SårDebatten. Tema om stress og sårsmerter INDHOLD: Internationalt studie Kan stress forsinke sårheling?... side 2-3
|
|
- Mia Ludvigsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 SårDebatten FOR VIDENSBASERET OG PRAKTISK SÅRBEHANDLING Nummer Tema om stress og sårsmerter INDHOLD: Internationalt studie Kan stress forsinke sårheling? side 2-3 Reportageartikel Behandling på patientens præmisser side 4-5 Patientreportage Fornyet livsglæde med den rette bandage..... side 5 Ny patienthjemmeside Information om sårbehandling side 6
2 LEDER Patientdialog afhjælper stress Mölnlycke Health Care har netop lanceret en ny hjemmeside om sårpleje: som du kan læse om på side 6-7. På hjemmesiden kan de mange danskere, der lider af kroniske sår, få svar på spørgsmål om sår og behandling. Kroniske sår er ofte forbundet med både fysiske og psykiske gener, men erfaringer viser, at patienter ofte ikke gør opmærksom på, hvor svært de egentligt har det. Med den nye hjemmeside ønsker vi at ruste patienter til at gå i dialog med det sundhedsfaglige personale, så der kan opstå et samarbejde mellem patient og behandler om en effektiv og fornuftig behandling. Netop patientdialogen er et område, som sundhedspsykolog Professor Dominic Upton på Worcester Universitet i England fokuserer på. På side 2-3 kan du læse om et nyt forskningsprojekt om stress og kroniske sår, som han har sat i gang. Professor Upton mener, at der er sammenhæng mellem smerte, stress og forsinket sårheling. Derfor er det vigtigt, at et bandageskift sker så smertefrit som muligt, men det kræver, at patienten formår at sætte ord på sine tanker og behov. På side 4-5 kan du møde sårsygeplejerske Maria Plaschke, som i praksis kender til sammenhængen mellem stress og forsinket sårheling. Hun arbejder dagligt med patienter, der frygter bandageskift. Hendes erfaring er, at behandlingssucces hænger uløseligt sammen med, hvor godt plejepersonalet er til at forstå og tale med patienten. Du kan også på side 5 læse om Lone Neira, som kan se tilbage på 25 år med op til 30 operationer i benene og dertil hørende smerter og mange, store kroniske sår. En ny bandage-teknologi har i dag givet Lone livet tilbage, men hun ville ønske, at hun tidligere havde været bedre til at forklare behandlerne om sine behov. Lone tror, at mange patienter vil få gavn af den nye hjemmeside. Kan stress forsinke sårheling? At få skiftet bandage kan være en smertefuld oplevelse for mange patienter. Den uro, bandageskiftet medfører, kan påvirke behandlingen negativt. Det er årsagen til, at forskere i England nu undersøger sammenhængen mellem smerte, stress og sårheling. Stress kan påvirke mennesker forskelligt. I nogle tilfælde kan stress have en positiv indvirkning og få mennesker til at præstere bedre til for eksempel en eksamen, mens det hos andre kan virke paralyserende. Når det gælder sårbehandling har stress meget sjældent nogle fordele, fordi det oftest forbindes med smerte. For patienter med kroniske sår er det frygten og forestillingerne om smerten lige så meget som smerterne i sig selv, der udløser stress før og under bandageskift. Kombinationen af angst og frygt forværrer ofte stress hos patienterne, når et bandageskift nærmer sig. Forskningsprojekt påbegyndes At mindske smerter og stress kan derfor være vigtigt for at forbedre behandlingen. Professor Dominic Upton, sundhedspsykolog ved Institut for Sundhed og Samfund ved Worcester Universitet i England, starter nu et forskningsprojekt for at undersøge, hvordan stress påvirker patienter med kroniske sår som ben- og tryksår. Det har vist sig, at det allervigtigste, som påvirker disse patienter, er sårrelateret smerte og smerte forbundet med God læselyst! Jesper Laier Country Manager, Mölnlycke Health Care Modtager du ikke SårDebatten, eller ønsker du flere eksemplarer tilsendt, kan du sende os en på info.dk@molnlycke.com Professor Dominic Upton, sundhedspsykolog ved Worcester Universitet i England, har startet et forskningsprojekt for at undersøge, hvordan stress påvirker patienter med kroniske sår. 2
3 I pilotstudiet deltager 30 patienter med kroniske sår. Inden et bandageskift måler forskerne både fysiske og psykiske stressindikatorer bl.a. cortisolniveau, blodtryk, puls, åndedræt m.m. bandageskift, siger professor Upton. Vi tror, at der findes en sammenhæng mellem smerte, stress og forsinket sårheling. Det vil være en fordel for patienterne, hvis vi kan løse op for denne sammenhæng. I medicinske termer defineres stress bedst som en manglende evne til at reagere relevant på følelsesmæssige eller fysiske trusler. En vigtig fysiologisk indikation på stress er et øget niveau af hormonet cortisol, som kan forårsage forhøjet hjertefrekvens og blodtryk. Endnu mere kritisk for behandlingen er det, at et højt cortisolniveau kan resultere i svækket immunforsvar og anti-inflammatoriske reaktioner i kroppen, som kan hindre vævsdannelse og forsinke sårheling. Professor Upton og hans kollegaer ved universitetet er ved at afslutte et pilotstudie med 30 patienter, som har kroniske sår. Inden et bandageskift måler forskerne både fysiske og psykiske stressindikatorer. For eksempel tages en spyttest for at bestemme cortisolniveauet. Der måles også blodtryk, puls og åndedræt, samt hvor meget patienten sveder. I takt med at levealderen i Vesten stiger, rammes flere og flere af diabetes, hjertekarsygdomme og andre aldersrelaterede lidelser. Professor Upton påpeger, at behandling af disse sygdomme, som i stigende grad vil omfatte pleje af kroniske sår, vil lægge endnu mere pres på sundhedssystemets budgetter. Sygeplejersker spiller en vigtig rolle En betydelig reduktion af smerte under bandageskift vil naturligvis bidrage til at mindske stress. Hvis patienterne oplevede mindre smerte, ville deres negative forventninger blive bedre, og de ville opleve bandageskift som mindre stressende. Moderne bandager, som for eksempel Safetac-bandager kan hjælpe med at mindske smerterne. Professor Upton mener også, at sygeplejerskerne selv kan spille en vigtig rolle