perspektiv PERSPEKTIV I NATIONALE CENTRE VED AARHUS UNIVERSITET

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "perspektiv PERSPEKTIV I NATIONALE CENTRE VED AARHUS UNIVERSITET"

Transkript

1 AU perspektiv PERSPEKTIV I NATIONALE CENTRE VED AARHUS UNIVERSITET

2 2 PERSPEKTIV I Perspektiv i nationale centre ved Aarhus Universitet Indspil og anbefalinger til det tværgående bånd fra arbejdsgruppen vedr. nationale centre nedsat i september 2011 Rapporten er afleveret 16. april 2012 Arbejdsgruppens medlemmer: Kurt Nielsen, prodekan, centerdirektør, DCE, Science and Technology (formand) Klaus G. Grunert, professor, centerleder, Business and Social Science Reimar W. Thomsen, klinisk lektor, Health, Aarhus Universitetshospital Niels Rosendahl Jensen, lektor, Arts Jørgen B. Jespersen, centerdirektør, DCA, Science and Technology Niels Henrik Meedom, centerdirektør, DCL, Arts Lone Winge, chefkonsulent, DCE, Science and Technology Redaktion: Charlotte Richardt, AU Viden Svend Binnerup, AU Viden

3 PERSPEKTIV I 3 INDHOLD 1. Baggrund for rapporten 2. Arbejdsgruppens anbefalinger 3. Definition af nationale centre 4. Mobilisering af universitetets samlede forskningskompetence i myndighedsbetjeningen 5. Erfaringsudveksling om myndighedsbetjening 6. Et fælles kvalitetssikringssystem 7. Retningslinjer for etablering af nationale centre BILAG 1: Analysemodel for etablering af nationale centre

4 4 PERSPEKTIV I 1. BAGGRUND FOR RAPPORTEN Aarhus Universitets tværgående bånd for videnudveksling har nedsat en arbejdsgruppe vedr. nationale centre repræsenteret ved universitetets fire hovedområder. Arbejdsgruppen har holdt fire møder i perioden november 2011 marts Arbejdsgruppen har fra begyndelsen inkluderet repræsentanter fra Aarhus Universitets tre nationale centre for at få inspiration gennem centrenes konkrete erfaringer og overvejelser vedr. myndighedsbetjening og erhvervsrelateret rådgivning. Rapportens udgangspunkt er Aarhus Universitets ambition om, at universitetet i fremtiden i endnu højere grad bidrager til den globale udvikling gennem videnudveksling med det omgivende samfund. Det indebærer, at universitetet stiller viden til rådighed for omverdenen, bidrager til at løse problemer, som sjældent holder sig inden for afgrænsede fagområder, medvirker aktivt til at sikre det højest mulige videngrundlag i befolkningen og skaber økonomisk vækst og øget velfærd. 1 Aarhus Universitet ønsker med etableringen af nationale centre at sikre, at samfundsmæssige beslutninger baseres på fagligt konsistent og kvalitetssikret rådgivning baseret på interdisciplinær forskning af høj international standard. Det kan blandt andet ske ved at bringe universitetets samlede forskningsbase i spil i forbindelse med forskningsbaseret rådgivning af offentlige myndigheder og erhverv nationalt såvel som internationalt. Nationale centre ved Aarhus Universitet På baggrund af rapporten af 9. marts blev pr. 1. juli 2011 etableret tre nationale centre ved universitetet: - Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE) - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug (DCA) - Nationalt Center for Kultur og Læring (DCL) Derudover er to centre under overvejelse: - Nationalt Center for Partikelterapi (DCP) - Nationalt Center for Sundhedstjenesteforskning og Sundhedsøkonomi (DCH) Centrenes formål, faglige forankring, bevillingsmæssige grundlag og organisering er af historiske årsager meget forskellige. DCE og DCA under Science and Technology udspringer af henholdsvis det tidligere DMUs og DJFs kontrakter med Miljøministeriet og Fødevareministeriet og de dertil knyttede bevillinger. DCL under Arts har indgået aftale med forskellige myndigheder og samarbejdspartnere med udgangspunkt i den sektorrelaterede og praksisnære forskning ved det tidligere DPU. Etablering af et nationalt center for partikelterapi afhænger af en konkret afgørelse i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse om placering af infrastrukturfacilitet til behandling, forskning og uddannelse inden for stråleterapi på cancerområdet. Endelig er et nyt center inden for sundhedstjenesteforskning og sundhedsøkonomi under overvejelse. 1 Rapporten af 9. marts (2011), p. 5

5 PERSPEKTIV I 5 2. ARBEJDSGRUPPENS ANBEFALINGER På baggrund af arbejdsgruppens besvarelse af kommissoriet anbefales: - At det tværgående bånd for videnudveksling tager definitionen til efterretning, da den danner grundlag for de efterfølgende anbefalinger - At Aarhus Universitet udvikler en incitamentsstruktur, der sikrer, at de nationale centre får mulighed for at inkludere forskningsbasen på alle hovedområder i forbindelse med forskningsbaseret rådgivning således, at denne styrkes og resulterer i det forskningsfagligt bedst mulige samfundsmæssige beslutningsgrundlag - At Aarhus Universitet udvikler et meriteringssystem, der anerkender forskningsbaseret rådgivning og øvrige aktiviteter inden for videnudveksling, som en aktivitet på linje med undervisning og udvikler relevante karrierespor i forbindelse med sektorrelateret forskning - At der udvikles et uddannelsesforløb, på linje med adjunktpædagogikum, der kvalificerer universitetets kommende forskere til at yde forskningsbaseret rådgivning af myndigheder, erhvervslivet og andre aktører - At det tværgående bånd for videnudveksling sikrer, foruden at være det politik-skabende forum, at institutter, centre og medarbejdere har optimale rammer for videnudvekslingsopgaverne, herunder at universitetet opnår synergi med øvrige opgavetyper både fagligt og økonomisk - At det tværgående bånd for videnudveksling i samarbejde med de nationale centres direktører udvikler og implementerer universitetets kvalitetssikringssystem for forskningsbaseret myndighedsbetjening i overensstemmelse med den nuværende organisering - At Aarhus Universitet tager initiativ til oprettelse af nye nationale centre dér hvor universitetet har kompetencen, faglig volumen og hvor der kan identificeres et sektorbehov. Beslutningen træffes på baggrund af en forudgående analyse af forretningsgrundlaget og universitetets samlede relevante forskningsfaglige kompetencer og eventuel rådgivningsportefølje (bilag 1) - At myndighedsbetjening på Aarhus Universitet ligeledes tilbydes for sektorområder uden for de nationale centre under hensyn til universitetets kvalitetssikringspolitik - At Aarhus Universitet tager principiel stilling til problematikken vedr. intern konkurrerende virksomhed på rådgivningsområdet fra forskere eller forskergrupper på Aarhus Universitet, der i privat regi sælger rådgivning på baggrund af universitetets forskningsbase

6 6 PERSPEKTIV I 3. DEFINITION AF Aarhus Universitet har følgende tre mål i forbindelse med den forskningsbaserede myndigheds- og erhvervsbetjening, nemlig: 1) at sikre den uafhængige betjening og rådgivning, 2) at sikre et konkurrencedygtigt myndighedsberedskab på højt fagligt niveau og 3) at øge et effektivt samspil med de relevante erhverv og sektorer i det danske og internationale samfund. 2 Universitetet skal levere det fagligt bedst mulige beslutningsgrundlag for myndigheder og erhvervssektorer i forbindelse med nuværende og kommende samfundsudfordringer. Universitetet ønsker med oprettelse af tre nationale centre at skabe særlig fokus på samt etablere en entydig indgang til den forskningsbaserede myndigheds- og erhvervsbetjening. Nationale centre er en organisatorisk enhed med særligt fokus på forskningsbaseret rådgivning af offentlige myndigheder, erhvervslivet, civilsamfundet m.fl. Danske Universiteters Hvidbogs 3 definition af forskningsbaseret myndighedsbetjening som bestående af dels sektorrelateret forskning og dels forskningsbaseret myndighedsrådgivning mv. 4 følges i rapporten med den tilføjelse, at sidstnævnte ændres til forskningsbaseret rådgivning for at understrege at råd- givningen ligeledes ydes til erhvervslivet og civilsamfundet foruden myndighederne. Opgaveportefølje for nationale centre Myndigheds- og erhvervsbetjening indeholder en forpligtelse til at identificere samfundets fremtidige udfordringer i samarbejde med myndigheder og erhverv inden for de pågældende sektorer. Nationale centre løser i samspil med institutternes forskningsmiljøer denne opgave. Nationale centre understøtter i samspil med institutterne at forskningsbasen for den fremtidige forskningsbaserede myndighedsbetjening nationalt og internationalt - løbende udvikles gennem forskningsfaglige prioriteringer. Nationale centre sikrer gennem koordination og via aftaler med institutterne, at de forsknings- og rådgivningsmæssige forpligtigelser overfor rekvirenten varetages. Nationale centre er ansvarlige for afrapportering til ressortministerier i forbindelse med rammeaftaler/kontrakter samt afholdelse af faglige følgegruppemøder med et eller flere ministerier om den forskningsbaserede myndighedsbetjening. Nationale centre sikrer i samspil med hovedområderne markedsføringen af Aarhus Universitets myndighedsbetjening. 2 Rapporten af 9. marts (2011), bilag 10, p Danske Universiteters hvidbog om forskningsbaseret myndighedsbetjening (2009), p Inkl. opretholdelse af et myndighedsberedskab et fagligt beredskab, som inddrager relevant, internationalt tilgængelig viden og nødvendigt udstyr og infrastruktur, så universitetet er i stand til at levere myndighedsrådgivning på anmodning. Danske Universiteters Hvidbog (2009), p. 23 Nationale centre er ansvarlige for forberedelse af kontraktforhandlinger med rekvirenter, og ansvarlige for at besvare kontraktlige og principielle spørgsmål, at yde juridisk assistance i forbindelse med samarbejdsaftaler med erhvervsliv og virksomheder i koordination med universitetets øvrige faglige administrative enheder fx Technology Transfer Office.

