Farum Sø. Fiskebækvej Fiskebækvej. Fiskebækvej. Fiskebækvej. Fiskebækvej. Fiskebækvej. Fiskebækvej. Fiskebækvej. Ryetvej. Olaf Becks Alle.

Transkript

1 5. Kommunale Vandforsyning Kommunale Vandforsyning (FKV) ansøgte den 10. februar 2005 om tilladelse til at indvinde 1,222 mio. m 3 grundvand om året til drikkevand til borgerne i den sydlige del af kommunen, inkl. de nye bydele ved Flyvestationen. FKVs eksisterende tilladelse udløber den 1. juni Den ansøgte vandmængde er større end den tilladelse vandforsyningen har i dag. Med ansøgningen ønsker vandforsyningen desuden at øge fleksibiliteten mellem de 2 anlæg. Kommunale Vandforsyning består af 2 vandværker: Værløse, Højeloft Vænge, 3 Værløse, matr. nr. 10lp, Lille Værløse By Anlæggets kapacitet er 180 m 3 /t (boringskapaciteten er 300 m 3 /t), der indvindes fra 5 boringer. Hareskov, kandrups Allé 33, 3 Værløse, matr. nr. 30, Hareskov By Boringskapaciteten er 56 m 3 /t, der indvindes fra 2 boringer. Værløse er det største af anlæggene, og har i perioder leveret vand til hele forsyningsområdet. På figur 5.1 ses placeringen af vandværkerne og de tilhørende boringer. ignaturforklaring Boringer Farum ø RYGET KOVBY øndergårdsvej tiager Værløse kovgårds Alle øndersø JONTRUP kovlystvej kovlystvej kovlystvej kovlystvej kovlystvej kovlystvej kovlystvej kovlystvej kovlystvej HAREKOVBY Hareskov kovmose kovmose kovmose kovmose kovmose kovmose kovmose kovmose kovmose Alle er + boringer yd 0 Ballerup Figur 5.1 De 2 vandværker og tilhørende boringer, der ejes af Kommunale Vandforsyning Ringvej Ringvej B B Den /blk Indvinding FKV har i dag en indvindingstilladelse på m 3 /år fordelt med 85 3 /år på Værløse og m 3 /år på Hareskov. Nedenstående tabel viser den nuværende tilladte indvinding samt de enkelte vandværkers maksimale indvindingskapacitet om året. 1

2 Tabel. Den tilladte og ansøgte vandindvinding (m 3 /år), samt den maksimale indvindingskapacitet (m 3 /år) på de 2 vandværker, som Kommunale Vandforsyning ejer. Værløse Hareskov Total Tilladt Maksimal Ansøgt I dag udnyttes Værløse s indvindingstilladelse stort set fuldt ud, da grundvandet ved Hareskov er meget hårdt (kalkholdigt) og derfor opblandes med vand fra Værløse. For bedre at kunne optimere driften på vandværkerne ønsker FKV en samlet vandindvinding på /år uden yderligere begrænsninger på de enkelte vandværker. Det giver en større fleksibilitet, og bedre mulighed for at optimere driften på vandværkerne. Det kan imidlertid være uhensigtsmæssigt i forhold til grundvandsressourcen og naturen i nærområdet, der kan blive væsentligt påvirket. Den ønskede indvindingsmængden er øget med m 3 /år hvilket svarer til den indvindingsmængde som Flyvestation Værløses vandværk tidligere måtte indvinde. Flyvestation Værløses vandværk er nedlagt i 2008 og tilladelsen er bortfaldet. For at kunne forsyne det nye boligområde i den nordlige del af Flyvestation Værløse med drikkevand, ønsker FKV at overtage den tidligere tilladte vandmængde på m 3 /år. Indvindingsboringer Indvindingsboringerne er ikke dominerende elementer i landskabet. En boring er typisk kun synlig på overfladen ved en brønd eller boks af størrelsesorden 1x1 meter. Omkring enkelte boringer er etableret et lille skur på ca. 2x3 meter. Den væsentligste påvirkning ligger under jorden, hvor vandindvindingen sænker grundvandsspejlet. En ændring af grundvandsspejlet kan have indflydelse på omkringliggende vandløb, søer og vådområder samt påvirke lag med kulturarv eller drikkevandskvaliteten, hvis følsomme geologiske jordlag bliver udsat for iltning. Grundvandsmagasin Geologi Den geologiske lagfølge i området består øverst af lag, som hovedsageligt veksler mellem lag af moræneler og lag af smeltevandssand/grus. Disse kvartære lag er op til 80 meter tykke i den central del af Værløse, hvor Værløse har sine boringer. ummerer man tykkelsen af lerlagene sammen, er der op til 35 meter ler visse steder. Under de kvartære lag findes kalken, som sammen med det overliggende sandlag udgør det primære grundvandsmagasin. De sandlag, som ligger nærmere terræn udgør det sekundære magasin, og dækker store dele af den sydlige del af kommunen. I Hareskovby, hvor Hareskov har sine boringer er lerlaget tyndere og visse steder kun 5 meter tykt. Her er grundvandsmagasinet dårligt beskyttet, og anses om sårbart overfor forureninger. Mulighederne for at indvinde grundvand i området er gode, bl.a. fordi der strømmer store mængder grundvand til området nordfra. Nedsivningen af grundvand varierer en del, men den gennemsnitlige grundvandsdannelse er beregnet til 120 mm/år. Generelt er vandstanden stabil, hvilket betyder at der indvindes omtrent det samme som der dannes. 2

