Notat til Folketingets Finansudvalg og Europaudvalg vedr. EU-mindstekrav til mellemfristede mål for de offentlige
|
|
- Poul Johannsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Europaudvalget EUU Alm.del Bilag 230 Offentligt Notat til Folketingets Finansudvalg og Europaudvalg vedr. EU-mindstekrav til mellemfristede mål for de offentlige finanser Ifølge Stabilitets- og Vækstpagten skal det enkelte EU-land fastsætte et mellemfristet mål for de offentlige finanser (medium-term objective, MTO), dvs. et mål for den strukturelle saldo (saldoen renset for midlertidige forhold, herunder virkningerne af høj- og lavkonjunkturer samt engangsindtægter) inden for rammerne af en fælles metode for mindstekrav til landenes MTO. Formålet med mindstekravet til MTO er dels at tage højde for landenes holdbarhedsog gældsudfordringer, ogdels at sikre en tilstrækkelig sikkerhedsmargin, så landet kan lade sine automatiske stabilisatorervirke under en normal lavkonjunktur, uden at det faktiske underskud overskrider grænsen på 3 pct. af BNP i Traktaten og Stabilitets- og Vækstpagten. For Danmark er det kriteriet om en tilstrækkelig sikkerhedsmargin i forhold til 3- procentsgrænsen, der er bindende for EU-mindstekravet til MTO. Det skyldes, at dette kriterium stiller større krav til de offentlige finanser i Danmark end kriteriet baseret på holdbarheds- og gældsudfordringer, da de automatiske stabilisatorer i Danmark er relativt store. Danmark skal således vælge et nationalt MTO, der mindst ligger på det niveau, som EU skønner giver en sikkerhedsmargin i forhold til 3-procentsgrænsen ( minimum benchmark -niveauet). Teknikken vedr. beregningerne af mindstekravet til MTO er beskrevet i bilag 1. MTO spiller en central rolle i finanspagten (Fiscal Compact), hvor de deltagende lande forpligter sig til dels at overholde deres nationalt fastsatte MTO (dog som hovedregel mindst -0,5 pct. af BNP) hvert år, dels at forankre denne forpligtelse i national lov. I Danmark er finanspagtens krav om budgetbalance udmøntet i budgetloven, der fastslår, at det årlige strukturelle underskud maksimalt må udgøre 0,5 pct. af BNP, og at der skal gennemføres korrigerende tiltag, hvis der skønnes et signifikant større strukturelt underskud. Balancekravet må kun fraviges under exceptionelle omstændigheder. Ved et signifikant større strukturelt underskud forstås et strukturelt underskud på 1 pct. af BNP eller derover. Det fremgår af budgetloven. EU har netop gennemført en teknisk genberegning af mindstekravene til landenes nationale MTO er. EU s mindstekrav til Danmarks MTO er i den forbindelse ændret fra -0,5 til -0,75 pct. af BNP.På grundlag af de nye mindstekrav skal Danmark meddele EU-Kommissionen sit nationale mellemfristede mål, der skal overholde EU-kravet. Kommissionens revision af mindstekravene bunder i en række tekniske ændringer af beregningsmetoden, jf. bilag 2. Revisionen er således ikke udtryk for en grundlæg-
2 gende ændring afde finanspolitiske udfordringer, som Danmark står overfor. Det finanspolitiske råderum i form af mulighederne for øgede offentlige udgifter og/eller lavere skatter er ikke påvirket af Kommissionens nye beregninger. Derfor giver revisionen ikke anledning til at ændre regeringens mål for de offentlige finanser, som disse fremgår af 2020-planen og budgetloven. Regeringen fastholdersåledes sit mål om, at Danmark højst må have et årligt strukturelt underskud på 0,5 pct. af BNP (dvs. et MTO på -0,5 pct. af BNP), og at der skal være strukturel balance i Regeringens mellemfristede mål for den strukturelle saldo frem mod 2020er en vigtig del af en sund offentlig økonomi og bidrager til en holdbar udvikling i de offentlige finanser på længere sigt samt en moderat offentlig ØMU-gæld, klart under grænsen på 60 pct. af BNP. Det er vigtigt for de finansielle markeders fortsatte tillid til Danmark, og dermed for det lave og stabile renteniveau, som den danske økonomi nyder godt af. Danmark har også tidligere haft nationale mellemfristede mål for de offentlige finanser, der har været mere ambitiøse end EU s mindstekrav til MTO, jf. bilag 3. 2
3 Bilag 1: Teknisk baggrund vedr. mellemfristede finanspolitiske målsætninger (MTO) i Stabilitets- og Vækstpagten Ifølge de aktuelle regler under Stabilitets- og Vækstpagten skal landene fastsætte et MTO, som mindst lever op til følgende: MTO max {MTO Euro/ERM2, MTO ILD, MTO MB } MTO skal således mindst være lig den strammeste eller mest ambitiøse af de tre led, som er: MTO Euro/ERM2 : Eurolande og ERM2-lande skal have et MTO på mindst -1 pct. af BNP, uanset hvad andre kriterier måtte tilsige. MTO ILD : Implicit Liabilities / Debt -MTO et er den strukturelle saldo, som sikrer, at landene afdrager offentlig gæld over 60 pct. af BNP og tager højde for en vis minimumsandel af de fremtidige stigninger i udgifter relateret til aldringen (pensioner, sundhed mv.) MTO MB : Minimum benchmark, dvs. den struktursaldo, som sikrer, at landene kan lade de automatiske stabilisatorer virke i lavkonjunkturer (dvs. stigende udgifter til dagpenge m.v. og faldende skatteindtægter) og alligevel overholde grænsen