Vejledende udtalelse vedr. ændring af leveret mængde elektricitet som grundlag for opgørelse af indtægtsrammen

Transkript

1 Dansk Energi Rosenørns allé Frederiksberg Dato: 5. juli 2013 Sag: 12/05874 Sagsbehandler: /ts & mbk Afd.: Detail og Distribution Vejledende udtalelse vedr. ændring af leveret mængde elektricitet som grundlag for opgørelse af indtægtsrammen Dansk Energi har ved mail af 20. februar 2012 bedt Sekretariatet for Energitilsynet om, at tage stilling til hhv. hvorvidt netvirksomhederne fra og med reguleringsåret 2012 kan ændre indberetningsdata til reguleringsregnskabet ved at ændre den leverede mængde fra netto- til bruttoleveret mængde samt om, hvorvidt netvirksomhederne kan få forhøjet indtægtsrammen som følge af, at VE-anlægsejere sammenlignet med almindelige kunder giver øgede administrationsomkostninger. Sekretariatet for Energitilsynet Carl Jacobsens Vej Valby Tlf mail web post@energitilsynet.dk I notater af hhv. 14. januar 2013 og 8. februar 2013 har Dansk Energi yderligere bedt sekretariatet om, at tage stilling til hvorvidt netvirksomhederne kan ændre indberetningsdata til reguleringsregnskabet ved at ændre den leverede mængde fra netto- til bruttoleveret mængde plus forbrug af egenproduktion. 1 Opsummering af vejledende udtalelse Sekretariatet for Energitilsynet finder på baggrund af vedlagte sagsfremstilling og vurdering, at: Når netvirksomhederne indberetter reguleringsregnskabet, skal de indberette netvirksomhedens leverede mængde elektricitet, og denne skal på sekretariatets anmodning kunne dokumenteres, jf. 28, i indtægtsrammebekendtgørelse 335/2011. Der er således ikke tale om en ændring af principperne i forhold til reglerne for indberetning af leveret mængde ved, at indberetningsdata ændres fra netto- til bruttoleveret mængde. Den leverede mængde lægges til grund ved beregning af indtægtsrammen, jf. 2, nr. 13 og 21 samt 3, stk. 1 og 2, i indtægtsrammebekendtgørelsen. Det bemærkes, at: - Såfremt opgørelsesmetoden skulle afvige fra foregående års anvendte metode, skal netvirksomheden være opmærksom på, at den forøgelse af indtægtsrammen som en evt. ændring i opgørelsen af leveret mængde fra et netto- til bruttobegreb

2 måtte give anledning til skal tariferes omkostningsægte i forhold til den enkelte køberkategori, jf. 73, stk. 1, i elforsyningsloven, ligesom netvirksomheden skal metodeanmelde en eventuel ændring af tarifferingsmetoden som følge heraf, jf. 1, stk. 1, i metodebekendtgørelse 1085/ Såfremt opgørelsesmetoden skulle afvige fra den tilsvarende opgjorte leverede mængde for 2004 skal dette indberettes til sekretariatet, således at sekretariatet kan foretage tilsvarende ændringer i sammenligningsåret for indtægtsrammen, der er 2004, jf. 29, stk. 1, nr. 6 og stk. 2. Netvirksomhederne ikke kan inkludere den del af VE-anlægsejernes egen produktion af el, som er samtidig med forbruget, i den mængde kwh, som indberettes i forbindelse med reguleringsregnskaber og efterfølgende lægges til grund for opgørelsen af indtægtsrammen. Reguleringsprisen indgår ved beregningen af indtægtsrammen, jf. 3, stk. 1 og 2, i indtægtsrammebekendtgørelse 335/2011. Ved leveret elektricitet forstås antal kwh leveret til slutbruger eller anden aftager, jf. 2, nr. 13, i indtægtsrammebekendtgørelsen Netvirksomhedernes indtægtsrammer ikke kan forhøjes som følge af, at det kan give øgede omkostninger at administrere VE-anlægsejere sammenlignet med almindelige kunder, jf. 69, stk. 1 og 70, stk. 1, i elforsyningsloven. 2 Sagsfremstilling I 1998 blev der indført en nettoafregningsordning, som skulle gøre det attraktivt at investere i VE-anlæg ved at fritage VE-anlægsejere fra at betale beløb til dækning af PSO og pristillæg til miljøvenlig elektricitet. Det er dog først i slutningen af 2012, at stigningen i antallet af VE-anlæg er markant øget i forhold til de foregående år. Således er tilgangen i antallet af VEanlæg steget fra 292 med en tilhørende effekt på kw i 2010 til med en tilhørende effekt på kw i Dansk Energi ser med udgangspunkt i stigningen af VE-anlæg flere problemstillinger ved nettoafregningen og har i den forbindelse rettet henvendelse til Sekretariatet for Energitilsynet. De tre problemstillinger, som Dansk Energi har taget op overfor sekretariatet er behandlet i dette notat. I nedenstående to afsnit er hhv. nettoafregningsordningen kort skitseret samt selve sagsforløbet beskrevet. Sagsfremstillingen tager udgangspunkt i følgende definitioner: 1 Kilde: Energinet.dk, udtræk den 14. november