7 PERSPEKTIV I 7 Nationale centre foretager udbudsovervågning og udarbejder tilbud samt indgår i forhandlinger vedr. konkurrenceudsættelse mv. Nationale centre betjener udvalg, aftagerpaneler og AU Forum for videnudveksling. Centrene samarbejder med branche- og interesseorganisationer, etc. samt skaber øget opmærksomhed og kendskab til forskningsbaseret myndighedsbetjening og erhvervssamarbejde internt på universitetet. Arbejdsgruppen anbefaler: At det tværgående bånd for videnudveksling tager definitionen til efterretning, da den danner grundlag for de efterfølgende anbefalinger Nationale centre er i samarbejde med institutter ansvarlige for opretholdelse af et kvalitetssikringssystem således, at universitetet er i stand til at levere kvalitetssikret forskningsbaseret rådgivning til rekvirenter. Nationale centre karakteriseres ved: - At være central indgang for myndigheder og erhvervsliv, der efterspørger forskningsbaseret rådgivning - At yde forskningsbaseret rådgivning på baggrund af interdisciplinær forskning af høj international standard - At levere faglig konsistent og kvalitetssikret rådgivning med afsæt i Aarhus Universitets samlede forskningsbase - At bidrage til at identificere samfundets fremtidige udfordringer inden for den pågældende sektor - At fremme Aarhus Universitets deltagelse i national og international strategisk forskning og videnopbygning inden for sektoren - At sikre et forskningsbaseret myndighedsberedskab på nationalt og internationalt niveau - At fremme universitetets erhvervssamarbejde med sektoren Forudsætninger for succes Forudsætningen for at universitetet leverer forskningsbaseret rådgivning af høj international standard er, at institutterne i samarbejde med nationale centre kontinuerligt udvikler den sektorrelaterede forskning og beredskab, og samtidig løbende er i stand til at vedligeholde forskernes rådgivningskompetencer og at opretholde infrastruktur fx i forbindelse med overvågningsopgaver. Det stiller krav om kritisk masse og sikkerhed for finansiering på en længere tidshorisont af nødvendige aktiver i form af et fagligt beredskab, bygninger, arealer, laboratorier, udstyr, etc. Nationale centre skal sikre synlighed gennem markedsføring af forskerkompetencer og rådgivningskvalitet ved at skabe overblik og lette adgang for myndigheder og erhvervsliv til universitetets samlede forskningsbase.

8 8 PERSPEKTIV I 4. MOBILISERING AF UNIVERSITETETS SAMLEDE FORSKNINGSKOMPETEN- CE I MYNDIGHEDSBETJENINGEN Der er en række forventninger til Aarhus Universitets rådgivning og samarbejde med offentlige myndigheder, herunder at universitetet: Leverer synergi på tværs af fagfelter og gearing til nationale og internationale forskningsmidler som grundlag for myndighedsrådgivningen Opbygger og vedligeholder et myndighedsberedskab på centrale prioriterede områder, inklusiv forskningsplatforme og sikker drift 5 Udgangspunktet for at nå målene er inddragelse af universitetets samlede forskningsbase for at sikre, at det er den højeste faglighed på feltet (som altid tilstræbes) i forbindelse med forskningsbaseret rådgivning. Institutter med forskere fra de tidligere sektorforskningsinstitutioner leverer fortsat myndighedsbetjening iht. rammeaftalerne med Miljøministeriet og Fødevareministeriet. Ministerierne har i forbindelse med forhandlinger om de ministerielle kontrakter i efteråret 2011 udtrykt interesse for rådgivning inden for forskningsfelter, der ikke tidligere har været omfattet af en aftalebevilling om forskningsbaseret myndighedsbetjening. Der er også eksempler på, at DCE og DCA koordinerer opgaver på tværs af myndighedskontrakter med henholdsvis Miljøministeriet og Fødevareministeriet. Forskere fra det tidligere DPU har foruden den sektorrelaterede forskning i varierende omfang varetaget opgaver inden for uddannelse og myndighedsrådgivning. Der er ansat et antal seniorforskere, som oprindelig kommer fra den tidligere sektor- forskningsenhed Danmarks Pædagogiske Institut, som var en af fusionsparterne i år 2000, da DPU blev dannet. På Health har fx Institut for Klinisk Medicin en lang tradition for videnudveksling og samarbejde med både offentlige institutioner og private samarbejdspartnere. På Klinisk Epidemiologisk Afdeling udgør myndighedsbetjeningen en væsentlig del af porteføljen, og der anvendes ikke en skarp skelnen mellem forskning og rådgivning. Afdelingens fastansatte medarbejdere (og til en vis grad også ph.d.-studerende) vil typisk arbejde med dels frie registerforskningsprojekter og dels med udvikling og drift af kliniske kvalitetsdatabaser og anden sygdomsovervågning for Danske Regioner og Region Midtjylland. Der tænkes i synergi mellem driften af kvalitetsdatabaserne og databasernes store potentiale for sundhedstjeneste- og biomedicinsk forskning både overordnet og på medarbejderniveau. På Business and Social Science foregår myndighedsbetjening på Center for Forskningsanalyse for Forsknings- og Innovationsstyrelsen og på Center for Rusmiddelforskning for Socialministeriet. Begge centre har faste finanslovsbevillinger og er i dag indlejret i henholdsvis Institut for Statskundskab og Psykologisk Institut. Videnskabelige medarbejdere på de to centre arbejder ikke udelukkende med myndighedsbetjeningsopgaver, og forskerne adskiller sig udelukkende fra kollegaerne på deres værtsinstitutter gennem finansieringen. Der er således synergi mellem opgaver, der vedr. myndighedsbetjening og andre forskningsopgaver, som medarbejderne varetager. MAPP Centret, som er del af Institut for Marketing og Organisation, løser i mindre omfang myndighedsrådgivning for Fødevareministeriet gennem DCA. 5 Rapporten af 9. marts (2011), bilag 10, p. 44 (udvalgte punkter)

9 PERSPEKTIV I 9 Strukturerne skal afspejle universitetets fokus på forskningsbaseret rådgivning Et Aarhus Universitet med stigende fokus på myndigheds- og erhvervsbetjening forudsætter, at medarbejderne har større indblik i hvilke karrieremuligheder, der findes ved at beskæftige sig med forskningsbaseret rådgivning i forhold til forskerens øvrige forskning og undervisning. Forskerens incitament til at varetage rådgivningsopgaver ligger blandt andet i muligheden for at tilføre forskning og undervisning merværdi og volumen. Anvendelse af resultater i praksis i form af rådgivning vil ligeledes være motiverende og vil kunne styrkes ved at universitetet anerkender forskerens engagement. Det skal derfor også være karrierefremmende at engagere sig i den form for videnudveksling. Udvikling af universitetets meriteringssystem er påkrævet med henblik på at sikre, at forskningsbaseret rådgivning og anden videnudveksling anerkendes som en aktivitet på linje med forskningsbaseret uddannelsesaktivitet. Det forudsætter udvikling af attraktive, fleksible karrieremuligheder for forskere. Ligeledes for akademiske medarbejdere (TAP) med specialisering inden for rådgivning. Formel kompetence inden for forskningsbaseret myndighedsrådgivning bør erhverves gennem et uddannelsesforløb, fx som et modul i det obligatoriske adjunktpædagogikum. Det medfører at kommende forskere på et tidligt tidspunkt får indsigt i området. Elementer i et uddannelsesforløb kan være det faglige samarbejde med myndigheder under politisk styring, rådgivning af europæiske og internationale organisationer, kvalitetssikringssystemet og mediehåndtering. Arbejdsgruppen anbefaler: - At Aarhus Universitet udvikler en incitamentsstruktur, der sikrer, at de nationale centre får mulighed for at inkludere forskningsbasen på alle hovedområder i forbindelse med forskningsbaseret rådgivning således, at denne styrkes og resulterer i det forskningsfagligt bedst mulige samfundsmæssige beslutningsgrundlag - At Aarhus Universitet udvikler et meriteringssystem, der anerkender forskningsbaseret rådgivning og øvrige aktiviteter inden for videnudveksling, som en aktivitet på linje med undervisning - At der udvikles et uddannelsesforløb, på linje med adjunktpædagogikum, der kvalificerer universitetets kommende forskere til at yde forskningsbaseret rådgivning af myndigheder, erhvervslivet og andre aktører - At Aarhus Universitet tager principiel stilling til problematikken vedr. intern konkurrerende virksomhed på rådgivningsområdet fra forskere eller forskergrupper på Aarhus Universitet, der i privat regi sælger rådgivning på baggrund af universitetets forskningsbase Rådgivningsopgaverne indeholder en problematik vedr. intern konkurrerende virksomhed, hvor universitetets forskere honoreres privat for rådgivning af offentlige myndigheder på vilkår, der undergraver det økonomiske grundlag for den forskningsbaserede myndighedsbetjening, der foregår i regi af universitetet. Det er ønskeligt, at universitetet, som en del af sin personalepolitik tager principiel stilling til det tilladelige omfang af og vilkår for forskeres private rådgivningsaktiviteter, der er funderet i universitetets forskningsbase.

