Aftale Skovsgård Børnehave

Transkript

1 Aftale 2014 Skovsgård Børnehave Jammerbugt kommune Harriet Meisner Jens Jungersen Bodil Thomsen Børnechef Udvalgsformand Aftaleholder Aftalen gælder for

2 1.0 Introduktion til aftalestyring Aftalestyring i Jammerbugt Kommune er overordnet et udtryk for en decentral styringsmodel, hvor kommunalbestyrelsen fastlægger visioner, mål, servicemål og en økonomisk ramme. Det er så op til institutionerne at beskrive, hvordan de vil udfylde rammen og opfylde målene. Det betyder, at aftalestyring har til formål at være et dialogværktøj, et styringsværktøj og et udviklingsværktøj for nye initiativer. For den enkelte institution eller afdeling bliver aftalestyring derfor: Et prioriteringsværktøj (hvordan forvaltes de ressourcer, der er?) Et værktøj til at styrke målrettet opgaveløsning En måde at styrke dialogen indad til og udad til En måde at skabe fokus om den enkelte institutions resultater En metode hvormed at institutionen kan arbejde med egne mål Og sidst men ikke mindst En metode til at sætte brugeren i centrum For at understøtte dette er der udformet en skabelon, der kan rumme et politikområdes mål og servicemål (bl.a. hentet i helhedsplanen og udstukket fra forvaltningen (fagchefen)). Disse mål skal derefter omsættes gennem lokale handleplaner, succeskriterier og evalueringsformer. Skabelonen indeholder desuden en resultat-kolonne, hvor resultatet af indsatsen vurderes det efterfølgende år. Skabelonen er inspireret af balanced scorecard, hvilket betyder at den er bygget op, så der kan arbejdes med 5 forskellige typer af mål, nemlig mål for økonomi og effekt, kvalitet og brugere, processer, læring og udvikling samt personale. Institutionernes opgave (med lederen i spidsen) er at drøfte og formulere, hvordan der lokalt arbejdes med de forskellige servicemål gennem formulering af konkrete handleplaner, succeskriterier og evalueringsmetoder. Med indførelsen af aftalestyring skal der ikke længere udformes virksomhedsplaner

3 2.0 Aftalens parter Dette er en aftale der er indgået mellem leder af Skovsgård Børnehave Bodil Thomsen, børnechef Harriet Meisner og Børne- og Familieudvalget i Jammerbugt Kommune.. Aftaleholderen forventes at være i løbende dialog med egne brugere, medarbejdere og pårørende omkring de mål, forpligtelser og rammer, der indgår i aftalen. 3.0 Generelle aftalevilkår Aftalen er ikke juridisk bindende, men anses som en gensidig forpligtende aftale som begge parter forventes at opfylde og respektere. Aftalen beskriver en række krav til aftaleholderen, men giver også en række frihedsgrader og kompetencer i forhold til den daglige ledelse. Hermed bliver aftalen grundlaget for en dialogstruktur mellem aftaleholderen, forvaltningsledelsen og fagudvalget. Der indgås kun én aftale for hvert fagområde/institution. I tilfælde, hvor et fagområde refererer til flere forvaltninger og/eller politiske udvalg, indgås der kun én samlet aftale. 3.1 Aftaleområdets navn og adresse Skovsgård Børnehave Niels Juels Vej, 9460 Brovst bth@jammerbugt.dk 3.2 Kerneydelser og målgruppe Aftaleområdets kerneydelser: Pasning, målrettet læring og udvikling i forhold til børn i alderen 2,11år og til SFO/skole tidspunktet. Tæt samarbejde med og inddragelse af forældrene, som de nære voksne. Aftaleområdets målgruppe: Forældre med børn i alderen 2,11 år sfo/skolestart Aftaleområdets interne organisation: Vi har i 2014 fået tildelt et budget svarende til 44 børn. Det udløser en personalenormering på 222,60 timer, som udgangspunkt er fordelt på 1 leder a 37 timer, uddannet personale på 129,92 timer og uuddannet personale på 55,68 timer. Vi har i Skovsgård Børnehave valgt at fordele timerne således: 1 leder a 37 timer, 2 pædagoger a 37 timer, 2 pædagoger a 25 timer, 1 medhjælper a 25 timer og 1 lønnet studerende a 21 timer. Vi har ansat en medhjælper i seniorjob. Herudover har vi ansat 1 køkkenassistent a 25 timer, da vi har en - 3 -

