SUOC - Team Udvikling 11.marts 2016 Bilag til politisk sag Bilag til politisk sag ÆSU maj Tilsynsrapport Uanmeldt kommunalt tilsyn

Transkript

1 NOTAT SUOC - Team Udvikling 11.marts 2016 Bilag til politisk sag Bilag til politisk sag ÆSU maj 2016 Tilsynsrapport Uanmeldt kommunalt tilsyn Baldersbo Plejecenter 13. oktober 2015 Sag nr. 14/33092 Dok.nr

2 Rapportens opbygning og indhold Rapporten indeholder resultaterne fra tilsynet Hovedrapporten indeholder en samlet konklusion og anbefalinger. De specifikke resultater af dokumentationsgennemgangen samt de afholdte interviews findes i bilagene. Afsnit Rapportens opbygning Indledning Metode Samlet konklusion Anbefalinger

3 Indledning Kommunerne har efter Lov om Social Service (SEL) 151 pligt til at føre tilsyn med, at de kommunale opgaver efter SEL 83 og 86 løses i overensstemmelse med Byrådets bestemmelser. Kommunen skal hvert år foretage mindst ét uanmeldt tilsyn på plejecentre, i hjemmeplejen og hos private leverandører. Tilsynet Formålet med tilsynet er At undersøge, om opgaverne på ældreområdet løses i overensstemmelse med lovgivningen, Høje-Taastrup Kommunes fastlagte serviceniveau og den konkrete afgørelse, der er truffet for den enkelte beboer At afdække, om der er overensstemmelse mellem de ydelser, der er truffet afgørelse om, og de faktisk leverede ydelser At bidrage, til at fastholde og højne den samlede kvalitet i kommunen både på kort og lang sigt, og ikke blot at afdække fejl og mangler i servicen At forebygge ved at gribe korrigerende ind, før mindre problemer udvikler sig til at blive alvorlige Skabe mulighed for læring Tilsynet er et øjebliksbillede, som er repræsenteret ved stikprøver og interviews Der gennemføres interview med pårørende hvis de er til stede og indvilliger i det Tilsynet blev afviklet den 13. oktober 2015 af chefkonsulent Mariann Lyby, MPH, SA, sygeplejerske Dialogmødet Dialogmødet er en opfølgning på det uanmeldte kommunale tilsyn Formål med dialogmødet er, at skabe rum for fælles forståelse og læring På mødet præsenteres hvad tilsynet har fundet, og der er mulighed for dialog, uddybning og kommentarer Dialogmødet blev afviklet den 18. november 2015 med plejecenterlederen, én teamleder, og én medarbejder. Metode Det samlede tilsyn består af udvælgelse af beboere, gennemgang af dokumentation og interview med de samme beboere. For at tilgodese læringen hos medarbejderne udføres dokumentationsgennemgangen sammen med den ansvarlige kontaktperson til beboeren, når dette er muligt. Derudover afholdes et interview med en gruppe medarbejdere og ledergruppen. Der afholdes dialogmøde efter tilsynet. Baseret på tilsyn og dialogmøde udarbejdes en rapport, som sammenfatter alle dele af tilsynet. Rapporten sendes i høring for faktuelle fejl, og lægges på kommunens hjemmeside. Baldersbo Plejecenter Gennemgang af dokumentation på fire beboere sammen med kontaktpersoner Der blev gennemført relevante interviews med fire beboere, ingen pårørende deltog Der gøres generelle observationer under tilsynet Der er gennemført interview med en gruppe på fem medarbejdere Der er gennemført interview med ledergruppen Fokusområder 2015 Der udvælges årligt et eller flere fokusområder, som tilsynet giver speciel opmærksomhed i forbindelse med gennemførelse af tilsynet. I 2015 var temaerne utilsigtede hændelser, magtanvendelse og demente beboere i somatiske boliger. Der er udarbejdet en særskilt rapport over resultaterne af disse interviews.

4 Samlet konklusion Dokumentation Der foreligger skriftlige afgørelser over bevilget hjælp og en konkret og individuel vurdering af behovet for hjælp hos de udvalgte beboere til tilsynet. Èn beboer har efter eget valg GPS, men ellers der ingen registreret magtanvendelse eller værgemål. Der dokumenteres delvist informeret samtykke efter reglerne. Kvaliteten af dokumentationen er generelt fin, med et stort kvalitetsløft fra sidste års tilsyn. I arbejdet med dokumentation i det kommende år, bør der sættes fokus på forståelse af vigtigheden af at dokumentere informeret samtykke ellers ingen specifikke kommentarer. Beboerne Alle beboere oplever at få dækket deres behov for pleje/omsorg, hjælp og støtte, og er tilfredse med kvaliteten. Beboerne inddrages i den udstrækning det giver mening i både planlægning og udførelse af plejen, ligesom de pårørende er inddraget i fht. beboernes ønsker. Der er ligeledes samlet set tilfredshed med både de fysisk og sociale tilbud om aktiviteter samt træning. Mange beboere har svært ved at skelne imellem hvad der er træning og hvad der er aktivitet. Jo mere den hverdags-rehabiliterende tilgang bliver den normale tilgang til samarbejdet med beboerne, jo mindre tydelig er forskellen imellem disse. F.eks. oplever de fleste beboere ikke at dans er en kombineret aktivitet og træning, men det er netop tilrettelagt på den måde. Både rengøringen i den enkelte bolig samt på fællesarealerne er i orden ud fra beboernes synspunkt, og ved tilsynet, er både fællesarealer og boliger rene og opryddede. Borgerne er glade for deres boliger, fælles- og udenomsarealerne. Der er tilfredshed med antallet af medarbejdere i dagligdagen, og den måde de pårørende inddrages på, når det er relevant. Ingen af de fire beboere har værgemål. Én har efter eget ønske GPS, og dette er dokumenteret efter reglerne. Det er tilsynets vurdering, at der samlet set, er sammenhæng imellem den hjælp beboeren er visiteret til, og den hjælp beboeren har brug for, og at hjælpen leveres som beskrevet i kvalitetsstandarderne. Medarbejderne Medarbejderne vurderer, at der i hverdagen er mulighed for at levere pleje/omsorg ifølge kvalitetsstandarderne. Der er en oplevelse af, at der kommer flere opgaver ind i dagligdagen, og det kan være en balance, imellem den tid der er til rådighed til den enkelte beboer og andre opgaver. Udgangspunktet for samarbejdet med beboerne er, at de inddrages med respekt for de ønsker og behov de har. Der opleves et godt samarbejde med de pårørende, som inddrages efter ønske fra beboerne. Der arbejdes målrettet med at øge kvaliteten af dokumentationen. Der er udviklet et miljø, hvor man hjælper hinanden meget med tvivlsspørgsmål, udover at superbrugerne bruges meget. Medicinområdet er ligeledes i fokus, både mht. medicinhåndtering og kvalitetssikring. Det fælles medicinkort (FMK) opleves som en udfordring på tilsynstidspunktet, hvor overgangen til FMK stadig er ny og der mangler rutine i at bruge det. Der er enighed om, at det nok skal blive godt, når der kommer mere rutine.