3 Faktureret leveret mængde elektricitet Bruttoleveret mængde elektricitet Nettoleveret mængde elektricitet Forbrug af egenproduktion Den mængde elektricitet, som forbrugeren (herunder VE-anlægsejeren) har betalt netvirksomheden for. Den mængde elektricitet, som forbrugeren (herunder VE-anlægsejeren) fysisk har fået leveret fra netvirksomheden. Den bruttoleverede mængde elektricitet fratrukket VE-anlægsejerens egen produktion af elektricitet, uanset om den har været samtidig med VE-anlægsejerens forbrug eller ej. Dækker den produktion, som er samtidig med forbruget, og derfor ikke kommer til at belaste elnettet. Nettoafregningsordningen Nettoafregning for egenproducenten 2 (herefter VE-anlægsejer) kan ske enten via timeafregning eller via årsafregning afhængig af afregningsgruppe 3. I dette notat skelnes der mellem afregningsgruppe 1-5, der er timeafregnet og afregningsgruppe 6, der efter gammel ordning som eneste gruppe er årsafregnet, og som omfatter VE-anlæg populært kaldet små solcelleanlæg med en effekt på op til 6 kw pr. husstand 4. Nettoafregningsordningen blev indført pr. 1. januar 1998 og gjaldt oprindeligt kun for solcelleanlæg, men blev ved en lovændring i forlængelse af energiaftalen fra 2008 udvidet til at gælde alle mikroanlæg til vedvarende elproduktion pr. 1. juli Den 20. november 2012 blev nettoafregningsordningen igen ændret. Den nye bekendtgørelse nr Bekendtgørelse om nettoafregning for egenproducenter af elektricitet af 16. november 2012 træder i kraft. Den medfører, at alene de anlæg, som er tilsluttet nettet inden den 20. november 2012 årsafregnes ved nettoafregning. VE-anlægsejere på den gamle ordning er derfor årsafregnet, mens VE-anlægsejere på den nye ordning er timeafregnet. Foreløbig statistik tyder på, at den nye bekendtgørelses ikrafttræden har mindsket stigningen i tilgangen af VE-anlægsejere med små VE-anlæg. Ved gammel ordning blev VE-anlægsejeren nettoafregnet på årsbasis, således at producenten fritages for at betale beløb til dækning af de offentlige forpligtelser (PSO) samt beløb til dækning af pristillæg til miljøvenlig elektricitet begge i forhold til dækning af egetforbruget, jf. 5 stk. 1, i nettoafregningsbekendtgørelse 804/ Egenproducent er i Bekendtgørelse om nettoafregning for egenproducenter af elektricitet nr. 804 af 28. juni 2010 defineret som: Elforbruger, som producerer elektricitet eller varme og elektricitet med henblik på helt eller delvis at dække eget energiforbrug. 3 Der er i alt seks forskellige afregningsgrupper, hvor gruppe 1-3 er timeafregnet, gruppe 4-5 er nettoafregnet på basis af den målte bruttolevering og gruppe 6 er årsafregnet, jf. Retningslinjer for nettoafregning af egenproducenter, af Energinet.dk. 4 Dette er inkl. ikke erhvervsmæssigt benyttet bebyggelse, hvor 100 m2 bebygget areal svarer til en husstand. 3

4 VE-anlægsejeren fritages således for at betale PSO og pristillæg til miljøvenlig elektricitet for den andel af elforbruget, som VE-anlægsejeren selv producerer, jf. 2, nr. 2, 5 og 6, i nettoafregningsbekendtgørelse 1068/2012. Sagsforløb I sagsforløbet er de for denne vejledende udtalelse væsentlige dele af Sekretariatet for Energitilsynets korrespondance med Dansk Energi oplistet. Dansk Energi fremsender den 20. februar 2012 notatet Problemstillinger ved nettoafregning dateret 16. januar Baggrunden for Dansk Energis henvendelse er en markant stigning i tilslutningen til nettoafregningsordningen. Dansk Energi ønsker som følge heraf, at det implementeres, at indtægtsrammen udregnes på baggrund af bruttoleverancen og tillæg til indtægtsrammen som følge af øgede administrationsomkostninger. Dansk Energi fremfører i den forbindelse, at der er et beregningsteknisk problem som følge af nettoafregningsordningen. I perioden april 2012 til oktober 2012 er der løbende korrespondance mellem Dansk Energi og sekretariatet i forbindelse med den indledende afklaring af en række forhold vedr. nettoafregning. I den efterfølgende periode fra november 2012 frem til april 2013 er der korrespondance mellem sekretariatet og Dansk Energi vedr. udtræk af data, diverse beregninger og to notater. Dansk Energi fremsender hhv. 14. november 2012 og 23. december 2012 dataudtræk fra Energinet.dk. Dansk Energi fremsender endvidere notaterne Leveret mængde elektricitet anvendelse af bruttoprincip og Volumenopgørelse under nettomåling af egenproducenter hhv. den 14. januar 2013 og 8. februar 2013, hvor det fremgår, at Dansk Energi ønsker at ændre den oprindelige anmodning om overgang til beregning af indtægtsrammen på baggrund af bruttoleveret mængde elektricitet til beregning på baggrund af bruttoleveret mængde plus eget forbrug af produceret elektricitet for VE-anlægsejere. Den 23. april 2013 orienterer Dansk Energi sekretariatet om, at Dansk Energi ultimo 2010 anbefalede alle netvirksomheder, at der ikke opkræves rådighedsbetaling for nettoafregnet egenproduktion fra VE-anlæg med en effekt op til 6 kw, således at VE-anlægsejerne fik en tidsbegrænset rabat gældende for 2011 og I mail af 25. april 2013 fra Dansk Energi fremgår det yderligere, at nettariffen også er omfattet af rabatordningen. Rabatordningen har ikke været en del af branchens tariferingsmodel, og ingen netvirksomheder har til sekretariatet metodeanmeldt tariferingsprincipper indeholdende en sådan rabatordning. 4