for det faktiske offentlige underskud på 3 pct. af BNP (jf. underskudsproceduren). For Danmark, der har lav offentlig gæld og relativt lave holdbarhedsudfordringer, men høje automatiske stabilisatorer, er den bindende begrænsning på Danmarks MTO netop MTO MB, altså det krav, der sikrer, at landene i lavkonjunkturer kan overholde grænsen for faktiske offentlige underskud på 3 pct. af BNP. For de fleste lande er den bindende begrænsning MTO ILD -kravet, dvs. kravet relateret til holdbarheds- og gældsudfordringer. Formlen for beregning af minimum benchmark er: MTO MB 3 ε ROG, hvor ROG = (N i /(25+N t ))*P 5% (country)+(25/(25+n t ))*P 5% (EU) ROG ( representative output gap ) er værdien af outputgabet i en normal lavkonjunktur (dvs. den procentvise afvigelse mellem den faktiske produktion og den skønnede potentielle produktion), defineret som den nedre 5-percentil for observerede værdier af outputgabet de seneste 25 år. Der tages udgangspunkt i både landespecifikke tal og EU-gennemsnittet (som vægtes efter antallet af tilgængelige landespecifikke observationer N i, og hvor EU-outliere er fjernet). ε er budgetelasticiteten, dvs. forringelsen af den offentlige saldo i pct. af BNP, når outputgabet forringes med 1 pct. af BNP, som beregnet af EU. For Danmark var den forrige budgetelasticitet beregnet til 0,65, dvs. at den offentlige saldo blev forringet med 0,65 pct. af BNP, når outputgabet fx forringedes fra 0 til -1 pct. af BNP. Med genberegningen ændres til semibudgetelasticiteten, som er beregnet til 0,63. P 5% er den såkaldte 5-procents-fraktil i fordelingen af observationer af outputgab, dvs. den værdi af outputgab, som man vil forbinde med en normal lavkonjunktur, og som adskiller de 95 pct. højeste observationer fra de 5 pct. laveste observationer i fordelingen af outputgab.beregningen af det såkaldte MTO-minimum benchmark blev sidst opdateret i juni 2005 på baggrund af Kommissionens opdaterede skøn for landenes 3
4 budgetelasticiteter, der blev vedtaget samme år, samt i september 2006 på baggrund af vedtagelsen af en ny beregningsmetode for det repræsentative output-gab (ROG), som blev udviklet af det økonomisk-politiske udvalg. Den nye metode for ROG er anvendt siden årsskiftet 2006/2007 i forbindelse med Rådets og Kommissionens vurderinger af landenes stabilitets- og konvergensprogrammer. For Danmark var ROG tidligere beregnet til -3,8 pct. af BNP på basis af observationer siden For den nye periode , og under forudsætning af at den mest negative outlier fjernes, dvs. observationen for 2009 på ca. -5,0 beregnes Danmarks ROG til -3,64. Det betyder for Danmark, at det forrige MTO kunne beregnes til: MTO MTO MB DK 3 0,65( 3,8) 0,5 at det kommende MTO beregnes til: 3 0,63( 3,64) 0,7 MB DK, som afrundes til -3/4 4
5 Bilag 2: Kommissionens genberegning af MTO og isolerede effekter på dansk MTO Kommissionens aktuelle genberegning af mindstekravene til landenes MTO er er påvirket af en række ændringer, herunder: Nye estimater for aldringsbetingede udgiftsstigninger Fremrykning af historisk periode for outputgab Fjernelse af en ekstrem observation (outlier) Ændret afrundingsprincip Opdatering af budgetelasticiteter. Nye estimater for aldringsbetingede udgiftsstigninger Den foreliggende genberegning af det krav til landenes MTO er, som relaterer sig til gælds- og holdbarhedsudfordringer er baseret på Kommissionens fremskrivning af ændringen i de aldersbetingede udgifter fra den seneste aldringsrapport (Maj 2012). EU s gælds- og holdbarhedsrelaterede mindstekrav til MTO er beregnet sådan, at der kun tages højde for 33 pct. af de aldersbetingede udgiftsstigninger i fremtiden. Lande, der ønsker at sigte efter et finanspolitisk mål, der tager højde for de fulde aldringsudfordringer, kan således fastsætte mere ambitiøse mål end EU-mindstekravet. De nye skøn for aldersrelaterede udgifter indebærer højere MTO-krav til en række lande, men har dog ikke i sig selv betydning for Danmark. De danske aldersbetingede udgiftsstigninger skønnes således til 3,0 pct. af BNP, hvilket isoleret set medfører et krav til MTO et på -1,1 pct. af BNP. Dette krav er lavere end både minimum benchmark -kravet og ERM2-kravet på -1 pct. af BNP, og er dermed ikke bindende. EU gennemfører en supplerende beregning, som tager højde for de fulde aldersudfordringer frem til 2040, og som for Danmark indebærer et MTO på -0,4 pct. af BNP. Genberegningen af mindstekravet relateret til holdbarheds- og gældsudfordringer påvirkes også af opdaterede skøn for den potentielle vækst i perioden Fremrykning af historisk periode for outputgab I den hidtidige beregning af landenes minimum benchmark fra 2006 har man taget udgangspunkt i historiske tal for den økonomiske aktivitet i perioden i beregningen af outputgab, som ligger bag beregningen af det repræsentive outputgab (ROG). På den baggrund blev det beregnet, at Danmark s strukturelle underskud højst måtte udgøre 0,5 pct. af BNP for at overholde kravet om et faktisk underskud under 3 pct. af BNP under lavkonjunkturer. Med den aktuelle genberegning har man rykket den historiske periode fem år frem til perioden