Udsigt til flere job: Opsvinget bider sig fast på arbejdsmarkedet

Transkript

1 Udsigt til flere job: Opsvinget bider sig fast på arbejdsmarkedet De seneste tal for beskæftigelsen viser fremgang i langt de fleste hovedbrancher. Det vidner om, at opsvinget for alvor er ved at bide sig fast og er blevet stærkere. Det afspejler sig også i AE s prognose for de tre private hovederhverv - privat service, bygge og anlæg samt industrien. Samlet er der udsigt til en jobfremgang på ca job over de næste to år i de tre private hovederhverv. Den private servicesektor ventes at trække de fleste job, men som noget nyt ventes beskæftigelsen i industrien, som ellers har haft en faldende tendens de sidste tyve at vokse med samlet job over de næste to år. af chefanalytiker Erik Bjørsted 17. april 2015 Analysens hovedkonklusioner De seneste tal for lønmodtagerbeskæftigelsen viser fremgang over en bred kam på det danske arbejdsmarked. Det er ikke længere kun erhvervsservice, som trækker fremgangen. Set over det seneste år er fremgangen på det danske arbejdsmarked blevet mere bredt funderet, og industrien, som de sidste tyve år i gennemsnit har mistet arbejdspladser årligt, har haft fremgang det seneste år. Det afspejler sig også i AE s nye prognose for de tre private hovederhverv, privat service, byggeriet og industrien. Samlet er der udsigt til en jobfremgang på job i de tre erhverv. I privat service ventes beskæftigelsen at vokse med personer over de næste to år. I industrien ventes beskæftigelsen at vokse med personer i både 2015 og I byggeriet ventes en fremgang på ca personer over de næste to år. Den forholdsvis afdæmpede fremgang i byggeriet skyldes at en række midlertidige forhold samt finanspolitiske tiltag bortfalder. Kontakt Chefanalytiker Erik Bjørsted Tlf Mobil eb@ae.dk Kommunikationschef Mikkel Harboe Tlf Mobil mh@ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal København V

2 Fremgangen på det danske arbejdsmarked breder sig De seneste tal for lønmodtagerbeskæftigelsen afslører, at fremgangen på det danske arbejdsmarked breder sig. Hidtil har jobfremgangen været trukket af erhvervsservice, som dækker alt fra rengøringsjob til ingeniører, økonomer mfl. i konsulentbranchen. Set over det seneste år er de andre serviceerhverv, som handel og transport, information og kommunikation mfl. dog kommet bedre med, og selv industrien, som de sidste tyve år i gennemsnit har mistet arbejdspladser årligt, har det seneste år haft en fremgang på personer. Det fremgår af tabel 1, som viser udviklingen i lønmodtagerbeskæftigelsen fordelt på brancher. Bygge- og anlægsbranchen har desuden været godt hjulpet af stormene Bodil og Allan samt af offentlige bygge- og anlægsinvesteringer, boligjob-ordningen og renoveringerne i regi af Landsbyggefonden. Den eneste branche på det private arbejdsmarked, som har oplevet tilbagegang over det seneste år, er finansiering og forsikring. Tabel 1. Udviklingen i lønmodtagerbeskæftigelsen Seneste måned Siden april 2013 Seneste år Pct. I alt ,1 Landbrug, skovbrug og fiskeri ,0 Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed ,8 Bygge og anlæg ,9 Handel og transport mv ,3 Information og kommunikation ,2 Finansiering og forsikring ,3 Ejendomshandel og udlejning ,7 Erhvervsservice ,0 Offentlig administration, undervisning og sundhed ,0 Kultur, fritid og anden service ,2 Uoplyst aktivitet ,2 Kilde: AE på baggrund af Danmarks statistik. Det at fremgangen på arbejdsmarkedet er blevet spredt mere ud vidner om, at opsvinget for alvor er ved at bide sig fast også på arbejdsmarkedet. Det afspejler sig også i AE s seneste jobprognose for de tre private hovederhverv, privat service, bygge- og anlægsbranchen samt industrien. Samlet ventes en jobfremgang på job i de tre private hovederhverv over de næste to år. 2