5 Høring Denne vejledende udtalelse er sendt i høring hos Dansk Energi den 17. maj 2013 med høringsfrist den 27. maj Dansk Energi har den 27. maj 2013 indsendt høringssvar, der omhandler afregningsgruppe 6, inkludering af VE-anlægsejernes egenproduktion i den indberettede leverede mængde, omkostningsægte tarifering og forhøjelse af indtægtsrammen som følge af øgede omkostninger. Dansk Energi påpeger i forhold til afregningsgruppe 6, at det eksisterende lovgrundlag ikke indeholder grupperinger i forhold til afregningsgrupper. Disse er defineret i Retningslinjer for nettoafregning af egenproducenter af Energinet.dk. I forhold til at inkludere VE-anlæggenes egenproduktion i den indberettede leverede mængde fremfører Dansk Energi, at det er nødvendigt for at opfylde kravene i den gældende lovgivning at både kundens målte bruttoforbrug samt kundens egetforbrug af anlæggets produktion skal indgå ved opgørelse af indtægtsrammen, jf. 70, i elforsyningsloven. Dansk Energi vurderer i forbindelse hermed, at det ikke vil være i modstrid med den gældende lovgivning. Endvidere påpeger Dansk Energi, at for kunder uden separat måling af egenproduktion bør der indregnes et estimeret egetforbrug. Mht. hvorvidt der skal tariferes omkostningsægte anfører Dansk Energi, at 70, stk. 2 og 73 b, i elforsyningsloven ikke direkte kan sammenkobles. Endeligt anfører Dansk Energi, at de ikke kan forstå, at der ikke er hjemmel i indtægtsrammebekendtgørelsen til forhøjelse af indtægtsrammen som følge af øgede administrationsomkostninger ved VE-anlæg. 4 Lovgrundlag I det følgende gennemgås de love og bekendtgørelser mv., der har relevans for de betragtninger og vurderinger, der fremgår i det efterfølgende kapitel, hvor sagsfremstillingens fakta vurderes i lyset af lovgrundlaget. Regulering af nødvendige omkostninger, hjemmel til indtægtsrammebekendtgørelsen samt fastfrysningen af indtægtsrammen på 2004-niveau fremgår af 69 og 70, i elforsyningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 279 af 21. marts 2012 som senest ændret ved lov nr. 575 af 18. juni 2012 og lov nr af 21. december 2012: 69. Priserne for ydelser fra de kollektive elforsyningsvirksomheder fastsættes under hensyntagen til virksomhedernes nødvendige omkostninger til indkøb af energi, lønninger, tjenesteydelser, administration, vedligeholdelse, andre driftsomkostninger og afskrivninger samt forrentning af kapital og under hensyntagen til de andre indtægter, som opnås ved driften af den bevillingspligtige virksomhed. Ved nødvendige omkostninger forstås omkost- 5

6 ninger, som virksomheden afholder ud fra driftsøkonomiske overvejelser med henblik på at opretholde en effektiv drift. [ ] Stk. 2. Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte regler om beregning af driftsmæssige afskrivninger og om opgørelsen af virksomhedernes nødvendige kapital samt regler om, på hvilke betingelser der i priserne kan ske indregning af forrentning af kapital efter stk. 1. Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte regler om, hvordan der ved fastsættelsen af priserne efter stk. 1 skal tages hensyn til andre indtægter, som virksomhederne opnår ved driften af den bevillingspligtige aktivitet. [ ] 70. Priser for netvirksomhedernes og de regionale transmissionsvirksomheders ydelser fastsættes i overensstemmelse med de i stk. 2 nævnte indtægtsrammer. Rammerne fastsættes med henblik på dækning af de i 69 nævnte omkostninger ved en effektiv drift af virksomheden. Stk. 2. Klima-, energi- og bygningsministeren fastsætter regler om indtægtsrammer for alle berørte virksomheder for et nærmere angivet antal år. Som led i denne regulering sikres det, at tarifferne i faste priser regnet som et gennemsnit ikke stiger i forhold til tarifferne pr. 1. januar 2004, idet kapital, der finansierer nødvendige nyinvesteringer, dog fortsat skal kunne forrentes og afskrives. Indtægtsrammen vil blive hævet med et beløb svarende til forrentning og afskrivning af den kapital, der finansierer nyinvesteringen, opgjort efter reglerne i årsregnskabsloven, eventuelt med modregning af tilslutningsbidrag. Såfremt den nødvendige nyinvestering erstatter et eksisterende anlæg, vil indtægtsrammen blive forhøjet med et beløb, der dækker forrentning, afskrivning samt drift og vedligeholdelse af nyinvesteringen. Virksomheden kan vælge, at beregningen sker som en varig eller en midlertidig forhøjelse af indtægtsrammen. Såfremt forhøjelsen beregnes som en annuitet, vil forhøjelsen være varig. Såfremt forhøjelsen sker, således at den afspejler et serielån, bortfalder forhøjelsen ved udløbet af den forventede levetid, og ved fremtidige investeringer i anlægget vil der ske en fornyet beregning af indtægtsrammen. Uanset om forhøjelsen sker, så den afspejler en annuitet eller et serielån, indregnes endvidere omkostninger til nedtagning af det erstattede anlæg og efterlevelse af myndighedskrav i forbindelse hermed. Ved beregningen af forhøjelsen skal der ske modregning af et beløb, der dækker kassationsværdien af det erstattede anlæg. Der skal endvidere ske modregning af et beløb, der dækker de omkostninger, som netvirksomheden eller den regionale transmissionsvirksomhed ville have haft til drift, vedligeholdelse og fornyelse af det erstattede anlæg, såfremt det erstattede anlæg fortsat skulle have været drevet med uændret funktionalitet. Over- og underdækning for perioden fra den 1. januar 2000 til den 31. december 2003 påvirker ikke det i 2. pkt. nævnte loft. Afvikling af denne underdækning skal være afsluttet senest ved udgangen af Reglerne for prisfastsættelse, betingelser m.v. fremgår af 73, stk. 1 og 73 b, stk. 1, i elforsyningsloven: 73. De kollektive elforsyningsvirksomheders prisfastsættelse af deres ydelser efter skal ske efter rimelige, objektive og ikkediskriminerende kriterier i forhold til, hvilke omkostninger de enkelte køberkategorier giver anledning til. Prisdifferentiering på baggrund af en geografisk afgrænsning er kun tilladt i særlige tilfælde. [ ] 6