som følge af, at der nu foreligger historiske tal helt frem til Det har isoleret set bidraget til et højere minimumskrav til Danmarks MTO, da det resulterer i et repræsentativt outputgab (ROG), der er mere negativt end tidligere (fra -3,8 til -4,25). Ændret afrundingsprincip Kommissionen har endvidere foreslået at det beregnede mindstekrav til landenes MTO er rundes ned til den mest favorable kvarte procent, hvor man tidligere har rundet op eller ned til den nærmeste kvarte procent. Kommissionens begrundelse er, at beslutningen om at runde op eller ned afgøres af marginale forskelle på decimalerne, og at det ikke bør få afgørende betydning om det genberegnede krav til det landespecifikke MTO lander på fx -0,37 eller -0,38 (som afrundes til hhv. -0,25 og -0,5, hvis man afrunder til nærmeste kvarte, men som begge afrundes til -0,5, hvis man afrunder til mest favorable kvarte). Især for lande, hvor mindstekravet til MTO ligger tæt på finanspagtens referenceværdi på -0,5 pct. af BNP er det vigtigt at sikre en vis fleksibilitet. 5
6 Fjernelse af en ekstrem observation (outlier) i form af det værste kriseår Kommissionen har lagt op til at fjerne den mest negative værdi for outputgab blandt kriseårene 2009 og 2010 i beregningen af det repræsentative outgab (ROG). Det resulterer i, at det repræsentative outputgab bliver mindre negativt, hvilket alt andet lige indebærer et mere lempeligt MTO-krav. Metode-ændringen har særlig betydning for de lande, hvis MTO er bundet af minimum benchmark -kravet, herunder Danmark, Sverige, Ungarn og Polen. Metodeændringen er begrundet i, at formålet med det beregnede minimum benchmark er at sikre en vis sikkerhedsmargin i forhold til 3-procentsgrænsen for det faktiske offentlige underskud under normale lavkonjunkturer. Lavkonjunkturen var imidlertid langt værre under de seneste års krise end under et normalt tilbageslag. I Danmarks tilfælde er observationen for outputgab i 2009 (-5,0) fjernet. Den isolerede effekt er et lavere krav til det danske MTO. Opdatering af budgetelasticiteter Kommissionens genberegning af minimum benchmark -krav påvirkes endvidere af, at der anvendes opdaterede budget-elasticiteter til at måle gennemslaget fra den økonomiske aktivitet til de offentlige finanser. Den danske budgetfølsomhed, som tidligere var beregnet til 0,65, er således nu beregnet til 0,63. Reduktionen skyldes bl.a. at de nye vægte, der indgår i budgetelasticiteten stammer fra perioden , mens tidligere vægte var fra perioden Den lavere budgetelasticitet trækker i sig selv marginalt i retning af et lavere MTO-krav. 6
7 Bilag 3: Danmarks tidligere nationalt fastsatte MTO erog EU s minimumskrav til MTO Tabel 1 Danmarks tidligere nationalt fastsatte MTO er og EU s minimumskrav til MTO Nationalt fastsat MTO / mål for strukturelt overskud MTO, EU s mindstekrav til Danmark Regeringens 2020-plan / Konvergensprogram ,5 %. ; balance i ,5 % Konvergensprogram ,5 % i 2015; balance i 2020* -0,5 % Konvergensprogram 2009 Balance i 2015** -0,5 % Konvergensprogram 2008 Konvergensprogram 2007 Overskud eller min. balance ; 0,75 % - 1,75 % frem mod 2010** Overskud eller min. balance ; 0,75 % - 1,75 % frem mod 2010** -0,5 % -0,5 % Konvergensprogram ,5 % - 1,5 % i gns. frem til ,5 % Konvergensprogram ,5 % - 1,5 % i gns. frem til ,5 % Konvergensprogram ,5 % - 2,5 % i gns. frem til 2010*** Overskud eller mindst balance Konvergensprogram ,5 % - 2,5 % i gns. frem til 2010*** Overskud eller mindst balance Konvergensprogram ,5 % - 2,5 %*** Overskud eller mindst balance Konvergensprogram ,5 % - 2,5 %*** Overskud eller mindst balance Konvergensprogram % i gns. Overskud eller mindst balance Anm.: Reduktionen i overskudskravet fra 2-3 pct. af BNP i KP2000 til 1½-2½ pct. af BNP i KP2001 afspejler en ændring af SP-ordningen, der reducerede de offentlige finanser med ca. ½ pct. af BNP på kort sigt uden betydning for de offentlige finansers holdbarhed. Reduktionen fra 1½-2½ pct. af BNP i KP2004 til ½-1½ pct. af BNP i KP2005 afspejler en ændret nationalregnskabsteknisk behandling af ATP-ordningen, der reducerede den offentlige saldo med ca. 1 pct. af BNP på kort sigt uden betydning for de offentlige finansers holdbarhed. Forøgelsen af kravet frem mod 2010 fra ½- 1½ pct. af BNP i KP2006 til ¾-1¾ pct. af BNP i KP2007 afspejler afskaffelsen af SP-ordningen, der styrkede de offentlige finanser med ca. ¼ pct. af BNP på kort sigt uden betydning for de offentlige finansers holdbarhed. Overskudskravet frem mod 2010 blev fraveget fra KP2008 til KP2009 i lyset af den globale finansielle krise og de finanspolitiske lempelser, der blev gennemført for at holde hånden under dansk økonomi, og det bindende krav i KP2009 var mindst balance i * Jf. MTO angivet i den forrige regerings 2020-plan. ** Jf. MTO angivet i 2015-planen. *** Jf. MTO angivet i 2010-planen. Kilde: Danmarks konvergensprogrammer og Regeringens 2020-plan. 7
Europaudvalget, Finansudvalget Økofin Bilag 2, FIU Alm.del Bilag 6 Offentligt
Europaudvalget, Finansudvalget 2005 2638 - Økofin Bilag 2, FIU Alm.del Bilag 6 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 7.