10 10 PERSPEKTIV I 5. ERFARINGSUDVEKSLING OM MYNDIGHEDSBETJENING De nationale centres opgave er at sikre, at universitetets sektorrelaterede samarbejde med myndigheder og erhvervsliv er effektivt. Det kan blandt andet opnås ved en systematisk udnyttelse af gode erfaringer og gensidig inspiration. De nationale centre er organiseret forskelligt og har ikke samme rammevilkår for myndighedsbetjeningen. Kontrakterne afspejler deres tidligere specifikke ophæng som sektorforskningsinstitutioner under ressortministeriet. DCLs aktiviteter bygger ikke på en rammeaftale med et ministerium, men på en række mindre aftaler med aktører inden for flere sektorer. Det giver DCL andre vilkår for såvel myndighedsbetjening som organisering. Myndighedsbetjeningen på Health sker blandt andet i regi af samarbejdet med Aarhus Universitetshospital, hvor myndighedens ansatte deltager i den sektorrelaterede forskning og rådgivning. Formålet med erfaringsudveksling på tværs af hovedområder og imellem centre må vurderes i lyset af: 1) De forskellige rammevilkår centrene har for myndighedsbetjeningen 2) Universitetets interesse i at skabe sammenhæng og koordination mellem centrenes opgaver og andre aktiviteter på videnudvekslingsområdet (fx erhvervsrelationer) 3) Universitetets interesse i at profilere og udvikle myndighedsbetjeningen på Aarhus Universitet 4) Universitetets behov for dialog med ministerier, interesseorganisationer og internationale institutioner om myndighedsbetjening På det europæiske niveau har de nationale centre inden for deres sektorområder værdifuld erfaring med EU kommissionens rutiner og tiltag vedr. forskningsprogramudvikling, erhvervstiltag og policy-udvikling. Centrene har ofte også værdifuld erfaring med samarbejde i regi af internationale institutioner under fx FN. Det er i universitetets interesse at kompetencer og medvirken i internationale netværk fortsat udvikles til gavn for de tværdisciplinære centre, der er under etablering samt TTO, CEI og andre relevante enheder på universitetet. Erfaringsudveksling vil kunne inspirere de enkelte centre og involverede institutter i udviklingen af myndighedsbetjeningen og ikke mindst kunne underbygge universitetets langsigtede strategiske indsats på området sektorrelateret forskning, myndighedsrådgivning og anden sektorrådgivning. Beslutninger som skal træffes af det tværgående bånd Det er en central opgave for det tværgående bånd for videnudveksling at skabe optimale rammer, der fremmer institutters og centres mulighed for at levere og udvikle den forskningsbaserede myndighedsbetjening og anden rådgivning, herunder at opnå størst mulig faglig såvel som økonomisk synergi til universitetets øvrige forskning og undervisning. Det er vigtigt at det tværgående bånd for videnudveksling inddrager og udnytter information fra universitetets relevante administrative og nye repræsentative fora i erfaringsudvekslingen. Eksempler på inspirationskilder: 1) AU Forum for videnudveksling skal bibringe universitetsledelsen og det tværgående bånd faglig rådgivning og inspiration til fortsat udvikling af videnudvekslingsområdet

11 PERSPEKTIV I 11 2) Aftagerpaneler sammensættes af centralt placerede repræsentanter fra offentlige myndigheder, erhvervsliv og interesseorganisationer inden for sektoren og tilknyttes nationale centre 3) Myndighedsudvalg med repræsentanter fra institutter og nationale centre koordinerer samarbejdet, drøfter de faglige udviklingsmuligheder, nye samarbejdspartnere inden for myndighedsbetjeningen og anden forskningsbaseret rådgivning 4) Andre ofte bilaterale fora typisk imellem centre og henholdsvis myndigheder og erhverv Arbejdsgruppen anbefaler: - At det tværgående bånd for videnudveksling sikrer, foruden at være det politik-skabende forum, at institutter, centre og medarbejdere har optimale rammer for videnudvekslingsopgaverne, herunder at universitetet opnår synergi med øvrige opgavetyper både fagligt og økonomisk Båndets inklusion af erfaringsudveksling og strategiudvikling fra de forskellige fora i arbejdet sikrer sammenhæng i universitetets strategiske udvikling inden for myndighedsbetjening og øvrig videnudveksling.

12 12 PERSPEKTIV I 6. ET FÆLLES KVALITETS- SIKRINGSSYSTEM Fælles retningslinjer for opgavevaretagelse går gennem udvikling af dels en professionel organisering af kvalitetsarbejdet, og dels den løbende faglige kvalitetssikring af forskningsbaserede rådgivningsydelser. Dokumentation af universitetets kvalitet og integritet er en afgørende parameter i forbindelse med universitetets fortsatte levering af forskningsbaseret rådgivning til myndigheder, erhverv, etc. Universitetet har i 2010 vedtaget retningslinjer for kvalitetssikring af den forskningsbaserede myndighedsbetjening ved Aarhus Universitet, der følger principperne i Danske Universiteters Hvidbog 6 om, at sektorrelateret forskning bedømmes efter sædvanlige kvalitetskriterier for god forskning, primært peer review og publicering i internationale videnskabelige tidsskrifter og at resultater af myndighedsrådgivningen ligeledes skal kvalitetssikres og offentliggøres. Retningslinjer for kvalitetssikring af myndighedsrådgivningen er opdelt i fem temaer: 1. Faglig kvalitetssikring 2. Dokumenthåndtering 3. Offentliggørelse 4. Samarbejdsrelationer 5. Evaluering, forbedring og ansvar Procedurer for kvalitetssikring af myndighedsbetjeningen på Aarhus Universitet er i overensstemmelse med Danske Universi- teter Kvalitetsprincipper for forskningsbaseret myndighedsbetjening. 7 Der udestår et arbejde med at sørge for, at universitetets kvalitetssikringssystem er i overensstemmelse med den ændrede organisationsstruktur. Nuværende praksis for kvalitetssikring af forskningsbaseret myndighedsbetjening DCE har udarbejdet: Kvalitetsstyring af faglig rådgivning ved Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet, version 2. 8 Manualen er inspireret af ISO kvalitetsstyring, og følger standarden så vidt det er hensigtsmæssigt, men DCE er ikke certificeret i henhold til standarden. Kvalitetsstyringen vil på sigt blive evalueret ved intern audit som dels sikrer løbende forbedring og dels fremmer bevidstheden om kvalitet i arbejdet hos medarbejderne. Årlige evalueringsrapporter vil blive forelagt ledelsen og fremadrettet vil resultaterne blive inddraget i Aarhus Universitets årsrapport og i forbindelse med drøftelser mellem DCE og institutter. Kvalitetssikringsprocedurer Der arbejdes efter en række kvalitetssikringsprocedurer på fagligt niveau i forbindelse med overvågning, kemiske analyser og prøvetagning. Eksempelvis udfører Institut for Miljøvidenskab og Institut for Bioscience miljøkemiske prøvninger, som er akkrediteret i henhold til ISO Krav til prøvnings- og kalibreringslaboratoriers kompetencer. 6 Danske Universiteters Hvidbog (2009), p (Jan. 2011) 8 Gyldig fra 3. feb. 2011

