Litteratur i bevægelse. Verdenslitteratur 2. Nye tilgange til verdenslitteratur. Redigeret af Dan Ringgaard Mads Rosendahl Thomsen

Transkript

1 Litteratur i bevægelse Nye tilgange til verdenslitteratur AARHUS UNIVERSITETSFORLAG Verdenslitteratur 2 Redigeret af Dan Ringgaard Mads Rosendahl Thomsen

2

3 litteratur i bevægelse nye tilgange til verdenslitteratur

4 Hovedredaktør af serien Verdenslitteratur er Jørn Erslev Andersen. Serieredaktionen består af Peter Bugge, Vinicius Mariano de Cervalho, Sebastien Doubinsky, Søren R. Fauth, Steen Bille Jørgensen, Tabish Khair, Elisabeth Anagnostaki Moestrup, Dan Ringgaard, Tine Roesen, Karen-Margrethe Simonsen, Juan Carlos Cruz Suárez, Mads Rosendahl Thomsen og Anne Wedell-Wedellsborg.

5 litteratur i bevægelse nye tilgange til verdenslitteratur verdenslitteratur 2

6 Litteratur i bevægelse. Nye tilgange til verdenslitteratur Forfatterne og Aarhus Universitetsforlag 2010 Tilrettelægning og omslag: Jørgen Sparre Redaktører af dette bind er Dan Ringgaard og Mads Rosendahl Thomsen Hovedredaktør af serien Verdenslitteratur er Jørn Erslev Andersen Bogen er sat med Indigo I dette bind er teksterne af Susan Bassnett og Patrick D. Murphy oversat af Svend Erik Larsen, mens teksterne af Rebecca L. Walkowitz, Ingeborg Kongslien og Tabish Khair er oversat af Mads Rosendahl Thomsen, og teksterne af Vivian Liska / Thomas Nolden og Horace Engdahl er oversat af Dan Ringgaard ISBN ISSN Aarhus Universitetsforlag Århus Langelandsgade Århus N København Tuborgvej København NV Fax

7 Indhold Dan Ringgaard & Mads Rosendahl Thomsen Introduktion 7 Svend Erik Larsen Susan Bassnett Rebecca L. Walkowitz Ingeborg Kongslien Tabish Khair Patrick D. Murphy Verdenslitteratur Global vision som lokal læsemåde 13 Oversættelse Sprog på tværs af tid og rum 25 Litteraturens sted Den transnationale bog og migrantforfatteren 37 Translingval fantasi Nordiske forfattere som skriver på fremmed- eller andetsprog 51 Før det postkoloniale Ikke-europæisk rejselitteratur og globalisering 73 Mod en transnational økokritisk teori Hwa Yol Jung som eksempel 81 Vivian Liska & Transregional regionalitet Thomas Nolden Europa 97 Jørn Erslev Andersen Haiku som verdenslitteratur 107 Horace Engdahl Kanonisering og verdenslitteratur Nobelerfaringen 129 Bibliografi 148 Kilder 158 Om forfatterne 159

8

9 Dan Ringgaard & Mads Rosendahl Thomsen introduktion Litteraturteorien udviklede sig med enorm hast fra 1960 erne med knopskydninger af skoledannelser, der på forskellig vis kunne fungere som hjælpende tilgange til litteraturen, eller som vidtrækkende teorier, der befandt sig i et grænsefelt mellem litteratur og videnskab. Strømninger har bevæget sig væk fra forfatteren imod teksten videre imod læseren og tilbage igen, og teorier, som til at begynde med var nybrydende og fremadstormende, er blevet indskrevet i en større teorihistorie, hvor de bidrager til det vokabular og de metoder, som man omgås litteraturen med. Teorier udvikles fortsat, men på anderledes vilkår i et landskab allerede fyldt med teorier, der kan videreudvikles og kritiseres. Dekonstruktion var især i 1980 erne en teoridannelse, der med sin evne til at underminere stabile udsagn om litterære tekster fremstod som det sidste store bud på et paradigme inden for litteraturstudier, der kunne overtrumfe alle andre tilgange. Men siden i al fald begyndelsen af 1990 erne har en udbredt pluralisme præget litteraturvidenskaben, og ideen om én teori, der kan sætte en afgørende ny dagsorden, synes ikke længere at være en ambition. I stedet er en række tilgange, der tidligere har præsenteret sig mere dogmatisk, blevet forfinet i en mere pragmatisk ånd i samspil mellem de litterære teksters særegenheder og de kontekster, som de optræder i. Den diversitet og pragmatik, der findes i litteraturteorien, præger også litteraturhistorien. Selvom både modernisme og postmodernisme er omdisku- terede termer, har der hersket en vis konsensus om at bruge dem som epokale betegnelser. Den første halvdel af århundredet er uvægerligt forbundet til ideen om modernisme, der i sig selv er en omdiskuteret term, mens perioden fra i al fald midten af 1960 erne sættes i forhold til postmodernismen, der om muligt er endnu vanskeligere at definere. Ikke desto mindre er det disse introduktion 7