7 73 b. Energibranchens organisationer kan udarbejde standardiserede vejledninger om fastsættelse af tariffer og betingelser m.v. for net- og transmissionsvirksomhedernes ydelser. Energitilsynet fører tilsyn med sådanne standardiserede vejledninger efter regler fastsat af tilsynet. Egenproducenter kan ved nettoafregning fritages for PSO-betalinger, jf. 1-3, i bekendtgørelse nr af 16. november 2012 om nettoafregning for egenproducenter af elektricitet (herefter nettoafregningsbekendtgørelse 1068/2012): 1. Ved nettoafregning efter bestemmelserne i denne bekendtgørelse fritages en egenproducent helt eller delvis for at betale beløb til dækning af offentlige forpligtelser i forhold til egetforbruget af elektricitet. 2. I denne bekendtgørelse forstås ved følgende: 1) Egenproducent: Elforbruger, som producerer elektricitet eller varme og elektricitet med henblik på helt eller delvis at dække eget energiforbrug. 2) Egetforbrug af elektricitet: Den andel af elforbruget, som egenproducenten selv producerer. [ ] 5) Offentlige forpligtelser: Opgaver, som de kollektive elforsyningsvirksomheder er pålagt, og hvor de nødvendige omkostninger herved skal dækkes forholdsmæssigt af elforbrugerne som nævnt i elforsyningslovens 8, stk. 1, herunder omkostninger til pristillæg til miljøvenlig elektricitet som nævnt i nr. 6. 6) Pristillæg til miljøvenlig elektricitet: De kollektive elforsyningsvirksomheders ydelse af pristillæg til miljøvenlig elektricitet ifølge 58, 58 a og 58 b i lov om elforsyning og i lov om fremme af vedvarende energi. [ ] 3. Egenproducenter af elektricitet fra elproduktionsanlæg, som har en nominel eleffekt som nævnt i stk. 2, kan efter anmodning til Energinet.dk få nettoafregning, som opgøres på timebasis, hvorved producenten fritages for at betale beløb til dækning af pristillæg til miljøvenlig elektricitet i forhold til egetforbruget af elektricitet. Stk. 2. Nettoafregning efter stk. 1 gælder for anlæg med en nominel eleffekt over 1) 50 kw for solcelleanlæg, 2) 25 kw for vindmøller og 3) 11 kw for kraftvarmeanlæg og elproducerende anlæg, som ikke er nævnt i nr. 1 eller 2. Stk. 3. Nettoafregning efter stk. 1 er betinget af, at elproduktionsanlægget er 1) tilsluttet til det kollektive elforsyningsnet og 2) 100 pct. ejet af forbrugeren. Stk. 4. Nettoafregning for elektricitet produceret på et solcelleanlæg eller en vindmølle er tillige betinget af, at elproduktionsanlægget er tilsluttet i egen forbrugsinstallation eller er beliggende på forbrugsstedet. For elektricitet produceret på et kraftvarmeanlæg eller på et elproducerende anlæg er nettoafregning betinget af, at det elproducerende anlæg er beliggende på forbrugsstedet. Stk. 5. Hvis et kraftvarmeanlæg beliggende på forbrugsstedet ikke er 100 pct. ejet af elforbrugeren, gives der nettoafregning på betingelse af, 1) at anlægget er nettilsluttet senest den 12. april 2000, og 7

8 2) at elforbrugeren senest på denne dato har indgået en leasingaftale eller anden finansiel aftale om rådighed over anlægget og fortsat har en sådan aftale. Stk. 6. Hvis et kraftvarmeanlæg leverer varme til flere erhvervsvirksomheder gennem direkte varmeforsyningsnet, gives der nettoafregning uanset anlæggets beliggenhed på betingelse af, 1) at anlægget er nettilsluttet senest den 12. april 2000, og 2) at anlægget ejes af en eller flere af de pågældende erhvervsvirksomheder. Mindre forbrugere med anlæg med en effekt på op til 6 kw kan fritages for PSO-betalinger (nettoafregnes), jf. 5, stk. 1 og stk. 2, nr. 1, i bekendtgørelse nr. 804 af 28. juni 2010 om nettoafregning for egenproducenter af elektricitet (herefter nettoafregningsbekendtgørelse 804/2010) fremgår at: 5. Uanset 3 og 4 kan egenproducenter af elektricitet fra elproduktionsanlæg, som opfylder betingelserne i stk. 2, efter anmodning til Energinet.dk få nettoafregning på årsbasis som nævnt i nr. 1 eller 2: 1) Egenproducenten fritages for at betale beløb til dækning af de offentlige forpligtelser som helhed i forhold til egetforbruget af elektricitet, når pågældende anlæg har en nominel effekt som nævnt i 4, stk. 2. 2) Egenproducenten fritages for at betale beløb til dækning af pristillæg til miljøvenlig elektricitet i forhold til egetforbruget, når pågældende anlæg har en nominel effekt som nævnt i 3, stk. 2. Stk. 2. Ved nettoafregning efter stk. 1 skal følgende betingelser være opfyldt: 1) Egetforbruget skal være fremstillet på et eller flere elproduktionsanlæg, som alene anvender vedvarende energikilder, og som har en samlet nominel effekt på højst 6 kw pr. husstand. I ikkeerhvervsmæssigt benyttet bebyggelse som nævnt i nr. 2 svarer 100 m 2 bebygget areal til en husstand. [ ] Definition af reguleringspris og leveret elektricitet, samt beregning af reguleringsprisen fremgår af 2, nr. 13 og 21 og 3, i bekendtgørelse nr. 335 af 15. april 2011 om indtægtsrammer for netvirksomheder og regionale transmissionsvirksomheder omfattet af lov om elforsyning (herefter indtægtsrammebekendtgørelse 335/2011): 2. I denne bekendtgørelse forstås ved følgende: [ ] 13) Leveret elektricitet: Antal kwh leveret til slutbruger eller anden aftager. [ ] 21) Reguleringsprisen: Den gennemsnitlige indtægt pr. kwh leveret elektricitet, der udmeldes af Energitilsynet til virksomheden. 3. Til netvirksomheder udmelder Energitilsynet hvert år ultimo december en indtægtsramme for hver enkelt virksomhed for det følgende reguleringsår. Indtægtsrammen beregnes på baggrund af virksomhedens reguleringspris pr. den 1. januar i reguleringsåret og virksomhedens forventede mængde leveret elektricitet (kwh) for det følgende reguleringsår. Indtægtsrammen udgør det maksimale beløb, som virksomheden i reguleringsåret kan oppebære i form af driftsmæssige indtægter ved uændret aktivitetsniveau i forhold til det forventede, jf. stk. 4, og ved uændret reguleringspris i 8