13 PERSPEKTIV I 13 DCA har implementeret Den gode Proces og Den gode Bestilling, der fungerer som det vejledende grundlag for at sikre en kvalificeret dialog med Fødevareministeriet om opgaveløsningen inden for myndighedskontrakten. Kvalitetshåndbog På Institut for Retsmedicin arbejdes efter: Kvalitetshåndbog for afdeling for retspatologi og klinisk retsmedicin. Instituttet er ISO akkrediteret og ISO akkrediteret af DANAK, sidstnævnte omhandler generelle kriterier for behandling af organer, der foretager inspektion. Dokumentation af afdelingernes kompetencer og uvildighed samt sikring af resultaternes umiddelbare accept i international sammenhæng er helt afgørende. Arbejdsgruppen anbefaler: - At det tværgående bånd for videnudveksling i samarbejde med de nationale centres direktører udvikler og implementerer universitetets kvalitetssikringssystem for forskningsbaseret myndighedsbetjening i overensstemmelse med den nuværende organisering

14 14 PERSPEKTIV I 7. RETNINGSLINJER FOR ETABLERING AF Aarhus Universitet ønsker at bidrage til en fortsat udvikling af den forskningsbaserede myndighedsbetjening ved at etablere nationale centre inden for sektorer, hvor der er et samfundsbehov, og hvor Aarhus Universitet har en faglig styrkeposition mht. både forsknings- og rådgivningskompetencer, der kan understøtte behovet nationalt såvel som internationalt. Begrebet nationalt center bør sikres den nødvendige beskyttelse ved universitetsledelsens tiltrædelse af model for centerdannelse. Nationale centre repræsenterer universitetets fyrtårne inden for forskningsbaseret myndighedsbetjening og bør ikke oprettes uden universitetsledelsens stillingtagen. Nationale centre bør ej heller nedlægges uden universitetsledelsen beslutning herom. Processen forud for beslutning om etablering af et nyt nationalt center skal være omfattende og karakteriseret ved høj kvalitet og autoritet, der vækker genklang hos rekvirenter. Model for oprettelse af nationale centre Forud for beslutning om etablering af nationale centre ved Aarhus Universitet skal følgende emner, som minimum analyseres: 1) Universitetets kompetencer 2) Markedsanalyse 3) Vurdering af værditilvækst for samfund og universitet 4) Investeringsbehov 5) Organisering Sektorrelateret myndighedsbetjening, der allerede foregår på universitetet, men uden for de etablerede nationale centre, bør samles og udvikles med henblik på dannelse af et nationalt center eller indlejring på et af de allerede etablerede nationale centre. Kortlægning af nye sektorrelaterede forskningsfelter, der kan danne grundlag for forskningsbaseret myndighedsbetjening, bør identificeres og indgå i en samlet strategisk udvikling af universitetets myndighedsbetjening. Beslutningen om evt. centerdannelse bør træffes på grundlag af analysemodellens resultater. Arbejdsgruppen anbefaler - At Aarhus Universitet tager initiativ til oprettelse af nye nationale centre dér hvor universitetet har kompetencen, faglig volumen og hvor der kan identificeres et sektorbehov. Beslutningen træffes på baggrund af en forudgående analyse af forretningsgrundlaget og universitetets samlede relevante forskningsfaglige kompetencer og eventuel rådgivningsportefølje (bilag 1) - At myndighedsbetjening på Aarhus Universitet ligeledes tilbydes for sektorområder uden for de nationale centre under hensyn til universitetets kvalitetssikringspolitik Modellens elementer uddybes i bilag 1.

15 PERSPEKTIV I 15 BILAG 1: ANALYSEMODEL FOR ETABLERING AF 1. Universitetets kompetencer - Analysere universitetets samlede relevante forskningskompetence inden for sektoren - Kortlægge de involverede forskeres kompetencer inden for forskningsbaseret myndighedsrådgivning - Vurdere barrierer i forbindelse med mobilisering af de nødvendige faglige ressourcer internt på universitetet og eksterne samarbejdspartnere - Vurdere barrierer i forbindelse med behov for adgang til eksterne data og infrastruktur 2. Markedsanalyse - Analysere sektoren med fokus på såvel offentlige myndigheder og erhverv - Evt. indgå i en dialog med offentlige myndigheder og evt. erhverv om behov på nationalt niveau - Analysere sektorbehovet og myndighedsbehovet på europæisk niveau og i forhold til allerede etablerede internationale organisationer i øvrigt - Kortlægge øvrige nationale konkurrenter inden for sektoren (universiteter, rådgivende ingeniører, GTS institutter, andre nationale og internationale aktører) - En samlet vurdering af ovennævnte samt en vurdering af risici for opgavebortfald (konkurrenceudsættelse; ændrede prioriteringer) 3. Vurdering af værditilvækst for samfund og universitet - Opfyldelse af universitetets målsætning om videnudveksling med samfundet - Vurdere samfundsværdien/nytten ved etablering af nationalt center inden for en sektor - Analysere værditilvæksten for forskningsbasen qua et udvidet forskningsgrundlag - Analysere værditilvæksten set i forhold til andre aktiviteter i de tværgående bånd (f.eks. relevans for erhvervssamarbejde og uddannelse) 4. Investeringsbehov - Afdække sektorens vilje til investering på kort og lang sigt - Vurdere universitetets eget investeringsbehov i etableringsfasen - Udfærdige budget for de første fem år 5. Organisering - Forslag til bemanding af centret, herunder kompetencer - Forslag til centrets organisatoriske struktur og reference til universitetets øvrige organisation (snitflader) - Indledende overblik over aftalegrundlag mellem center, institutter og andre faglige enheder ved universitetet - Afdække behov for uddannelse inden for rådgivningskompetencer - Forslag til hvordan centret vil håndtere kvalitetssikringsopgaven - Forslag til kommunikation internt og eksternt, herunder hjemmeside

16 Cen Natio tre -nale

DCE S KVALITETSSIKRINGS- PROCEDURER

DCE S KVALITETSSIKRINGS- PROCEDURER DCE S KVALITETSSIKRINGS- PROCEDURER Susanne Boutrup Chefkonsulent 6. FEBRUAR 2017 KRAV TIL DEN FAGLIGE RÅDGIVNING Høj faglig kvalitet Rettidighed Intern koordinering Synlighed af resultater Dialog med

Læs mere

Samarbejde mellem de to nationale centre i Science and Technology Snitflader og fælles processer i myndighedsrådgivning

Samarbejde mellem de to nationale centre i Science and Technology Snitflader og fælles processer i myndighedsrådgivning Samarbejde mellem de to nationale centre i Science and Technology Snitflader og fælles processer i myndighedsrådgivning Internt notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi og DCA Nationalt Center

Læs mere

VIDENUDVEKSLING PÅ AU

VIDENUDVEKSLING PÅ AU VIDENUDVEKSLING PÅ AU J. MICHAEL HASENKAM PRODEKAN FOR VIDENUDVEKSLING præsen TATION 1 TÆT SAMARBEJDE MELLEM HOVEOMRÅDER OG TVÆRGÅENDE BÅND 2 VIDENUDVEKSLING - bygger på forskning og udnytter viden og

Læs mere

DEN FAGLIGE UDVIKLINGSPROCES AARHUS UNIVERSITET

DEN FAGLIGE UDVIKLINGSPROCES AARHUS UNIVERSITET DEN FAGLIGE UDVIKLINGSPROCES Processen indtil bestyrelsens beslutning den 17. juni 2010 Drøftelser i bestyrelsen, HSU, Samarbejdsudvalg, Akademiske Råd Afholdelse af seminarer, involvering af internationale

Læs mere

Inspirerende rådgivning og videnudveksling. Bestyrelsesseminar Den 1. september 2008

Inspirerende rådgivning og videnudveksling. Bestyrelsesseminar Den 1. september 2008 Inspirerende rådgivning og videnudveksling Bestyrelsesseminar Hvad står der i Aarhus Universitets strategi? Inspirerende rådgivning og videnudveksling Inspirerende rådgivning og videnudveksling Vores mål

Læs mere

Notat vedrørende organisering og integration af forskningsbaseret myndighedsbetjening og vidensdeling ved Aarhus Universitet

Notat vedrørende organisering og integration af forskningsbaseret myndighedsbetjening og vidensdeling ved Aarhus Universitet Aarhus Universitet d. 27. april 2010 Notat vedrørende organisering og integration af forskningsbaseret myndighedsbetjening og vidensdeling ved Aarhus Universitet Arbejdsgruppens medlemmer Dette notat er

Læs mere

MYNDIGHEDSBETJENINGEN VED AARHUS UNIVERSITET

MYNDIGHEDSBETJENINGEN VED AARHUS UNIVERSITET MYNDIGHEDSBETJENINGEN VED Rammeaftaler med Miljøministeriet og Fødevareministeriet 4 årige rammeaftaler med sektorministeriet DCE primært sammen med Miljøvidenskab og Bioscience DCA - primært sammen med

Læs mere

Forskningsbaseret myndighedsbetjening. Michael Mejlgaard Udby Specialkonsulent

Forskningsbaseret myndighedsbetjening. Michael Mejlgaard Udby Specialkonsulent Forskningsbaseret myndighedsbetjening Michael Mejlgaard Udby Specialkonsulent Dagsorden 1. Intro til Forskningsbaseret myndighedsbetjening Udvikling af området Nuværende aftaler 2.Regulering af området

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem Holstebro Kommune og Aarhus Universitet

Samarbejdsaftale mellem Holstebro Kommune og Aarhus Universitet Samarbejdsaftale mellem Holstebro Kommune og Aarhus Universitet INDHOLD 1. AFTALENS PARTER... 2 2. PRÆAMBEL... 2 3. AFTALENS INDHOLD... 2 3.1. Samarbejde om beskæftigelsesmuligheder for kandidater... 3

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

STRATEGI / SIDE 1 AF 6 STRATEGI

STRATEGI / SIDE 1 AF 6 STRATEGI STRATEGI / 13-05-2019 SIDE 1 AF 6 STRATEGI 2019-2020 SIDE 2 AF 6 INDHOLD 1. INDLEDNING... 3 2. MISSION... 4 3. MÅL... 4 4. FORUDSÆTNINGER... 4 5. AKTIVITETSOMRÅDER... 4 5.1 Projektudvikling... 5 5.2 Interessevaretagelse...