4 kommunal madordning. De 8 timer betales af tildelte buget og de resterende 17 timer betales af den forældrebetalte del til madordningen. Vi planlægger at have et lille råderum til vikarer. Herudover er vi tildelt kr. til børn med særlige behov, som vi anvender, når det er nødvendigt. Børnene er inddelt i 2 basisgrupper med faste kontaktpersoner. 1 førskolegruppe og 1 gruppe med de yngste børn. Indtil består førskolegruppen af 14 børn og i den yngste gruppe er der 33 børn. Pr vil der være 22 børn i førskolegruppen og 22 børn i den yngste gruppe, vi har dog ikke pt. det endelige tal for nye børn pr Ved at have aldersopdelte grupper kan vi bedst målrette vores aktiviteter, således de tilgodeser børnene bedst muligt. Vores dagligdag er organiseret således at der er en vekselvirkning mellem faste aktiviteter og spontane aktiviteter. Ligeledes kan børnene, store dele af dagen, færdes i hele huset og herved knytte venskaber på tværs af grupperne. Vi har en kommunal madordning, som har eksisteret i over 12 år. Vi ser måltiderne som en vigtig del af vores pædagogiske praksis i.f.t. børnenes læring og almene dannelse. 3.3 Samarbejdspartnere Vores tætteste og vigtigste samarbejdspartnere er forældrene. Den daglige kontakt, forældresamtaler, bestyrelsesmøder, forældremøder og netværksmøder danner rammen om den vigtige dialog. Herudover ser vi dagplejen/private og skolen/sfoen, som nødvendige og vigtige samarbejdspartnere i forbindelse med at smidiggøre overgangene for børnene, mellem de enkelte dagtilbud. Andre vigtige samarbejdspartnere er fagpersoner fra PPR, fysioterapeuter fra Sund By Jammerbugt og rådgivere. Vi holder månedlige kompetence forum med psykolog og talepædagog og evt. andre fagpersoner efter behov. Vi inddrager fagpersonerne i netværksmøder med forældrene. Både medarbejdere og forældre har stor gavn af den inspiration de får og den faglige sparring de har med andre fagpersoner. 4.0 Økonomiske vilkår 4.1 Økonomisk ramme Den samlede budgetmæssige ramme for 2014: incl. betaling til madordning. Der trækkes p.g.a. besparelse i åbningstiden. Vi får tilført ekstra kr. til børn med særlige behov. 4.2 Forudsætninger for den økonomiske ramme Vores gennemsnitlige børnetal for 2014 skal være på 44 for at fastholde det ovennævnte beløb. Normering pr. barn 5,06 (incl. besparelsen)

5 5.0 Målfastsættelse Institutionen/fagområdets målfastsættelse skal afspejle sig i mål indenfor følgende områder: Økonomi og effekt (dvs. fokus på budget- og regnskabsmål og bedre ressourceanvendelse m.m.) Kvalitet og brugere (dvs. fokus på brugerne og deres forventninger og oplevelser af kommunens ydelser m.m.) Processer (dvs. fokus på arbejdsgange, procedurer, funktioner og anvendelse af it m.m.) Udvikling og læring (dvs. fokus på udvikling af nye metoder og nye læringsformer m.m.) Personale (dvs. fokus på medarbejdertrivsel, kompetenceudvikling m.m.) Målene kan være 1. Fastlagt af politikerne, bestyrelser eller lignende (oppefra) 2. Fastlagt internt i institutionen/fagområdet - 5 -

6 5.1 Mål for økonomi og effekt (dvs. fokus på budget- og regnskabsmål og bedre ressourceanvendelse m.m.) Mål Eksempelvis resultatkrav, succesrate, ens resultat, Fokus på hvordan vi styrer og effektiviserer vores ressourceanvendelse At vi, på trods af justeringer af praksis, forsat har fokus på at sikre kvalitet i det tilbud man giver. Vi vil løbende skabe rum for dialog med brugerne og medarbejderne omkring den pædagogiske praksis og det aktuelle serviceniveau i børnehaven. At vi melder klart ud, hvis der er nødvendige justeringer. Når vi justerer praksis med f.eks. at udvikle nye tiltag, skal vi også reflektere over hvilke aktiviteter vi evt. vil nedjustere. At brugerne udtrykker tilfredshed med og forståelse for de prioriteringer der foretages i det daglige arbejde. At brugerne og medarbejdere gensidigt oplever en respektfuld dialog i udviklingen og justeringen af den pædagogiske praksis og tilrettelæggelse af dagligdagen. Ved at have en god balance mellem nye tiltag og afvikling af gammel praksis kan vi sikre at bevare kvaliteten, jf. kvalitet frem for kvantitet. Vi vil registrere, hvis der er undren og spørgsmål til vores praksis. Herved kan vi blive mere bevidste om hvor vi er for uklare i vores information og dermed forbedre vores kommunikation fremadrettet. Hvordan ved vi at noget er kvalitet? - 6 -