i forsøget på at reducere den stress og de smerter, som patienten oplever. Sygeplejerskerne bør være opmærksomme på patienternes fysiske og psykiske tilstand, når bandager skiftes, siger han. Udover at mindske smerten når bandager skiftes, eller sår renses, bør sygeplejersken, ifølge Professor Upton, give patienterne tid til at tilkendegive sine følelser, ved at give dem mulighed for at beskrive, hvad de føler. Patienterne bør opfordres til at sige, hvad de føler uden at tænke på, om de belaster sygeplejersken eller lægen unødigt, siger han. Patienterne bør også involveres i hele sårbehandlingen og bandageskiftet, da dette hjælper med at give dem en følelse af at have mere kontrol over, hvad der sker. Rolige omgivelser I praksis bør en bandage altid fjernes omhyggeligt og på en rolig og afslappet måde. At tage en pause eller et pusterum kan hjælpe patienten med at få pulsen ned, tilpasse sig situationen - og det kan også bidrage til at mindske stressreaktioner. Omgivelserne i behandlingsrummet bør generelt være rolige - ingen mobiltelefoner, og der bør være passende baggrundsmusik, selv aromaterapi eller andre ting, som patienten siger hjælper, kan være en fordel. Det skal gøres så behageligt som muligt for patienten, tilføjer professor Upton. Alt plejepersonale bør være opmærksomme på signaler på stress og forsøge at tilpasse deres behandling til den enkelte patients behov. 3
4 Sårbehandling på patientens præmisser Sårsygeplejerske og konsulent Maria Plaschke arbejder i hjemmeplejen i Gentofte Kommune. Hun arbejder dagligt med patienter, der oplever sårrelaterede smerter, ikke mindst når en bandage skal skiftes. Marias erfaring er, at det er alfa omega for patientens oplevelse af forløbet, at sygeplejersken er nærværende, taler med patienten og er opmærksom på de nonverbale signaler, patienten giver. Kun derved kan sygeplejersken komme den sårrelaterede stress til livs og forbedre sårbehandlingen. Længerevarende stress forsinker sårhelingen Maria ser tydeligt koblingen mellem stress og smerte i sit daglige arbejde. Der er tale om en ond cirkel, hvor stress gør smerten værre, og smerten så igen øger stressniveauet. Jeg er ikke i tvivl om, at stress forsinker sårheling. Stress påvirker patientens livskvalitet i høj grad ved at mindske appetit og give dårlig søvn. Hvis patienten ikke får ordentlig næring og søvn, kommer kroppen sig langsommere, og sårhelingen forsinkes. Maria forklarer, at man kan skelne mellem to typer stress. Der er den konkrete stress, som er relateret til bandageskift. Og så er der en dybere- liggende stress, som vedrører patientens bekymring om helbredet, og om såret nogensinde vil hele. Ved stress ophobes hormonet cortisol i kroppen, og det kan påvirke immunforsvaret negativt og dermed også muligheden for, at sår heler. I dag er der slet ikke nok fokus på at komme stress til livs. I stedet fokuserer man på at behandle de fysiske symptomer. Men længerevarende stress kan give mavesår og forårsage depressioner. Ofte vil det være gavnligt, hvis man sideløbende med den fysiske behandling forholder sig til de psykiske symptomer og opnår synergi mellem det fysiske og psykiske. Her er dialog med patienten et vigtigt værktøj. Lyt til patientens kropssprog Det er nemmere at forholde sig til den stress, der helt konkret er relateret til selve sårbehandlingen og angsten for den akutte smerte, når en bandage skal skiftes, end det er at håndtere den dybereliggende stress. Nogle gange, når jeg kommer ind af døren, kan jeg se, at patienten knuger hænderne sammen og trækker skuldrene op om ørerne. Så tænker jeg, hvad har denne patient været udsat for? Her er min største udfordring at vinde patientens tillid. Det er vigtigt at sætte sig ned og give sig tid til at tale den forestående sårbehandling igennem og lytte til patientens kropssprog samt sikre sig, at patienten har fået den tid til ro og dialog, der er brug for. Når Maria skifter bandage på en patient, ser hun efter tegn på stress ved at lytte til patientens vejrtrækning og spørge ind til, hvordan patienten har det undervejs. Hvis patienten hiver efter vejret, bider tænderne sammen, krummer tæerne og vender hovedet væk, når såret behandles, er det tid til at tage en pause. Maria laver fra start af en aftale med de patienter, der har sårsmerter. Aftalen er, at patienten afgør både, hvornår der skal holdes pause, og hvornår dagens behandling skal stoppes. Det gælder om at lade patienten styre tempoet. En gang besøgte jeg og mine kolleger en lille dreng på fem år, som begyndte at græde, så snart han så os i døren. Han ville ikke have, at vi skulle røre ved hans ben, da det gjorde ondt at få skiftet bandagen. Men vi brugte alle lidt tid på at lege med ham først, så han fik tid til at indstille sig på bandageskiftet. Det virkede, og snart blev vi mødt med et lille smil i stedet for tårer. Bandager skal være af god kvalitet Udover at patienten skal være i centrum, er det en selvfølge for Maria, at de bandager, som benyttes, er af den bedste kvalitet. Det er vigtigt at bruge en bandage, som ikke klæber sig fast i såret og ikke gør ondt, når den fjernes fra den Sårsygeplejerske Maria Plaschke fra Gentofte Kommune arbejder med afstressende metoder i sårbehandlingen. 4