Læs mereEuropaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt
Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: EU-note F Udvalgenes medlemmer 16. april 2015 Det Europæiske
Læs mereFinanspolitikken til grænsen
Finanspolitikken til grænsen John Smidt Direktør, Det Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk DJØF debat 3. marts 2015 Agenda Kort om de finanspolitiske rammer Baggrunden -EU og i Danmark Vurdering af
Læs mereOm Stabilitets- og Vækstpagten
Om Stabilitets- og Vækstpagten Af Christen Sørensen Stabilitets- og Vækstpagten blev implementeret med to forordninger, 1466/97 (den forebyggende del) og 1467/97 (den korrigerende del), der efterfølgende
Læs mereSkriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014
Notat 27. maj 2014 Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014 Der er udsigt til gradvist tiltagende vækst og stigende beskæftigelse i dansk økonomi, og Det Økonomiske Råds (DØRs) konkrete
Læs mereBehov for en stram finanslov
EØK ANALYSE november 15 Behov for en stram finanslov Regeringen har lagt op til at stramme finanspolitikken i 16 og indlægge en sikkerhedsmargin til budgetlovens grænse. DI bakker op om at stramme finanspolitikken
Læs mereLever Konvergensprogrammet op til de finanspolitiske spilleregler i Stabilitets- og Vækstpagten og Finanspagten?
3. maj 2012 Lever Konvergensprogrammet op til de finanspolitiske spilleregler i Stabilitets- og Vækstpagten og Finanspagten? 1. Indledning Økonomi- og Finansministrene i EU (ECOFIN-rådet) skal i løbet
Læs mereFinanspolitisk vagthund i Danmark
Finanspolitisk vagthund i Danmark Finanspolitiska rådet 23. Januar 2015 Morten Holm, kontorchef, Det Økonomiske Råds Sekretariat Dagsorden I. Baggrunden for rollen II. Rollen som vagthund III. Seneste
Læs mereFORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM
Af Chefanalytiker Anders Borup Christensen Direkte telefon 9767 9. februar 1 FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Finansministeriet er i gang med et grundigt kasseeftersyn og offentliggør
Læs mereNye spilleregler for finanspolitikken: Muligheder og begrænsninger
Nye spilleregler for finanspolitikken: Muligheder og begrænsninger Nationaløkonomisk Forening Den 6. marts 2013 John Smidt Sekretariatschef i DØRS Oversigt 1. Kort om de hidtidige finanspolitiske rammer
Læs mereFinanspolitisk styring i Danmark
Finanspolitisk styring i Danmark Finansudvalget den 8. september 2016 Overvismand Michael Svarer Dagsorden Hvorfor er et finanspolitisk rammeværk ønskværdigt? Budgetlovens grænser og værnsregler Udgiftslofter
Læs mereEU-note E 7 Offentligt
2012-13 EU-note E 7 Offentligt Europaudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 19. november 2012 Problemstillinger ved opgørelse af den strukturelle saldo for de
Læs mereØKONOMISK POLITIK I ET UDVIDET EU
14. maj 2003 Af Anita Vium, direkte tlf. 3355 7724 Resumé: ØKONOMISK POLITIK I ET UDVIDET EU Fra det øjeblik, de Østeuropæiske lande træder ind i EU, skal de opfylde reglerne i Stabilitets- og Vækstpagten.