7 5.2. Mål for kvalitet og brugere (dvs. fokus på brugerne og deres forventninger og oplevelser af kommunens ydelser m.m.) Mål krav, succesrate, ens resultat, Målrettet forældresamarbejde At vi inddrager forældrene i dagtilbuddets virke. På forældremødet i april vil vi have fokus på temaet. Vi vil også tage punktet op på vores bestyrelsesmøder og personalemøder. Vi vil have det som et pejlemærke ved forældresamtaler og andre møder hvor forældrene deltager. I relevante sammenhænge og i planlægning skal vi spørge: hvordan kan forældrene inddrages her og vil det være relevant og givtigt? Og for hvem? At forældre og medarbejdere kan se mening med inddragelsen. At det gør en forskel for børnene. At det giver kvalitet generelt for samarbejdet mellem de nære voksne. At vi ser og opleverforældrene som en positiv og aktiv ressource. Hvordan kan vi se at det har gjort en forskel at inddrage forældrene? Hvornår har det lykkes at inddrage forældrene og hvilken forskel har det givet for barnet, forældrene, medarbejderne og dagtilbuddets virke generelt? Evt. have punktet som et udviklingsområde i forbindelse med medarbejderens efteruddannelse Pionerud- Ny anvendelig viden. Hvordan har den nye - 7 -

8 Mål krav, succesrate, ens resultat, dannelsen. 2 medarbejdere skal på Forældre og ICDP. Erfaringerne herfra kan inddrages i den daglige vejledning og sparring med forældrene. viden bidraget til udvikling af samarbejdet? Vi inddrager forældrene i forbindelse med Fri for mobberi. At vi i samarbejde med forældrene ser på hvordan de kan bidrage til udvikling af dagtilbuddet. Se ovenstående. At Kidslink er forældrenes foretrukne tilgang til kommunikation med dagtilbuddet i stedet for telefon. At Kidslink er implementeret i alle dagtilbud og bliver brugt af personale og forældre. Vi vil sende påmindelser ud til de forældre der endnu ikke er på d.v.s. 12 pt. Spørge direkte i det daglige, hvad der skal til for at de kan bruge Kidslink. Minde forældrene om at bruge Kidslink, hvis de ringer med små beskeder. At 100 % af forældrene er tilkoblet og bruger det aktivt. At de forældre, som finder det svært søger hjælp og får hjælp. At de oplever Kidslink som tilgængeligt og en hurtig og nem kommunikationsform til små beskeder. At den tætte og tillids- Gå ind i systemet løbende og se om alle er på. Registrere om der er nogen, som foretrækker at ringe, hvor de kunne have brugt Kidslink. Spørg forældrene hvordan de oplever Kidslink som kommunikationsform

9 Mål krav, succesrate, ens resultat, fulde kontakt i dagligdagen bevares. 5.3 Mål for Processer (dvs. fokus på arbejdsgange, procedurer, funktioner og anvendelse af it m.m.) Mål krav, succesrate, ens resultat, En stærk evalueringskultur med fokus på kvalitetsudvikling At refleksion over egen praksis er en naturlig del af det pædagogiske arbejde. Foretage mere systematisk planlægning af evalueringsprocesser. I vores årshjul skal indlægges tidspunkter til evaluering, på gruppemøder og personalemøder. Vi vil vælge satsområder på forhånd. At vi kan se at evaluering gør en forskel, at det udvikler vores praksis. At det giver mening. At det er tydeligt hvad vi vil evaluere på. Hvilken læring kan vi se? Hvordan kommer det til udtryk? At jævnlige evalueringer danner grundlag for udvikling af den pædagogiske praksis. skal være en del af vores tilbagevendende rutiner. Her kan vi evt. anvende EVA skemaerne. At vi oplever en givtig refleksion af de udvalgte områder. Hvornår har vi oplevet at det har været værdifuldt og gjort en positiv forskel at vi har foretaget evaluering? - 9 -

10 Mål krav, succesrate, ens resultat, Vi skal afsætte tid på personalemøderne og gruppemøder. Skal være planlagt på forhånd, således vi fastholdes i processen og opbygger en evalueringskultur i børnehaven og dermed den pædagogiske praksis. Har vi udvalgt de rigtige temaer til evaluering? Hvordan har det været en hjælp, at vi har indlagt evaluering som en fast rutine? Og kan vi se tegn på at vores kultur har ændret sig? 5.4 Mål for Udvikling og læring (dvs. fokus på udvikling af nye metoder og nye læringsformer m.m.) Mål krav, succesrate, ens resultat, En reflekteret og tilrettelagt pædagogisk praksis med fokus på læring og inklusion At inklusion i praksis er beskrevet på praksisniveau. Ved hjælp af forskellige redskaber og modeller som f.eks. EVA - skemaer, til at understøtte refleksion med henblik på en konkret beskrivelse og tilrettelæggelse af praksis. Ved tilrettelæggelse af Vi finder det nyttigt og nemt at anvende udvalgte modeller. At vi finder de redskaber som netop er en hjælp for os. At vi kan forklare, hvad Stille uddybende spørgsmål på personalemøder: Hvordan har modeller/redskaber været en hjælp for at beskrive vores praksis? Hvad er de vigtigste fo