5 omkringliggende hud. Det er også en fordel for mange patienter med en bandage, der kan sidde et par dage ekstra, for så skal patienten ikke igennem lige så mange bandageskift. Moderne, skånsomme bandager er en af metoderne til at mindske smerter og dermed også stress hos patienten. En ny bandage-teknologi gav Lone fornyet livsglæde Da Lone som 27-årig bliver gravid med sit andet barn, er hendes lykke gjort. Men barnet presser så voldsomt på venerne i underlivet, at veneklapperne går i stykker og forårsager åreknuder i benene. Dermed er en lang kamp mod åreknuder og store bensår, der ikke vil hele op, sat i gang. I dag kan Lone, som nu er 51 år gammel, se tilbage på et langt forløb med op til 30 operationer i benene, fejlbehandling, smerter og mange sår på størrelse med femkroner. Men en ny bandage-teknologi har givet Lone livet tilbage, som hun selv siger. Urimeligt mange smerter Lone viser sjældent sine ben offentligt. De mange år med åreknuder og væskende sår har sat sit præg på selvtilliden. Ikke sjældent har hun fået upassende kommentarer fra helt fremmede, som gerne ville høre historien bag hendes skæmmende sår og arrede ben. Om sommeren går hun derfor altid med lange bukser. Og når hun en sjælden gang tager på stranden, er det ikke i badedragt. Men selvom Lone er forfængelig og ked af sine skamferede ben, fylder smerterne alligevel langt, langt mere: Hvis man ikke selv har prøvet at have store væskefyldte sår, som i månedsvis ikke vil hele, kan man ikke forestille sig, hvor ondt det gør, og hvor meget det kan ødelægge humøret. Jeg kan bedst beskrive smerten, som at et lille dyr gnaver i mig og aldrig holder pause. Jeg har grædt mange gange og ofte opgivet håbet om, at et sår ville hele op. Følelsen af opgivelse kommer bl.a. fra, at Lone har haft mange dårlige oplevelser med læger og plejepersonale, som ikke helt har taget hendes situation alvorligt. Lone har følt, at eksperterne bare har accepteret, at et sår kan være op til et halvt år om at hele, og at bandageskift bare skal være forfærdelige. Nænsomhed og forstå- Lone Neira har i mange år haft smertefulde bensår og viser i dag sjældent sine ben offentligt, selvom sårene i dag er helet op. Mölnlyckes bandager har hjulpet hende til en hverdag uden smertefulde sår. else i plejesektoren er en mangelvare, slår Lone fast. En ny bandage, der går i ét med huden Det er vigtigt, at de store bensår ikke tørrer ud. Det gør nemlig urimeligt ondt, fortæller Lone. I mange år har hun uden held søgt efter en bandage, der både fugter, heler og kan blive skiftet, uden at sidde fast. Men en dag bliver hun introduceret for Mölnlyckes silikonebandager med Safetac-teknologi. Det var en sårsygeplejeske, som kunne se, hvor svært Lone havde det og ikke mente, det var acceptabelt. Den bandage har revolutioneret min hverdag. Intet mindre. Det er som om, den bliver til den hud, jeg ikke har. Den lægger sig som en dyne over mine sår og hjælper med en hurtig opheling. Og så gør den ikke ondt at få skiftet. Derudover er bandagen hudfarvet og tynd og derfor meget pænere, end de plastre og bandager, som jeg ellers har prøvet. I dag frygter Lone ikke at få nye sår, for hun ved, at hun kan få den nye bandage på. Hun ville blot ønske, at muligheden havde været der for mange år siden, for så havde hun sluppet for en masse problemer igennem tiden. 5
6 Ny patienthjemmeside giver vejledning om sårpleje Mölnlycke Health Care har netop lanceret en ny hjemmeside om sårpleje: Hjemmesiden henvender sig til patienter og pårørende, som her kan finde svar på de mest almindelige spørgsmål om sår og behandling. Formålet er at øge kendskabet til sårbehandling blandt patienter for at skabe en mere kvalificeret dialog mellem patienter og sundhedsfagligt personale. Tanken er, at sygdomsindsigt ruster patienter til i samarbejde med plejepersonale at finde frem til den mest effektive sårpleje. Fra eksem til kroniske bensår På hjemmesiden beskrives forskellige typer sår, lige fra overfladiske hudafskrabninger til dybere og mere vanskelige sår, som har svært ved at hele. Bl.a. er der afsnit, som henvender sig særligt til patienter med kræft og sukkersyge, der udover at leve med en alvorlig sygdom ofte også har problemer med alvorlige sår som følge af sygdom og behandling, fx med stråler. Der er også særlige afsnit, som omhandler børn med eksem og ældre med kroniske sår. Sårpleje er et stort område, der er relevant for rigtig mange mennesker. Det varierer meget, hvad årsagen til et sår er, hvad konsekvenserne er og hvordan det skal behandles. Ofte vil patienterne gerne selv undersøge mulighederne for behandling. En hjemmeside, der giver bred information om alle mulige former for sårtyper, og som henvender sig til patienter på en nem På den nye hjemmeside kan patienter læse mere om forskellige typer sår, deres behandling og sårrelaterede emner, som smerte og ar. 6
7 SPØRGSMÅL & SVAR Mere information på Vi håber, du har lyst til at besøge den nye hjemmeside og give os dine kommentarer under Kontakt Os. Såfremt du gerne vil informere dine patienter, kan du automatisk sende en mail videre under Fortæl en ven nederst på hjemmesiden. og tilgængelig måde, er længe ventet, siger Britta Østergaard, sårspecialist og afdelingssygeplejerske på Videnscenter for Sårheling, Bispebjerg Hospital. Patienter er flove over sår Erfaringer viser, at mange patienter har svært ved at tale med lægen om deres sår, fordi de synes, det er ulækkert, og de er pinligt berørt over det. Nogle patienter har bensår i årtier fra åreknuder eller diabetes uden at have en helt ærlig og uddybende dialog med lægen om det. Det handler ofte om, at patienterne er flove over deres sår og derfor helst ikke vil have for meget fokus på det. Men nu kan man i ro og mag selv undersøge sygdom og behandlingsformer nærmere online og på den måde ruste sig til mere kvalificerede samtaler med sundhedspersonalet, siger Britta Østergaard. Udover de fysiske konsekvenser som smerter og infektioner giver, oplever mange patienter også psykiske og sociale problemer som konsekvens af et kronisk sår. Væskende og ildelugtende sår betyder ofte, at patienter trækker sig fra sociale sammenhænge og ikke har lyst til at være intime med deres partner. Så udover at skulle leve med smerterne og eventuelt en svær sygdom som fx diabetes, skal patienterne også klare mindsket selvværd. Det gør det endnu vigtigere, at patienterne får mulighed for at søge information om optimal behandling fra starten af, slutter Britta Østergaard. Indsigt får patienter til at tage ansvar Udviklingen af websitet er skabt ud fra en filosofi om, at jo større sygdomsindsigt patienter selv har, jo større mulighed har de for at påvirke behandlingen positivt. Lone Neira, som i dette nummer af SårDebatten fortæller om sine erfaringer med sårbehandling, kommenterer: Efter