Fokusgruppe om mobning

Transkript

1 "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om mobning

2

3 En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er i gang med at udarbejde en ny Sundhedspolitik i tæt dialog med kommunens borgere, er du blevet udvalgt til at deltage i en fokusgruppe om mobning. Udover denne fokusgruppe vil der også blive gennemført fokusgrupper om en række andre temaer, der tilsammen vil danne overskrifterne i den nye Sundhedspolitik. Temaerne er valgt i tæt samspil med borgere, politikere og medarbejdere i Egedal Kommune via en såkaldt Sundhedsstafet gennemført i foråret Her fik alle mulighed for at komme med forslag til de sundhedstemaer, som de syntes skulle have et særligt fokus i den nye Sundhedspolitik. Dette resulterede i en liste på 38 forskellige temaer. Listen blev herefter lagt ud til en vejledende afstemning, hvor over 1000 personer stemte på de fem temaer, som de syntes, var de vigtigste at fokusere på. På baggrund af afstemningsresultatet blev der i juni 2014 politisk peget på følgende seks overordnede temaer til den nye Sundhedspolitik: Kost og motion for børn og unge Mental sundhed stress og mobning Aktiv transport og den sikre skolevej Idrætsfaciliteter Ensomhed Livsstil og sundhed for borgere med særlige behov Disse overordnede temaer vil alle blive grundigt behandlet i ni forskellige fokusgrupper i løbet af november, december og januar.

4 Hvad er en fokusgruppe? Et fokusgruppeinterview er en styret samtale mellem en gruppe mennesker, der er samlet for at drøfte et bestemt tema. Samtalen styres af en interviewer, og målet er, at deltagerne taler om deres erfaringer og holdninger til temaet. Formålet med interviewet er ikke, at deltagerne skal blive enige. Formålet er snarere at tilvejebringe kvalificerede input, refleksioner og forslag fra udvalgte borgere, erhvervsdrivende og ansatte i Egedal Kommune inden formuleringen af selve Sundhedspolitikken. Der vil udover en interviewer også være en referent tilstede, som udarbejder et fyldigt anonymiseret referat af hele fokusgruppeinterviewet. Dette referat vil blive brugt i det videre arbejde med at formulere kommunens Sundhedspolitik. Du kan i dette materiale se, hvem der ellers er inviteret til at deltage i fokusgruppen, få nogle baggrundsinformationer om selve temaet, samt se hvilke overordnede spørgsmål, der vil blive berørt under fokusgruppeinterviewet. Du kan læse mere om hele processen frem mod en ny Sundhedspolitik i den vedlagte pjece Sundhedspolitik fordi det skal være lettere at leve sundt.

