteria- og kantineassistentuddannelsen Detailslagteruddannelsen Hotel- og fritidsassistentuddannelsen Levnedsmiddeluddannelser Industrislagteruddannelsen Kok og smørrebrødsjomfruuddannelsen Køkkenassistentuddannelsen Mejeristuddannelsen Receptionistuddannelsen Tarmrenseruddannelsen Tjeneruddannelsen 1 Levnedsmiddel-uddannelser total Beklædningshåndværkeruddannelsen Beklædningsoperatøruddannelsen Farverioperatøruddannelsen Frisøruddannelsen 1 Kosmetikeruddannelsen Optometrist (optiker)uddannelsen Ortopædistuddannelsen Porcelæ+B31nsmaleruddannelsen Serviceuddannelser Pottemageruddannelsen Sejl- og boligmonteringsuddannelsen Serviceassistentuddannelsen Skomageruddannelsen Strikkeoperatøruddannelsen Tandklinikassistentuddannelsen Tandteknikeruddannelsen Tekstile erhvervsuddannelser Tekstiloperatøruddannelsen Urmageruddannelsen Serviceuddannelser total

22 Øvrige tekniske uddannelser Hospitalsteknisk assistentuddannelse Teater- og udstillingsteknisk assistentuddannelse Detailhandelsuddannelsen med specialer Generel Detailhandelsuddannelse Engroshandelsuddannelsen 1 1 Handelsuddannelse, generel Handelsuddannelsen med specialer Handelsuddannelser total Teknisk designeruddannelsen Øvrige tekniske uddannelser total Tekniske uddannelser total Dekoratøruddannelsen Dekoratøruddannelsen Dekoratøruddannelsen total Detailhandelsuddannelser Salgsassistentuddannelsen Detailhandelsuddannelser total Finansuddannelser Finansuddannelsen Finansuddannelser total Handelsuddannelser Kontoruddannelser Generel Kontoruddannelse 9 6 Kontoruddannelse m/specialer Kontoruddannelsen Kontoruddannelser total Merkantile uddannelser total Alle uddannelser total

23 Bilag 3: Ordinært uddannede Hovederhvervsområde Uddannelse Bygningsmaleruddannelsen Ejendomsserviceassistentuddannelsen Elektrikeruddannelsen Glarmesteruddannelsen Maskinsnedkeruddannelsen Mureruddannelsen Skiltemaleruddannelsen Skorstensfejeruddannelsen Snedkeruddannelsen Stenhuggeruddannelsen Struktør og brolæggeruddannelsen Stukkatøruddannelsen 3 1 Tagdækkeruddannelsen Træfagenes byggeuddannelse Vognmaleruddannelsen Bygge- og anlægsuddannelser VVS-tekn. installation, tekn. isolering og serviceuddannelse Bygge- og anlægsuddannelser total Bogbinderuddannelsen Digital mediauddannelse 4 Film- og tv-produktionsuddannelsen Grafiske uddannelser Fotografuddannelsen Grafikeruddannelsen Grafisk trykkeruddannelsen Serigrafuddannelsen Grafiske uddannelser total Industriuddannelser Auto- og autoelektrouddannelsen Automatik- og procesuddannelsen Beslagsmedeuddannelsen Cykel-og motorcykeluddannelsen Data- og kommunikationsuddannelsen Elektronik- og svagstrømsuddannelsen Finmekanikeruddannelsen Flymekanikeruddannelsen Formeruddannelsen Industrioperatøruddannelsen Industriteknikuddannelsen Karrosserismedeuddannelsen Kølemontøruddannelsen Lastvogns-, mm.-uddannelsen Maskinuddannelsen Metalsmedeuddannelsen Modelsnedkeruddannelsen Plastmager og procesindustriuddannelsen Procesoperatøruddannelsen 2 Skibsbyggeruddannelsen Skibsmekanikeruddannelsen

24 Skibstømreruddannelsen Smedeuddannelsen Værktøjsmageruddannelsen Ædelsmedeuddannelsen Industriuddannelser total Anlægsgartneruddannelsen Landbrugsuddannelsen Produktionsgartneruddannelsen Skov- og landskabsarbejder, uddann. til Veterinærsygeplejerskeuddannelsen Væksthusgartneruddannelsen Jordbrugsuddannelser total Chaufføruddannelsen Chaufføruddannelsen - personbefordring Jordbrugsuddannelser Landtransportuddannelser Lageruddannelsen 2 8 Redderuddannelsen Transportarbejderuddannelsen Transportuddannelsen Landtransportuddannelser total Bager, konditor og chokolade- og konfektureass.uddannelsen Cafeteria- og kantineassistentuddannelsen Detailslagteruddannelsen Hotel- og fritidsassistentuddannelsen 4 12 Levnedsmiddeluddannelser Industrislagteruddannelsen Kok og smørrebrødsjomfruuddannelsen Køkkenassistentuddannelsen Mejeristuddannelsen Receptionistuddannelsen Tarmrenseruddannelsen Tjeneruddannelsen Levnedsmiddel-uddannelser total Beklædningshåndværkeruddannelsen Beklædningsoperatøruddannelsen Farverioperatøruddannelsen 4 3 Frisøruddannelsen Kosmetikeruddannelsen Optometrist (optiker)uddannelsen Ortopædistuddannelsen Porcelæ+B31nsmaleruddannelsen Serviceuddannelser Pottemageruddannelsen Sejl- og boligmonteringsuddannelsen Serviceassistentuddannelsen Skomageruddannelsen Strikkeoperatøruddannelsen Tandklinikassistentuddannelsen Tandteknikeruddannelsen Tekstile erhvervsuddannelser Tekstiloperatøruddannelsen Urmageruddannelsen Serviceuddannelser total

25 Øvrige tekniske uddannelser Hospitalsteknisk assistentuddannelse Teater- og udstillingsteknisk assistentuddannelse Teknisk designeruddannelsen Øvrige tekniske uddannelser total Tekniske uddannelser total Dekoratøruddannelsen Dekoratøruddannelsen Dekoratøruddannelsen total Detailhandelsuddannelsen med specialer Generel Detailhandelsuddannelse 2 Detailhandelsuddannelser Salgsassistentuddannelsen Detailhandelsuddannelser total Finansuddannelser Finansuddannelsen Finansuddannelser total Engroshandelsuddannelsen Handelsuddannelse, generel Handelsuddannelsen med specialer Handelsuddannelser total Handelsuddannelser Kontoruddannelser Generel Kontoruddannelse Kontoruddannelse m/specialer Kontoruddannelsen Kontoruddannelser total Merkantile uddannelser total Alle uddannelser total