11 Mål krav, succesrate, ens resultat, konkrete temaer spørg: hvilken læring vil vi gerne opnå? og Hvordan giver vi alle mulighed for at bidrage til fællesskabet? F.eks. ved at organisere børnene i mindre grupper efter behov. At inddrage forældrene. F.eks. ved at vejlede om hvordan de kan understøtte inklusion og læring derhjemme. Her kan også anvende materiale fra Fri for mobberi. vores praksis er. At vi kan se børnene har mulighed for at indgå i fællesskaber. At alle børn får passende udfordringer. At forældrene taler med deres børn om hverdagen i børnehaven og støtter op om aktuelle tiltag og den anerkendende tilgang i mødet med andre. kuspunkter i vores praksis helt konkret? Hvor kan vi se en positiv virkning af de konkrete tiltag? Hvad har især haft betydning for forældrenes involvering? At praksis udvikles og justeres i forhold til aktuelle børn, forældre og personale. Løbende refleksion i personalegruppen over de aktuelle udfordringer, vi står overfor, sammenholdt med vores aktuelle praksis og daglige rutiner. At børn og forældre føler sig set og hørt. At vi oplever vidensdeling som givtig og betydningsfuld for alle parter. Spørg på personalemøder og bestyrelsesmøder: Hvornår har det været nødvendigt at foretage justeringer? Anvende den viden vi får ved første kontaktmøde med nye forældre og evt. overleverings At det er muligt at justere forholdene til den aktuelle gruppes behov. At vi er gode til at se Hvordan er det lykkes os at foretage justeringer? Hvilke justeringer har vi

12 Mål krav, succesrate, ens resultat, møder fra dagplejen. Anvende den erfaring vi får gennem løbende samtaler og møder med forældrene i hele børnehavetiden. muligheder. At vi udnytter de fysiske muligheder vi har optimalt. oplevet som mest betydningsfulde? Reflektere over de fysiske rammers betydning og ændre på indretning ved behov. 5.5 Mål for Personale (dvs. fokus på medarbejdertrivsel, kompetenceudvikling m.m.) Mål krav, succesrate, Metode til evaluering af ens resultat, herunder evt. vurderinger af hvad der skal Professionelt og tydeligt lederskab på alle niveauer At personalet fastholder fokus på den primære opgaveløs- Lederen skal være tilgængelig og synlig i hverdagen. At lederen er fysisk til stede i børnehaven dagligt, dog undtagelsesvis ved Spørge til medarbejdersamtaler, teammøder og personalemøder, hvordan

13 Mål krav, succesrate, Metode til evaluering af ens resultat, herunder evt. vurderinger af hvad der skal ning. Lederen skal sparre med medarbejderne og give konstruktiv feedback. Lederen skal have fokus på punkterne i aftalestyringen og holde retning ved systematisk og løbende at have fokus på hvordan det målrettede arbejde går. kurser, møder og alm. fravær som ferie og sygdom. At lederen deltager i alle personalemøder. At medarbejderne oplever den regelmæssige sparring som konstruktiv. medarbejderne oplever samarbejdet med leder og kollegaer. Og hvordan det lykkes dem at holde fokus på den primære opgaveløsning. Lederen skal gå forrest i bestræbelserne på at udvikle en stærk evalueringskultur f.eks. være til stede på udvalgte gruppemøder og give sparring til medarbejderne. Sætte overordnede emner på dagsordenen f.eks. på pædagogisk dag. At vi oplever faglig stolthed. Udvise tillid ved uddelegering af opgaver. Lederen skal støtte i At vi overholder de samarbejdsaftaler vi har indgået, men samtidig har mod til at stille spørgsmål ved eksisterende

14 Mål krav, succesrate, Metode til evaluering af ens resultat, herunder evt. vurderinger af hvad der skal prioriteringen af opgaver. praksis. Lederen skal sikre at der er rum til faglig sparring med andre fagpersoner. At lederen benytter sig af de muligheder der er for sparring på ledelsesniveau f.eks. netværksmøder og ledermøder. Og henter inspiration på relevante kurser. At møder m.m. opleves relevant og givende. Hvilke foraer har givet anledning til værdifuld sparring? Hvad har været særligt berigende? Markeringer med gult er pejlemærker fra Task Force om fremtidens Dagtilbud

15 6.0 Særlige vilkår I perioder har vi ikke plads til alle børn, som tilhører skoledistriktet i Skovsgård. Derfor tilbydes børnene plads i Brovst