Prædiken tl konfrmaton Bededag den 1. maj Skrøbelige lerkrukker. Salmer: // v

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "Prædiken tl konfrmaton Bededag den 1. maj 2015. Skrøbelige lerkrukker. Salmer: 754 260 192 // 369 752 v.4-5 11"

Lene Pedersen
8 år siden
Visninger:

1 Prædiken tl konfrmaton Bededag den 1. maj 2015 Skrøbelige lerkrukker Salmer: // v Læsninger: Rom. 12,9-17, 2. Kor. 4,6-7 og Luk. 18,9-14 Kære konfrmander. Det er i dag jeres store festdag. Hvor I siger ja tl Guds velsignelse og tl et liv i tro og håb og kærlighed, mens I herefer bliver fejret af jeres familie og venner ved en livets allerbedste fester. Men det er også Bededag i dag en dag hvor vi her i kirken samles i bøn. Og så er det som I ved 1. maj, arbejdernes internatonale kampdag. Nu vil jeg gerne sige noget tl jer som konfrmander, men jeg vil gøre det så jeg også kommer tl at sige noget om bøn og kamp og solidaritet. Jeg vil begynde med at gentage et par af de sætninger af Paulus, som blev læst op, ham der har skrevet næsten alle brevene i Det nye Testamente. Paulus siger sådan: Da Gud skabte verden, sagde han at lyset skulle skinne midt i mørket. Nu tænder han lys i vore hjerter. Det lys er som en værdifuld skat der opbevares i skrøbelige lerkrukker. De skrøbelige lerkrukker det er os. Det er jer. En lerkrukke kan gå i stykker hvis man ikke passer godt på den. Ligesom vi kan føle os sårbare og utlstrækkelige og meget lidt perfekte. Men det er i denne skrøbelige lerkrukke Guds lys ligger gemt som en værdifuld skat.

Men det er også Bededag i dag en dag hvor vi her i kirken samles i bøn. Og så er det som I ved 1. maj, arbejdernes internatonale kampdag.

2 Jeg hører Paulus ord som en opfordring tl os om at turde være de skrøbelige lerkrukker vi er. Og ikke tro at vi altd skal være supermænd og powerpiger der bare kan det hele. Hvorfor er det vigtgt at sige tl jer i dag? Det er det fordi I vokser op i en td, hvor der er utrolig meget fokus på at vi skal være stærke og sunde og perfekte. Det er det fordi det er kommet tl at betyde så meget hvordan vi tager os ud. Overalt hvor I vender jer, ser I smukke og stærke mennesker, i tvserier, i flm og på reklamer. Slanke mennesker der bare har styr på deres liv. Og vi ser på unge mennesker som bare kan det der med at stå frem og have en masse meninger om altng og som kan levere dem hurtgt og morsomt og charmerende. Sådan er der utrolig meget performance i vores måde at være menneske på i dag. Vi er på, som om vi var på en scene, hvad enten vi er i skole eller på arbejde eller sammen med vores venner. Vi ved at vi bliver set; at der bliver lagt mærke hvad vi siger og gør, og hvordan vi tager os ud. Og faktsk er det ret krævende. Det er ikke nemt at være et mere stlle, indadvendt og genert menneske. Så er man mærkelig. Men ikke på den fede måde. Ja der er faktsk rigtg mange unge mennesker der har svært ved at leve op tl alt det der bliver forventet af dem. Mange som trækker sig ind i sig selv, de bliver syge og føler de ikke slår tl. Så hvis I ind i mellem tænker at der er meget man skal leve op tl, og man godt kan føle sig svag og kikset, så er I altså ikke de eneste. For helt ærligt, det er da lige tl at få stress eller komplekser af alt det I skal. I skal ikke bare se godt ud, men også være dygtge og sociale. I skal helst have høje karakterer i skolen og gå den lige vej og vide hvad I vil. Og hvis I dyrker sport eller har andre fritdsinteresser, så hersker der en forestlling om at man bare skal være supergod tl man gør. Ja og så skal I selvfølgelig også

Det er det fordi det er kommet tl at betyde så meget hvordan vi tager os ud. Overalt hvor I vender jer, ser I smukke og stærke mennesker, i tvserier, i flm og på reklamer.