mange år med kroniske sår har jeg endelig fået den viden og hjælp, som jeg har brug for. Men jeg ville ønske, at jeg tidligere havde haft mere indsigt på området, så jeg kunne supplere lægernes og sygeplejerskernes rådgivning med min egen research. Som patient i dagens Danmark må man ofte selv tage ansvar for sit sygdomsforløb. Internettet er et godt sted at søge information, og jeg tror, at mange patienter vil få gavn af den nye hjemmeside. I hvert nummer af SårDebatten svarer Mölnlycke Health Care på spørgsmål om sårbehandling. Hvis du har spørgsmål, som du gerne vil have, at vi besvarer, kan du sende dem til info.dk@molnlycke.com. I dette nummer af SårDebatten har Afdelingssygeplejerske Merete Hartun Jensen fra Videncenter for Sårheling på Bispebjerg Hospital svaret på spørgsmål om smertevurdering af patienter. Interviewet er foretaget af produktspecialisterne Anette Spottag & Kirstine Kaiser fra Mölnlycke.?!?!?! Hvordan sikrer I, at der bliver lavet smertevurdering af ambulante patienter? Dette er en tværfaglig indsats. Vi anvender et standardiseret skema til at dokumentere bl.a. smertestatus. Hvis der beskrives sårsmerter, uddybes vurderingen af sårsmerter i forhold til: lokation, intensitet (styrke), skala (visuel analog skala) samt subjektiv vurdering ved personalet. Hvis der optræder smerter, som er relateret til såret både ved bandageskift samt mellem bandageskiftene, dokumenteres det i den sundhedsfaglige dokumentation, som patienten får med til primærsektors behandlere. Hvordan sikres kontinuitet i forhold til patientens oplevelser af bandageskiftrelaterede sårsmerter siden sidst? Dette er relevant i forhold til det ambulante besøg, evt. indlæggelse og hjemmepleje. Ved hver konsultation her på Videncenter for Sårheling tages udgangspunkt i den patientoplevede erfaring siden sidste besøg samt i den sundhedsfaglige dokumentation, som blev foretaget ved sidste besøg. Hvordan vælger I bandager, hvis patienten har bandageskift-relaterede sårsmerter? Bandager vælges ud fra patientens oplevelser af smerter/gener. Endvidere vælges bandage ud fra sårets helingsfase med særligt fokus på infektion og kredsløb. Det bliver endvidere vurderet, hvor hyppigt bandageskiftene skal foretages samt smertelindrende metoder til fjernelse af bandager. Alle anvendte bandageringer og behandlinger underbygges af EWMA dokumenterne. 7
8 Mepilex Border NY STØRRELSE 10x25 cm Nu findes Mepilex Border til postoperative sår i en ny størrelse, 10x25 cm Mepilex Border til postoperative sår er en alt-i-en, selvklæbende og absorberende bandage, som forebygger blæredannelse og minimerer smerte. Størrelserne 10x20 cm, 10x25 cm og 10x30 cm er specielt udviklet til kirurgiske sår på eksempelvis hofter, thorax og knæ. Bandagen har en effektiv væskehåndtering, som minimerer risikoen for lækage. Mepilex Border har den unikke, patenterede og bløde Safetac klæbeteknologi, som minimerer smerte for patienten og traume mod såret. De største fordele ved Mepilex Border: maceration Kort nyt Sårsmertesymposium 2010 Traditionen tro har vi igen i år valgt at samle alle, der dagligt beskæftiger sig med sårbehandling. Så kom og oplev vores erfarne foredragsholdere og mød andre kollegaer fra hele landet. Der afholdes to identiske symposier begge dage kl : i København (Rigshospitalet) i Århus (Skejby Sygehus) Sæt X i kalenderen allerede nu. THE WOUND CARE ACADEMY LEARNING AND INSPIRATION SårDebatten Nyhedsbrevet om vidensbaseret og praktisk sårbehandling, nummer 1, juni Udgivet af Mölnlycke Health Care ApS, Gydevang 33, 3450 Allerød Redaktør: Danijela Antonijevic Mölnlycke Health Care Redaktion: Effector Communications Design: GCI Sverige Layout og produktion: Effector Communications a/s Tryk: Uldahl Oplag: eksemplarer 8
9 Få mere info om sårbehandling I SårDebatten forsøger vi at afdække alle de områder, som kan tænkes at interessere, så som nyheder inden for forskning, sårbehandling samt produkter, og vi forsøger samtidig at have nogle interessante cases med i SårDebattten. Men det kan være en udfordring at komme i dybden med det hele. Derfor har du muligheden for at bestille yderligere information om særlige produkter eller emner, som du gerne vil have uddybet. Jeg vil gerne bede om at få tilsendt: 1: Information om Mepilex Border postoperative bandager 2: Studie: Review of the relationship between stress and wound healing part 1 3: Studie: Psycological stress and pain in wound care, part 2: a review of pain and stress assessment tools 4: Studie: Psycological stress and pain in wound care, part 3: management 5: 25 stk. visitkort på patienthjemmesiden 6: Andet Udfyld kuponen og modtag yderligere info om de ønskede emner. Portoen er betalt. Jeg accepterer, at mine kontaktoplysninger gemmes, så jeg fremover modtager nyhedsmail fra Mölnlycke Health Care SKRIV MED BLOKBOGSTAVER NAVN TITEL HOSPITAL/AFD./ADRESSE/POSTNR./BY TELEFON Sjælland USF B Mölnlycke Health Care ApS Gydevang 33, 3450 Allerød Nu findes der en hjemmeside, hvor du kan lære mere om sårsmerter og sårheling. Hjemmesiden hedder less-pain.com og er udviklet af Mölnlycke Health Care i samarbejde med EWMA (European Wound Management Association). På hjemmesiden kan du finde specifikke uddannelsesmoduler, hvor du for eksempel kan lære mere om huden samt diabetiske og venøse bensår. Her finder du også de nyeste artikler om forskning inden for sårområdet, og du har mulighed for at deltage i forskellige live-seminarer. I øjeblikket findes hjemmesiden kun på engelsk, men i løbet af 2010 kommer der en dansk udgave. Hjemmesiden er rigtig god til dem, der ønsker at holde sig opdateret indenfor sårområdet. Læs mere på: Lær mere om sårsmerter
Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid
Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet
Læs merePrincipper for sårbehandling og sårtyper
Principper for sårbehandling og sårtyper Mia Lund Produktspecialist/sygeplejerske Mölnlycke Health Care Wound Care Division Principper for sårbehandling Find årsagen til såret diagnose Primær behandling