Læs mereNotat. Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013. 28. maj 2013
Notat 28. maj 2013 Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013 De Økonomiske Råds vurdering af konjunkturudsigterne er stort set på linje med ministeriernes. Både ministerierne og DØR forventer, at væksten
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 193 Offentligt
Finansudvalget 256 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 93 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 3. juni 26 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 93 (Alm. del) af. marts 26 stillet efter
Læs mereOversigt over resuméer
Oversigt over resuméer Formål og målsætninger Udgangspunktet før krisen Skærpede finanspolitiske udfordringer Udfordringens størrelse Regeringens strategi for konsolidering Det offentlige forbrug er historisk
Læs mereEt årti med underskud på de offentlige finanser
Kirstine Flarup Tofthøj, Chefkonsulent KIFT@di.dk, 3377 4946 AUGUST 7 Et årti med underskud på de offentlige finanser Krisen ligger bag os, væksten er i bedring og finanspolitikken er teknisk set holdbar
Læs mereFinanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj
Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj John Smidt De Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk Finanspolitisk konference, Færøerne 18. maj 2015 Agenda
Læs mereSpilleregler for finanspolitikken - kommentar v/ Lars H. Pedersen. 6. marts 2013
- kommentar v/ Lars H. Pedersen 6. marts 213 Budgetloven og Lov om De Økonomiske Råd Budgetlovens 4 Finansministeren kan fastsætte nærmere regler om metoden for opgørelsen af den strukturelle saldo Lov
Læs mereMåltallet for den økonomiske politik er elastik i metermål
Måltallet for den økonomiske politik er elastik i metermål Den strukturelle saldo, som er et udtryk for den underliggende sundhedstilstand på de offentlige budgetter, er blevet et helt centralt pejlemærke
Læs merePrioritering af sundhed presser den øvrige velfærd
Prioritering af sundhed presser den øvrige velfærd Af Jens Sand Kirk, JSKI@kl.dk Direkte: Side 1 af 10 Formålet med analysen er at undersøge, hvordan det offentlige forbrug er blevet prioriteret fordelt
Læs mereKAPITEL III BUDGETLOVEN OG FINANSPOLI- TISKE RAMMER
KAPITEL III BUDGETLOVEN OG FINANSPOLI- TISKE RAMMER Dansk Økonomi, efterår, 2019 KAPITEL III BUDGETLOVEN OG FINANSPOLITISKE RAMMER RESUME Budgetloven skal evalueres i folketingsåret 2019/20. De offentlige
Læs mereStrukturel saldo. Oplæg på Nationaløkonomisk Forenings årsmøde Koldingfjord, januar 2016
Strukturel saldo Oplæg på Nationaløkonomisk Forenings årsmøde Koldingfjord, 15-16. januar 2016 John Smidt i De Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk Agenda Kort om de finanspolitiske rammer Hvad er den
Læs mereBeregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Balanceregelfor den offentlige saldo 1
Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Balanceregelfor den offentlige saldo 1 31-10-2013 Indledning Dansk Arbejdsgiverforening (DA) har i forbindelse med deres arbejdsmarkedsrapport 2013, fået lavet
Læs mereBudgetlovens nye vagthund
Budgetlovens nye vagthund Oplæg i Finanspolitisk Netværk 3. juni 2015 Direktør John Smidt i De Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk Agenda 1. De finanspolitiske rammer Lidt om baggrund, herunder den
Læs mereKOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 20.4.2005 KOM(2005) 154 endelig 2005/0064 (SYN) Forslag til RÅDETS FORORDNING om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1466/97 om styrkelse af
Læs mereSvar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7).
Finansudvalget 2009-10 FIU alm. del, endeligt svar på 7 spørgsmål 269 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 7. september 2010 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af
Læs mereDanmark er dårligt rustet til en ny krise
Kirstine Flarup Tofthøj og Peter N. H. Vaporakis kift@di.dk, 3377 4649 MAJ 2019 Danmark er dårligt rustet til en ny krise Da finanskrisen brød ud i 2008, blev økonomien understøttet af et stort rentefald
Læs mereBudgetlov. Udgiftsstyring med udgiftslofter. 27. marts 2012
Udgiftsstyring med udgiftslofter Regeringen har indgået aftale med Venstre og Det Konservative Folkeparti om vedtagelse af en budgetlov, der indeholder regler om et nyt udgiftsstyringssystem for den offentlige
Læs mereNotat. Strukturelt provenu fra øvrig selskabsskat. Juni 2014
Notat Juni 2014 Strukturelt provenu fra øvrig selskabsskat Det strukturelle provenu fra øvrig selskabsskat 1 blev genberegnet i forbindelse med Økonomisk Redegørelse, maj 2014, hvilket gav anledning til
Læs mereGenberegning af budgetlovens saldokrav
Genberegning af budgetlovens saldokrav Europa-Kommissionens (EU) krav til Danmarks strukturelle saldo er baseret på en beregningsmetode, som dannede grundlag for saldokravet i budgetloven. EU har flere
Læs mereRegler for offentlige underskud og overholdbarhed. Morten Holm Kontorchef Det Økonomiske Råds sekretariat (DØRs)
Regler for offentlige underskud og overholdbarhed Morten Holm Kontorchef Det Økonomiske Råds sekretariat (DØRs) Dagsorden Regler for offentlige underskud - Hvorfor har man regler for offentlige underskud?
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 580 Offentligt
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 580 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 9. oktober 2017 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 580 (Alm. del) af 18. september
Læs mereStabilitets- og vækstpagten status i 2002
4 Stabilitets- og vækstpagten status i 00 Tina Winter Frandsen og Jens Anton Kjærgaard Larsen, Internationalt Kontor INDLEDNING Den generelle vækstafmatning i Europa har betydet, at de offentlige finanser
Læs mereKommentar til lovforslag om udgiftslofter
d. 22.10.2014 Kommentar til lovforslag om udgiftslofter Formandsskabets bemærkninger til lovforslagene indgår i Dansk Økonomi, efterår 2014. Dette notat opsummerer disse bemærkninger. Finansministeren
Læs mereEuropaudvalget 2010 Rådsmøde 3027 - økofin Bilag 4 Offentligt
Europaudvalget 2010 Rådsmøde 3027 - økofin Bilag 4 Offentligt 8. februar 2015 Supplerende samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 13. juli 2010 1. Den europæiske finansielle tilsynspakke a) (evt.)
Læs mereFinanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020
Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 September 2012 Finanspolitisk planlægning foregår på 4 niveauer 1. Årlige finanslov 2. Budgetlov (ny og ikke implementeret endnu)
Læs mereSvar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 57 (Alm. del) af 20. november 2012 stillet efter ønske fra Ole Birk Olesen (LA)
Finansudvalget 2012-13 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 57 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 24. december 2013 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 57 (Alm. del)
Læs mereNotatet er lavet for LO og SAMAK og præsenteret på en Østersøkonference den 2. og 3. februar 2005.