3 gerne have mange venner og have en masse spændende tng at fortælle på facebook og twiter. Det er faktsk temmelig anstrengende. Ligesom det kan være anstrende at være sammen med mennesker der altd vil leve op tl at være på en bestemt måde, være perfekte, og som derfor ikke bare kan være sig selv. Og så er det Paulus siger: Tag nu bare og vær de skrøbelige lerkar I faktsk er. Ja siger han, det er inde i disse lerkar at skaten ligger gemt. Derinde stråler et lys som kommer fra Gud. Så vi er på én gang skrøbelige og sårbare, samtdig med at vi har lyset i os. Vi er lysets børn - det er vi allerede før vi begynder at gøre noget eller vise noget af os selv. At være lysets barn - det er ikke noget vi skal gøre os fortjent tl eller leve op tl. Det er ikke endnu en stress-tng. Det noget vi er i kraf af Gud og ikke i kraf af os selv. Det er en gave vi fk i dåben. Det er noget vi er. Men hvis vi altd gerne vil være perfekte og have facaden tl at skinne, så kan vi næsten komme tl at dække for det lys vi har i os. Den eferhånden meget gamle sanger Leonard Cohen, som jeres forældre i hvert fald kender - det er ham der skrev og første gang sang Halleluja - han har i en af sine andre sange skrevet nogle linjer som jeg holder meget af og som handler om det her. De lyder bedst på engelsk. Ring the bells that stll can ring. Forget your perfect ofering. There is a crack in everything. That s how the light gets in. Altså: Lad bare klokkerne ringe! Lad der bare være fest! For du skal ikke være perfekt. Glem det! Der er en revne i altng. Det er sådan lyset kommer ind.

Og så er det Paulus siger: Tag nu bare og vær de skrøbelige lerkar I faktsk er. Ja siger han, det er inde i disse lerkar at skaten ligger gemt. Derinde stråler et lys som kommer fra Gud.

4 Ja lyset i dig og lyset som skal ind i dig, det ser man først når der er revner i facaden. Når du kan være det sårbare menneske du er. Når du kan række hånden ud tl andre og bede om hjælp. Der er så mange der siger at vi skal være stærke og tro på os selv. Men i kristendommen ved vi at det stærkeste menneske er det som også kan bede om hjælp og tør være svag. I det menneske brænder der en famme som man måske ellers ikke ser. Og det er det som bøn og dagen i dag, Bededag, handler om. At kunne lægge alle forestllingerne om det perfekte liv fra os og vide at jeg skal ikke kunne det hele selv. Og så bede om at Gud på ny må tænde lyset i os, vække kærligheden, og give os livsmod og håb. Sådan som vi også om lidt skal høre at I beder om det i jeres egen konfrmatonsbøn i dag. Med mange fne formuleringer. Enkle formuleringer. Det er det som er ægte og ligetl, Gud hører. Ligesom i den lille fortælling om farisæeren og tolderen i templet som Jesus fortale. Tolderen, skateopkræveren, som man så ned på, fordi han inddrog skat tl besætelsesmagten, tl romerne, han stllede sig helt ude i siden hvor ingen kunne se ham. Og stlle bad han: Gud, du må bære over med mig synder som jeg er. Mens farisæeren, den lærde mand, som alle respekterede og så op tl, stllede sig midt i templet, så ingen kunne undgå at lægge mærke tl ham: Og så takkede han højlydt Gud, fordi han ikke var som alle de andre som ikke kunne fnde ud af deres liv de snyder og bedrager og bliver skilt og opfører sig lige så tåbeligt som tolderen dernede i hjørnet, sagde han. Men se på mig, jeg faster og er i form, jeg giver penge tl de fatge i sin selvfedme og selvtlstrækkelighed elsker han at blive set og hørt. Han er selv lyset. Men Guds lys, den sårbare og ægte kærligheds famme, håbets famme, ser man ikke, for der er ingen revner i facaden. Han har slet ikke brug for Gud. Eller for andre mennesker. Men at være et kristent menneske, det er at kunne række hånden ud og bede om hjælp. Tænk hvis vi ikke kunne bede hinanden om hjælp og altd skulle det hele selv!