3 Grundvandskvalitet Den naturlige vandkvalitet i Værløse-området er god, og der er kun i meget begrænset omfang påvist miljøfremmede stoffer i indvindingsboringerne. Det er kun ved Hareskov, at der er lukket en boring pga. forurening. Årsagen til forureningen kendes ikke. Grundvandet fra Hareskov er generelt hårdt, fordi det har et højt indhold af kalk. Derfor opblandes vandet med grundvand fra Værløse, så hårdheden reduceres. Indvindingsopland Hvert vandværk har typisk flere indvindingsboringer, der hver især laver en sænkningstragt og samlet skaber et sænkningsområde. Jo længere man kommer væk fra boringerne jo mindre påvirker indvindingen grundvandsmagasinet. Arealet lige omkring indvindingsboringerne kaldes kildepladsen. Det er det mest sårbare areal, da det er her sænkningstragten er størst. Hele det område, hvor grundvandet trækkes i retning af boringerne kaldes indvindingsoplandet. Et skøn over indvindingsoplandene til Kommunale Vandforsynings 2 vandværket er vist på figur 5.2. ignaturforklaring Indvindingsopland Værløse Indvindingsopland Hareskov Farum ø RYGET KOVBY øndergårdsvej tiager Værløse kovgårds Alle øndersø JONTRUP 0 Ballerup Figur 5.2 Indvindingsoplandene til Værløse og Hareskov vandværker kovlystvej kovlystvej kovlystvej kovlystvej kovlystvej kovlystvej kovlystvej kovlystvej kovlystvej HAREKOVBY Hareskov kovmose kovmose kovmose kovmose kovmose kovmose kovmose kovmose kovmose Alle Ringvej B Den /blk Indvindingsopland yd Grundvandet strømmer fra nord mod syd. Dette medfører at sænkningstragten især vil påvirke et område nord for indvindingsboringerne, derfor strækker indvindingsoplandet sig mere nord på. Vand- og Naturforhold En indvinding af grundvand vil påvirke mange af de forskellige overfladevande og naturtyper, som findes indenfor vandværkernes indvindingsoplande. Herunder er en kort beskrivelse af de områder, 3

4 som kommunen vurderer kan blive påvirket af indvindingerne. VVM-arbejdet vil være med til at afklare, hvor meget vandindvindingerne påvirker områderne. Vandløb De to indvindingsområder til FVK afvander til hvert sit vandløbssystem, hhv. Værebro Å- systemet og Mølleå-systemet, som er vist på figur 5.3. Hestetangs Å ignaturforklaring Fiskebæk Vandløb Farum ø narevadsgrøften Bunds Å RYGET KOVBY øndergårdsvej tiager Værløse kovgårds Alle øndersø Jonstrup Å JONTRUP kovlystvej kovlystvej kovlystvej kovlystvej kovlystvej kovlystvej kovlystvej kovlystvej kovlystvej HAREKOVBY Tibberup Å Hareskov kovmose kovmose kovmose kovmose kovmose kovmose kovmose kovmose kovmose Alle 0 Ballerup Figur 5.3 Værebro Å-vandløbssystem, samt en del af Mølleå-vandløbssystem Ringvej B Vandløb, yd Den /blk Værebro Å-systemet afvander mod Roskilde Fjord, og består af bl.a. af Tibberup Å, Jonstrup Å, narevadsgrøften og Bunds Å, samt nedstrøms af Værebro Å med tilløb. Tibberup Å har sit udspring ved mørmosen, herfra løber åen i nordvestlig retning og syd om øndersø, som også har sit afløb til Tibberup Å. Mølleå-systemet afvander til Øresund og har sit udspring i Bastrup ø. Åen løber på en strækning på ca. 0 km gennem Farum ø, og Lyngby ø og en række mølledamme, før den løber ud i Øresund. Indvindingen kan også påvirke afstrømningen i hele den nedre del af Mølleå, fra slusen ved Frederiksdal til udløb i Øresund samt de nedstrøms dele af Værebro Å. øer øndersø, Farum ø og er nogle af de store søer, der eventuelt kan blive påvirket af en indvinding fra FKVs kildepladser. På figur 5. ses de store søer i den sydlige del af kommunen.

