Økonomisk analyse. Svineslagterier bidrager betydeligt til handelsbalancens overskud. Highlights:

Transkript

1 Økonomisk analyse 14. januar 2013 Axelborg, Axeltorv København V T F E info@lf.dk W Svineslagterier bidrager betydeligt til handelsbalancens overskud Highlights: Mere end hvert 5. beskæftigede i fødevareindustrien er forsvundet siden 2000 som følge af udflytning og effektiviseringer. Ser man nærmere på slagterierne, er antallet af beskæftigede aftaget betydeligt samtidig med, at man stort set har formået at bibeholde antallet af slagtninger. Dette har kun kunne lade sig gøre som følge af øget produktivitet på slagterierne. Det reducerede antal beskæftigede på slagterierne skal ses som en forudsætning for bevarelsen af de nuværende arbejdspladser da det var en del af rejsen mod en bedre produktivitet på slagterierne. Den øgede produktivitet for slagterierne og bibeholdelsen af produktion i Danmark har medvirket til at handelsbalanceoverskuddet fortsat er højt for slagterierne. Eksporten af svinekød udgjorde 31 mia. kr. eller en fjerdel af den samlede eksport på 120 mia. kr. fra landbrug og fødevareindustrien i Af det samlede handelsoverskud for samtlige varer og tjenester på omkring 94 mia. kr. i 2011 viser beregninger, at svineslagterierne bidrog med et overskud svarende til 20 mia. kr. i 2011, når man tager højde for importen i svineslagterier og følgeerhverv. Blandt fremstillingserhvervene overgås svineslagterienes handelsbalanceoverskud i 2011 kun af medicinalindustrien, som i følge beregningerne bidrog med et overskud på omkring 28 mia. kr.

2 Del af den danske fødevareklynge Den danske fødevareklynge er af stor betydning for dansk økonomi og er stor i international sammenhæng. Det skyldes, at de danske landbrugs- og fødevarevirksomheder samt vidensinstitutioner - i samspil med hinanden er mere produktive, end de ville være hver for sig. 1 Det betyder også, at udflytning af fødevareindustri i Danmark vil medvirke til leverandørerne af råvarer det danske landbrug gradvist forsvinder. En væsentlig spiller i den danske fødevareklynge er de danske slagterier, som aftager råvarerne fra landbruget og sikrer, at de bringes videre ud til supermarkedernes kølediske i Danmark og udlandet. Mere end hvert 5. beskæftigede i fødevareindustrien forsvundet siden 2000 Figur 1 Udflytning og effektivisering af produktionen har især været aktuel siden 2000 især fremprovokeret af en ringere og ringere lønkonkurrenceevne. Det fremgår bl.a. når man ser på antallet af beskæftigede i fødevareindustrien. Således er mere end hvert 5. job i fødevareindustrien forsvundet siden 2000, svarende til, at der i dag er omkring færre personer beskæftigede i fødevareindustrien, end der var i Beskæftigelse fødevareindustri samt følgejob i landbrug og andre erhverv Antal personer Fødevareindustri Følgejobs i landbrug og gartneri Andre jobs følgeerhverv Anm.: Antallet af beskæftigede i følgeerhverv er beregnet på baggrund af Danmarks Statistiks Inputoutput tabeller. Med beskæftigede i følgeerhverv forstås de beskæftigede, der er tilknyttet fødevareindustriens produktion. På grund af forsinkede opdateringer af input-output tabeller har det ikke været muligt at beregne antallet af tilknyttede beskæftigede efter Kilde: Landbrug & Fødevarer De tilbageværende jobs i landbrugs- og fødevareerhvervet har stor tyngde i udkantsområderne, og er helt centralt for udviklingen i udkantsområderne. Høj produktivitet, samme produktion, men færre beskæftigede Ser man nærmere på slagterierne er antallet af beskæftigede aftaget betydeligt samtidig med, at man stort set har formået at bibeholde antallet af slagtninger. Dette har kun kunne lade sig gøre som følge af øget produktivitet på slagterierne. 1 Se FORA-analyse: Side 2 af 5

