Aftale Anlægsvejens Børnehave

Transkript

1 Aftale 2015 Anlægsvejens Børnehave Jammerbugt kommune Harriet Meisner Jens Jungersen Anni S. Andreasen Børnechef Udvalgsformand Aftaleholder Aftalen gælder for

2 1.0 Introduktion til aftalestyring Aftalestyring i Jammerbugt Kommune er overordnet et udtryk for en decentral styringsmodel, hvor kommunalbestyrelsen fastlægger visioner, mål, servicemål og en økonomisk ramme. Det er så op til institutionerne at beskrive, hvordan de vil udfylde rammen og opfylde målene. Det betyder, at aftalestyring har til formål at være et dialogværktøj, et styringsværktøj og et udviklingsværktøj for nye initiativer. For den enkelte institution eller afdeling bliver aftalestyring derfor: Et prioriteringsværktøj (hvordan forvaltes de ressourcer, der er?) Et værktøj til at styrke målrettet opgaveløsning En måde at styrke dialogen indad til og udad til En måde at skabe fokus om den enkelte institutions resultater En metode hvormed at institutionen kan arbejde med egne mål Og sidst men ikke mindst En metode til at sætte brugeren i centrum For at understøtte dette er der udformet en skabelon, der kan rumme et politikområdes mål og servicemål (bl.a. hentet i helhedsplanen og udstukket fra forvaltningen (fagchefen)). Disse mål skal derefter omsættes gennem lokale handleplaner, succeskriterier og evalueringsformer. Skabelonen indeholder desuden en resultat-kolonne, hvor resultatet af indsatsen vurderes det efterfølgende år. Skabelonen er inspireret af balanced scorecard, hvilket betyder at den er bygget op, så der kan arbejdes med 5 forskellige typer af mål, nemlig mål for økonomi og effekt, kvalitet og brugere, processer, læring og udvikling samt personale. Institutionernes opgave (med lederen i spidsen) er at drøfte og formulere, hvordan der lokalt arbejdes med de forskellige servicemål gennem formulering af konkrete handleplaner, succeskriterier og evalueringsmetoder. Med indførelsen af aftalestyring skal der ikke længere udformes virksomhedsplaner

3 2.0 Aftalens parter Dette er en aftale der er indgået mellem leder af Anlægsvejens Børnehave ved leder Anni S. Andreasen, børnechef Harriet Meisner og Børne- og Familieudvalget i Jammerbugt Kommune. Aftaleholderen forventes at være i løbende dialog med egne brugere, medarbejdere omkring de mål, forpligtelser og rammer, der indgår i aftalen. 3.0 Generelle aftalevilkår Aftalen er ikke juridisk bindende, men anses som en gensidig forpligtende aftale som begge parter forventes at opfylde og respektere. Aftalen beskriver en række krav til aftaleholderen, men giver også en række frihedsgrader og kompetencer i forhold til den daglige ledelse. Hermed bliver aftalen grundlaget for en dialogstruktur mellem aftaleholderen, forvaltningsledelsen og fagudvalget. Der indgås kun én aftale for hvert fagområde/institution. I tilfælde, hvor et fagområde refererer til flere forvaltninger og/eller politiske udvalg, indgås der kun én samlet aftale. 3.1 Aftaleområdets navn og adresse Anlægsvejens Børnehave Anlægsvej Aabybro Telefon: asa@jammerbugt.dk Hjemmeside: Leder: Anni S. Andreasen 3.2 Kerneydelser og målgruppe Aftaleområdets kerneydelser: Kerneydelsen består af såvel pasning som mulighed for leg, læring og udvikling af børnene. Ydelsen leveres i tæt samarbejde med de enkelte forældre og forældrebestyrelsen ses som en vigtig sparringspartner i udviklingen af de pædagogiske praksis. Derudover modtager Blå Stue børn, der på grund af betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har et særligt behov for støtte fra 0 år og til skolealderen (som udgangspunkt det år barnet fylder 6 år)