I det menneske brænder der en famme som man måske ellers ikke ser. Og det er det som bøn og dagen i dag, Bededag, handler om.

5 At være et kristent menneske, det er at stå ved sig selv - så uperfekte og skrøbelige som vi er og så tage imod lyset og livet og kærligheden fra Gud. At være et kristent menneske, det er endelig også at vide at jeg hører sammen med alle de andre. Det er at leve med i hinandens liv. Glæd jer sammen med de glade, og græd med dem der græder, siger Paulus. I skal aldrig bare have nok i jer selv. Og for Paulus og Jesus er det altså ikke bare vennerne og familien, vi skal tænke på. Paulus siger også: Ønsk alt muligt godt for dem der forfølger jer, bed for dem i stedet for at forbande dem. Da vi en af sidste tmer talte om Paulus bud på det gode liv, dem vi hørte blive læst op, da var det helt klart den opfordring I havde det sværest med. Det kan man da ikke, sagde fere af jer. Man kan ikke bede for og ønske alt muligt godt for dem man er uvenner med. Men i kristendommen kan vi aldrig bare stlle mennesker overfor hinanden i dem og os, i fender og venner. For vi er alle gennem Gud forbundet i kærlighed - små og store, tykke og tynde, stærke og svage, fatge og rige. Dybest set er vi alle skrøbelige krukker indeni. Dybest set er vi alle Guds børn, lysets børn. Ja der er i kristendommen en altomfatende værdighed og solidaritet. Det er som jeg nævnte 1. maj i dag. Solidaritetens dag. Det er solidariteten i den arbejdende klasse der rundt omkring i landet tales om og fejres. Men her i kirken taler vi om en solidaritet imellem alle. Alle! Alle som hører Gud tl, alle os som er skrøbelige, lysets børn. Og ligesom Gud elsker og kæmper for os alle, skal vi selvfølgelig tro og håbe på det bedste for hinanden og have tl at kæmpe for det vi tror og håber på. Og når I nu siger ja om lidt. Ja tl at lade jer konfrmere og styrkes i den kristne tro. Så siger i også ja tl det. Ja tl være det I er: Lysets børn. Ja tl så skrøbelige og uperfekte som I selvfølgelig er - at bære Guds lys og kærlighed ud i den verden I skal leve i.

Glæd jer sammen med de glade, og græd med dem der græder, siger Paulus. I skal aldrig bare have nok i jer selv. Og for Paulus og Jesus er det altså ikke bare vennerne og familien, vi skal tænke på.

6 Ja tl at leve i en kærlighed som omfater os alle. En kærlighed som tror og håber alt. Noget større kan man ikke sige ja tl. Til lykke med jeres konfrmaton. Må Gud følge jer gennem livet og velsigne jer med sin kærligheds lys. Amen.

Relaterede dokumenter

Prædiken til konfirmation den 10. maj 2015. Over alt. Ned til os. Dig og mig! Salmer: 754 408 (motet) 260 // 192 Yoy raise me up(motet) 369 11

Prædiken til konfirmation den 10. maj 2015 Over alt. Ned til os. Dig og mig! Salmer: 754 408 (motet) 260 // 192 Yoy raise me up(motet) 369 11 Kære konfirmander. Så er vi omsider nået frem til den store