5 Der anvendes whiteboard, som en del af kvalitetssikringen vedr. medicingivning. Gruppen vurderer, at det kunne anvendes bedre, specielt i aften/nat på de somatiske afdelinger. Stillingtagen til dosisdispensering er en del af egenkontrollen på Baldersbo. Nogle praktiserende læger er modvillige i fht. at ordinere dosisdispensering. Dette er blevet en stor tidsrøver for personalet. Der sker den nødvendige oplæring af nye medarbejdere, der er dog stor forskel på behov hos f.eks. afløsere. Det samme gør sig gældende for nye opgaver, hvor der altid er en navngivet kollega, som har ansvaret for oplæringen. Der er adgang til kompetenceudvikling, som forventes nærmere præciseret i foråret 2016, hvor der planlægges MUS med alle medarbejdere. Der opleves et godt samarbejde på tværs af plejegrupperne og et godt samarbejde med andre faggrupper. Kvalitetssikring og udvikling er løbende på dagsordenen, og i 2015 har det koncentreret sig om FMK, vold og trusler og social kapital. Demens bliver et centralt fokusområde i de kommende år, hvor Baldersbo som et ud af tre plejecentre i Høje-Taastrup Kommune indgår i et nyt projekt i samarbejde med Sundhedsstyrelsen, Demensrejseholdet, hvor kompetenceudvikling og organisationseffektivisering er en del af projektet. Projektet forventes at starte i anden halvdel af Ledelsen Der er fulgt op på sidste års tilsyn med bl.a. etablering af dokumentationsundervisning forår og efteråret 2015, systematiseret medicingennemgang og justering af arbejdsgange i fht. dokumentation, samt generel kvalitetssikring af de to områder. Bruger/Pårørende rådet fungerer med fem årlige møder. Der opleves et godt samarbejde med de pårørende, og der tages mange initiativer til dialog, hvis der er optræk til problemer. De pårørende går til ledelsen med problemer, hvilket ledergruppen betragter som en tillidserklæring. Ledelsen vægter dokumentations- og medicinområdets udvikling højt, og det er tydeligt ved dette tilsyn, at det har givet resultater. Der er etableret mekanismer med kvalitetskontrol løbende af dokumentationen på teamlederniveau, og antallet af beboere som indgår i kvalitetskontrollen er øget. Alle assistenter skal på et 10-dages medicinkursus i februar Der afholdes META møder ugentligt, og ved sidste opgørelse indgik 29 % beboere fra de skærmede enheder og 54 % fra de somatiske. Alle beboere har en plejeplan, som bruges til at kvalitetssikre indsatser og aftaler med beboerne. Oplevelsen er, at der er begrænsede resultater i de skærmede enheder. Der er nogle beboere, hvor det ikke giver mening at arbejde videre, og her lukkes plejeplanerne. Kompetenceudvikling har i 2015 været bundne emner, da der har været behov for at sikre, at alle medarbejdere havde den samme viden. Der arbejdes målrettet med sygefraværet, hvor plejecentret har været hårdt ramt af langtidssygdom. Der ses gode resultater på korttidsfraværet, hvor gennemsnittet er 17 dage/ medarbejder. Der arbejdes med opfølgning på 2. dagen, 5. dagen og 14. dagen. Relevante elementer fra social kapital kurset inddrages i løsningsmodellerne. Der er igangsat mange nye aktiviteter for beboerne i det forløbne år, og udgangspunktet er at aktivitetsmedarbejderne som er tovholdere på livskraftsindsatsen skal komme mere rundt i afdelingerne end tidligere. Der afholdes flere ledermøder end tidligere. Ugentligt holdes 3 korte møder samt et langt møde hver 14. dag.

6 Anbefalinger Fortsat holde fokus på dokumentationen og kvalitetssikre løbende Arbejde på en løsning i fht. samarbejdet med de praktiserende læger omkring dosisdispensering Fortsat holde fokus på sygefraværet og arbejde på at nedsætte dette Arbejde på en fælles løsning for hvordan plejecentrene kan arbejde med de beboere, som umiddelbart ikke har, eller næsten ikke har udbytte af hverdagsrehabiliteringsindsatser