4 Aftaleområdets målgruppe: Børn i alderen fra 2,10 år og til skolealderen. Målgruppen for Blå Stue er fortrinsvis børn i Jammerbugt Kommune, men derudover er der mulighed for tilkøb af pladser fra regionens andre kommuner. Aftaleområdets interne organisation: Personalet består af: Fællesleder for Anlægsvejens og Thomasmindeparkens børnehave. 3 pædagoger i børnehavegruppen, 6 pædagoger på Blå Stue, 1 pædagogmedhjælper i børnehaven, 1 pædagogmedhjælper i flexjob og 27½ time medhjælper i specialansættelse ligeledes tilknyttet børnehavegruppen. Derudover tilkøbes der tidsbegrænsede personaler svarende til den aktuelle normering. Børnehaven er p.t. stueopdelt med 1 gruppe for børn fra 2 år og 11 måneder til ca. 4½ år og 1 gruppe for børn fra ca. 4½ år og til skolealderen. Blå stue har alle børn samlet i én gruppe. 3.3 Samarbejdspartnere Børne- og kulturforvaltningen med børnechef Harriet Meisner som tætteste bindeled. Derudover har vi tæt samarbejde med pladsanvisningen og dagplejen. Internt i Jammerbugt Kommune er vores tætteste samarbejdspartnere PPR, med hvem vi årligt afholder ca. 6 kompetencemøder hvor psykolog og talepædagog deltager. I det lokale distrikt afholdes der ca. 3 4 distriktsgruppemøder årligt. Derudover har vi et tæt samarbejde med Aabybro Skole og dagplejen i distriktet med hvem der er lavet samarbejdsaftaler. Blå gruppe har et meget tæt samarbejde med PPR ved talepædagogen og psykologen. Derudover har vi samarbejde med privatpraktiserende fysioterapeut og er med i netværksgrupper med lignende grupper i Region Nordjylland. 4.0 Økonomiske vilkår 4.1 Økonomisk ramme Den økonomisk ramme for Specialbørnehaven er i 2015 er kr kr. beregnet ud fra en normering på 10 børn

5 Budget til personaleudgifter er: kr. Børnetalsafhængig udgift: kr. pr barn. Den økonomisk ramme for børnehaven i 2015 er kr kr. beregnet ud fra en normering på 38 børn. 4.2 Forudsætninger for den økonomiske ramme Børnehaven er underlagt regler og retningslinjer for den af kommunalbestyrelsen beskrevne opgaveløsning. Grundlaget herfor er de mål og politikker, der er besluttet for området. Lønbudget samt øvrige barnsbestemte konti bliver udregnet efter nøgletal besluttet af Kommunalbestyrelsen i Jammerbugt kommune. Forudsætningen er, at der er etableret lønsumsbudgettering, og at lønnen er budgetteret på baggrund af gennemsnitslønninger i Jammerbugt Kommune. NØGLETAL: Brutto personalenormering pr. barn (antal timer pr. uge) 5,16. Andel uddannet personale 70 % Andel uudannet personale 30 % Pædagogisk personale kr. pr. ansat pr. år Uudannet personale kr. pr. ansat pr. år Børnetalsafhængig udgift: 2342 kr. pr. barn Dækker over: administration, øvrige varekøb, pædagogisk materiale, forældresamarbejde, IT, inventar og materiel. 5.0 Målfastsættelse Institutionen/fagområdets målfastsættelse skal afspejle sig i mål indenfor følgende områder: Økonomi og effekt (dvs. fokus på budget- og regnskabsmål og bedre ressourceanvendelse m.m.) Kvalitet og brugere (dvs. fokus på brugerne og deres forventninger og oplevelser af kommunens ydelser m.m.) Processer (dvs. fokus på arbejdsgange, procedurer, funktioner og anvendelse af it m.m.) Udvikling og læring (dvs. fokus på udvikling af nye metoder og nye læringsformer m.m.) - 5 -

6 Personale (dvs. fokus på medarbejdertrivsel, kompetenceudvikling m.m.) Målene kan være 1. Fastlagt af politikerne, bestyrelser eller lignende (oppefra) 2. Fastlagt internt i institutionen/fagområdet I 2015 er der ikke ændret meget i forhold til målene for Dette skyldes at vi gennem vores deltagelse i Fremtidens dagtilbud har forpligtet os til IKKE at igangsætte yderligere udviklingsprojekter. Arbejdet med pejlemærkerne for Fremtidens dagtilbud fortsætter, da det var en proces der blev iværksat inden vi blev projekt kommune