11. marts 2005/AV Resumé: Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 7724 KONOMISK POLITIK I ET UDVIDET EU Alle lande i EU (med undtagelse af Storbritannien) skal opfylde reglerne i stabilitets- og vækstpagten,
Læs mereNotat. Lave oliepriser reducerer det finanspolitiske råderum i 2020
Notat Lave oliepriser reducerer det finanspolitiske råderum i Den danske stats forventede indtægter fra aktiviteter i Nordsøen påvirkes i høj grad af olieprisudviklingen. Når olieprisen falder, rammer
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 339 Offentligt
Finansudvalget 2013-14 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 339 Offentligt Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestagers talepapir Det talte ord gælder Anledning: Fælles samråd ( nationalt semester
Læs mereCEPOS Notat: Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K
Notat: Råderum på 37 mia. kr. frem til 2025 ifølge Finansministeriet 07-03-2017 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé Frem til 2025 er der ifølge
Læs mere12. april Reformpakken 2020
12. april 211 Reformpakken 22 Udfordringen for de offentlige finanser hvis ikke vi gør noget Strukturel saldo Mia. kr. (211-niveau) 6 4 2-2 -4-6 -8-1 Mia. kr. (211-niveau) 6 4 2-2 -4-6 -8-1 -12-12 -14-14
Læs mereSamlenotat til ECOFIN 20. juni 2014
Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3324 - Økofin Bilag 3 Offentligt Enhed International Økonomi Samlenotat til ECOFIN 20. juni 2014 Sagsbehandler DEPTLK Koordineret med 1. Udkast til EU s budget for 2014 - Præsentation
Læs mereForslag. Lovforslag nr. L 3 Folketinget Fremsat den 8. oktober 2015 af finansministeren (Claus Hjort Frederiksen) til
Lovforslag nr. L 3 Folketinget 2015-16 Fremsat den 8. oktober 2015 af finansministeren (Claus Hjort Frederiksen) Forslag til Lov om ændring af lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og
Læs mereBilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005
Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 255 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Til
Læs merePrioritering af velfærden frem mod 2025 og derefter
Prioritering af velfærden frem mod 2025 og derefter Af Jens Sand Kirk, jski@kl.dk Side 1 af 15 Formålet med dette analysenotat er for det første at undersøge, hvad det koster, hvis det offentlige forbrug
Læs mereEU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år
EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år EU s sparekurs koster i disse år tusinder af danske arbejdspladser. De finanspolitiske stramninger, der ligger i støbeskeen de kommende år
Læs mere24. februar Konvergensprogram 2009
4. februar Konvergensprogram 9 Hvad er konvergensprogrammet? Udarbejdes i henhold til EU s Stabilitets- og Vækstpagt med henblik på at redegøre for overholdelse af EU s budgetregler Gør status for 5-planen
Læs mereStrukturel budget balance i DØR. Finanspolitiska rådet 23. januar 2015
Strukturel budget balance i DØR Finanspolitiska rådet 23. januar 2015 Indhold 1. Strukturel budget balance i Budgetloven 2. Finansministeriets metode 3. DØR s strukturelle budget balance to metoder 4.
Læs mereSTORE FINANSPOLITISKE UDFORDRINGER EFTER KRISEN
Af Chefanalytiker Anders Borup Christensen Direkte telefon 9767 19. oktober 9 En kraftig lempelse af finanspolitikken i 9 og 1 kombineret med et voldsomt konjunkturer udsigt til et tilbageslag har medført
Læs mereHenstilling med henblik på RÅDETS AFGØRELSE. om ophævelse af beslutning 2008/713/EF om et uforholdsmæssigt stort underskud i Det Forenede Kongerige
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 22.11.2017 COM(2017) 801 final Henstilling med henblik på RÅDETS AFGØRELSE om ophævelse af beslutning 2008/713/EF om et uforholdsmæssigt stort underskud i Det Forenede
Læs mereEuropaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 5 Offentligt
Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 5 Offentligt Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 14. november 2013 Kommissionens prognose:
Læs mereVelstandstab på 150 mia. kr. gennem krisen
Velstandstab på 150 mia. kr. gennem krisen Finansministeriet har nedjusteret forventningen til BNP-niveauet i 2020 med 150 mia. 2013- kr. fra før krisen til i dag. Det svarer til et varigt velstandstab
Læs mereHenstilling med henblik på RÅDETS AFGØRELSE. om ophævelse af afgørelse 2010/401/EU om et uforholdsmæssigt stort underskud i Cypern
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 18.5.2016 COM(2016) 295 final Henstilling med henblik på RÅDETS AFGØRELSE om ophævelse af afgørelse 2010/401/EU om et uforholdsmæssigt stort underskud i Cypern DA DA
Læs mereNulvækst skal kompensere for merforbrug i nul erne
DI Analysepapir, januar 2012 Nulvækst skal kompensere for merforbrug i nul erne Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Det offentlige forbrug udgør en i både historisk og international sammenhæng
Læs mereHenstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Danmarks nationale reformprogram for 2015
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 13.5.2015 COM(2015) 255 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Danmarks nationale reformprogram for 2015 og med Rådets udtalelse om Danmarks konvergensprogram
Læs mereDansk vækst er bundprop i EU mens de offentlige finanser er i EUs top
Dansk vækst er bundprop i EU mens de offentlige finanser er i EUs top Dansk økonomi er, som den eneste af EU-landene, i bakgear i 1. kvartal 211 og endt i en teknisk recession igen, dvs. et såkaldt dobbeltdyk.