5 Mobning Ifølge Arbejdstilsynet lyder definitionen på mobning at det er mobning, når en eller flere personer regelmæssigt og over længere tid - eller gentagne gange på grov vis - udsætter en eller flere andre personer for krænkende handlinger, som vedkommende opfatter som sårende eller nedværdigende. De krænkende handlinger bliver dog først til mobning, når de personer, som de rettes mod, ikke er i stand til at forsvare sig effektivt imod dem. Mobning forekommer flere steder i vores samfund: på skoler, arbejdspladser og som et relativt nyt fænomen på de sociale medier. Ofte beskrives mobning af fagfolk som et socialt fænomen. Dette skal forstås sådan, at forekommer der mobning i en skoleklasse eller på en arbejdsplads, så er det ikke kun en sag mellem mobberen og offeret. Er der for eksempel en accept i en skoleklasse om, at det at mobbe, er en acceptabel måde at omgås på, så kan det være svært at komme det til livs. Det er hele klassens problem, inkl. skolen, læreren og forældrene. Det samme gælder mobning på en arbejdsplads, hvor både ledelsen, medarbejderne og den samlede arbejdsplads bliver berørt af mobningsproblematikken. Mobning i skole og institution Det er vigtigt for et barns sundhed, at det trives i alle sammenhænge. Dette gælder både fysisk, psykisk og socialt. Mobning mindsker trivslen. De som bliver mobbet oplever, at de oftere end andre har hovedpine og mavepine. Generelt føler de sig mindre trygge, og de er mindre sammen med deres kammerater, når de ikke er i institution eller skole. Det er i barneårene, at de sociale kompetencer udvikles. Hvis et barn mobbes, kan det få alvorlige konsekvenser resten af livet. Ofre for mobning har større hyppighed af depression end resten af befolkningen, og mobning fører ofte til mindsket selvværd og skyldfølelse. Mobning kan også påvirke koncentrationsevnen og dermed også forringe indlæringen for skolebørn. 11 % af alle skolebørn i Danmark bliver mobbet. Der er stor variation i omfanget af mobningen. 7 % oplever at blive mobbet hver eneste uge hele skoleåret. Der er mest mobning i 4., 5., 6. og 7. klasse. I gennemsnit bliver to børn i hver klasse mobbet systematisk. Børn som er tilskuere til mobning har ofte lyst til at gribe ind. Hele 41 %, svarer i en undersøgelse, at de ofte har lyst til at gribe ind over for mobning, men ikke gør det. Undersøgelser har vist, at der er mindst mobning på de skoler, hvor lærere og elever gør en aktiv indsats. Effekten af denne indsats mod mobning kan styrkes ved at samarbejde med sportsklubber, forældre mv.

6 Der findes ikke en egentlig lov mod mobning i skolen. Men der findes love og bekendtgørelser, som skal sikre, at der arbejdes imod mobning og for trivsel på landets skoler. Det er lovpligtigt, at alle skoler skal lave et værdiregelsæt, som bl.a. skal indeholde en overordnet anti-mobbestrategi. På den måde er alle folkeskoler forpligtet til at arbejde med at begrænse mobning. I forhold til dagtilbud er der heller ikke en lov mod mobning, men ifølge Dagtilbudsloven skal børn i dagtilbud have et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, som fremmer trivsel, sundhed, udvikling og læring. Dagtilbud skal desuden udarbejde en børnemiljøvurdering som en del af den pædagogiske læreplan. Alle folkeskoler i Egedal Kommune har udarbejdet anti-mobbestrategier og i dagstilbudene arbejdes der også målrettet for at hindre mobning, blandt andet ved at benytte værktøjer fra Mary-Fonden. Mobning på arbejdspladsen Ligesom på en skole eller i en institution kan mobning på en arbejdsplads foregå på mange forskellige måder og have mange af de samme konsekvenser for de berørte. Mobning kan komme til udtryk gennem aktive handlinger eller ved at undlade at handle i bestemte situationer. Mobning er ikke kun fysiske overgreb eller trusler herom. Det er langt bredere og kan ofte foregå mere indirekte og skjult. Seksuel chikane er således også en form for mobning. Eksempler på mobning på arbejdspladsen: Beskyldninger om dårligt udført arbejde Når ens faglige dygtighed bliver draget i tvivl, man bliver kritiseret, latterliggjort eller nedvurderet for sit arbejde, evt. i andres påhør. Social udstødelse Når man bliver frosset ud eller udelukket fra det sociale fællesskab på arbejdspladsen. Organisatorisk udstødelse Når man bliver sat til at arbejde under sit kompetenceniveau eller får frataget eller reduceret sine ansvarsområder, måske uden at få besked om ændringerne. Sårende drilleri og latterliggørelse Når man bliver nedgjort eller ydmyget i fuld offentlighed, foran kolleger eller andre. Mobning kan føre til alvorlige og langvarige psykiske såvel som fysiske skader hos den person, som udsættes for mobning. I nogle tilfælde kan personen blive udstødt fra arbejdsmarkedet, og det kan for eksempel føre til social isolation og problemer i familien. Dette kan også have stor betydning for samfundet i form af øgede udgifter til sygedagpenge, revalidering og pension. Der kan være mange årsager til mobning på en arbejdsplads. Man mener blandt andet, at mobning opstår som følge af belastninger i arbejdsmiljøet. Det kan fx handle om den