7 5.1 Mål for økonomi og effekt (dvs. fokus på budget- og regnskabsmål og bedre ressourceanvendelse m.m.) Mål Eksempelvis resultatkrav, succesrate, Metode til evaluering af succeskriterierne ens resultat, af hvad der skal ændres Fokus på hvordan vi styrer og effektiviserer vores ressourceanvendelse At medarbejderne har medejerskab af og forståelse for budgettets anvendelse. Budget gennemgås kvartalsvis på p-møder. Leder inddrager/informerer og opfordrer til fælles refleksion og prioritering. At budget balancerer ved udgangen af året. At såvel børn, medarbejdere og forældre tilkendegiver tilfredshed med børnehaven. Kvalitativ drøftelse på bestyrelses- og personalemøder. At der til stadighed tænkes bredt i forhold til ressourceanvendelse - fx samarbejde på tværs, genbrug, rationaler, rutiner o.m.a. Fokus på: Uddelegering af planlægningsopgaver, ex. temaperioder. Den enkelte medarbejders spidskompetencer udnyttes, bedste mand løser opgaven. At fokus på opgavefordeling har skabt forudsætninger for optimal ressourceanvendelse. Kvalitativ drøftelse på MED møder og ved MUS samtaler. At vi flytter os efter opgaven, ingen er færdige før alle er færdige! Tydelig opgavefordeling ift. praktiske opgaver

8 Mål Eksempelvis resultatkrav, succesrate, Metode til evaluering af succeskriterierne ens resultat, af hvad der skal ændres Afklarer mulighederne ifm. fællesledelse mellem Anlægsvejens og Thomasmindeparkens børnehave. Iværksætte proces til afklaring af, om der er basis for en fælles organisation? 1 step: Møde med bestyrelsesformænd og medarbejder repræsentant fra begge børnehaver den 13. januar. Optimale vilkår for børnene set ift. børnepolitikken, herunder særligt fokus på lokaleanvendelse i de to børnehave samt udnyttelse af faglige kompetencer. At forældre udtrykker tilfredshed med dagtilbuddet, oplever sig hørt og inddraget i processen, samt at antallet af forældreklager som minimum er stagnerende Mål for kvalitet og brugere (dvs. fokus på brugerne og deres forventninger og oplevelser af kommunens ydelser m.m.) Mål krav, succesrate, Metode til evaluering af succeskriterierne ens resultat, af hvad der skal ændres Målrettet forældresamarbejde At vi inddrager forældrene i dagtilbuddets virke. Fokus på forventningsafstemning med forældrene i forbindelse med opstart. At forældrenes deltagelse og kvaliteten i hverdagen optimeres. Fortløbende dialog med implicerede forældre. Dialog med forældrene om rollefordeling /ansvarsdeling ved deltagelse i børnehavens hverdagsliv. Imødekommenhed over for At medarbejderne forstår at agere i processen og forventninger er afstemt med forældrene. Dialog på MED. At vi oplever os beriget på relationer og materialer.

9 Mål krav, succesrate, Metode til evaluering af succeskriterierne ens resultat, af hvad der skal ændres forældreinitiativer. Vi anvender opslag: Ex. Vi mangler hjælp til! At såvel børn, forældre og medarbejdere finder glæde ved udvidet samarbejde. Vi inddrager forældrenes forslag/tilbud. Modtager overskudsfrugt, papir, skiftetøj, legetøj mm. Modtager med tak en hjælpende hånd i hverdagen og ved særlige lejligheder. Vi inviterer til arrangementer jf. årsplan. Tilkendegiver i ord og handling af forældre altid er velkommen til at opholde sig i dagtilbuddet. Forældrene på Blå stue har mulighed for at deltage i f.eks. fysioterapi, taleundervisning svømning og andet tværfagligt samarbejde At forældrene oplever sin velkommen og inddraget i aktiviteterne med børnene. At forløbene har været til glæde og udvikling for såvel, børn forældre og medarbejdere. At vi i samarbejde med forældrene ser på, hvordan de kan bidrage til udvikling af I dialog med forældrene tale vi mindre om barnet, og mere om relationer og betingel At dialog med forældre rent praktisk forgår i fordeling - 20 % om barnet og 80 % Kvalitativ dialog på p- møder og i relationen til forældrene.