Læs mere

Aarhus Entrepreneurship Centre (AEC) Væksthus Midtjylland Den 27. Oktober 2008

Aarhus Entrepreneurship Centre (AEC) Væksthus Midtjylland Den 27. Oktober 2008 Aarhus Entrepreneurship Centre (AEC) Væksthus Midtjylland Den 27. Oktober 2008 Aarhus Entrepreneurship Centre vision, baggrund og opgaver Visionen Aarhus Universitet skal være blandt de mest entreprenante

Læs mere

Temamøde i DFU vedr. den administrative organisering

Temamøde i DFU vedr. den administrative organisering AARHUS UNIVERSITET 19. november 2010 Temamøde i DFU vedr. den administrative organisering Arbejdsudvalget vedr. myndighedsbetjening. Sekretariatschef Ole Bjørn Hansen, DMU (formand) Administrationschef

Læs mere

HVORDAN SIKRES KVALITET OG INTEGRITET I UNIVERSITETERNES MYNDIGHEDSBETJENING?

HVORDAN SIKRES KVALITET OG INTEGRITET I UNIVERSITETERNES MYNDIGHEDSBETJENING? HVORDAN SIKRES KVALITET OG INTEGRITET I ERNES MYNDIGHEDSBETJENING? PROREKTOR SØREN E. FRANDSEN MYNDIGHEDSBETJENINGEN HVORHEN EFTER FUSIONERNE? Aalborg Universitet: Aarhus Universitet: Danmarks Tekniske

Læs mere

Politik for myndighedsbetjening

Politik for myndighedsbetjening Politik for myndighedsbetjening DTU indtager sin egen plads i det danske universitetslandskab i kraft af universitetets polytekniske, monofakultære karakter og det samfundsrettede sigte for universitetets

Læs mere

TENURE TRACK SCIENCE & TECHNOLOGY

TENURE TRACK SCIENCE & TECHNOLOGY TENURE TRACK SCIENCE & TECHNOLOGY Tenure Track ST 2 SCIENCE AND TECHNOLOGY TENURE TRACK Science and Technology Tenure Track ved Aarhus Universitet er et attraktivt karrieretilbud til lovende forskere fra

Læs mere

REKTORS SOMMERTALE Aulaen 17. juni 2010

REKTORS SOMMERTALE Aulaen 17. juni 2010 17. JUNI 2010 REKTORS SOMMERTALE Aulaen 17. juni 2010 Bestyrelsens beslutning Fire hovedområder: Aarhus Faculty of Arts, Kulturvidenskab Aarhus Faculty of Science and Technology, Naturvidenskab og Teknologi

Læs mere

US AARH FORSLAG TIL AKADEMISKE RÅD PÅ AARHUS UNIVERSITET

US AARH FORSLAG TIL AKADEMISKE RÅD PÅ AARHUS UNIVERSITET US AARH FORSLAG TIL AKADEMISKE RÅD PÅ AARHUS UNIVERSITET STRUKTUR, ROLLE OG FUNKTION Arbejdsgruppen om akademiske råd, 12. oktober 2011 2 DISPOSITION Indhold Indledning Universitetslovens bestemmelser...

Læs mere

STATUS FOR DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI

STATUS FOR DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI 1. MAJ 2013 STATUS FOR DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI DIREKTØR DCE Nationalt Center for Miljø og Energi DCE er Aarhus Universitets centrale indgang for rådgivning og viden om natur og miljø

Læs mere

Fastsat af dekanen den 30. januar 2013 efter høring i Samarbejdsudvalget den 30. januar 2013 og Akademisk Råd den 25. januar 2013

Fastsat af dekanen den 30. januar 2013 efter høring i Samarbejdsudvalget den 30. januar 2013 og Akademisk Råd den 25. januar 2013 KØBENHAVNS UNIVERSITET DET JURIDISKE FAKULTET Retningslinjer for etablering, forlængelse og nedlæggelse af Forskningscentre og forskningsgrupper 1 ved Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet Fastsat

Læs mere

Myndighedsbetjeningen ved Aarhus Universitet - et tematiseret debatoplæg

Myndighedsbetjeningen ved Aarhus Universitet - et tematiseret debatoplæg Myndighedsbetjeningen ved Aarhus Universitet - et tematiseret debatoplæg I april 2009 udgav Danske Universiteter publikationen Hvidbog om forskningsbaseret myndighedsbetjening. Hvidbogen blev udarbejdet

Læs mere

Informationsmøde 3. November. - Set fra en institutleders perspektiv

Informationsmøde 3. November. - Set fra en institutleders perspektiv Informationsmøde 3. November Den faglige udviklingsproces - Set fra en institutleders perspektiv Dias 2 Dagsorden Hvor er vi? Analysearbejdet Institutstruktur, overordnet struktur Det nye institut Nye

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. Aftalegrundlaget er dynamisk og et udtryk for det aktuelle samarbejde og skal som sådan løbende ajourføres.

AARHUS UNIVERSITET. Aftalegrundlaget er dynamisk og et udtryk for det aktuelle samarbejde og skal som sådan løbende ajourføres. Aftale vedrørende samarbejde om forskning og undervisning mellem Health, Aarhus Universitet og regionshospitalerne, inkl. regionspsykiatrien og Præhospitalet i Region Midtjylland 1. Indledning Blandt andet

Læs mere

Statut for Center for Militære Studier

Statut for Center for Militære Studier C E N T E R F O R M I L I T Æ R E S T U D I E R K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET Statut for Center for Militære Studier 11. JANUAR 2014 Statut for Center for Militære Studier NAVN CENTER FOR MILITÆRE

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Den gode Proces for forskningsbaseret rådgivning

Den gode Proces for forskningsbaseret rådgivning Den gode Proces for forskningsbaseret rådgivning Indledning... 1 1. To virkeligheder mødes... 1 2. Åbne og gennemsigtige procedurer omkring forskningsbaseret rådgivning... 2 Den gode Proces... 3 1 Ad hoc

Læs mere

Overordnet stillingsbeskrivelse for ledelsen på Præhospitalet

Overordnet stillingsbeskrivelse for ledelsen på Præhospitalet Koncern HR, Stab 21.05.13/PG Overordnet stillingsbeskrivelse for ledelsen på Præhospitalet God ledelse er en forudsætning for et effektivt og velfungerende sundhedsvæsen, som er karakteriseret ved høj

Læs mere

Roller og ansvar Grundlaget for ledelse i en ny organisationsstruktur

Roller og ansvar Grundlaget for ledelse i en ny organisationsstruktur Roller og ansvar Grundlaget for ledelse i en ny organisationsstruktur NOTAT HR-stab Arbejdet med en mere klar og tydelig ledelse er med dette oplæg påbegyndt. Oplægget definerer de generelle rammer i relation

Læs mere

Organisering af kvalitetsledelse af uddannelser på Aalborg Universitet

Organisering af kvalitetsledelse af uddannelser på Aalborg Universitet Strategi og Kvalitet Email: kvalitet@adm.aau.dk www.kvalitetssikring.aau.dk Oktober 2018 Sagsnr.: 2018-412-01052 Organisering af kvalitetsledelse af uddannelser på Aalborg Universitet Indledning Organisering

Læs mere

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Forord Strategien for Det Teknisk- Naturvidenskabeli- Denne strategi skal give vores medarbejdere Forskning ge Fakultet, som

Læs mere

Mål og strategi for videnudvikling i UCN. Professions-

Mål og strategi for videnudvikling i UCN. Professions- Mål og strategi for videnudvikling i UCN. Professions- og udviklingsbasering samt forskningssamarbejde Dokumentdato: Dokumentansvarlig: bbc Godkendt af UCN s direktion den 27. oktober 2008 Senest revideret:

Læs mere

Samarbejdsaftalens parter er Syddjurs Kommune og Aarhus Universitet.

Samarbejdsaftalens parter er Syddjurs Kommune og Aarhus Universitet. Indhold 1. Aftalens parter...2 2. Præambel...2 3. Aftalens indhold...2 3.1 Forskningssamarbejde...3 3.2 Studentersamarbejde...3 3.3 Iværksætteri...3 3.4 Sundhed...4 4. Organisering og opfølgning...4 5.

