Afrapportering af de pædagogiske læreplaner

Transkript

1 Afrapportering af de pædagogiske læreplaner : status på det overordnede arbejde med læreplaner Vi gik ind i det nye dagtilbud sydøst i 2013 med de allerede indgåede aftaler fra det tidligere dagtilbud: Romalt, Assentoft og Vorup. Derfor vil afrapporteringen af disse læreplaner bære præg af begge strukturer. I 2014 har vi fælles aftalt 2 læreplaner, som vi hermed afrapporter. Krop og bevægelse Alsidig personlig udvikling. I arbejdet optil 2014 har vi enten arbejdet med EVA materialer eller sm(i)ttemodeller som planlægning og evalueringsredskab. Vi har fremadrettet besluttet, at vi fælles arbejder med sm(i)ttemodeller i alle afdelinger. Vision- og værdiarbejdet for hele dagtilbuddet opstartes i begyndelsen af 2015 med fælles introduktion for alle medarbejdere ved ekstern konsulent. Afdelingerne vil igennem året arbejde med et fælles værdisæt for hele dagtilbud Sydøst, så der ved udgangen af 2015 har været arbejdet med værdier og visioner på medarbejderplan. 2: Dagtilbuddets værdier: Værdier for det pædagogiske arbejde Omsorg, nærvær og tryghed Anerkendelse Motivation og glæde Omsorg, tryghed og nærvær: Det er vigtigt for os er at barnet mødes af åbne og omsorgsfulde voksne, som har tid og rum for nærvær og har forståelse for barnets perspektiv. At barnet bliver set, hørt og lyttet til, samt at vi styrker barnet i at blive et selvstændigt og selvhjulpet individ, der føler tillid, trivsel og glæde i samværet med andre. Det betyder for os at: At der er forudsigelighed for børn og voksne At voksne viser engagement og glæde samt er lyttende og guidende for barnet. At voksne viser interesse for barnets initiativer, kan justere sig og inddrage barnet i beslutninger. At den voksne udviser personlig lederskab og tager ansvar for relationen

2 At der skabes sammenhæng i barnets overgange Anerkendelse: Det har stor betydning for os, at barnet bliver mødt med respekt og med retten til at være forskellige individer. At vi møder barnet med et åbent og ærligt sind, så det føler sig værdifuldt og accepteret i fællesskabet og respekteres for det individ der er og med de forudsætninger det har. Det betyder for os at: At barnet bliver mødt i øjenhøjde At anerkende barnets følelser At der tages udgangspunkt i barnets ressourcer At positive relationer understøttes At vi ser barnets intentioner fremfor dets handlinger Motivation og glæde: Motivation og glæde er et afgørende element i vores hverdag for at medvirke til at give barnet lyst og energi til udfoldelse, leg og læring. Det betyder for os at: At der skabes en positiv og smittende tilgang i nærværet med andre. At vi understøtter positive relationer og synliggøre glæden ved fælleskabet At barnet har mod og lyst til livet og kan se glæden ved forskellige udfordringer. At barnet tilbydes et alsidigt læringsmiljø, hvor fantasi, kreativitet og nysgerrighed blomstre. At barnet får mulighed for nærvær og fordybelse i et inspirerende og tilgængeligt læringsmiljø, hvor forskellige læringsstile tilgodeses. 3: Dagtilbuddets pædagogiske principper sat i relation til pædagogiske læreplaner: Vores pædagogiske udgangspunkt tager afsæt i børns forskellige udviklingsniveauer, forudsætninger og behov for læring. Vi ser barnet unikt med forskellige interesser, ressourcer og kompetencer, som vi skal understøtte, rumme og udvikle i et forpligtende fællesskab. Barnet har ret til at blive set, hørt, føle sig værdsat og anerkendt.