9 forhold til reguleringsprisen pr. den 1. januar i reguleringsåret. Afvikling af eventuelle differencer, jf. 29, stk. 3, påvirker ikke indtægtsrammen. Stk. 2. Grundlaget for beregningen af reguleringsprisen er virksomhedens driftsmæssige indtægter i 2004, jf. bekendtgørelse nr af 23. december 2004, divideret med den leverede mængde elektricitet i Mulighederne for forhøjelse af indtægtsrammen fremgår af 12, stk. 1, i indtægtsrammebekendtgørelse 335/2011: 12. Energitilsynet kan forhøje reguleringsprisen eller rådighedsbeløbet for en virksomhed som følge af: 1) Afskrivning og forrentning af nødvendige nyinvesteringer, jf ) Væsentligt øgede omkostninger som følge af krav pålagt af myndigheder eller Energinet.dk, jf. 16, stk ) Væsentligt øgede omkostninger til nettab som følge af stigende elpriser, jf ) Manglende økonomisk evne til at afholde nødvendige omkostninger, jf ) Overtagelse af anlæg fra en virksomhed, der ikke er underlagt indtægtsrammereguleringen, jf. 20, stk. 1. 6) Korrektion af fejl, jf. 21. Netvirksomhederne skal indberette reguleringsregnskab til Energitilsynet, og dette skal ske efter Energitilsynets nærmere anvisninger, jf. 28, stk. 1, i indtægtsrammebekendtgørelse 335/2011: 28. Virksomheden skal aflægge årsrapport for de bevillingspligtige aktiviteter til Energitilsynet. Årsrapporten skal udarbejdes i overensstemmelse med principperne i årsregnskabsloven. Herudover skal årsrapporten indeholde dokumentation som nævnt i 29 efter Energitilsynets nærmere anvisninger. Det i årsrapporten indeholdte regnskab samt den nævnte dokumentation revideres af en statsautoriseret eller registreret revisor, der herunder skal påse, at virksomheden har oplyst alle forhold, der efter kapitel 4 kan påvirke reguleringsprisen eller rådighedsbeløbet. [ ] Ændringer af regnskabsprincipper er reguleret, jf. 29, stk. 1 nr. 6 og stk. 2, i indtægtsrammebekendtgørelse 335/2011: 29. Ved regnskabsaflæggelsen redegør den enkelte virksomhed for: [ ] 6) Ændringer af regnskabsmæssige skøn eller regnskabsprincipper i forhold til senest udmeldte regnskabsmæssig praksis eller regnskabsprincipper, såfremt disse påvirker opgørelsen af virksomhedens driftsmæssige indtægter, jf. 2, nr. 3, driftsomkostninger, jf. 2 nr. 4, eller afskrivninger, jf. 23, herunder korrektioner for fundamentale fejl, jf. 2, nr. 7. [ ] Stk. 2. Såfremt der den 8. oktober 2008 eller derefter foretages ændringer i regnskabsmæssige skøn eller regnskabsprincipper, skal der ske tilsvarende ændringer i sammenligningsåret, der er [ ] 9

10 Tariffer m.v. skal metodegodkendes, jf. 1, stk. 1 og 2, og 4, i bekendtgørelse nr af 20. september 2010 om netvirksomheders, regionale transmissionsvirksomheders og Energinet.dk s metoder for fastsættelse af tariffer m.v. (herefter metodebekendtgørelse 1085/2010): 1. Netvirksomheder, regionale transmissionsvirksomheder og Energinet.dk skal anmelde de metoder, der anvendes til at beregne eller fastsætte betingelser og vilkår for deres ydelser, herunder tariffer, til Energitilsynets godkendelse. Stk. 2. Energitilsynets godkendelse af metoderne er en forudsætning for virksomhedernes anvendelse af betingelser og vilkår for deres ydelser, herunder tariffer. [ ] 4. Netvirksomheder og regionale transmissionsvirksomheder kan i deres anmeldelse basere sig på standardiserede metoder, der er entydigt fastlagt i branchevejledninger og lignende, idet virksomhederne i deres anmeldelse af metoden efter 1 specifikt redegør for afvigelser fra standarden. 5 Vurdering Siden 2004 har netvirksomhederne i praksis indberettet virksomhedernes leverede mængde elektricitet i forbindelse med indberetning af reguleringsregnskaberne hvert år i maj måned. Dansk Energi har anmodet Sekretariatet for Energitilsynet om at tage stilling til følgende: 1) Kan netvirksomhedernes indberetningsdata til reguleringsregnskabet vedr. leveret mængde fra og med reguleringsåret 2012 ændres fra netto- til bruttoleveret mængde? 2) Kan netvirksomhedernes indberetningsdata til reguleringsregnskabet vedr. leveret mængde ændres fra netto- til bruttoleveret mængde plus forbrug af egenproduktion? 3) Kan indtægtsrammen forhøjes som følge af, at det giver øgede omkostninger at administrere VE-anlægsejere sammenlignet med almindelige kunder? I det følgende vurderer sekretariatet hver af de tre problemstillinger. Ad. 1 Overgang fra netto- til bruttoleveret mængde Dansk Energi har den 20. februar 2012 fremsendt notat af 16. januar 2011, hvor det oplyses, at indtægtsrammerne udhules som følge af nettoafregningen, da Nettoafregning især på årsbasis betyder, at forbrugeren (beregningsteknisk) modtager mindre strøm fra netselskabet, da egenproduktionen modregnes i forbruget. På baggrund af dette anmoder Dansk Energi 10