Læs mere

Strategi for læring, uddannelse og kompetenceudvikling på Aarhus Universitetshospital

Strategi for læring, uddannelse og kompetenceudvikling på Aarhus Universitetshospital Strategi for læring, uddannelse og kompetenceudvikling på Aarhus Universitetshospital Indledning Aarhus Universitetshospital skal i fremtiden tilhøre eliten blandt universitetshospitaler i Europa indenfor

Læs mere

To af de i alt fem kriterier i en institutionsakkreditering er centreret omkring kvalitetssikring i form af:

To af de i alt fem kriterier i en institutionsakkreditering er centreret omkring kvalitetssikring i form af: Oprettet: 140318 Senest rev.: 150126 J.nr.: 2010-027729 Kvalitetssikring systematisk Ref: KP/MeO Behandlet / godkendt af: rektoratet 150121 Kvalitetssikring på DJM Institutionsakkreditering og kvalitetssikring

Læs mere

KVALITETSSTYRING AF RÅDGIVNING

KVALITETSSTYRING AF RÅDGIVNING KVALITETSSTYRING AF RÅDGIVNING Susanne Boutrup Forsknings-, Overvågnings- og Rådgivningssekretariatet Siden sidst (mødet den 4. juni 2009) Møde mellem DJF og DMU med præsentation af initiativer Udkast

Læs mere

Samarbejdsaftale Mellem Aarhus Universitet og Silkeborg Kommune

Samarbejdsaftale Mellem Aarhus Universitet og Silkeborg Kommune Samarbejdsaftale Mellem Aarhus Universitet og Silkeborg Kommune AARHUS AU UNIVERSITET Indholdsfortegnelse Aftalens parter... 2 Præambel... 2 Aftalens indhold... 3 1. Vækst og entrepreneurship... 3 2. Folkesundhed...

Læs mere

Kvalitetssikring af folkeskolen. Børne- og kulturchefforeningen 23. September 2005

Kvalitetssikring af folkeskolen. Børne- og kulturchefforeningen 23. September 2005 Kvalitetssikring af folkeskolen Børne- og kulturchefforeningen 23. September 2005 Hvis jeg var BKC ville jeg: Sikre mig at alle kommunens skoler lever op til centrale og kommunale mål Sikre at forvaltningens

Læs mere

Roller og ansvar Grundlaget for god ledelse i Ringsted Kommune (juni 2016)

Roller og ansvar Grundlaget for god ledelse i Ringsted Kommune (juni 2016) Roller og ansvar Grundlaget for god ledelse i Ringsted Kommune (juni 2016) Dette dokument definerer de generelle rammer i relation til roller og ansvar for de forskellige ledelsesniveauer og ledelsesfora.

Læs mere

REKTORS JULETALE Søauditorierne 18. december 2009

REKTORS JULETALE Søauditorierne 18. december 2009 REKTORS JULETALE Søauditorierne 18. december 2009 Aarhus Universitet Aarhus Universitet i fortsat udvikling med vækst på helt centrale områder Rekordoptag i 2009 Større forskningsbevillinger Betydelig

Læs mere

Notat 1 1 : Videnudveksling på AU og AU Viden

Notat 1 1 : Videnudveksling på AU og AU Viden Medarbejdere og ledere i AU Viden Notat Notat 1 1 : Videnudveksling på AU og AU Viden Det er vigtigt, alle medarbejdere i AU Viden har en indholdsmæssig forståelse af begrebet videnudveksling på AU. Formålet

Læs mere

Kvalitetssikring på DJM version 2019

Kvalitetssikring på DJM version 2019 Kvalitetssikring på DJM version 2019 Institutionsakkreditering og kvalitetssikring Ved lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner er det bekendtgjort, at Det Jyske Musikkonservatorium,

Læs mere

LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2

LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 Ledelsesgrundlaget er lavet med udgangspunkt i Leadership-Pipeline modellen. 2 Politisk betjening - Lede opad

Læs mere

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( )

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( ) Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og

Læs mere

GOD INSTITUT- LEDELSE PÅ AALBORG UNIVERSITET

GOD INSTITUT- LEDELSE PÅ AALBORG UNIVERSITET GOD INSTITUT- LEDELSE PÅ AALBORG UNIVERSITET Institutlederen er instituttets øverste leder, hvis vigtigste opgave er at udøve et tydeligt og inspirerende lederskab, der sikrer og videreudvikler den højeste

Læs mere

Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan

Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan 2016+ Indledning Holbæk står, som mange andre kommuner i Danmark, overfor både økonomiske og komplekse samfundsudfordringer. Det klare politiske budskab

Læs mere

Center for Interventionsforskning. Formål og vision

Center for Interventionsforskning. Formål og vision Center for Interventionsforskning Formål og vision 2015-2020 Centrets formål Det er centrets formål at skabe et forskningsbaseret grundlag for sundhedsfremme og forebyggelse på lokalt såvel som nationalt

Læs mere

DEN FAGLIGE UDVIKLINGSPROCES

DEN FAGLIGE UDVIKLINGSPROCES DEN FAGLIGE UDVIKLINGSPROCES Møde for Fællesadministrationens medarbejdere den 31. august 2010 Ved universitetsdirektør Jørgen Jørgensen Formålet med AU s faglige udviklingsproces Fagligt mål: Udvikle

Læs mere

LEDELSESGRUNDLAG DEL 2 UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR DECEMBER 2016

LEDELSESGRUNDLAG DEL 2 UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR DECEMBER 2016 LEDELSESGRUNDLAG DEL 2 UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR DECEMBER 2016 Ledelsesgrundlaget er lavet med udgangspunkt i Leadership-Pipeline modellen. Ledelsesgrundlaget viser ledelsesfunktionerne i Guldborgsund

Læs mere

Den gode proces og leverance ved forskningsbaseret rådgivning

Den gode proces og leverance ved forskningsbaseret rådgivning Den gode proces og leverance ved forskningsbaseret rådgivning Indledning... 1 To virkeligheder mødes... 2 Den Gode Bestilling... 3 Opgaver ikke omfattet af bestillingsskabelonen... 3 Opgaver omfattet af

Læs mere

Aarhus Universitets Strategi

Aarhus Universitets Strategi Aarhus Universitets Strategi 2008-2012 Lauritz B. Holm-Nielsen 2 Mission, Vision og Værdier Aarhus Universitets mission er gennem forskning samt forskningsbaseret uddannelse, formidling og rådgivning at

Læs mere

Den gode Proces for forskningsbaseret myndighedsrådgivning

Den gode Proces for forskningsbaseret myndighedsrådgivning Den gode Proces for forskningsbaseret myndighedsrådgivning 1. Indledning... 1 2. To virkeligheder mødes... 2 3. Åbne og gennemsigtige procedurer omkring forskningsbaseret rådgivning... 3 4. Proces for

Læs mere

US AARH KVALITETSSIKRING AF DEN FORSKNINGSBASEREDE MYNDIGHEDSRÅDGIVNING VED AARHUS UNIVERSITET

US AARH KVALITETSSIKRING AF DEN FORSKNINGSBASEREDE MYNDIGHEDSRÅDGIVNING VED AARHUS UNIVERSITET US AARH KVALITETSSIKRING AF DEN 2 INDHOLD 0. Forord... 3 1. Indledning... 3 1.1 Publikationens målgruppe...3 1.2. Formålet og disposition...3 1.3. Definitioner...6 1.4. Overordnede principper...6 1.5.

Læs mere

2. Formål 3. Ansvarsfordeling 4. Parter 5. Ledelsesstruktur

2. Formål 3. Ansvarsfordeling 4. Parter 5. Ledelsesstruktur Hovedaftale vedrørende samarbejde om forskning, talentudvikling, uddannelse og videnudveksling på sundhedsområdet mellem Faculty of Health Sciences (Health), Aarhus Universitet og Region Midtjylland 1.

Læs mere

Juridisk Institut Strategi

Juridisk Institut Strategi Juridisk Institut Strategi 2015-2020 Strategien i en nøddeskal Denne strategi er resultatet af en længere proces med inddragelse af instituttets medarbejdere. Strategien suppleres af en række bagvedliggende

Læs mere

NOTAT Bilag 14 Udkast. Aftale mellem partnerne vedr. etableringen af et videncenter for kystturisme i Hvide Sande

NOTAT Bilag 14 Udkast. Aftale mellem partnerne vedr. etableringen af et videncenter for kystturisme i Hvide Sande NOTAT Bilag 14 Udkast 30. maj 2011 Aftale mellem partnerne vedr. etableringen af et videncenter for kystturisme i Hvide Sande Økonomi- og Erhvervsministeriet, Region Midtjyllands, Regions Syddanmarks,

Læs mere

københavns universitet det juridiske fakultet JURA TIL FREMTIDEN STRATEGI

københavns universitet det juridiske fakultet JURA TIL FREMTIDEN STRATEGI københavns universitet det juridiske fakultet JURA TIL FREMTIDEN STRATEGI 2018-2023 VISION Det Juridiske Fakultet bidrager aktivt til samfundets udvikling. Vi udforsker, udfordrer og udvikler det ret lige

Læs mere

Nedenstående skema viser i kort form de forskellige aktørers roller og ansvar i processen omkring uddannelsesevalueringen.