Læs mereAnalyse 9. juni 2013. . Finanspolitikken i 2014
9. juni 2013. Finanspolitikken i 2014 De Økonomiske Råd (DØR), Økonomi- og indenrigsministeriet (ØIM) samt Nationalbanken (NBK) har fremlagt nye konjunkturvurderinger i løbet af foråret. De peger alle
Læs mereEuropaudvalget 2012 KOM (2012) 0312 Offentligt
Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0312 Offentligt EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 30.5.2012 COM(2012) 312 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Finlands nationale reformprogram for 2012
Læs mereStabilitets- og vækstpagten status 2003
93 Stabilitets- og vækstpagten status 2003 Niels Bartholdy og Lars Falkenberg, Internationalt Kontor INDLEDNING Hensigten med at indgå stabilitets- og vækstpagten i 1997 var først og fremmest at sikre,
Læs mereOpdateret befolkningsprognose og regeringens 2020-plan
Notat 9. maj 1 Opdateret befolkningsprognose og regeringens -plan Danmarks Statistik og DREAM offentliggjorde d.. maj Befolkningsfremskrivning 1. Den ny prognose for befolkningsudviklingen kom efter færdiggørelsen
Læs mereFinanspolitik i EU: Udvikling og udfordringer
43 Finanspolitik i EU: Udvikling og udfordringer Thomas Munk Gade og Marianne C. Koch, Økonomisk Afdeling INDLEDNING De offentlige finanser er under pres i EUs medlemslande. Markant økonomisk nedgang og
Læs mereKroniske offentlige underskud efter 2020
13. november 2013 ANALYSE Af Christina Bjørnbak Hallstein Kroniske offentlige underskud efter 2020 En ny fremskrivning af de offentlige budgetter foretaget af den uafhængige modelgruppe DREAM for DA viser,
Læs mereSamlenotat vedr. Rådsmødet (ECOFIN) den 4. december 2012
Europaudvalget 2012 Rådsmøde 3205 - økofin Bilag 4 Offentligt Enhed International Økonomi Sagsbehandler [INI] Koordineret med [INI] Sagsnr. Doknr. Dato Samlenotat vedr. Rådsmødet (ECOFIN) den 4. december
Læs mereStabilitets- og vækstpagten status i 2001
4 Stabilitets- og vækstpagten status i 200 Tina Winther Frandsen, Internationalt Kontor INDLEDNING De offentlige finanser i EU-landene har gennemgået en bemærkelsesværdig udvikling i løbet af 990'erne.
Læs mere2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare
DI ANALYSE september 2016 2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare I regeringens netop fremlagte 2025-plan er der udsigt til en offentlig udgiftsvækst, som har været kritiseret for at vil kunne
Læs mereFinansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt
Finansudvalget 2012-13 FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. december 2012 OECD s seneste økonomiske landerapport samt overblik over
Læs mere[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer:
[UDKAST] Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Indførelse af betinget bloktilskud for regionerne og indførelse af sanktioner for regionerne ved overskridelse af budgetterne) 1
Læs mereAddendum til Danmarks Nationale Reformprogram Danmarks indmeldinger under Konkurrenceevnepagten
Addendum til Danmarks Nationale Reformprogram Danmarks indmeldinger under Konkurrenceevnepagten I lyset af de betydelige økonomiske udfordringer, som de europæiske lande står overfor, blev der indgået
Læs mereArbejderbevægelsens Erhvervsråd
Rammerne for den økonomiske politik - Hvad er der råd til? Ved Chefanalytiker Frederik I. Pedersen fip@ae.dk www. ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd økonomisk-politisk tænketank og samfundsøkonomisk
Læs mereEuropaudvalget EUU Alm.del EU Note 15 Offentligt
Europaudvalget 2017-18 EUU Alm.del EU Note 15 Offentligt Finansudvalget og Europaudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2018 Kontaktperson: Morten Knudsen Lokal nr:
Læs mereLoftskorrektioner ifm. DK2025 Et stærkere Danmark
Loftskorrektioner ifm. DK2025 Et stærkere Danmark September 2016 I forbindelse med regeringens forslag til 2025-plan, DK2025 Et stærkere Danmark, foreslås en række korrektioner af udgiftslofterne i 2017-2019,
Læs mereSTATUS PÅ FINANSPOLITIKKEN I EU
STATUS PÅ FINANSPOLITIKKEN I EU Karoline Garm Nissen og Maria Hove Pedersen, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING Den globale økonomiske krise og aktive finanspolitiske lempelser førte til, at
Læs merePressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet
Pressemeddelelse Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet Materialet er klausuleret til torsdag den 1. november 2012 kl. 12 Vismændenes oplæg
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 600 Offentligt
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 600 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 13. oktober 2017 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 600 (Alm. del) af 20. september
Læs mereECB Månedsoversigt Marts 2009
LEDER På baggrund af den regelmæssige økonomiske og monetære analyse besluttede Styrelsesrådet på mødet den 5. marts 2009 at nedsætte s officielle renter med yderligere 50 basispoint. Renten ved eurosystemets
Læs mereTeknisk briefing om pensionsalder. Februar 2019
Teknisk briefing om pensionsalder Februar 19 Aftale om levetidsindeksering af folkepensionsalderen () Regeringen, S, DF, K og RV er enige om principperne for levetidsindeksering, som fremgår af Lov om
Læs mereHermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 557 af 30. august 2017 (alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).
Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 610 Offentligt Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 557 Offentligt 3. oktober 2017 J.nr. 2017-5448 Til Folketinget
Læs mereEuropaudvalget Økofin Bilag 3 Offentligt
Europaudvalget 2009 2954 - Økofin Bilag 3 Offentligt 24. juni 2009 Supplement til samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 7. juli 2009 1. Præsentation af formandskabets arbejdsprogram Udveksling af synspunkter
Læs mereKonsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug
VERSION: d. 3.9. David Tønners og Jesper Linaa Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug Dette notat dokumenterer beregningerne af at lempe indkomstskatterne og finansiere
Læs mereSvar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 383 (Alm. del) af 6. juni 2018 stillet efter ønske fra Benny Engelbrecht (S)
Finansudvalget 17-18 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 383 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg. juni 18 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 383 (Alm. del) af 6. juni 18 stillet efter
Læs mereHenstilling med henblik på RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 27.7.2016 COM(2016) 519 final Henstilling med henblik på RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE om at pålægge Portugal en bod for ikke at have truffet virkningsfulde foranstaltninger
Læs mereVurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1
Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 29. november 2011 Indledning Nærværende notat redegør for de krav, der skal
Læs mere11. december Økonomisk Redegørelse og Budgetoversigt 3, december 2009
11. december 9 Økonomisk Redegørelse og Budgetoversigt, december 9 Verdensøkonomien ser ud til at være vendt BNP-niveau, indeks Verdenshandel Indeks =1 Indeks =1 1 1 1 1 11 11 1 1 9 9 1 6 7 8 9 Indeks
Læs mereRegering misbruger EU-henstilling som undskyldning for hestekur i 2011
Regering misbruger EU-henstilling som undskyldning for hestekur i 211 er EU's absolutte duks, når det kommer til holdbare offentlige finanser og mulighederne for at klare fremtidens udfordringer. Men samtidig
Læs mereunder henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 104 C, stk. 14, andet afsnit,
Forslag til RÅDETS FORORDNING (EF) om fremskyndelse og afklaring af gennemførelsen af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud /* KOM/96/0496 ENDEL - CNS 96/0248 */ EF-Tidende nr.
Læs mereSpareplan og EU-krav koster danske job i 2011
Spareplan og EU-krav koster 2. danske job i 211 EU er på nuværende tidspunkt kommet med henstillinger til stort set alle EU-lande, der som konsekvens af konvergenskravene påbydes at stramme finanspolitikken
Læs mereØget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020
Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020 Et løft i produktivitetsvæksten på 1 pct.point fra 2014-2020 vil styrke den offentlige saldo med godt 20 mia. kr. i 2020. Det viser beregninger baseret
Læs mere3. januar Pressebriefing om tilbagetrækningsreform
3. januar 211 Pressebriefing om tilbagetrækningsreform Mål om balance på de offentlige finanser i 22 Pct. af BNP 2 1-1 -2-3 -4-5 Strukturel balance 22 Uden yderligere tiltag Pct. af BNP 21 22 23 24 2 1-1
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om regionernes finansiering
Lovforslag nr. L 164 Folketinget 2011-12 Fremsat den 25. april 2012 af økonomi og indenrigsministeren (Margrethe Vestager) Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Indførelse af betinget
Læs mereDokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015
d. 02.10.2015 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015. Indhold 1 Offentlig
Læs mereEuropaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt
Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 Styrket koordination i
Læs mereOffentlig sektors del af økonomien er historisk lav bortset fra sundhed
Historisk lav andel anvendes på det offentlige forbrug eksklusiv sundhed Offentlig sektors del af økonomien er historisk lav bortset fra sundhed Ifølge regeringen udgør det offentlige forbrug en høj andel
Læs mereBeregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Analyse af mervækst i de individuelle offentlige udgifter til sundhed og ældrepleje 1
Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Analyse af mervækst i de individuelle offentlige udgifter til sundhed og ældrepleje 1 31. oktober 2013 Indledning I DREAMs grundforløb er de offentlige udgifter
Læs mereReferat af økonomi- og finansministermøde (ECOFIN) den 10. marts 2009 til Folketingets Europaudvalg
18. marts 2009 Referat af økonomi- og finansministermøde (ECOFIN) den 10. marts 2009 til Folketingets Europaudvalg Dagsordenspunkt 1a Implementering af Stabilitets- og Vækstpagten - Stabilitets- og konvergensprogrammerne
Læs mereDØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012. BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet
DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012 BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet 100 USA 95 90 85 80 2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012 Disposition 1. Den europæiske statsgældskrise
Læs mereEuropaudvalget 2014 KOM (2014) 0405 Offentligt
Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0405 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 2.6.2014 COM(2014) 405 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Danmarks nationale reformprogram for 2014
Læs mereSvar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 150(Alm. del) af 6. februar 2014
Finansudvalget 2013-14 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 150 Offentligt Folketingets Finansudvalg Finansministeren Christiansborg 29. april 2014 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 150(Alm. del)
Læs mere2. Marts Konvergensprogram, 2009
. Marts 1 Konvergensprogram, 9 Hvad er konvergensprogrammet? Udarbejdes i henhold til EU s Stabilitets- og Vækstpagt med henblik på at redegøre for overholdelse af konvergenskriterier for euromedlemskab
Læs mere