3 Det reducerede antal beskæftigede på slagterierne skal således ses som en forudsætning for bevarelsen af de nuværende arbejdspladser da det var en del af rejsen mod en bedre produktivitet på slagterierne. Øget produktivitet på slagterier Knap halvdelen af de beskæftigede slagteriarbejdere forsvundet siden 2000 Produktion relativ konstant Som følge af den forringet lønkonkurrenceevne har det været nødvendig at hæve produktiviteten i slagterierne for at bibeholde produktion, eksport mv. Således har den gennemsnitlige årlige stigning i arbejdskraftproduktiviteten været knap omkring 3,8 pct. for slagterierne i perioden 1990 til 2007 (i faste 2000-priser). Til sammenligning har den gennemsnitlige årlige produktivitet været omkring 2,9 pct. for industrien. Den øgede produktivitet på slagterierne har imidlertid betydet et reduceret antal beskæftigede, men udviklingen, skal ses som en forudsætning for bevarelsen af de nuværende arbejdspladser. Siden 2000 er knap halvdelen (45 pct.) af de beskæftigede slagteriarbejdere forsvundet. I 2011 var der omkring beskæftigede slagteriarbejdere på svineslagterierne. Til sammenligning var der beskæftigede slagteriarbejdere i Den øgede produktivitet for slagterierne har betydet at det har været muligt at bibeholde produktion i Danmark. Således har antallet af slagtninger med visse udsving ligget forholdsvist konstant på mellem mio. svin siden Svineslagterierne og fødevareerhvervet bidrager fortsat betydeligt til handelsbalancen, hvilket for svineslagteriernes vedkommende kan tilskrives at slagtningerne i højgrad er bibeholdt i Danmark. Svineslagteriernes udenrigshandel Svineslagterier står for handelsoverskud på 20 mia. kr. Figur 2 I 2011 vurderes handelsbalanceoverskuddet for svinekød at udgøre omkring 20 mia. kr. (ca. 21 pct.) ud af et ekstraordinært stort handelsbalanceoverskud for samtlige varer og tjenester på 94 mia. kr. Svineslagteriers andel af det samlede overskud på handelsbalancen med varer og tjenester, 2011 (fremskrevet) Svineslagterier 20 mia. kr. Andre erhverv 73 mia. kr. Anm.: Vare- og tjenestehandelsoverskuddet for svineslagterierne i 2009 er fremskrevet med udviklingen i det direkte varehandelsoverskud for slagterier. Kilde: Landbrug & Fødevarer og Danmarks Statistik Side 3 af 5

4 Sammenligning med andre erhverv Blandt fremstillingserhvervene vurderes handelsbalanceoverskud for svinekød kun at blive overgået af handlen med medicinalske og pharmaceutiske produkter, som bidrog med et overskud på omkring 28 mia. kr. i Maskiner og tilbehør til industrien, som bl.a. indeholder vindmøller og pumper, skabte et handelsoverskud på omkring 6 mia. kr. i Figur 3 Top 3 overskud blandt fremstillingsprodukter, 2011 (fremskrevet) Mia. kr. Medicinske og pharmaceutiske produkter Svinekød Maskiner og - tilbehør til industrien i.a.n Anm.: Beregnet på baggrund af inputoutput-tabeller for 2009 og udenrigshandelsstatistikken for Kilde: Landbrug & Fødevarer samt Danmarks Statistik Lavt importindhold i produktionen En væsentlig årsag til det store bidrag til handelsoverskuddet for slagterierne skal findes i et lavt importindhold i produktionen. Den tæt forbundne kæde fra jord til bord i den danske fødevareklynge gør, at behovet for import af råvarer ikke er nær så påkrævet som i andre produktionserhverv. Modsat mange erhverv i fremstillingssektoren foregår en stor del af den samlede værdiskabelse i Danmark. Slagterierne importerer forholdsvis få råvarer til produktionen af fødevarer, og eksporterer fødevarerne til en højpris. Side 4 af 5

5 Beregningerne i input-output tabellerne viser, at hver gang slagterierne producerede for 1 mia. kr., blev der importeret for 114 mio. kr. direkte af slagterierne, mens følgeerhvervene importerede for 208 mio. kr., for at kunne levere råvarer til slagterierne. Det svarer til, at det direkte og indirekte importindhold for slagterierhvervet udgør omkring 32 pct. af slagterierhvervets produktion. Figur 4 Erhverv med størst direkte og indirekte importindhold pr. produceret, Pct Vejet gennemsnit industri Kilde: Landbrug & Fødevarer Landbrug & Fødevarer Yderligere kontakt Axeltorv 3 T E info@lf.dk Thomas Søby ths@lf.dk 1609 København V F W Andreas Krabbe Enghoff ake@lf.dk