Nedenstående skema viser i kort form de forskellige aktørers roller og ansvar i processen omkring uddannelsesevalueringen. Retningslinje for uddannelsesevaluering, Health Indledning Uddannelsesevaluering med inddragelse af eksterne eksperter finder sted hvert 5. år og sker inden for rammerne af Aarhus Universitets fælles principper

Læs mere

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med

Læs mere

Center for Skov, Landskab og Planlægning, KU. Interessentundersøgelse blandt Skov & Landskabs samarbejdspartnere

Center for Skov, Landskab og Planlægning, KU. Interessentundersøgelse blandt Skov & Landskabs samarbejdspartnere Center for Skov, Landskab og Planlægning, KU Interessentundersøgelse blandt Skov & Landskabs samarbejdspartnere Rekvirent Rådgiver Skov & Landskab Orbicon A/S Rolighedsvej 23 Ringstedvej 20 1958 Frederiksberg

Læs mere

Indsatsområde: Kvalitetssikring af ph.d.-uddannelserne på AU

Indsatsområde: Kvalitetssikring af ph.d.-uddannelserne på AU Indsatsområde: Kvalitetssikring af ph.d.-uddannelserne på AU AU s mål er at: - Medvirke til at sætte - Udvikle fælles - Tilbyde en ph.d.- - Udarbejde kvalitetssikringspolitik med den internationale kvalitetsstandarder

Læs mere

VIA Sundheds strategiske initiativer og indsatsområder er blevet til på baggrund af VIAs koncernstrategi med de fire udfordringer:

VIA Sundheds strategiske initiativer og indsatsområder er blevet til på baggrund af VIAs koncernstrategi med de fire udfordringer: Gør tanke til handling VIA University College Dato: 30.04.2015 U0200-7-02-1-14 Aftryk på verden Sådan arbejder vi med strategien VIA Sundheds strategiske initiativer og indsatsområder er blevet til på

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER September 2013 Center for Kliniske Retningslinjer - Clearinghouse Efter en konsensuskonference om sygeplejefaglige kliniske retningslinjer, som Dokumentationsrådet under Dansk Sygeplejeselskab (DASYS)

Læs mere

Foto: Colourbox STRATEGIEN I OVERSKRIFTER HVOR SKAL VI HEN? 2013-2020. Aarhus Universitet Health Institut for Folkesundhed

Foto: Colourbox STRATEGIEN I OVERSKRIFTER HVOR SKAL VI HEN? 2013-2020. Aarhus Universitet Health Institut for Folkesundhed Foto: Colourbox STRATEGIEN I OVERSKRIFTER HVOR SKAL VI HEN? 2013-2020 Aarhus Universitet Health Institut for Folkesundhed stra folk tegi esun dhed Strategien understøtter udviklingen her på instituttet,

Læs mere

Bestyrelsesmøde nr. 96, d. 9. okt Pkt. 3a. Bilag 2. Københavns Universitets bestyrelse

Bestyrelsesmøde nr. 96, d. 9. okt Pkt. 3a. Bilag 2. Københavns Universitets bestyrelse KØBENHAVNS UNIVERSITET Bestyrelsesmøde nr. 96, d. 9. okt. 2018 Pkt. 3a. Bilag 2 Københavns Universitets bestyrelse SAGSNOTAT 19. SEPTEMBER 2018 Vedr. KU s position i forhold til forskningsbaseret myndighedsbetjening

Læs mere

Projektinitieringsdokument Organisering af HR på Aarhus Universitet

Projektinitieringsdokument Organisering af HR på Aarhus Universitet Projektinitieringsdokument Organisering af HR på Aarhus Universitet 1. Formål og baggrund for projektet Baggrund: Baggrunden for nedsættelse af arbejdsgruppen vedr. Organisering af HR på Aarhus Universitet

Læs mere

Bilag 1: Stillings- og funktionsbeskrivelser for professorer og akademiske koordinatorer på sundhedsområdet i Region Midtjylland

Bilag 1: Stillings- og funktionsbeskrivelser for professorer og akademiske koordinatorer på sundhedsområdet i Region Midtjylland 22. maj 2015 Bilag 1: Stillings- og funktionsbeskrivelser for professorer og akademiske koordinatorer på sundhedsområdet i Region Midtjylland Bilag til aftalen: Aftale om professorer og akademiske koordinatorer

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. Kvalitetssikring af internationale partnerskaber

AARHUS UNIVERSITET. Kvalitetssikring af internationale partnerskaber Kvalitetssikring af internationale partnerskaber Verdens førende universiteter samarbejder med og rekrutterer fra hele verden i en tid, hvor de internationale rammevilkår er under forandring. Gennem internationale

Læs mere

Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling og Teknik og Miljø Dato 30. januar 2015

Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling og Teknik og Miljø Dato 30. januar 2015 Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling og Teknik og Miljø Dato 30. januar 2015 Evaluering af and+ og videreførelse i TAP Evaluering af det 3-årige Center for Arkitektur,

Læs mere

Job- og personprofil for Institutleder ved Institut for Matematiske Fag

Job- og personprofil for Institutleder ved Institut for Matematiske Fag Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Job- og personprofil for Institutleder ved Institut for Matematiske Fag Baggrund Institut for Matematiske Fag (MATH), et af Københavns Universitets

Læs mere

Nedenstående skema viser i kort form de forskellige aktørers roller og ansvar i processen omkring uddannelsesevalueringen.

Nedenstående skema viser i kort form de forskellige aktørers roller og ansvar i processen omkring uddannelsesevalueringen. Retningslinje for uddannelsesevaluering, Health Indledning Uddannelsesevaluering med inddragelse af eksterne eksperter finder sted hvert 5. år og sker inden for rammerne af Aarhus Universitets fælles principper

Læs mere

Proces for de interdisciplinære centre. Processen for oprettelse af et interdisciplinært center:

Proces for de interdisciplinære centre. Processen for oprettelse af et interdisciplinært center: Modtager(e): Universitetsledelsen NOTAT Proces for de interdisciplinære centre Interdisciplinære centre Søren Klit Lindegaard Fuldmægtig Dato: 01. juni 2011 Ref: SKL Side 1/5 I forbindelse med rapporten

Læs mere

Nedenstående skema viser i kort form de forskellige aktørers roller og ansvar i processen omkring uddannelsesevalueringen.

Nedenstående skema viser i kort form de forskellige aktørers roller og ansvar i processen omkring uddannelsesevalueringen. Retningslinje for uddannelsesevaluering, Health Indledning Uddannelsesevaluering med inddragelse af ekstern ekspert ved Health finder sted hvert 5. år og sker inden for rammerne af Aarhus Universitets

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem Ringkøbing-Skjern Kommune og Aarhus Universitet

Samarbejdsaftale mellem Ringkøbing-Skjern Kommune og Aarhus Universitet Samarbejdsaftale mellem Ringkøbing-Skjern Kommune og Aarhus Universitet INDHOLD AFTALENS PARTER... 2 PRÆAMBEL... 2 AFTALENS INDHOLD... 3 Fremtidens turisme... 3 Innovation, vækst og ny teknologi... 3 Landbrug

Læs mere

Vedtægt. KØBENHAVNS UNIVERSITET Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi

Vedtægt. KØBENHAVNS UNIVERSITET Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi KØBENHAVNS UNIVERSITET Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Vedtægt Grundlaget for IFRO fremgår af 61 i vedtægt for Københavns Universitet og særskilte vedtægt

Læs mere

KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor.

KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor. KORAs strategi Juni 2016 KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor. KORA er en uafhængig statslig institution, som udfører sin faglige

Læs mere

Baggrundsnotat vedr. tema 4: Tværgående planer og strategier

Baggrundsnotat vedr. tema 4: Tværgående planer og strategier KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Struktursekretariatet NOTAT Til Strukturudvalget Baggrundsnotat vedr. tema 4: Tværgående planer og strategier København er en by i vækst. Byen vokser med ca. 1000

Læs mere

AU indsatsområde: Skabe uddannelser og studiemiljø af høj kvalitet baseret på innovative læringsmiljøer

AU indsatsområde: Skabe uddannelser og studiemiljø af høj kvalitet baseret på innovative læringsmiljøer AU indsatsområde: Skabe uddannelser og studiemiljø af høj kvalitet baseret på innovative læringsmiljøer Strategiske AU s mål er ift. 2011 at opnå derfor have kvalitetssikring af uddannelser på opnå fuld

Læs mere

Kliniske retningslinjer på det kommunale sundhedsområde

Kliniske retningslinjer på det kommunale sundhedsområde P R O J EKTBESKRIVELSE Kliniske retningslinjer på det kommunale sundhedsområde 1. Formål og baggrund for projektet Siden strukturreformen har kommunen fået flere opgaver på social- og sundhedsområdet,

Læs mere

Kvalitetssikring af myndigheds-rådgivning på ST, Aarhus Universitet

Kvalitetssikring af myndigheds-rådgivning på ST, Aarhus Universitet Kvalitetssikring af myndigheds-rådgivning på ST, Aarhus Universitet Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. april 2017 DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug Annette Baattrup-Pedersen

Læs mere

Information. Præhospital forskning. - Til samarbejdspartnere

Information. Præhospital forskning. - Til samarbejdspartnere Information Præhospital forskning - Til samarbejdspartnere Sundhed og velfærd gennem viden på højt internationalt niveau et samarbejde mellem Aarhus Universitet og Region Midtjylland KÆRE Samarbejdspartner

Læs mere

FRI Strategi 2018 FRI 2.0

FRI Strategi 2018 FRI 2.0 FRI Strategi 2018 FRI 2.0 Vision og Mission Vision FRI er den førende interesseorganisation for rådgiver- og ingeniørvirksomheder, der aktivt understøtter langsigtet udvikling, effektivisering og vækst

Læs mere

At der fra opnås:

At der fra opnås: Indsatsområde/tema: Efter-videreuddannelse (EVU) under videnudveksling - bidrage markant til livslang læ- - implementere en effektiv organi- - en forøget omsætningen i EVU - etablere et AU executive med

Læs mere

PRÆKVALIFICERINGSFORLØB FOR LÆRINGSLØFT 2020 KONSORTIETS PH.D. ANSØGNINGER TIL RÅDET FOR UDDANNELSESFORSKNING

PRÆKVALIFICERINGSFORLØB FOR LÆRINGSLØFT 2020 KONSORTIETS PH.D. ANSØGNINGER TIL RÅDET FOR UDDANNELSESFORSKNING PRÆKVALIFICERINGSFORLØB FOR LÆRINGSLØFT 2020 KONSORTIETS PH.D. ANSØGNINGER TIL RÅDET FOR UDDANNELSESFORSKNING FORELØBIG BESKRIVELSE AF ANSØGNINGSFORLØBET FREM MOD ANSØGNINGSFRISTEN MAJ/JUNI 2019 Københavns

Læs mere

ARBEJDSFORM: Dialog, samarbejde på tværs og partnerskaber

ARBEJDSFORM: Dialog, samarbejde på tværs og partnerskaber 2019 COI S STRATEGI FORMÅL Center for Offentlig Innovation (COI) er et nationalt center, der arbejder for øget kvalitet og effektivitet i den offentlige sektor gennem innovation. COI samarbejder med innovations

Læs mere

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0542 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0542 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0542 Bilag 1 Offentligt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Enhed: Sundhedsjura og lægemiddelpolitik Sagsbeh.: DEPCHO Sags nr.: 1407039 Dok. Nr.: 1599068 Dato: 11. december

Læs mere

17159/09 lv/av/an/aa/av/bh 1 DG C II

17159/09 lv/av/an/aa/av/bh 1 DG C II RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 7. december 2009 (15.12) (OR. en) 17159/09 RECH 449 COMPET 514 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Generalsekretariatet for Rådet til: delegationerne Tidl. dok.

Læs mere

Retningslinje for årlig status på kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet, Health

Retningslinje for årlig status på kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet, Health Retningslinje for årlig status på kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet, Health Indledning Den årlige status på kvalitetsarbejdet på uddannelserne ved Health sker inden for rammerne af Aarhus Universitets

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

DIGITALISERINGS- STRATEGI IBA ERHVERVSAKADEMI KOLDING

DIGITALISERINGS- STRATEGI IBA ERHVERVSAKADEMI KOLDING DIGITALISERINGS- STRATEGI IBA ERHVERVSAKADEMI KOLDING 2019-2021 STATUS Produktet Denne digitaliseringsstrategi skal ses i forlængelse af IBA s overordnede strategi, Tændt af at lære, og skal således mål-

Læs mere

Relevans, faglig kontekst og målgruppe

Relevans, faglig kontekst og målgruppe RESUMÉ Samarbejde mellem professionshøjskoler og universiteter om forskning og udvikling Denne rapport belyser professionshøjskolerne og universiteternes samarbejde om forskning og udvikling (FoU). Formålet

Læs mere

PRÆKVALIFICERINGSFORLØB FOR LÆRINGSLØFT 2020 KONSORTIETS PH.D. ANSØGNINGER TIL RÅDET FOR UDDANNELSESFORSKNING

PRÆKVALIFICERINGSFORLØB FOR LÆRINGSLØFT 2020 KONSORTIETS PH.D. ANSØGNINGER TIL RÅDET FOR UDDANNELSESFORSKNING PRÆKVALIFICERINGSFORLØB FOR LÆRINGSLØFT 2020 KONSORTIETS PH.D. ANSØGNINGER TIL RÅDET FOR UDDANNELSESFORSKNING FORELØBIG BESKRIVELSE AF ANSØGNINGSFORLØBET FREM MOD ANSØGNINGSFRISTEN PRIMO JUNI 2017 Til

Læs mere

Den nuværende samarbejdsstruktur giver ringe mulighed for medarbejderinddragelse på fakultets- og universitetsniveau for medarbejdere i de nationale

Den nuværende samarbejdsstruktur giver ringe mulighed for medarbejderinddragelse på fakultets- og universitetsniveau for medarbejdere i de nationale Universitetsledelsen Høringssvar vedr. Forslag til beslutninger som opfølgning på problemanalysen. Vi værdsætter målsætningen i forslaget om at fremme faglighed og høj kvalitet, idet der samtidigt tages

Læs mere

I centret indgår 3 eller flere professorer/kliniske professorer, et antal lektorer med forskningsopgaver, postdocs og ph.d.-studerende.

I centret indgår 3 eller flere professorer/kliniske professorer, et antal lektorer med forskningsopgaver, postdocs og ph.d.-studerende. 25-03-2014 Indkaldelse af interessetilkendegivelser. Pulje til støtte af centre for klinisk excellence i Region Syddanmark 2014. Ansøgningsfrist 3. juni. 2014 kl. 8.00. Ansøgningsskema findes på : http://www.regionsyddanmark.dk/

Læs mere

Strategi for FRIVILLIGCENTER HALSNÆS. Vi er noget for dem der er noget for andre

Strategi for FRIVILLIGCENTER HALSNÆS. Vi er noget for dem der er noget for andre Strategi for FRIVILLIGCENTER HALSNÆS 2017 2018 Vi er noget for dem der er noget for andre D Dokumentation, evaluering og kvalitetssikring...9 F FRISE...10 Frivilligcenteret som arbejdsplads...4 Fundraising

Læs mere

Sammenfatning af udvalgets konklusioner

Sammenfatning af udvalgets konklusioner KAPITEL 2 Sammenfatning af udvalgets konklusioner Kapitel 2. Sammenfatning af udvalgets konklusioner Danmark er et folkestyre og en retsstat. De politiske beslutninger på nationalt, regionalt og kommunalt

Læs mere

UCN Rammebeskrivelse. Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget

UCN Rammebeskrivelse. Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget UCN Rammebeskrivelse Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget 21-09-2016 Indholdsfortegnelse 1. Formål... 3 2. Indhold... 3 2.1 Videngrundlag... 3 2.2 Videngrundlag og de faglige miljøer...

Læs mere

Jobprofil. Vicedirektør BUPL

Jobprofil. Vicedirektør BUPL Jobprofil Vicedirektør BUPL 1. Indledning BUPL ønsker at ansætte en vicedirektør med reference til forbundsdirektøren. Stillingen er nyoprettet som følge af en større organisationsændring på forbundskontoret.

Læs mere

Hovedmuseernes rolle i forhold til de øvrige statslige og statsanerkendte museer

Hovedmuseernes rolle i forhold til de øvrige statslige og statsanerkendte museer Oktober 2015 Hovedmuseernes rolle i forhold til de øvrige statslige og statsanerkendte museer 1. Indledning Samarbejde, systematisk vidensdeling, koordination og gensidig forpligtelse er centrale elementer

Læs mere

Pejlemærker for KU frem mod Revideret version 3. januar 2017

Pejlemærker for KU frem mod Revideret version 3. januar 2017 1 Pejlemærker for KU frem mod 2029 Revideret version 3. januar 2017 Understøttelse 2 3 Formål med pejlemærkerne for KU frem mod 2029 Drøftelserne om pejlemærkerne for KU frem mod 2029 har fungeret som

Læs mere

på en stærkere karrierestruktur BUD på universiteterne

på en stærkere karrierestruktur BUD på universiteterne 10 på en stærkere karrierestruktur BUD på universiteterne Danmark har brug for forskning og uddannelse i verdensklasse. Forskning er forudsætningen for, at erhvervslivet, folkestyret og civilsamfundet

Læs mere