11 om, at netvirksomhedernes indberetningsdata til reguleringsregnskabet fra og med reguleringsåret 2012 ændres fra netto- til bruttoleveret mængde. Dansk Energi har anbefalet netvirksomhederne at anvende en 2-årig rabatordning, der fritager VE-anlægsejerne omfattet af afregningsgruppe 6, for betaling af nettarif og rådighedsbetaling gældende for 2011 og Sekretariatet for Energitilsynet bemærker i den forbindelse, at Dansk Energis tariferingsmodel ikke indeholder en sådan undtagelse for denne gruppe kunder. Derudover bemærker sekretariatet, at der heller ikke er nogen netvirksomheder, der har metodeanmeldt sådanne rabatordninger. Der findes således ikke nogen metodegodkendte rabatordninger til VE-anlægsejere. Sekretariatet lægger til grund, at Dansk Energis omtalte udhulning af indtægtsrammen er afstedkommet af, at nogle netvirksomheder har besluttet at indføre en sådan rabatordning, som indebærer, at VE-anlægsejerne er fritaget fra at betale bl.a. nettarif. Når dette er tilfældet, vil netvirksomhedernes fakturerede mængde til VE-anlægsejerne være lig med den nettoleverede mængde, mens den faktisk leverede mængde vil være lig med den bruttoleverede mængde. Dermed opstår en forskel på den mængde kwh, som netvirksomhederne fakturerer, og den mængde kwh de faktisk leverer til kunderne brutto minus netto. Dansk Energi anfører, at der derved ved opgørelse af den leverede mængde til beregning af indtægtsrammen vil mangle forskellen mellem brutto- og nettoleveret mængde, jf. boks 1. I boks 1, er der via to scenarier illustreret forskellen i indtægtsrammens størrelse når nettariffen faktureres hhv. ikke faktureres, hvor det forudsættes, at netvirksomheden indberetter den fakturerede leverede mængde til reguleringsregnskabet. Boks 1: Illustration af forskel når nettariffen faktureres hhv. ikke faktureres En VE-anlægsejer har et årligt energiforbrug på kwh. Heraf bliver kwh leveret fra nettet (bruttoleveret mængde/faktisk leveret mængde), mens VE-anlægsejeren selv producerer kwh på sit VE-anlæg. Den nettoleverede mængde til VE-anlægsejeren bliver da (årligt energiforbrug minus egen produktion): kwh kwh = kwh Under forudsætning af, at netvirksomheden indberetter den fakturerede leverede mængde til reguleringsregnskabet opgøres indtægtsrammens størrelse i både scenarie A og B. Scenarie A: Nettariffen faktureres ikke (rabatordning) Netvirksomheden vil i dette tilfælde fakturere VE-anlægsejeren for den nettoleverede mængde på kwh, og man kan i den forbindelse tale om, at indtægtsrammen såfremt den leverede mængde opgøres som den fakturerede mængde som konsekvens heraf udhules med et beløb svarende til bruttoleveret mængde minus nettoleveret mængde: kwh kwh = kwh, 11

12 Da den fakturerede leverede mængde lægges til grund for opgørelse af indtægtsrammen, vil alene de kwh indberettes til reguleringsregnskabet. Det betyder, at selv om netvirksomheden fysisk leverer kwh til kunden, kan denne alene opkræve kwh*reguleringsprisen i indtægtsrammen. Scenarie B: Nettariffen faktureres Netvirksomheden vil i dette tilfælde fakturere VE-anlægsejeren for hele den bruttoleverede mængde, altså den mængde som fysisk er leveret til kunden, dvs. de kwh. Da netvirksomheden antages at indberette den fakturerede leverede mængde til reguleringsregnskabet kan netvirksomheden da opkræve indtægter for kwh*reguleringsprisen, og har dermed indtægtsramme til at opkræve indtægter for alle de kwh el, som fysisk leveres til kunden. Sekretariatet gør imidlertid opmærksom på, som det er gennemgået i afsnit om nettoafregningsordningen, at VE-anlægsejerne lovgivningsmæssigt alene fritages fra at betale beløb til PSO og pristillæg til miljøvenlig elektricitet, jf. 5 stk. 1 i nettoafregningsbekendtgørelse 804/2010. VE-anlægsejerne er dermed ikke lovmæssigt fritaget fra at betale nettarif. Det er på den baggrund sekretariatets vurdering, at udhulningen af indtægtsrammen i forbindelse med opgørelse af VE-anlægsejernes leverede mængde alene opstår, såfremt netvirksomhederne praktiserer en rabatordning, jf. boks 1 ovenfor. En ordning som netvirksomhederne i så fald selv har valgt at indføre uden at meddele sekretariatet herom, herunder uden at anmelde metoden herfor, jf. 1, stk. 1 og 2, og 4, i metodebekendtgørelse 1085/2010. Den omtalte rabatordning burde således have været anmeldt af netvirksomhederne som en metode til Energitilsynet. Dansk Energi har den 20. marts 2013 anmeldt en ny tariferingsmodel til Energitilsynet, hvori indgår en særlig tarifering af gruppen af VE-anlægsejere. Dansk Energi bemærker i høringssvaret, at det ikke er i overensstemmelse med elforsyningsloven direkte at koble mængdereguleringen af indtægtsrammer med konkrete tariferingsprincipper. Sekretariatet bemærker, at der ikke er tale om en sammenkobling mellem mængderegulering af indtægtsrammer og tariferingsprincipper, men behandling af to individuelle paragraffer i elforsyningsloven. Sekretariatet bemærker endvidere, at indtægtsrammebekendtgørelsen er udmøntet i medfør af elforsyningsloven. Sekretariatet vurderer derfor, at det ikke er muligt at se bort fra 73 i elforsyningsloven ved tarifering af VE-anlægsejere. Selve tariferingsspørgsmålet er imidlertid ikke en del af denne vejledende udtalelse, men vil blive behandlet i en selvstændig afgørelse. Sekretariatet lægger til grund, at den omtalte rabatordning alene er gældende for afregningsgruppe 6. 12

