LIVSYTRINGER OG SYGEPLEJE LIVSYTRINGER OG SYGEPLEJE. Kari Martinsens og Patricia Benners dialoger. RESUME. Indledning.

Transkript

1 LIVSYTRINGER OG SYGEPLEJE AF KIRSTEN LOMBORG D. 14. NOVEMBER 1997 BLAD NR. 46 LIVSYTRINGER OG SYGEPLEJE Kari Martinsens og Patricia Benners dialoger. RESUME Inspireret af sygeplejeteoretikerne Patricia Benners og Kari Martinsens dialog om omsorgsetik uddyber artiklen det centrale af disse forhold diskuteres, og der argumenteres for det etiske i, at vi som sygeplejersker forholder os nuanceret og sagligt Indledning sygeplejerske Patricia Benner og den norske professor og sygeplejerske Kari Martinsen1. ikke mindst i kraft af Kari Martinsen teolog og filosof ( ), som har efterladt sig et omfattende og omdiskuteret forfatterskab. Livsytringer i begrebet, eller mellem tjene til belysning af livsytringernes intentionalitet, deres rettethed mod andre. eller kredsende livsytringer (1: 92-

2 man ved af, at den er det' (3: 21). imellem lede eller i det hele taget lade hans liv komme til udfoldelse. -28). omsorg for det. - - menneskelige relationer. Hvor der er mennesker, er der interdependens, og hvor der er interdependens, er der livsytringer. uafladeligt da har vi brug for etiske normer. Livsytringernes egenskaber Livsytringerne ligger til grund for vores foretagsomme liv, selv om vi ikke er bevidste om det. At livsytringerne er os ubevidste, anonyme, hvilket betyder, at de viser sig forstandskategorier. spontane, hvilket vil sige, at de ikke er viljeshandlinger. Endelig er livsytringerne definitive

3 Livsytringer dyder eller ideer? Aristoteles bliver til i handlingslivet, da kaldes livsytringerne frem menneskers indvirken. Men er livsytringerne da snarere at sammenligne med platoniske ideer? Er livsytringerne med andre ord abstrakte begreber gode', men de er netop udtryk begreber om livsytringerne tydninger af det umiddelbare erfarede hverdagsliv, den sociale realitet. Det er i vores daglige forhold til ideer. De er stedet, hvor livet selv udspiller sig, og det er gennem en tydning af disse umiddelbare erfaringer, at vi kan kalder den en deskriptiv metafysik (8: 99). Som videnskabsteoretikeren K. Popper vi nu engang har ord til det -216, 11). ideer og normer (10). Begrundelsesproblemet ubetingethed (1). udebliver.

4 Konklusion: I etiske dilemmaer er til engelske filosof R. Hare i at forveksle det at beskrive en ting eller handling med det at vurdere den. I vurderingen ligger en naturalistiske fejlslutning. -6). Men til forskel fra videnskabens deduktion, kan metafysikkens ubetinget. specifikt handlingsforeskrivende. Den gyldne regel giver os en slags retning for det gode, men i den konkrete situation er indsigt, fantasi og fornuft (common sense) (3). I forhold til konkrete situationer i hverdagslivet er funktionelle principper, regler og forskrifter og i det hele taget vores betoning af moralske overvejelser sociale realitet, hverdagslivet, er stedet, hvor vi finder vidnesbyrd om livsytringerne, og hvor tydning og tolkning er vores noget, vi selv behersker, og vores opgave er derfor at tage imod. Benners kritiske indvending -kulturelle. Benner er i sine overvejelser over omsorgens etik bl.a. inspireret af den canadiske filosof Charles Taylors

5 - ud over noget vi er fortrolige med. -5). at livet er en fylde af livsmuligheder, og at vore livsmuligheder er forviklede. Vi har ansvar for at forvalte vores eget liv, og dette Hvad kommer det sygeplejen ved? Hans Fink er inde sygeplejens kerne' og 'Etikken er den fundamentale dimension i omsorgen' kunne i hvert fald friste til den tolkning, at Vi er, fornemmer jeg, mange sygeplejersker, der bl.a. inspireret af Benner og Martinsen i udtrykkets bredeste og personlige forstand har haft godt af at forholde os til det etiske i vores samspil med patienterne, og vi har fortsat brug for at stille vores, som udspringer af livsytringerne, forholde sig til en patient med et givent problem.

6 Noter 'context of justification'. Litteraturliste 5. Andersen S. Introduktion: Historien, naturen og universet I: P. Dahl og S. Andersen (red.); Universet i historien omkring Slagmarks Skyttegravsserie Benner P. & Wrubel J. The Primacy of Caring. Stress and Coping in Health and Illness. Menlo Park, California. Addison- Wesley Publishing Company Fink H. Epokens etik. I: Kritik 1995; 28:115, Lomborg K. Takt og tone i 90'ernes sygepleje. I: Tidsskrift for sygeplejeforskning 1995, 11:1, Summary This article discusses philosophical questions of ethics dealing with nursing as well as other human activities. The purpose is: 1) To communicate the content, status and function of the phenomenon 'manifestation of life', as described by the Danish the development of nursing. Inspired by the ongoing dialogue between the two nurses and professors Patricia Benner and Kari Martinsen about ethics in nursing the article deals in depth about with the central phenomenon 'manifestation of life' as seen in relation to the positions of Benner and Martinsen. The relevance of this theme in relation to nursing is considered, and the article argues, that nurses have an obligation to matter-of-factness, and to develop nursing not only from practical experiences and reflections on concrete actions, but also by scientifically based activities. Both approaches are necessary. They are mutual conditions for development of good nursing practice. SYGEPLEJERSKENS VIDENSKABELIGT ARTIKLER

7 DET VIDENSKABELIGE PANEL - steffen, lektor ved Institut for Antropologi. Ph.d., mag.scient. REDAKTION -1981). Begrebet livsytring er hentet fra hans forfatterskab. Nordfoto