2.s.e.helligtrekonger I 2017 Ølgod 9.00 og Bejsnap /192

Transkript

1 Inden man går til bords, bliver mange børn beordret til at vaske deres hænder. Det er selvfølgelig af hygiejniske årsager. Der kan sidde meget jord og mange bakterier på en lille purks små hænder. Men det er ikke værre end at en gang vand og sæbe kan fjerne snavset. Inden gæsterne ved brylluppet i Kana gik til bords, måtte de også vaske hænder. Dengang var det imidlertid ikke hygiejniske overvejelser, der lå bag påbuddet. Når man skulle renses inden måltidet, så var det udtryk for et religiøst ritual. Dengang tænkte man nemlig meget på, om man var ren eller uren. Og det var ikke kun jord og forkølelsesvira, der kunne gøre et menneske urent. Havde man spist et dyr, som blev regnet for urent, eller havde man rørt ved et sygt menneske eller ved et lig, så var man uren. Og det var en urenhed, som sæbe ikke kunne stille noget op imod. Når bryllupsgæsterne kom ind til festen, måtte de derfor dyppe hænderne i nogle store renselseskar, 1

2 som et ritual, der i overført forstand viste, at de ønskede at fjerne deres urenhed. Karrene mindede dem om, at de skulle renses for at være gode nok til at være med til festen. Hele tanken om renhed og urenhed havde sin oprindelse i det gamle testamente og de regler og love, som stod der. De var der for at huske folket på, at Gud var den helligste, den reneste og den mest ufejlbarlige. Og at mennesker var urene, uhellige og fejlbarlige. Man måtte gøre sig meget umage for at leve op til alle reglerne og forskrifterne, så man kunne gøre sig fortjent til at måtte omgås andre mennesker og komme tættere på Gud i templet o.s.v. Når børnene vasker hænder inden måltidet, så kan man kigge på hænderne og se, om de er rene. Hvis ikke der er noget sort og skorpet, så er det ok. Men dengang lå der en meget større usikkerhed i mennesker. Man kunne aldrig vide, om man havde gjort det godt nok. Om man var ren nok. Om man var et ok menneske. 2

3 Til denne fest, hvor gæsterne var blevet renset rituelt, skete der så noget meget uheldigt. Man løb tør for vin. Det kunne godt gå hen og blive pinligt. En fest, hvor man ikke havde noget at servere for gæsterne, det var ikke godt. Da tog Jesus affære. Han bad tjenerne om at fylde renselseskarrene helt op, og så forvandlede han alt vandet til vin. Og ikke bare en billig sekunda-vin, det var en udsøgt vin, der overgik den, der var blevet drukket op, og der var i overflod af den. Det har jo sikkert været dejligt, ikke mindst for brudeparret, som nu slap for utilfredse bryllupsgæster. Men der lå meget mere i det. Det var et tegn på noget andet og større. Det var et tegn på, at det nu ikke længere skulle handle om renhed og urenhed, hvor mennesket lever i en konstant og håbløs kamp for at gøre sig fortjent til fællesskabet med Gud og mennesker. Renselseskarrene blev overflødige, da Jesus kom til. For han kunne forvandle, ikke kun vand til vin, han kunne også forvandle menneskelivet. 3

4 Det, han kunne byde på, var tilgivelsen. Nåden. Nåde betyder det, der bliver givet gratis. Tilgivelsen er noget, vi får gratis og ufortjent. Og det har vi brug for. For selv om vi har de bedste hensigter, så kommer vi til at gøre forkerte ting. Når vi f.eks. får børn, har vi en masse forestillinger om, hvordan vi vil være som forældre. Vi kan forestille os, at vi vil være kærlige, konsekvente, retfærdige forældre, lyttende, men også i stand til at sætte grænser. Vi kan have mange ideer om, hvordan vi vil være, og ikke mindst hvordan vi ikke vil være. Og når vi så har haft de kære børn i noget tid, så må vi indse, at vi har gjort rigtig mange gode ting, men vi har også gjort nogle virkelig dumme ting over for vores børn. Selv om det slet ikke var det, vi ville. Og vi kan ikke gøre det om. Uanset hvor meget vi siger undskyld og forsøger at rette op på vores fejl, så kan vi ikke ændre det, vi har gjort. Vi kan ikke gøre os fortjent til, at vores børn eller nogen andre for den sags skyld vil tilgive os vores brølere. Tilgivelse vil aldrig være noget, vi har gjort os fortjent til, heller 4

5 ikke selv om vi siger undskyld og lover bod og bedring. Vi har aldrig krav på tilgivelsen. Det er altid noget, vi får gratis. På samme måde er det i forhold til Gud. Med renselseskarrene og alle de andre rituelle øvelser, man foretog sig, forsøgte man at få Guds tilgivelse. Men med Jesus kom der noget helt nyt. Han kom med Guds tilgivelse. Gratis, af nåde. Og der er rigeligt af den. Vinen er et billede på den tilgivelse og nåde, som kommer til os i overflod. Jesus kunne nøjes med at lave vin så det dækkede behovet. Sådan at festen kunne fortsætte og der ville være den vin, der var behov for. Men Jesus laver vin i store mængder. Der ville være rigeligt til flere dages fest. Og det fortæller noget om, at Guds tilgivelse ikke løber tør. Der er tilgivelse for de ting, som vi har gjort forkert tidligere i vores liv. Tilgivelse for den synd, vi begår i dag. Og tilgivelse for alle de synder, som vi vil komme til at begå. Vi kan blive ved med at komme til 5

6 Gud og få tilgivelse. Han kan give os den af ren og skær nåde; fuldstændig gratis. Når et barn bliver døbt, og det får tre håndfulde vand over sit hoved, så kan det måske minde om renselsen i karrene, som var nødvendig, før man var god nok til at være sammen med de andre. Men barnet har ikke brug for nogen renselse for at være god nok til at være sammen med andre mennesker eller være sammen med Gud. Det, der sker i dåben, er, at barnet får vasket alt det væk, som er ondt. Det betyder ikke, at barnet aldrig vil møde noget ondt eller at det aldrig vil gøre noget ondt. Det kan vi, der selv blev døbt som små, bekræfte. Men det betyder, at vi får tilgivelse for det onde, som vi har en tendens til at rode os ud i. Det vil sige, at Gud accepterer os, som vi er, og kan tilgive os det, når vi gør noget forkert. Vi behøver ikke som folk dengang gå og være bange for, at Gud ikke finder os værdige. Han giver os accept og tilgivelse granske gratis. 6

7 Hvor menneskers forhold til Gud før var præget af frygt for, om man nu havde gjort nok for at være en god jøde. Om man nu var ren nok. Om Gud var tilfreds nok med en - der hersker nu glæde. Jesus kommer med den glædelige nyhed, at du ikke længere behøver frygte Gud. Det handler ikke længere om, hvor vidt du gør det godt nok. Gud skænker tilgivelse, og der er rigeligt af den, så du ikke behøver leve i frygt, men i glæde og tillid. Vi får nu lov til at nærme os Gud. Moses måtte kun se Gud fra ryggen, som vi hørte før. Men vi må se ham ansigt til ansigt. I slutningen af gudstjenesten lyder velsignelsen til os: Herren velsigne og bevare dig, Herren lade sit ansigt lyse over dig og være dig nådig, Herren løfte sit ansigt mod dig og give dig fred. Velsignelsen fra Gud kommer til os som en gave, vi kan række vore hænder ud og tage imod. Den slipper ikke op, den kræver ikke, at vi har fortjent den; den bliver skænket med rund hånd. Amen. 7