3 Vores pædagogiske opgave er at fremme børns trivsel, læring og udvikling med det formål at skabe robuste og livsduelige individer i et socialt inkluderende læringsmiljø. Derfor skal vi løbende reflektere over egen praksis og differentiere læringsmiljøet, for at medvirke til at skabe de bedst mulige vilkår for det enkelte barn. Vores ressourceorienterede og anderkendende tilgang fordrer, at vi rummer og har forståelse for forskellige individer. Vi går på opdagelse i barnets verden og rummer de intentioner og følelser barnet udtrykker verbalt og følelsesmæssigt. Vi har som personale det ledelsesmæssige ansvar for samspillets kvalitet og derfor er nærvær og justering det fundamentale i kontakten. Vi har en bevidsthed omkring spejling mellem barn-voksenrelationen. I kraft af dette, arbejder vi på, at barn-barn imellem anerkender hinandens forskellige personligheder, ressourcer og kompetencer. Vi har som autentiske voksne et ansvar for at forstå hvad der er på spil for barnet. I det pædagogisk afsæt tager vi udgangspunkt i barnets ressourcer og perspektiv og derigennem tilrettelæggeret læringsmiljø der understøtter og udfordrer det enkelte barns potentialer og nærmeste udviklingszone 4: Dagtilbuddets læringsforståelse: Barnet udvikler sig gennem relationer med andre børn og voksne og det er derfor særdeles vigtigt at arbejde på, at relationen er positiv og anderkendende. Engagement, glæde og aktiv deltagelse hos den voksne, giver afsmittende glæde og motivation for barnet. Ikke mindst har barnet brug for lyttende og guidende og opmærksomme voksne, der viser interesse for det barnet er optaget af. For børn i alderen 0-6 års er legen en alt dominerende virksomhed. Herigennem udvikles sprog, kreativitet, fantasi og barnets sociale kompetencer. Derfor er væsentligt, at legen sikres høj prioritet i et miljø præget af tryghed og omsorg. Læring er en dynamisk proces, der hele tiden finder sted, både individuelt og i samspil med andre Læring sker i en vekselvirkning mellem målrettede planlagte aktiviteter og barnets egne spontane oplevelser og leg. Barnet lærer i et inspirerende og tilgængeligt miljø, hvor dets forskellige læringsstile bliver tilgodeset. Barnet lærer ved engagement og inspiration fra voksne, som tager udgangspunkt i barnets perspektiv, interesse, behov og udvikling. Barnet lærer gennem refleksion, gentagelse og imitation. Barnet lærer ved stilladsering at barnet støttes i zonen for nærmeste udvikling.

4 Børnemiljøet: Kendetegnet for arbejdet med de pædagogiske læreplaner, er at de er styret af et voksenperspektiv. Det er de voksne, der sætter rammerne for, hvilke aktiviteter der sættes i gang samt målet herfor. I arbejdet med børnemiljø er det derimod børneperspektivet, som er omdrejningspunktet. Her handler det om, at give børnene medbestemmelse på indholdet og organiseringen af deres hverdag, og give deres stemmer udtryk og værdi. Børnemiljø og læreplaner beriger hinanden, og sammentænkningen tænker vi øger kvaliteten af det pædagogiske arbejde. I Dagtilbud sydøst har vi arbejdet med børnemiljøet på forskellig vis i afdelingerne.dette begrundes i oprettelsen af dagtilbud gennem to perioder fra Derfor vil beskrivelsen af børnemiljøet tage udgangspunkt i en samlet vurdering af børnemiljøet i hele dagtilbuddet og med eksempler herfor. Med udgangspunkt i de aktuelle afrapporterede læreplanstemaer( krop og bevægelse samt barnets alsidig udvikling) har vi bl.a. arbejdet med følgende dele temaer: Det fysiske læringsmiljø: Vores generelle fokus i afdelingerne har bl.a. handlet en del omkring optimering af de fysiske rammer ude som inde samt betydningen af disse ift. børns behov for bevægelse og mulighed for fysisk udfoldelse. Bl.a. har vi arbejdet med at etablere forskellige rum ( sanserum, motorikrum, indkøb af møbler mv), som tilgodeser børns forskellige behov for stille og vilde lege, og hvor der er mulighed for at trække sig tilbage i mindre legegrupper. Nogle at afdelingerne har udsendt et børneinterview, som bl.a. har handlet om muligheden for at lege uforstyrret, mit bedste legested og ikke mindst muligheden for at lege ude som inde. Her har der ligeledes været arbejdet med en screening af de fysiske rammer. Personale har været rundt i andre afdelinger med henblik på en vurdering af, hvorvidt de fysiske rammer understøtter og tilgodeser børnenes behov. I andre afdelinger har der været arbejdet med hygiejne, som fælles tema med udlevering af hygiejnebevis til børnene. Psykisk børnemiljø: Overordnet har i dagtilbuddet arbejdet med inklusion på forskellig vis. Bl.a. har der været særlig fokus på venskaber og relationer og mindre lege og aktivitetsgrupper fx tema venskaber på tværs af grupperne. Nogle afdelinger har arbejdet særligt med børnemøder med fokus på forudsigelighed og nærvær, andre har arbejdet med justering af samlinger med fokus på forskellige læringsmål og relationer. Fri for mobberi eller trin for trin er gennemgående redskaber i de fleste afdelinger, som anvendes jævnligt. Det æstetiske læringsmiljø: Overordnet set har vi haft særlig fokus på hvordan børnenes egne kreationer og kulturelle udtryk fremvises. Bl.a. har vi arbejdet med fremvisning af børnekreationer