13 I forhold til ændring fra netto- til bruttoleveret mængde bemærker sekretariatet, at det fremgår af indtægtsrammebekendtgørelsen, at Indtægtsrammen beregnes på baggrund af virksomhedens reguleringspris pr. den 1. januar i reguleringsåret og virksomhedens forventede mængde leveret elektricitet (kwh) for det følgende reguleringsår., jf. 3, stk. 1, i indtægtsrammebekendtgørelse 335/2011. Endvidere fremgår det, at Grundlaget for beregningen af reguleringsprisen er virksomhedens driftsmæssige indtægter i 2004, jf. bekendtgørelse nr af 23. december 2004, divideret med den leverede mængde elektricitet i 2004., jf. 3, stk. 2 i indtægtsrammebekendtgørelse 335/2011. Desuden defineres leveret elektricitet i indtægtsrammebekendtgørelsen som antal kwh leveret til slutbruger eller anden aftager samt Reguleringsprisen: Den gennemsnitlige indtægt pr. kwh leveret elektricitet, der udmeldes af Energitilsynet til virksomheden., jf. 2, nr. 13 og 21, i indtægtsrammebekendtgørelse 335/2011. Sekretariatet bemærker på baggrund af ovenstående, at der i indtægtsrammebekendtgørelsen alene anvendes betegnelsen leveret elektricitet altså den mængde elektricitet, som er leveret til forbrugerne. Sekretariatet vurderer derfor, at der ikke er tale om en ændring af principperne for indberetning ved, at indberetningsdata ændres fra netto- til bruttoleveret mængde, men at netvirksomhederne til reguleringsregnskabet skal indberette den leverede mængde elektricitet, og denne på sekretariatets anmodning skal kunne dokumenteres, jf. 28, i indtægtsrammebekendtgørelse 335/2011. Den leverede mængde lægges til grund ved beregning af indtægtsrammen, jf. 2, nr. 13 og 21 samt 3, stk. 1 og 2, i indtægtsrammebekendtgørelsen. Det bemærkes, at såfremt opgørelsesmetoden for den indberettede mængde skulle afvige fra foregående års anvendte metode altså ved at netvirksomhedens indberettede leverede mængde og den fakturerede mængde elektricitet afviger fra hinanden, jf. scenarie A i boks 1 skal netvirksomheden være opmærksom på, at: Såfremt opgørelsesmetoden skulle afvige fra foregående års anvendte metode, skal netvirksomheden være opmærksom på, at den forøgelse af indtægtsrammen som en evt. ændring i opgørelsen af leveret mængde fra et netto- til bruttobegreb måtte give anledning til skal tariferes omkostningsægte i forhold til den enkelte køberkategori, jf. 73, stk. 1, i elforsyningsloven Såfremt opgørelsesmetoden skulle afvige fra den tilsvarende opgjorte leverede mængde for 2004 skal dette indberettes til sekretariatet, således at sekretariatet kan foretage tilsvarende ændringer i sammen- 13

14 ligningsåret for indtægtsrammen, der er 2004, jf. 29, stk. 1, nr. 6 og stk. 2. Ad. 2 Overgang fra netto- til bruttoleveret mængde plus forbrug af egenproduktion Dansk Energi har i løbet af sagens forløb anmodet Sekretariatet for Energitilsynet om en vurdering af muligheden for at indtægtsrammen beregnes på baggrund af bruttoleveret mængde plus VE-anlægsejerens eget forbrug af samtidig produceret og forbrugt elektricitet. Dette forbrug er illustreret i boks 2 i dette afsnit. Ifølge Dansk Energi er effekttrækket i netvirksomhedernes spidsbelastningsperiode uændret. Dansk Energi argumenterer yderligere med, at VEanlægsejeren ikke nødvendigvis påfører netvirksomheden færre omkostninger, da det i sidste ende er effekttrækket og ikke den leverede mængde, der styrer drifts- og anlægsomkostningerne, hvorfor netvirksomhederne skal kompenseres for at egenproduktionen modregnes forbruget. Dansk Energi anfører dermed, at netvirksomhederne ud over bruttoleveret mængde i indtægtsrammen skal kunne indregne den mængde el, som forbrugeren selv producerer og forbruger samtidig, og som dermed ikke belaster nettet, jf. boks 2. Boks 2: Eksempel på VE-anlægsejerens samtidighed i produktion og forbrug af egenproduktion (fortsat fra eksemplet i boks 1) Da VE-anlægsejeren har et årligt energiforbrug på kwh, hvoraf kwh bliver leveret fra nettet (bruttoleveret mængde), betyder det, at der vil være en samtidighed i produktionen og forbrug af egenproduktionen på (det årlige energiforbrug minus bruttoleveret mængde): kwh kwh = kwh, dvs. den mængde elektricitet, som aldrig transporteres gennem netvirksomhedens elnet. Som tidligere nævnt fremgår det af indtægtsrammebekendtgørelsen, at Indtægtsrammen beregnes på baggrund af virksomhedens reguleringspris pr. den 1. januar i reguleringsåret og virksomhedens forventede mængde leveret elektricitet (kwh) for det følgende reguleringsår., jf. 3, stk. 1, i indtægtsrammebekendtgørelse 335/2011. Endvidere fremgår det, at Grundlaget for beregningen af reguleringsprisen er virksomhedens driftsmæssige indtægter i 2004, jf. bekendtgørelse nr af 23. december 2004, divideret med den leverede mængde elektricitet i 2004., jf. 3, stk. 2, i indtægtsrammebekendtgørelse 335/