10 Mål krav, succesrate, Metode til evaluering af succeskriterierne ens resultat, af hvad der skal ændres dagtilbuddet. ser for relationen: Hvilke forhold har betydning for hvorledes I/vi indgår i relationen? Hvornår ser I/vi barnet i trivsel? om relationer hvori barnet indgår. At forældre og medarbejdere oplever effekt ift. at optimere betingelserne for barnets trivsel og udvikling. Hvilke rammer er der, når barnet er i trivsel? Hvorledes kan vi samarbejde om rammer/struktur og tilgang til barnet? Hvorledes bidrager I/vi til optimale betingelser for barnets udvikling. At KidsLink er forældrenes foretrukne tilgang til kommunikation med dagtilbuddet i stedet for telefon. At KidsLink er implementeret i alle dagtilbud og bliver brugt af personale og forældre. Forud for information, vurderes om denne kan formidles via KidsLink. I overgangs perioden informerer vi forældrene om ændrede procedure via direkte kommunikation evt. opslag, mail mm. Vi har ved udgangen af 2015 har ændret praksis således, at forældrene ikke længere modtager nyhedsbreve. At forældrene oplever sig velinformeret trods ændret praksis. Nyhedsinformationer, dokumentation mm. foregår fremadrettet via KidsLink

11 Mål krav, succesrate, Metode til evaluering af succeskriterierne ens resultat, af hvad der skal ændres Fastlagte aktiviteter ligger på KidsLink.. At personalet tager ansvar for at bruge den digitale kommunikation. Personalet på stuerne er ansvarlige for at formidle mest mulig information via KidsLink. Forud for opslag mm. overvejer medarbejderne om meddelelsen i stedet kan gives via KidsLink. At vi har reduceret yderligere på opslag og info. som forældrene skal læse ifm. aflevering og afhentning. Æstetisk roligere helheds indtryk i børnehaven. At forældre og medarbejdere oplever kommunikationen via KidsLink som hensigtsmæssig 5.3 Mål for Processer (dvs. fokus på arbejdsgange, procedurer, funktioner og anvendelse af it m.m.) Mål krav, succesrate, Metode til evaluering af succeskriterierne ens resultat, af hvad der skal ændres En stærk evalueringskultur med fokus på kvalitetsudvikling At refleksion over egen praksis er en naturlig del af det pædagogiske arbejde. At vi forpligter os til at agere refleksivt i forhold til hinandens praksis - dette forgår Refleksion ligger implicit i praksis. Vi er refleksive i forhold til egen og kollegaers Kvalitativ dialog i daglig praksis, på p-møder og MUS samtale

12 Mål krav, succesrate, Metode til evaluering af succeskriterierne ens resultat, af hvad der skal ændres på alle niveauer. praksis. Fortløbende vurderes om samvær og aktivitet har afsæt i ICDP, inklusion og læreplaner. Uhensigtsmæssige arbejdsgange vurderes og nye afprøves. Imødekommenhed over for forandringer. Fortløbende afvikling, justering og udvikling af praksis en omstillingsparat organisation. Opmærksomhed på at ingen dage er ens. Ydre forhold ex. børns og medarbejderes dagsform har betydning for praksis. Disse forhold tænkes ind og der sker fortløbende justeringer. Plejer opløses når det er hensigtsmæssigt. Leder er refleksivt og lyttende, når medarbejdere henvender sig. Blå stue; Vil arbejde målrettede med skriftlige evalueringer af processer, procedurer og handlinger. At vi har afprøvet skriftlig evaluering og denne har et målrettet formål ift. udvikling af praksis. Kvalitativ vurdering af, om udarbejdet materiale anvendes målrettede til udvikling af praksis