7 (uhensigtsmæssige) måde arbejdet er organiseret på, om frustration og stress i hverdagen, som der ikke bliver gjort noget ved, om manglende information og kommunikation, om den måde arbejdspladsen håndterer forandring på, eller om uklare værdier og normer på arbejdspladsen. Mobning rammer ikke kun den mobbede. Hele arbejdspladsen kan fx opleve mere sygefravær og mindre effektivitet, hvis mobning finder sted. Også vidnerne til mobning kan berette om psykiske og fysiske følger af mobningen. Undersøgelser viser at 12 % har været udsat for mobning på deres arbejde, mens 29 % har været vidne til mobning på arbejdet indenfor de sidste 12 måneder. Mobning i fritiden og på de sociale medier Mobning forekommer ikke kun på skoler og på arbejdspladen, men også i andre sociale sammenhænge som for eksempel når vi dyrker sport eller er på de sociale medier. I takt med at de sociale medier er blevet til en hvermandsbeskæftigelse på daglig basis, er mobningen på eller via disse medier også steget. Når mobning foregår over de sociale medier er det i bund og grund de samme ting, der er i spil som ved anden mobning. Alligevel har digital mobning nogle særlige karakteristika, man skal være opmærksom på: Den store udbredelse af de sociale medier, giver offeret en følelse af, ikke at kunne slippe væk fra mobningen Digital mobning spredes hurtigt til et stort publikum Det skrevne sprog kan virke hårdere, grovere og mere kontant Man kan ikke altid afgøre, hvem afsenderen er

8 Fokusgruppeinterviewet Ambitionen med den nye Sundhedspolitik er, at den skal være med til at understøtte og give konkrete bud på, hvordan vi sammen kan gøre det lettere at leve sundt og træffe sunde valg, når man bor eller arbejder i Egedal Kommune. Interviewet skal i denne henseende både være med til at komme med overordnede visionære betragtninger og give helt konkrete forslag til handling, som den efterfølgende politikformulering kan tage udgangspunkt i. Konkret vil interviewet blandt andet beskæftige sig med: Hvilke sammenhænge ser du mellem mobning og sundhed og hvad synes du, der bør sættes et særligt sundhedspolitisk fokus på i denne henseende? Hvor ser du de største barrierer og udfordringer for at leve sundt/træffe sunde valg på dette område? Hvilke konkrete aktiviteter synes du, der bør sættes i værk på dette område? Helt overordnet vil interviewet håndtere drøftelserne om mobning ud fra denne tredeling: Hvori består kommunens ansvar og hvad kan kommunen biddrage med på området? Hvori består borgernes ansvar og hvad kan borgerne biddrage med på området? Hvor er der et fælles ansvar og hvad kan kommunen og borger bidrage med sammen?

9 Inviterede 1 Professor i Psykologi 2 Sundhedsplejerske I Egedal Kommune 3 SSP konsulent i UngEgedal i Egedal Kommune 4 Forælder i Egedal Kommune 5 Leder af HR i Egedal Kommune 6 Folkeskolelærer i Egedal Kommune 7 Konsulent i Dansk Socialrådgiverforening 8 Elevrepræsentant fra Egedal gymnasium og HF 9 Projektleder i Maryfonden 10 Forældrerepræsentant fra Ølstykke skoledistrikts Skolebestyrelse 11 Virksomhedsleder 12 Daglig Leder i Børnehuset Stengården 13 Medarbejder fra Fritidsklubben og Ungehuset Hampen i Egedal Kommune

10 Fokusgruppeinterview Mobning Tirsdag den 9. december 2014 Klokken Egedal Rådhus Dronning Dagmars Vej Ølstykke Mødelokale 1.2 Egedal Kommune Dronning Dagmars Vej Ølstykke