5 ignaturforklaring ø Farum ø sø en Præstesø RYGET KOVBY øndergårdsvej tiager Værløse kovgårds Alle øndersø JONTRUP kovlystvej kovlystvej kovlystvej kovlystvej kovlystvej kovlystvej kovlystvej kovlystvej kovlystvej HAREKOVBY Hareskov kovmose kovmose kovmose kovmose kovmose kovmose kovmose kovmose kovmose Alle øer yd 000 Ringvej B Den /blk Figur 5. De store søer i den sydlige del af kommunen. Ved og Farum ø er ynglende par af rørhøg og plettet rørvagtel. Herudover er der forekomster af troldand, stor skallesluger og de sjældne og truede arter lille flagspætte, hvinand og isfugl. I området findes også beskyttede dyrearter som stor vandsalamander, lys skivevandkalv, stor kærguldsmed og to vindelsneglearter, der alle lever i tilknytning til ferskvand. Moser ækken er en vigtig mose, som muligvis kan blive påvirket af indvindingen fra FKVs kildepladser. I området findes desuden Oremosen, Bringe mose og Præstemosen, som muligvis kan blive påvirket af en indvinding. Derudover findes forskellige mosetyper som f.eks. rigkær, tørvemoser og elle-askeskov. På figur 5.5 er vist de største moser i kommunen. 5

6 ignaturforklaring Mose Farum ortemose Præstemose Hestetangsvej Ryttergårdsvej Nordtoftevej Farum Hovedgade Hovedgade Hovedgade Hovedgade Hovedgade Hovedgade Hovedgade Hovedgade Hovedgade Farum ø Farum Borgmester Borgmester Borgmester Borgmester Borgmester Borgmester Paltholmvej tavnsholtvej Mose ved Fiskebæk Mose ved Fiskebæk kovbakken kovbakken kovbakken kovbakken kovbakken kovbakken kovbakken kovbakken kovbakken ækken Oremosen Præstesø RYGET KOVBY øndergårdsvej tiager Værløse kovgårds Alle øndersø Bringe mose JONTRUP Figur 5.5. De største moser i. kovlystvej kovlystvej kovlystvej kovlystvej kovlystvej kovlystvej kovlystvej kovlystvej kovlystvej HAREKOVBY Hareskov kovmose kovmose kovmose kovmose kovmose kovmose kovmose kovmose kovmose Alle Moser Den /sj Kulturarv Indvindingsoplandet for Kommunale Vandforsyning indeholder flere områder, der er udpeget som værdifulde kulturarvsarealer. Det drejer sig om områderne rundt om øndersø, Præstesø, i Bringe Mose og i ækken, hvis fugtige forhold har betydet, at der her er bevaret rester af redskaber, våben, måltidsrester m.v. af ben, træ, tak, frø osv. fra stenalder og jernalder. Arealanvendelse og beskyttelse Drikkevandsområder Hele er udpeget til område med særlige drikkevandsinteresser (OD). Ved placering af aktiviteter eller anlæg i OD-områder skal det sikres, at der ikke sker forurening af grundvandet. De tilgrænsende arealer til oplandet er udpeget som OD-områder, med undtagelse af den sydlige del, der støder op til Herlev, hvor arealerne er udpeget som område med drikkevandsinteresse (OD). Arealanvendelse Både Hareskov og Værløses kildepladser er præget af bymæssig bebyggelse. De bymæssige bebyggelser har indflydelse på indvindingssikkerheden, idet arealanvendelse i byområderne kan true grundvandet. Omvendt kan vandindvindingen på sin side have indflydelse på erhvervslivets mulighed for at udvikle sig i byområderne på grund af skærpede beskyttelseskrav i områder med drikkevandsinteresser. Eksisterende byzone og industriområder kan ses på figur 5.6 6

7 ignaturforklaring: Byzone Industri Farum ø RYGET KOVBY øndergårdsvej tiager Værløse kovgårds Alle øndersø 00 JONTRUP Ballerup Figur 5.6. Eksisterende byzone og industriområder i den sydlige del af kommunen. kovlystvej kovlystvej kovlystvej kovlystvej kovlystvej kovlystvej kovlystvej kovlystvej kovlystvej HAREKOVBY Hareskov kovmose kovmose kovmose kovmose kovmose kovmose kovmose kovmose kovmose Alle Ringvej B Arealanvendelse yd Den /blk Hvis du vil vide mere om overfladevande, grundvand eller naturtyper i kommunen kan du kontakte, Natur og Miljø på til