13 Mål krav, succesrate, Metode til evaluering af succeskriterierne ens resultat, af hvad der skal ændres At jævnlige evalueringer danner grundlag for udvikling af den pædagogiske praksis på møder og efter gennemførelse af projekter med afsæt i: s og refleksions guide - Fremtidens Dagtilbud. At s og refleksions guide, anvendes og medvirker til at praksis justeres og udvikles. Dialog på p- møder om effekt. Leder vil i 2015 være ansvarlig for at guiden introduceres. af sammenlægningsprocessen med Thomasmindeparken. Leder tager ansvar for fortløbende vurdering og evaluering af processen i tæt samarbejde med bestyrelserne og medarbejderne. Leder udarbejder i 1. kvartal visuel oversigt over, hvornår og i hvilke fora div. forhold skal drøftes. At vi i processen har haft fokus på optimale betingelser for børnenes trivsel og udvikling. At såvel bestyrelserne, forældrene og medarbejderne oplever sig hørt og inddraget. Fortløbende kvalitative drøftelser på bestyrelsesmøder, p- møder mm. At vi ved årets udgang har en markant bedre udnyttelser af medarbejderkompetencer og fysiske rammer. Fortløbende information om proces til forældrekreds. At medarbejdere inddrages ifm. byggeri og indretning af nyt byggeri ved Jetsmark 1.step. Møde med leder af Jetsmark børnehave At medarbejdere og forældre oplever sig hørt og inddraget i At Blå stue ved årets udgang er flyttet til Jetsmark i nye lokaler, der tilbyder optimale betingelser for

14 Mål krav, succesrate, børnehave. den processen. udvikling. Metode til evaluering af succeskriterierne ens resultat, af hvad der skal ændres At der i det enkelte dagtilbud skabes rum til refleksion og evaluering. Leder iværksætter proces, der sikrer at evaluering bliver faste punkt på p- møder/stuemøder. Ligeledes udvikles daglige her og nu justeringer/evalueringer ved kollegial undren. At alle medarbejdere tager ansvar for evaluering og går aktivt og ansvarligt ind i processen. Dialog på p-møder og MUS samtale. At evaluering bruges til at udvikle praksis. Jf. ovenstående. Gennem målrettet evaluering justerer vi fortløbende praksis. At alle medarbejdere er forandringsparat og oplever justeringerne hensigtsmæssige ift. daglig pædagogiskpraksis. Dialog på p-møder og MUS samtale

15 5.4 Mål for Udvikling og læring (dvs. fokus på udvikling af nye metoder og nye læringsformer m.m.) Mål krav, succesrate, Metode til evaluering af succeskriterierne ens resultat, af hvad der skal ændres En reflekteret og tilrettelagt pædagogisk praksis med fokus på læring og inklusion At inklusion i praksis er beskrevet på praksisniveau. At vi fastholder elementer beskrevet i inklusion på praksis niveau Kvartalsvis opfølgning på p. møder. Af elementerne beskrevet i i inklusion på praksis niveau, er styrket og at handleplan er gennemført. Kvantitativ vurdering af succeskriterierne. Forud for forældresamtale anvender relationscirkel på hvert enkelt barn. (Anne Linder) At relationscirkelen afspejler, at alle børn oplever sig inkluderet. Uanset funktionsniveau oplever alle børn sig inkluderet på eget niveau. Praksis understøtter det enkelte barn i at opnå dets fulde potentiale. Tilbringe tid i alm. børnehave afsnittet. Fortløbende refleksion og dialog om barnets trivsel og udvikling. Justering af praksis, således at barnet tilbydes optimale betingelser for udvikling og trivsel. At hvert enkelt barn har en plads i fællesskabet og føler sig som betydningsfuld og værdsat. Barnet udtrykker glæde, trivsel og er i fortløbende udvikling. Fortløbende dialog med forældre og kollegaer og på stuemøder, statusmøder mm. At praksis udvikles og justeres i forhold til aktuelle børn, forældre og At institutionen indrettes med henblik på differen- Leder er ansvarlig for implementering af elementer fra Fremtiden Praksis tilrettelægges således, at børnenes udviklingsniveau og al- Kvalitativ drøftelse og vurdering af børnenes udvikling, trivsel og læ