5 i udemiljøet i form af udsmykning af hegn, træer og fliser. Indkøb af udstillingskabe, tavler, hylder mv anvendes til forskellige temaer og emner. Alle afdelinger har haft fokus på renovering af vægge og indretning af rum så der tilbydes lyse og venlige lokaler til børnene. Enkelte afdelinger har arbejdet med rummes indretning ift. sensitive børn. Børnehaven Orkestervej: De pædagogiske læreplaner er fastlagt via et årshjul, som på systematisk vis sætter fokus på forskellige læreplanstemaer over en given periode året igennem. Dette bl.a. for at kunne tilbyde varierede pædagogiske forløb, og at der via særlig fordybelse med forskellige temaer/emner skabes lyst om motivation ift. børnenes forskellige kompetencemuligheder og behov læring. De pædagogiske læringsmål Krop og bevægelse Der tages udgangspunkt i 3 stuer, hvoraf 1 stue er en storbørnsgruppe. Der har været arbejdet med forskellige emner i alle grupperne. Afrapportering er gældende og samlet for alle 3 grupper. Overordnede læringsmål: o At barnet får en bevidsthed om sig selv og sin egen krop. Hvad kan jeg. o At der arbejdes med at styrke barnets tre primære sanser, muskel/led sansen, labyrint sansen og følesansen

6 Konkrete læringsmål: o At styrke barnets grov-og finmotorik. o At inspirere og give barnet glæde ved at bevæge sig. o At øve udholdenhed og at kunne øve sig i at puffe til egne grænser. o At gøre barnet nysgerrigt og undrende o At stimulere barnets sanser. o At give kendskab til forskellige motoriske eksperimenter o At give kendskab til forskellige begreber som linjer, mål, vægt og tal. o At give viden om kroppen og øge barnets kropsbevidsthed Metoder og aktiviteter: o Besøg på aktivitetsredskaberne ved Randers havn 1. gang om måneden. o Frivillig løbetur hver torsdag morgen på området stier o Fladbrotur for flere grupper. o Fastlage ugentlige ture ud af huset/ i naturen o Billedkunst på legepladsen evt. fodspor, kunst/pilekrænse. o Cykeldage på legepladsen o Vejning af børnene hvad vejer vi tilsammen? o Måling af børnene hvad måler vi tilsammen? o Forskellige sansmæssige tiltag som: wellness, massage, smags- og dufteoplevelser. o Tegne kroppe tale om organer og kroppens funktioner. Tegn på læring: o At børnene oplever glæde og lyst til at bevæge sig. o At børnene spørger efter forskellige fysiske aktiviteter og selv går i gang med at bevæge sig spontant. o At børnene bliver mere fortrolige med mål, vægt og tal. o At de løber og bevæger sig når de er ude. o At de bruger måleenheder i egne lege. o At de bruger navne på kropsdele i hverdagen. o At de undrer sig og stiller sig nysgerrigt ved forskellige aktiviteter.

7 o At børnene er spørgende omkring kroppens funktioner. o at børnene bruger forskellige begreber i egne lege fx at linjer findes overalt o at børn viser forståelse for deres forskellige formåen fx nogle er hurtige i løb, andre langsommere. o At deres fysiske formåen og kondition øges. Børn med særlige behov: o At barnet bliver en del af fællesskabet i mindre grupper af børn. o At barnet får lov til at være iagttagende og deltage på egne præmisser o At der tages udgangspunkt i barnets ressourcer, så barnet oplever glæde ved krop og bevægelse samt forskellige tilbud. Dokumentation: o Den daglige forældrekontakt o Forældremøder med formidling om året gang/emner/temaer. o Billedcollager og fotos på stuer og i alrummet o Børnenes aktiviteter og emner/produktioner fremvises o SMTTE-modeller med forskellige temaer i grupperne hænger synlige. o Nyhedsbreve til forældrene udsendes 4 gange årligt Evaluering: o Vi oplever, at børnene generelt er glade for at bevæge sig og anvender en del af de forskellige aktiviteter i egne lege og i relationer med andre børn. o Børnene har haft meget gavn af emner omkring mål, vægt og tal sat i forbindelse med arbejdet om kropsbevidsthed/ kroppen kend dig selv. o Børnene har fået øget kropsbevidsthed og anvender ord omkring dele af kroppens funktioner. o Faste løbeture bliver herefter implementeret i gruppens planlægning. Der bliver løbende justeret ift. vejr og vind. ( kortere ture eller gåture) o Wellness og massage inddrages herefter efter afslutning af forskellige aktiviteter børnene har efterspurgt disse aktiviteter. De børn, der har tendens til at være urolige har haft særlig gavn af afslapning og massage. De falder bedre til ro. o Aktiv deltagelse fra personalet giver børnene lyst til deltagelse og større engagement. o Videregivelse af viden kræver at personalet er velforberedt.

