De undersøiske enge er væk og fuglene forsvundet

Transkript

1 Konference i Fællessalen på Christiansborg, 8. april 2011 Gylle og natur Problemer og løsninger Hvordan overlever både natur og landbrug? Af biolog Anja Härle Eberhardt, DOF De undersøiske enge er væk og fuglene forsvundet Foto: Peter Bondo Christensen

2 DMU s NOVANA overvågning dokumenterer at de undersøiske enge i Ringkøbing Fjord, Nissum Fjord og Nibe og Gjøl bredninger er forsvundet eller svundet kraftigt ind Nibe- og Gjøl bredninger Nissum Fjord Ringkøbing Fjord

3 DMU konkluderer i NOVANA rapporten Arter 2007, at det skyldes eutrofiering

4 Tidligere tiders titusind skarer af svaner, gæs og ænder er derfor væk Pibeænder. Foto: Jan Skriver

5 De danske farvande er internationalt værdifulde for rastende vandfugle Første isfrie område for trækkende svaner, gæs og ænder fra nord Lang og lavvandet kyststrækning Udstrakte undersøiske enge med blandt andet havgræs og ålegræs, børstebladet vandaks og kransnålalger samt fritsvømmende søsalat Foto: Peter Bondo Christensen

6 Lange strækninger af lavvandede kyster hvor gæs, ænder og svaner kan nå de undersøiske enge er karakteristiske for Danmark 64 % af trækvejsbestanden af sangsvaner findes i Danmark på et tidspunkt i deres årscyklus Lysbugede knortegæs og sangsvaner ved Egense. Foto: Jan Skriver

7 100 % af trækvejsbestanden af de lysbugede knortegæs findes i Danmark på et tidspunkt i deres årscyklus Lysbuget knortegås. Foto: Dorte og Flemming S

8 26 % af trækvejsbestanden af knopsvaner findes i Danmark på et tidspunkt i deres årscyklus Knopsvaner i Mariager Fjord Foto: Albert Steen Hansen

9 12 % af trækvejsbestanden af blishøns findes i Danmark på et tidspunkt i deres årscyklus Blishøns i Sebbersund. Foto: Albert Steen Hansen

10 7 % af trækvejsbestanden af krikænder findes i Danmark på et tidspunkt i deres årscyklus Krikænder i Limfjorden, Nibe/Gjøl Bredning Vildtreservat. Foto: Jan Skriver

11 Øvrige vandfugle trækvejsbestande, som er helt eller delvist afhængige af de undersøiske enge i Danmark Pibesvane 15% Mørkbuget knortegås 5% Spidsand 25% Pibeand 10% Taffeland 7% Skeand 17% Hvinand 3% Spidsand. Foto: Vibeke Toft

12 Når vandet eutrofieres Skygger mikroskopiske alger for lyset Gror der alger på vandplanterne Kan der komme iltsvind og bundvendinger som frigør svovlbrinter Ålegræs og algen vandhår i Odense Fjord. Foto: Peter Bondo Christensen

13 De undersøiske enge i Ringkøbing Fjord Mængden af bundplanter på Tippergrunden i Ringkøbing Fjord Eutrofieret i 1970erne Fjordbundens enge delvist tilbage i 1980erne Åbning af slusen i 1995 Alle grafer er hentet fra DMU s NOVANA rapport, Arter 2007

14 Bestanden af efterårsrastende svømmeænder, Ringkøbing Fjord Og svømmeænder forsvandt i Ringkøbing Fjord Pibeænder. Foto: John Larsen

15 De undersøiske enge i Nissum Fjord Figuren viser udbredelsen af ålegræs i Nissum Fjord (den røde prik er 1988) Den negative udvikling i bundvegetationens udbredelse i 1980erne tilskrives generelt fjordens høje eutrofieringsniveau

16 De undersøiske enge i Nissum Fjord Udviklingen i antallet af efterårsrastende knopsvaner, pibeænder og blishøns i Nissum Fjord

17 pibeænder blev til 500 i Nissum Fjord Pibeænder. Foto: John L

18 Nibe og Gjøl bredning vildtreservat

19 Tabet af undersøiske enge i Nibe og Gjøl Bredning Ålegræs i Nibe og Gjøl bredninger i 1993 (rødt) og 2001 (grønt)

20 vandfugle blev til i Nibe og Gjøl Bredning

21 Limfjordens lysbugede knortegæs trækker fra fjordbundens enge til land Lysbugede knortegæs. Foto: Poul Reib

22 Hovedparten af udledningen af næringsstoffer til vore farvande stammer fra landbruget

23 De danske farvande er særligt sårbare fordi det er lukkede farvande

24 Klimaforandringer kan øge eutrofieringen Øget nedbør giver øget udvaskning Øgede temperaturer øger væksten i de mikroskopiske alger som skygger vandplanter væk Øgede temperaturer giver mindre ilt opløst i vandet

25 Hvad bør vi så gøre for at få gylle væk Landmanden bør betale for sin forurening med kvælstof og pesticider og provenuet bruges til at betale for naturvenlig drift og naturpleje. Fordoble den lysåbne natur og ingen gylle på 3 natur Nedsætte antallet af husdyr og øge kvaliteten, så der tjenes mere på mindre Fælles penge til fælles goder: CAP reformen bør flytte landbrugsstøtte til betaling af landmanden som naturplejer

26 Konference i Fællessalen på Christiansborg, 8. april 2011 Gylle og natur Problemer og løsninger Hvordan overlever både natur og landbrug? Af biolog Anja Härle Eberhardt, DOF De undersøiske enge er væk og fuglene forsvundet Foto: Peter Bondo Christensen