16 Mål krav, succesrate, Metode til evaluering af succeskriterierne ens resultat, af hvad der skal ændres personaler. tierede læringsmiljøet. dagtilbud. Fagdidaktiske overvejelser forud for gruppesammensætning mm. der er forudsætning for gruppesammensætning forud for struktureret aktivitet. ring. At den målrettede indsats afspejles i børnenes indbyrdes relationer. At de didaktiske overvejelser videreformidles og udvikler praksis. Leder er ansvarlig for, at formidle relevant materiale, der kan bidrage til udvikling af didaktiske overvejelser forud for aktivitet/temaperioder. Inspiration hentes fra Fremtidens Dagtilbud. At vi ved årets udgang har gennemført mindst 2 temaperioder af 5 ugers varighed. Praksis er beskrevet tydeligt og klart samt formidlet til forældrene. At velovervejet didaktiske overvejelser ifm. temaperioder afspejler sig i øvrig praksis. Kvalitativ drøftelse af effekt og indsats med medarbejdere og forældre. At læringsperspektivet tydeligt fremgår af den pædagogiske praksis. Leder vil formidle nødvendig viden, der understøtter tydelig læringsperspektiv - inspiration hentes fra Fremtidens dagtilbud. At læringsperspektivet ifm. temaperioder er kendt af alle og understøtter praksis. At læringsperspektivet er synligt og forståeligt for forældrene. Kvalitativ drøftelse med medarbejdere, bestyrelse og forældre

17 5.5 Mål for Personale (dvs. fokus på medarbejdertrivsel, kompetenceudvikling m.m.) Mål krav, succesrate, Metode til evaluering af succeskriterierne ens resultat, herunder evt. vurderinger af hvad der skal ændres Professionelt og tydeligt lederskab på alle niveauer At personalet fastholder fokus på den primære opgaveløsning. Gennemsigtig og overskuelig struktur. Støtte og vejlede ift. bedste praksis i situationen. Gennemsigtighed i anvendelse af skemalagt tid til andet arbejde. Udvikle/ fastholde fokus på at hverdagsaktiviteter/praktiske gøremål er betydningsfulde pædagogiske processer. At vi fastholder og udvikler på nuværende praksis. Jf. handleplan. At medarbejdere oplever arbejdsro og nærvær i relation til børn og forældre. Kvalitativ dialog på p-møder og MUS samtale. Skærme og værne om arbejdsro til primæropgaven - børn og forældre. Ingen forstyrrelser af kollegaer i læringsrummet. Struktur omk. information og beskeder. Tydelig og klar forventningsafstemning med foræl

18 Mål krav, succesrate, Metode til evaluering af succeskriterierne ens resultat, herunder evt. vurderinger af hvad der skal ændres drene forud for børnehavestart. Telefonopkald har lav prioritet. Opkald besvaret i tidsrummet At lederen er drivkraft i den pædagogiske udvikling. Leder vil medvirke til nærvær i relation til børnene - arbejdsro jf. ovenstående. Leder vil påtage sig ansvar for at introducere elementer fra Fremtidens dagtilbud. At elementer fra fremtidens dagtilbud er introduceret og implementeret og understøtter de didaktiske overvejelse. Kvalitativ dialog ved tilsyn fra børnechef, på p-møder og til MUS samtale. Leder vil tilrettelægge 2 pædagogiske udviklingsdage, hvor der arbejdes målrettet ift. udvikling af praksis. Leder deltager på i stuemøder, handlingsplansmøder og agerer reflekterende og nysgerrigt ift. praksis. At pædagogisk praksis på blå stue udvikles og justeres. Som ovenstående. Fokus på sundhed, trivsel og social kapital. Vi møder hinanden med anerkendelse og respekt. Vi hjælper hinanden. Ingen er færdige før alle er færdige! At vi oplever trivsel og sundhed på arbejdspladsen. Få sygedage. Dialog på MED og MUS samtale

19 Mål krav, succesrate, Metode til evaluering af succeskriterierne ens resultat, herunder evt. vurderinger af hvad der skal ændres Der vurderes om møder kan foregå som walk and talk. Vi tilbydes at deltage i 2 motionsarrangementer og i 2 kulturelle arrangementer i løbet af året. Markeringer med gult er pejlemærker fra Task Force om Fremtidens Dagtilbud

20 6.0 Særlige vilkår Børne og familieudvalget har november 2014 vedtaget byggeri at nye rammer og til Specialbørnehaven/ blå stue. Medarbejdere på Blå stue, ser frem til at blive inddraget i processen vedr. nybyggeri og organisatorisk at skulle tilhøre Jetsmark børnehave