8 De pædagogiske læringsmål: Barnets alsidige udvikling Overordnede læringsmål: o At barnets nysgerrighed i forhold til sig selv og omverden udvikles o At barnet oplever trygheden i et fællesskab og glæden ved at være i det o At barnet bliver selvhjulpen både fysisk og mentalt o At barnet lærer respekt for forskelligheder Konkrete læringsmål: o At barnet bliver i stand til at kunne mærke sig selv og egne behov. Ikke mindst kunne udsætte egne behov. o At give barnet glæde ved at kunne mestre forskellige opgaver. o At barnet tilbydes et trygt miljø, hvor det føler sig betydningsfuldt i fællesskabet o At barnet viser følelser, føler sig hørt og oplever glæden ved at være deltager. o At barnet udfordres og oplever nye kompetencer og ressourcer. Metoder og aktiviteter: o Forskellige temaer omkring selvhjulpenhed. Fx tøj af og på i garderoben. o Wellness og massage med forskellige redskaber eller hænderne tryghed og omsorg overfor hinanden. o At børnene tilbydes aktiviteter i en mindre gruppe, hvor det føler sig trygt ift. egne kompetencer og behov for læring. o Samlingsstunder, hvor der sættes fokus på både det sociale aspekt såvel det individuelle. Forskellige grupper med temaer som hvad er en god ven, samarbejde forskellighed o Øvelse i at vente på tur i en mindre eller større gruppe. Fx ved beskeder, når andre taler og ved ture ud af huset. o Temaer såsom kropbevidsthed og kend dig selv o Samarbejde og forskellighed i aktiviteter fx nogle løber hurtigt, andre løber lidt langsommere. Rummelighed/forskellighed.

9 Tegn på læring: o At børnene gerne vil deltage i de forskellige aktiviteter i mindre eller større grupper. o At børnene kan motiveres og fastholdes i aktiviteter. o At børnene acceptere og ser hinanden har det godt sammen. o At børnene hviler i sig selv o At relationer og nye venskaber opbygges. o At vi oplever børn med større bevidsthed ift. hinandens forskelligheder. o At børnene tager initiativ i egne lege eller i forskellige aktiviteter o At der udvises nysgerrighed og motivation optagethed. o At børnene udviser større rummelighed overfor andre. Børn med særlige behov: o At barnet bliver en del af fællesskabet ved at og deltager aktivt i en mindre gruppe børn. o At barnet får lov til at være iagttagende og deltage på egne præmisser o At der tages udgangspunkt i barnets ressourcer, så barnet oplever glæde ved krop og bevægelse o At den lille gruppe sammensættes så barnet med et særligt behov oplever succes og overskuelighed. Dokumentation: o Den daglige forældrekontakt o Forældresamtaler og emner på forældremøde o Nyhedsbreve udsendes 4 gange årligt med fagligt indhold. o Fotos og andet visuelt dokumentation ved tavler. o SMTTE-modellen i forhold til forskellige aktiviteter, som støtter op omkring børns alsidige udvikling. Evaluering: o Børnene efterlyser mere wellness og massage dette implementeres efterfølgende efter behov i gruppen. o Samarbejde, tid og planlægning hos personalet ift. selvhjulpenhed i garderoben, har bl.a. bevirket, at børnene får god portion mod og tid på at blive

10 selvhjulpen- tid og ro til at mestre. Den tid, der er inviteret giver mere overskud hos det enkelte barn og egne kompetencer og ressourcer. o Emner omkring selvhjulpenhed, rummelighed og barnets fysiske og mentale formåen tages op på forældremøder god respons. o Rummelighed og inklusion,som emne, drøftes på forældremøde ift at ruste barnet i de forpligtende fællesskaber.