Læs mereAntimikrobielle bandager med Safetac teknologi er mindre smertefulde 2
Antimikrobielle bandager med Safetac teknologi er mindre smertefulde 2 Mepilex Border Ag og Mepilex Ag har den unikke og patenterede Safetac klæbeteknologi, som minimerer smerte for patienten og traume
Læs mereSårbehandling med kvalitet
Sårbehandling med kvalitet Mia Lund Produktspecialist/sygeplejerske Mölnlycke Health Care Hvad giver kvalitet i sårbehandlingen? Diagnose primær behandling God kompression Primær behandling af sår Akutte
Læs mere13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn
13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række
Læs mereFra sidelinjen. Foredrag om. kronisk sygdom helbredelse spiritualitet
Fra sidelinjen Foredrag om kronisk sygdom helbredelse spiritualitet Fra sidelinjen, 2014 Tekst, layout og grafisk design: Sandfær-Andersen Fotos: Elgaard Foto Tryk: Morsø Folkeblad Præsentation af kvinden
Læs merePersoncentreret støtte til kvinder i forløbet efter kirurgisk behandling for gynækologisk kræft
Gynækologisk Ambulatorium 4004, Rigshospitalet Refleksionsark Personcentreret støtte til kvinder i forløbet efter kirurgisk behandling for gynækologisk kræft Refleksions ark Ark udleveret Ark mailet Ark
Læs merePsykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION
Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION KRAM RYGNING OG PSYKISK SYGDOM Undersøgelser viser at: Mennesker med psykisk sygdom lever med en større risiko for at udvikle tobaksrelaterede sygdomme som kræft, hjerte-karsygdom
Læs mereNR. 37. Få det bedre med at gå til tandlæge
NR. 37 Få det bedre med at gå til tandlæge Få det bedre med at gå til tandlæge Tandlægeskræk er en almindelig betegnelse for det at være nervøs eller bange for at gå til tandlæge. Men tandlægeskræk er
Læs merePATIENTOPLEVET KVALITET 2013
Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 76 PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Svarprocent: 58% TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken? Alt ok De
Læs mere6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL
ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række
Læs mere1. udgave. 1. oplag Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1164
1. udgave. 1. oplag 2010. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1164 PSYKISKE REAKTIONER PÅ HJERTEKARSYGDOM Måske har du brug for hjælp? DET ER NORMALT AT REAGERE Det er en voldsom oplevelse at få og blive
Læs mereDEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE
DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler
Læs mereSpørgsmål og svar om inddragelse af pårørende
Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.
Læs merevisualisering & Mentale redskaber ved kræftsygdom 2 effektive øvelser
visualisering & LIVS K VALI T E T Mentale redskaber ved kræftsygdom 2 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te PSYKE OG KRÆFT Der er
Læs mereBørn og sorg V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen. Reaktioner, adfærd, behov Lærernes og pædagogernes behov
Børn og sorg V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Reaktioner, adfærd, behov Lærernes og pædagogernes behov Skolen som fristed eller hjælper Børn, der er kriseramt, kan have forskellige reaktion:
Læs mereStress hvad er det og hvordan håndterer vi det. AM-Gruppen A/S
1 Stress hvad er det og hvordan håndterer vi det AM-Gruppen A/S Mads Trampedach Kontaktoplysninger: Tlf.: 70 107 701 E-mail: kontakt@am-gruppen.dk bringer mennesker og organisationer i balance... 2 bringer
Læs mereUndgår du også tandlægen?
STYRK munden Undgår du også tandlægen? HJÆLPER DIG! Få det bedre med at gå til tandlæge Tandlægeskræk er en folkelig betegnelse for det at være nervøs eller bange for at gå til tandlæge. Men tandlægeskræk
Læs mereSpørgeskema Dine erfaringer med medicin
Sundhedsudvalget 2008-09 SUU alm. del Bilag 704 Offentligt Spørgeskema Dine erfaringer med medicin Forskningsenheden for Almen Praksis i Odense Institut for Sundhedstjenesteforskning Syddansk Universitet
Læs merePROCEDURE. Hospice Sønderjylland. Procedure Klinisk vejledning i sårbehandling.
Hospice Sønderjylland Oprettet d. 18-1-2012 af: KIG 5 Sidst revideret d. 28-01-2013 af: KIG 5 Procedure Klinisk vejledning i sårbehandling. Godkendt d. 14.06.2013 af: HLE/IAB Skal revideres d. 14.06.2015
Læs merePATIENTOPLEVET KVALITET 2013
Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 60 PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Svarprocent: 46% TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 KLINIKKEN 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken?
Læs mereSpørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ
Spørgeskema Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Juni 2005 Udsendt af Health Care Consulting på vegne af Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering, Sundhedsstyrelsen
Læs mere1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Du er ikke alene Kend din sygdom
1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Hvert år får ca. 2.500 danskere enten lymfekræft, leukæmi, MDS eller andre blodkræftsygdomme, og godt 20.000 lever i dag med en af disse sygdomme.
Læs mereTil pårørende. De sidste døgn... Vælg billede. Vælg farve. 'Svalerne' af Robert Lund-Jensen
Til pårørende De sidste døgn... Vælg billede Vælg farve 'Svalerne' af Robert Lund-Jensen Når døden nærmer sig En hjælp til at kunne være til stede I denne pjece vil vi gerne fortælle jer pårørende om,
Læs mereLindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende
Palliativt Team Vejle Lindrende behandling ved alvorlig sygdom Sct. Maria Hospice Center Når døden nærmer sig Information til pårørende rev. Marts 2009 De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt
Læs mereIndlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse
Indlæg fællesmøde Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse - Hvordan ekspliciteres den i dermatologisk ambulatorium og dækker den patienternes behov? Hvad har inspireret mig?