3 Beskæftigelsen i privat service når tilbage på før-krise niveau Den meget jobtunge private servicesektor, som dækker, erhvervsservice, handel og transport, information og kommunikation mm, har været hårdt ramt af krisen. Mens beskæftigelsen i kølvandet på dot.com boblen i begyndelsen af 00 erne blot bremsede op, faldt beskæftigelsen de første to år under denne krise med næsten personer (svarende til en tilbagegang på ca. 5 pct.). Siden da er det kun langsomt gået fremad. Beskæftigelsen ventes dog at vokse med personer over de næste to år flere beskæftigede i 2015 og flere i Beskæftigelsen i den private servicesektor når dermed op på niveauet i 2008 før krisen satte ind. Det fremgår af figur 1. Figur 1. Beskæftigelsen i den private servicesektor Privat service Blandt de afgørende vækstmotorer for den private service sektor er det private forbrug, som har haft meget vanskeligt ved at komme op i omdrejninger i løbet af krisen. Fremadrettet tyder meget dog på, at vi omsider får mere gang i det private forbrug, som ventes at vokse med hhv.1,9 pct. i 2015 og 2,1 pct. i Derudover spiller tjenesteeksporten, og det offentlige forbrug en rolle. At det offentlige forbrug betyder noget for beskæftigelsen i den private servicesektor skyldes, at virksomheder i den private servicesektor løser opgaver for den offentlige sektor i form af fx rådgivning, transport, rengøring mv. Endelig leverer den private service sektor også input til byggeriet og industrien, hvorfor aktiviteten i disse brancher også er afgørende. Aktiviteten i byggeriet ventes godt nok at geare ned i prognosen, men industrien ventes til gengæld at komme op i et højere gear, hvilket vil kræve mere aktivitet i den private servicesektor. 3

4 6.000 flere arbejdspladser i industrien over de næste to år Industrien har under denne krise mistet lidt mere end hver femte arbejdsplads, og også de foregående år, har der været en nedadgående tendens i industriens beskæftigelse. De sidste tyve år er beskæftigelsen i industrien således faldet med i gennemsnit personer årligt. Udviklingen skyldes en kombination af voksende automatisering i produktionen, som kræver mindre arbejdskraft samt outsourcing. Sidste år havde industrien dog en beskæftigelsesfremgang på personer og også de kommende to år er der udsigt til jobfremgang. Beskæftigelsen i industrien ventes at vokse med personer i både 2015 og Det fremgår af figur 2. Figur 2. AE s jobprognose for industrien Industrien Industrien står godt rustet til fremtiden. Produktiviteten er fra 2008 til 2013 vokset med over 30 pct. og konkurrenceevnen er kraftigt forbedret. Samtidig kan vores eksport nyde godt af den lave oliepris, som øger væksten ikke bare herhjemme, men også i udlandet samt den svækkede krone, som gør vores varer og tjenester endnu billigere. Derfor peger meget også på jobfremgang i industrien de kommende år. Risikoen for industrien er naturligvis, hvis den geopolitiske uro blusser op igen, ligesom grexit kan skabe uro og usikkerhed. Derudover er det afgørende, at ECB s kvantitative lempelser virker efter hensigten og jager deflationsspøgelset, som har huseret i Euro området, bort. Ikke noget byggeboom lige nu Byggeriet har været begunstiget af stormene, Bodil og Allan samt fremrykkede offentlige bygge- og anlægsinvesteringer, renoveringsprojekter i regi af Landsbyggefonden og bolig-jobordningen. Flere af disse forhold bortfalder dog, og det påvirker naturligvis aktiviteten i byggeriet. 4

5 Samtidig peger nybyggeriet fortsat pilen ned. Beskæftigelsen ventes derfor at være nogenlunde uændret i 2015 og ventes at vokse med personer i Det fremgår af figur 3. Udviklingen på boligmarkedet er dog en joker. Hvis boligpriserne vokser mere end forventet, vil det trække boliginvesteringerne med op, og i så fald bliver jobfremgangen i byggeriet større. Figur 3. AE s jobprognose for byggeriet Bygge og anlæg 5