Udover det gik de også i genbrug for at finde mere skoletøj til Claudias børn, heldigvis var der meget som var i god stand.

Transkript

1 Mandag og tirsdag var Kenneth og Kjeld i Tămășoaia, for at fortsætte med søndagsskolelokalet, sammen med Ioan og nogle lokale mænd. De fik købt nogle flere materialer til rummet. Der er meget arbejde derude, men det bliver også et rigtig godt rum, som vi er sikre på børnene og de unge vil bruge rigtig meget. Vi var taget ind til Onești fra morgenen af, for at ordne nogle småting. Da vi havde spist frokost hos Ena og Kjeld, og mændene var kørt, gik kvinderne hen for at købe vlieseline, for at forsøge at gøre deres projekt med flonellograf bibelhistorier fra Danmark nemmere at bruge for de lokale ledere. Det skal gøres meget enkelt for at det virker. Så det vil sige et stort projekt, med at kopiere ekstra figurer, stryge vlieseline på, så de kan klistre, klippe dem ud og dele dem op. Vi håber meget at vores arbejde ikke bliver helt spildt og at det vil blive en succes. Udover det gik de også i genbrug for at finde mere skoletøj til Claudias børn, heldigvis var der meget som var i god stand.

2 Onsdag måtte vi desværre ind på sygehuset med Kenneth. Han havde fået nogle små metalsplinter ind i øjet, efter han havde arbejdet med isolering. Han havde været generet i 2 dage og havde ikke kunnet sove, så med Brandusas vejledning, tog vi derind endnu engang. Det er altid en interessant oplevelse at være på sygehuset i Rumænien, for man ved ikke noget om, hvornår man kommer til. Vi måtte da også vente nogen tid, men så gik det heldigvis også hurtigt. Den eneste måde, man kan komme frem i køen, er ved at aflevere nogle penge under bordet. Det er den korruption, som er et stort problem for hele landet, og det vil vi absolut ikke støtte. Da hun havde fjernet splinterne, fik han en klap for øjet og besked på at gå med solbriller. Vi måtte ned på apoteket for at købe forskellige øjendråber. Det gik heldigvis hurtig frem ad efter splinterne var kommet ud, men de 4 timer med klappen på var hårde for ham. Han blev installeret på Ena og Kjelds sofa mens kvinderne klippede flonel. 3 forskellige øjendråber 4 gange om dagen. Torsdag måtte Kjeld klare sig selv i Tămășoaia for Kenneth havde brug for en sygedag, dog måtte Kjeld besøge ham et par gange, så han kunne få dryppet øjne, kvinderne tog nemlig en shoppedag i Bacau. Kjeld reddede sig derved frokosten. Valentina havde ringet og inviteret os på aftenkaffe, da det var hende og Tonys 15 års bryllupsdag. Vi kom noget senere end vi havde snakket om, for det kan godt tage tid at shoppe og komme hjem. Tony var ikke hjemme og Valentina var alene. Det er ikke nogen selvfølge at man kommer til tiden i Rumænien og heller ikke at begge parter er hjemme. Vi fik naturligvis god kage og diverse. Det var en hyggelig aften. Tony nåede også at komme hjem. Valentina, Ena og Birgitte fik snakket lidt kvindesladder Valentina fortalte, at de skulle til bryllup om lørdagen. At være til bryllup i Rumænien kan blive en dyr affære. Det kræves, at tøjet er helt nyt hver gang, at man ikke alene kommer med en gave, men også giver penge for maden og som en hjælp til at starte ægteskabet. Omkring 400 lei + tøjet er der ikke mange rumænere som har råd til. Det kan blive et problem, mere end en glæde. Fredag skulle vi ind på sygehuset, for at få tjekket om alt var iorden. Det gik hurtigt og han fik af vide, at han skulle blive ved med dråberne i 6 dage mere. Det var rart, der Mændene fandt deres eget emne ikke skulle andet til, men han var lidt træt af, at skulle fortsætte så længe. Vi klarede os selv inde på sygehuset, men heldigvis kunne lægen snakke engelsk. Udover sygehuset tog vi også på posthuset og nogle andre ting. Birgitte er blevet god til at snakke rumænsk så vi kunne klare os selv, det er dejligt at det går så godt på det område. Det er bare en skam vi snart skal hjem, nu hvor det går så godt.

3 Ena tog med til Tămășoaia for at snakke med Ioan. Kenneth havde mod på at fortsætte arbejdet, så han blev og arbejdede. Ena og Birgitte tog til kvindemøde i baptistkirken i Onești om aftenen. Der blev fremhævet 3 kvinder i biblen, som havde gjort noget særligt for Jesus på forskellige måder, hvor Jesus derefter havde velsignet dem. Vores ønske er, at disse rumænske kvinder, må bruge biblens fortællinger om, hvordan Jesus også velsignede kvinder og brugte dem i tjeneste, til at se, at undertrykkelsen er forkert, og til at få mod på at bryde ud af den. Til at indse, at kvinder såvel som mænd har fået nådegaver fra Herren, for at bruge dem. Desværre er det nok et ønske, som kræver megen bøn og meget tid. Det kræver en hel ny tankegang og kamp- men det er ikke umuligt for Gud. Disse kvindemøder er en god start. Nogle af kvinderne til mødet Vi bliver sørget godt for til kvindemøderne Lørdag var vi blevet inviteret til grill og en tur i skoven men lørdagsgruppen. Alle skulle selv medbringe deres egen mad og så fulgtes vi ad ud til stedet, som ikke er så langt væk fra Ena og Kjelds grund i Oituz. Det viste sig, at området derude er et meget populært sted. Folk bruger det ligesom vi bruger Vesterhavet i Danmark, der var mange mennesker den dag. Floden er langs med grunden og det er det der gør den attraktiv, for rumænerne bader i floden. Her havde vi en rigtig hyggelig dag. Dorthe og børnene var lige kommet tilbage fra ferie i Danmark, og hendes forældre var taget med tilbage, så dem fik vi også mødt. Lovsang Børnene nyder at bade og lege i floden

4 Børnene synger Dorel kæmper med en meget stor vandmelon. Skærebrættet kan kun lige anes Børn og barnlige sjæle bager snobrød Og ellers bliver der spist, slappet af og snakket Dorthes mor, Hanne, hjælper med snobrød

5 Søndag var dåbsdag i Tămășoaia. Vi glæder os meget over at opleve så mange blive døbt for tiden. Kirken er helt fyldt op De herlige teenagere fra Tămășoaia Kirken var proppet med mennesker og lige som sidste søndag, hvor Tămășoaia deltog i Bâlca, kom de fra Bâlca til denne gudstjeneste. Både Ioan, Mircea og Ilies (Cotofanești) forkyndte. Denne gang var der 6 som skulle døbes. Det foregik i dåbsgraven. Juan og Ilies foretager dåben Vi har før skrevet om en mand, som vi mødte i pinsekirken i Onești. Han havde bedt om penge til datterens operation, hun lider af kræft. Han var i kirken denne søndag, og vi kunne høre, at situationen stadig var lige håbløs. Efter gudstjenesten, som i dagens anledning tog 4½ time, snakkede vi med ham. Vi salvede en salvedug og sendte den med ham hjem. Vi var glade for at møde ham, for vi havde ikke kunnet glemme situationen og vi har bedt meget. Nu føler vi, at vi har gjort hvad vi kunne og så er det op til Gud. Efter gudstjenesten blev vi inviteret til frokost sammen med Juan, Elena og nogle få gæster fra Bălăneasa.

6