Læs mereInteraktionen mellem de pårørende og sundhedspersonalet
Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler Interaktionen mellem de pårørende og sundhedspersonalet ifølge undersøgelsen At være pårørende til en kræftpatient Line Lund, Ph.D., cand.scient.san.publ. Mogens
Læs mereCaspershus. Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående.
Caspershus Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående. Ud over informationen i denne folder, står vi naturligvis altid til rådighed med støtte, råd og vejledning. Det er meget individuelt,
Læs mereDe sidste levedøgn. Denne pjece er tænkt som en mulig støtte til pårørende i en vanskelig tid.
De sidste levedøgn Denne pjece er tænkt som en mulig støtte til pårørende i en vanskelig tid. September 2018 Indhold Mad og væske 1 Pleje..1 Sanser..2 Smertebehandling/lindrende behandling.2 Besøg 3 De
Læs mereHIDROSADENITIS SUPPURATIVA TABUBELAGT OG OVERSET
HIDROSADENITIS SUPPURATIVA TABUBELAGT OG OVERSET Mænd er jo så dårlige til at gå til lægen og til at handle på symptomer. Jeg tror på, at der er flere mænd, der lider af HS, end man egentlig regner med.
Læs mereMænd og lungekræft. Svend Aage Madsen Rigshospitalet. Svend Aage Madsen. Forekomst og dødelighed. Dødelighed: Svend Aage Madsen
Rigshospitalet Forekomst og dødelighed Forekomst: M/K 1,18 Dødelighed: M/K 1,26 Tlf: +45 35454767 - E-mail: svaam@rh.dk & svendaage@madsen.mail.dk 1 Lungekræft-uligheden Mænd i DK har 18 procent større
Læs mere13-18 ÅR STØTTE. info FORÆLDRE ALDERSSVARENDE TIL. med et pårørende barn
13-18 ÅR STØTTE ALDERSSVARENDE info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn 13-18 ÅR Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række spørgsmål sig, både om ens eget liv og livssituation
Læs mereGuide: Sådan tackler du stress
Guide: Sådan tackler du stress Et nyt dansk forskningsprojekt viser, at den bedste stressbehandling er at bevare kontakten til arbejdet Af Trine Steengaard, 16. oktober 2012 03 Arbejd dig ud af stress
Læs mereIndeni mig... og i de andre
KAREN GLISTRUP er forfatter, socialrådgiver, familie, par- og psyko t erapeut MPF. PIA OLSEN er freelance illustrator og tegner til bøger, web, magasiner, apps og reklame. Når børn får mulighed for at
Læs mereNår det gør ondt indeni
Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt
Læs mereSådan takles frygt og bekymringer
Sådan takles frygt og bekymringer Frygt og bekymringer for reelle farer er med til at sikre vores overlevelse. Men ofte kommer det, vi frygter slet ikke til at ske, og så har bekymringerne været helt unødig
Læs mereEn god behandling begynder med en god dialog
En god behandling begynder med en god dialog På www.hejsundhedsvæsen.dk kan du finde flere eksempler på, hvad du kan spørge om. Du kan også finde inspiration, videoer, redskaber og gode råd fra fra læger,
Læs mereFOREBYGGELSE OG BEHANDLING AF BENSÅR
Kvalitet i forebyggelse og behandling www.kvalicare.dk FOREBYGGELSE OG BEHANDLING AF BENSÅR Ældreområde NORD Borgergade 39 9362 Gandrup Tlf: 99 31 59 69 Ældreområde VEST Bautastenen 3 Badehusvej 11 9230
Læs mereADD. Viden - Forståelse - Håndtering. Supervision der virker.
ADD Viden - Forståelse - Håndtering 1/6 Fra fordomme til viden En person med ADD kan ofte have en opfattelse af sig selv som doven, dum, ligeglad, ugidelig, og mange andre negative opfattelser. Dette er
Læs mereHvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag?
Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Undervisningsaften i Søften/Foldby d.19. marts 2015 1 Kl. 18-19.15: Aftenens forløb
Læs mereHVORFOR ER DET VIGTIGT?
HVAD ER DET? En nødhjælpsguide, til når livet overmander dig og du lige pludselig opdager at du har glemt din kærestes navn, taber ting eller er blevet mere klodset og føler dig trist og stresset. HVORFOR
Læs mereAT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital
AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til
Læs mereDe sidste levedøgn... Information til pårørende
De sidste levedøgn... Information til pårørende Ældreservice www.skive.dk Denne pjece giver information om de forandringer, man hyppigst ser de sidste døgn i et menneskes liv. Pjecen er tænkt som et supplement
Læs mereEfter indlæggelse på Intensiv afdeling
Efter indlæggelse på Intensiv afdeling Indledning Denne pjece er til dig, som har været indlagt på intensiv afdeling, og dine pårørende. Du har været indlagt på Intensiv afdeling, fordi du har været kritisk
Læs mereI det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien.
Stress Hvad kan jeg selv gøre? I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien. Omstrukturering af fejlfortolkninger. 1) Træn din
Læs merePårørende. Livet tæt på psykisk sygdom
Pårørende Livet tæt på psykisk sygdom Livet som pårørende Det er afgørende, hvordan du som pårørende støtter op om den syge og tager del i det svære forløb, det er, at komme ud af svær krise eller psykisk
Læs mereInformation til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen
Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen 1 Introduktion Psykologerne Johansen, Kristoffersen & Pedersen ønsker at sætte fokus på OCD-behandling
Læs meredepression Viden og gode råd
depression Viden og gode råd Hvad er depression? Depression er en langvarig og uforklarlig oplevelse af længerevarende tristhed, træthed, manglende selvværd og lyst til noget som helst. Depression er en
Læs mereHvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark
Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Mennesket er et socialt væsen Hvad indebærer det? At vi alle har et grundlæggende behov for at opleve
Læs mereKemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.
Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling
Læs mereAt være pårørende til en kræftpatient
Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler At være pårørende til en kræftpatient Line Lund, Ph.D., cand.scient.san.publ. Mogens Grønvold, MD, Ph.D., DrMedSci Lone Ross Nylandsted, MD, Ph.D. Program Baggrund
Læs mereFå mere livskvalitet med palliation
PATIENTVEJLEDNING Få mere livskvalitet med palliation Ti dig, der vil leve dit liv med lungekræft med mindst mulig lidelse og mest mulig livskvalitet. Indhold Palliation er lindring... 4 For dig med livstruende
Læs mere1.2. Baggrund for projektet. Redskaberne i projekt Faglige kvalitetsoplysninger omfatter:
0 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 1.1. Formål med redskabet... 2 1.2. Baggrund for projektet... 2 1.3. Viden til at handle... 3 1.4. Formål med vejledningen... 3 1.5. Vejledningens opbygning...
Læs mereStress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger
Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive
Læs mereNr. 3 September 2013 25. årgang
KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS Nr. 3 September 2013 25. årgang I dette nummer bl.a.: Portræt af en frivillig samtale med Sven Aage Knudsen Formidling af følelser uden ord Videnskabelig skabt legeplads til børn
Læs mereNår du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn
ner er Når du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn Når en forælder bliver alvorligt syg, bliver hele familien påvirket. Dette gælder også børnene, som i perioder kan have brug
Læs merePersonhåndtering. Forflytning når du skal tæt på. Region Midtjylland Regionshuset Viborg, Skottenborg 26 postboks 21, 8800 Viborg
Personhåndtering Forflytning når du skal tæt på Region Midtjylland Regionshuset Viborg, Skottenborg 26 postboks 21, 8800 Viborg www.rm.dk Indholdsfortegnelse Personhåndtering... 3 Personhåndtering og vold...
Læs mereFørste del: Basis for stressstyring TÆM DIN STRESS
Første del: Basis for stressstyring TÆM DIN STRESS Uddrag 1. Lidt om stress 1.1 Hvad er stress egentlig? Stress skyldes hormoner, som gør, at din krop og dit sind kommer ud af balance Stress er ingen sygdom,
Læs mereInformationspjece om Maksimal Medicinsk Uræmibehandling (MMU) Regionshospitalet Holstebro Nyremedicinsk Dagafsnit Sengeafsnit M3
Informationspjece om Maksimal Medicinsk Uræmibehandling (MMU) Regionshospitalet Holstebro Nyremedicinsk Dagafsnit Sengeafsnit M3 Til dig der overvejer lindrende medicinsk behandling fremfor dialyse. Denne
Læs mereGuide: Er din kæreste den rigtige for dig?
Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november
Læs mereGynækologisk Ambulatorium Rigshospitalet. Refleksionsark. Personcentreret støtte til kvinder med endometriose
Gynækologisk Ambulatorium Rigshospitalet Refleksionsark Personcentreret støtte til kvinder med endometriose -Tilpasset efter V. Zoffmanns refleksionsark 2004 Af Sygeplejerske, Cand. Cur. Clara Scherling
Læs mereSIG til! ved kvalme og opkastning
SIG til! ved kvalme og opkastning Forord Denne pjece er udarbejdet af SIG Emesis, en landsdækkende gruppe af sygeplejersker, der beskæftiger med problematikker indenfor kvalme og opkastning. Pjecens indhold
Læs mereInvolvering af kræftpatienter i patientsikkerhed. DSI: Helle Max Martin & Laura Navne Kræftens bekæmpelse: Henriette Lipczak
Involvering af kræftpatienter i patientsikkerhed DSI: Helle Max Martin & Laura Navne Kræftens bekæmpelse: Henriette Lipczak 1 Præsentation Om projektet Viden fra litteraturen Resultater: Involvering i
Læs mereInformation til operationspatienter og pårørerende
Rev. april 2013 LFA/IM/KØ Information til operationspatienter og pårørerende I dette materiale har vi samlet en række generelle informationer omkring operationer på Nordsjællands Hospital. Operationsdato
Læs mereSTRESS. En guide til stresshåndtering
STRESS En guide til stresshåndtering Kend dine signaler Vær opmærksom på følgende symptomer: Anspændthed Søvn Har du problemer med at slappe af? Er du irritabel? Er du anspændt? Er du mere træt end du
Læs merePATIENTOPLEVET KVALITET 2013
Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 69 PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Svarprocent: 53% TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 KLINIKKEN 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken?
Læs mereVISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE.
VISUALISERING & LIVSKVALITET Lær at lindre ÇLær ubehag og smerte Ç 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE Rosinante HVaD er VisuaLisering? Visualisering er en psykologisk teknik,
Læs merePrædiken til langfredag, Mark. 15,20-39. 1. tekstrække.
1 Nollund Kirke. Fredag d. 29. marts 2013 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til langfredag, Mark. 15,20-39. 1. tekstrække. Salmer. DDS 193 O hoved, højt forhånet (gerne Hasslers mel.). DDS 197 Min Gud,
Læs mereMarte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.
Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan
Læs mereDELTAGERINFORMATION. Information om projektet. EsoLife
DELTAGERINFORMATION Information om projektet EsoLife En spørgeskemaundersøgelse om operation for kræft i spiserøret og helbredsrelateret livskvalitet VIL DU DELTAGE I ET VIDENSKABELIGT PROJEKT? I det følgende
Læs mereDanske Fysioterapeuter vil benytte valgkampen til at sætte fokus på tre emner:
Notat Danske Fysioterapeuter Folketingsvalget 2019 Danske Fysioterapeuter vil benytte valgkampen til at sætte fokus på tre emner: 1. Direkte adgang til fysioterapi 2. Målrettet og superviseret fysisk træning
Læs mereBipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion
Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Hvordan hænger kost og psyke sammen? 2 3 Sammenhænge imellem livsstil og livskvalitet Livsstil Sund mad
Læs mereLivskvalitet hos diabetikere med fodsår indlagt i Videncenter for Sårheling. Britta Østergaard Melby
Livskvalitet hos diabetikere med fodsår indlagt i Videncenter for Sårheling Britta Østergaard Melby Baggrund Litteraturstudier Egen praksiserfaring Problemstillingen Hvorledes påvirker diabetes og fodsår
Læs mereJohn Patrick. Genetisk sygdom
John Patrick Genetisk sygdom Skrevet af Eliza Martin Way, John Patrick mor. John-Patrick er en glad dreng på 10 år. Han er født med en kromosomfejl. John-Patricks fødsel var lang og svær, den endte med
Læs mereUNGE MÆNDS TRIVSEL OG SUNDHED
UNGE MÆNDS TRIVSEL OG SUNDHED En helt ny undersøgelse af 1000 unge mænd og kvinders syn på sygdomme, sundhed og brug af sundhedsvæsnet Forum for Mænds Sundhed 30. maj 2015 Undersøgelsens resultater resume:
Læs mereInformation om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge
Til forældre og unge Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er ADHD? 04 Hvordan behandler man ADHD? 05 Medicin mod ADHD 06 Opstart af medicin
Læs mereStress og mindfulness
Stress og mindfulness Hvad er stress? Præsentation af mindfulness principper, åndedrættet og meditation. Værktøjer der kan anvendes i hverdagen. Øget arbejdspres inden for de sidste 5 år Føler sig stresset
Læs mereHospice Sydfyn. Den sidste tid, når døden nærmer sig. Vejledning til pårørende
Hospice Sydfyn Den sidste tid, når døden nærmer sig. Vejledning til pårørende Døden er det eneste i livet der ikke er til forhandling. Af den lærer vi helt betingelsesløst, at vi er afmægtige overfor noget,
Læs mereNår døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center
Når døden nærmer sig Information til pårørende Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt sygt menneske, opstår der ofte usikkerhed og spørgsmål
Læs mereEn god behandling begynder med en god dialog
En god behandling begynder med en god dialog En god behandling begynder med en god dialog De fleste af os kender den situation, hvor vi efter en samtale med lægen kommer i tanke om alt det, vi ikke fik
Læs mereDILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation. Dags dato -- -- -- åå mm-dd
DILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation Dags dato -- -- -- åå mm-dd Dit studieløbenummer --------------------- foreligger ikke Dine initialer : Din alder: år Er du mand
Læs mereRejsebrev fra udvekslingsophold
Rejsebrev fra udvekslingsophold Udveksling til: Rumænien Navn: Kristina Kaas Sørensen E-mail: Kristinakaas@gmail.com Tlf. nr. 31373249 Evt. rejsekammerat: Mai Dalsgaard Lassen Hjem-institution: VIA University
Læs mereHvad er naturlig stress?
Hvad er naturlig stress? Stress i dag? 2 Hvordan opstår problemet? Ressourcerne Den berømte dråbe.. 3 Kroppens reaktion på stress -Aktivering af kroppen Puls og blodtryk stiger Mere intenst åndedræt Større
Læs mere5 VIGTIGE HUSKE DE REGLER FOR EN SUND KROP PÅ FRISØRSALONEN HELE LIVET
5 VIGTIGE HUSKE DE REGLER FOR EN SUND KROP PÅ FRISØRSALONEN HELE LIVET 1. BRUG KLIPPESTOLEN SÅ OFTE DU KAN De få sekunder du sparer på at stå fremadbøjet i stedet for at trække klippestolen i den rette
Læs mereKvalme og opkastning SIG til!
Kvalme og opkastning SIG til! Forord Denne pjece er udarbejdet og udgivet af MSD og SIG Emesis, en landsdækkende gruppe af sygeplejersker, der beskæftiger sig med området kvalme og opkastning. Pjecens
Læs mereLev med dine følelser og forebyg psykiske problemer
Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke
Læs mereSundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning
Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning EN TVÆRFAGLIG INDSATS - TIL GAVN FOR ALLE - KAN GODT BETALE SIG! Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom (TOKS) kan forebygge indlæggelser og stoppe skaden.
Læs mereEksistentielle udfordringer hos patienter med kronisk, livstruende eller uhelbredelig sygdom og deres pårørende
Eksistentielle udfordringer hos patienter med kronisk, livstruende eller uhelbredelig sygdom og deres pårørende Elisabeth Rokkjær Hammer. Hospitalspræst i Palliativt team Fyn og Pædiatrisk Palliativt team,
Læs mereAarhus Universitetshospital
Anmodning om deltagelse i det videnskabelige forsøg: Behandling af patienter med langvarige helbredsproblemer (kroniske funktionelle lidelser) med gruppeterapi Originaltitel: Behandling af multi-organ
Læs mere10 tegn på at dit selvværd trænger til et boost
10 tegn på at dit selvværd trænger til et boost # 1: Hvis andre giver dig kritik, bliver du virkelig ked af det, og tænker at du ikke kan finde ud af noget som helst! # 2: Hvis du er i et parforhold, er
Læs mereInformation til unge om depression
Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?
Læs mereMænd som syge, mænd som patienter
Mænd som syge, mænd som patienter Rigshospitalet Patienttilfredshed Spørgeskemaundersøgelse med 6.807 patienter indlagt 2004 i H:S Gennemgående stor tilfredshed Men især er behov for forbedringer på områder
Læs mereThomas Ernst - Skuespiller
Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas
Læs mereLYLE- LYMFEKRÆFT & LEUKÆMI
Nyhedsbrev januar 2008 Nyheder fra LYLE Dette nummer er blevet redigeret af Jytte Gamby. Louise Aagaard Nielsen skriver opgave i december og er til eksamen et par gange i januar. Indlæg uden underskrift
Læs merePsykiatrisk fysioterapi: Lyt til din krop og reager på dens signaler!
03. december 2017 Råd og viden fra fysioterapeuten Psykiatrisk fysioterapi: Lyt til din krop og reager på dens signaler! Af: Freja Fredsted Dumont, journalistpraktikant Foto: Scanpix/Iris Sind og krop
Læs mereMindfulness kursus en mere mindful hverdag. - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget.
Mindfulness kursus en mere mindful hverdag - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget. Kære læser I materialet kan du læse om kurset i Gentofte
Læs mereMennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at
Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at forhindre underbehandling af de demente. Der tages udgangspunkt
Læs merePATIENTOPLEVET KVALITET 2013
Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 59 Svarprocent: 45% PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken? 5 måneders
Læs mereI den bedste mening. Sådan håndterer du dine omgivelser som jobsøgende
I den bedste mening Sådan håndterer du dine omgivelser som jobsøgende I den bedste mening sådan håndterer du dine omgivelser som jobsøgende De fleste mennesker oplever det en eller flere gange i løbet
Læs mere