15 Yderligere defineres leveret elektricitet i indtægtsrammebekendtgørelsen som antal kwh leveret til slutbruger eller anden aftager samt Reguleringsprisen: Den gennemsnitlige indtægt pr. kwh leveret elektricitet, der udmeldes af Energitilsynet til virksomheden., jf. 2, nr. 13 og 21, i indtægtsrammebekendtgørelse 335/2011. Sekretariatet vurderer på baggrund af ovenstående referencer og definitioner, at det er utvetydigt, at der alene er tale om den leverede mængde fra netvirksomheden til kunden, og ikke yderligere VE-anlægsejerens egenproducerede energi, som Dansk Energi har lagt op til. Dansk Energi bemærker i deres høringssvar, at det fremgår af elforsyningslovens 70, at Rammerne fastsættes med henblik på dækning af de i 69 nævnte omkostninger ved en effektiv drift af virksomheden. Indtægtsrammebekendtgørelsen er udmøntet i medfør af elforsyningsloven, og fungerer dermed også som en specifikation af denne. I ovenstående fremgår det, at det er klart specificeret, at VE-anlægsejerens eget forbrug af produceret energi ikke indgår i opgørelsen af den leverede mængde. Sekretariatet vurderer derved, at der ikke er hjemmel til at indregne VE-anlægsejerens forbrug af egen elproduktion i indtægtsrammen. Ad. 3 Forøgelse af indtægtsrammen som følge af øgede administrationsomkostninger Det fremgår af Dansk Energis henvendelse af 20. februar 2012, at det er forbundet med øgede omkostninger at administrere mikroanlæg sammenlignet med almindelige kunder. Det fremgår således af notatet, at Når administrationsomkostningerne til en kunde stiger, er det normal praksis for netselskabet at hæve denne kundes abonnement. Det er også rimeligt og udtryk for en omkostningsægte tarifering. Problemet i forhold til netselskabernes økonomi er, at indtægtsrammerne er den samme (eller endda lavere end tidligere ) De ekstra indtægter, som netselskabet opkræver fra nettoafregnede kunder, vil samtidig reducere de indtægter, som netselskabet kan opkræve fra alle andre kunder. Af elforsyningsloven fremgår det, at Priserne for ydelser fra de kollektive elforsyningsvirksomheder fastsættes under hensyntagen til virksomhedernes nødvendige omkostninger til indkøb af energi, lønninger, tjenesteydelser, administration, vedligeholdelse, andre driftsomkostninger og afskrivninger samt forrentning af kapital og under hensyntagen til de andre indtægter, som opnås ved driften af den bevillingspligtige virksomhed. Ved nødvendige omkostninger forstås omkostninger, som virksomheden afholder ud fra driftsøkonomiske overvejelser med henblik på at opretholde en effektiv drift., jf. 69, stk. 1 i elforsyningsloven. 15

16 Endvidere gælder som led i indtægtsrammereguleringen, at tarifferne i faste priser regnet som et gennemsnit ikke må stige i forhold til tarifferne pr. 1. januar 2004, jf. 70, stk. 2, i elforsyningsloven. Det er på den baggrund Sekretariatet for Energitilsynets vurdering, at det ligger inden for netvirksomhedernes beregnede indtægtsramme at afholde administrationsomkostninger, da de betragtes som nødvendige omkostninger til at opretholde en effektiv drift, og da rammen ikke må stige i forhold til Dansk Energi anfører i høringssvar af 27. maj 2013, at de er uforstående overfor, at der ikke er hjemmel i indtægtsrammebekendtgørelsen til at forhøje indtægtsrammen ved en eventuel stigning i omkostningerne som følge af flere VE-anlæg. Dansk Energi anfører imidlertid ikke, hvor den nævnte hjemmel fremgår. Sekretariatet finder ikke, at der er en sådan særskilt hjemmel til at hæve rammen ved en eventuel stigning i omkostninger som følge af flere VEanlæg. Sekretariatet bemærker endvidere, at 12, stk. 1, i indtægtsrammebekendtgørelse 335/2011 kan give hjemmel til at forhøje en netvirksomheds indtægtsramme via reguleringsprisen. Sekretariatet vurderer imidlertid, at en eventuel stigning i omkostningerne som følge af flere VE-anlæg ikke kan henføres under denne paragraf. Dvs. en stigning i administrationsomkostningerne kan ikke betragtes som værende afskrivning og forrentning af nødvendige nyinvesteringer, omkostninger som følge af krav pålagt af myndigheder eller Energinet.dk, omkostninger til nettab, manglende økonomisk evne til at afholde nødvendige omkostninger, overtagelse af anlæg fra en virksomhed, der ikke er underlagt indtægtsrammereguleringen og korrektion af fejl. Sekretariatet vurderer dermed, at der ikke er hjemmel i indtægtsrammebekendtgørelsen til at forhøje indtægtsrammen som følge af øgede administrationsomkostninger. Sekretariatet vurderer derfor ud fra ovenstående, at netvirksomhederne skal afholde de eventuelle ekstra administrationsomkostninger inden for den givne indtægtsramme, dog således at prisfastsættelsen sker efter rimelige, objektive og ikkediskriminerende kriterier i forhold til, hvilke omkostninger de enkelte køberkategorier giver anledning til., jf. 73, stk. 1, i elforsyningsloven. 16