Lønstigninger er fortsat lavere end i udlandet

Transkript

1 Lønudviklingen 2. kvartal 2014 Oktober 2014 Lønstigninger er fortsat lavere end i udlandet I 2. kvartal 2014 var den årlige lønstigningstakt på DA-området på 1,6 pct. Funktionærernes løn steg med 1,9 pct., mens arbejdernes løn steg med 1,3 pct., jf. tabel 1. Lønstigningerne ligger ca. 0,1 pct.-point under referenceforløbet fra overenskomstforhandlingerne i Danmarks Statistiks opgjorte lønstigninger har siden 2013 afveget mere end normalt fra DA s opgørelse. Dette er fortsat ind i 2014, hvor Danmarks Statistiks opgjorte lønstigninger for den private sektor lå på 1,3 pct. i 2. kvartal 2014 og dermed 0,3 pct.-point under DA s. Den danske lønstigningstakt har i længere tid ligget under udlandets. Denne tendens fortsatte i 2. kvartal 2014, hvor det vægtede gennemsnit af lønudviklingen i fremstillingssektoren hos Danmarks vigtigste samhandelspartnere viste en lønstigningstakt på 2,1 pct., mens den danske lønstigningstakt var på 1,9 pct. Det er 13. kvartal i træk, at den danske lønudvikling i fremstillingssektoren er lavere end i udlandet. Tabel 1. Oversigt over ændring i lønstigningstakten, udvalgte områder 4. kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt DA området Årlig ændring i pct Arbejdere 1,1 1,6 1,5 1,4 1,4 1,3 1,3 Funktionærer 1,7 2,0 2,0 1,8 1,7 1,5 1,9 Fremstillingssektoren 1,2 1,5 1,5 1,7 1,7 1,6 1,9 I alt 1,4 1,8 1,8 1,6 1,6 1,4 1,6 Det offentlige Kommuner 2,4 0,4 0,3 0,4 0,3 1,3 1,0 Regioner 2,2 0,3 0,3-0,8 0,4 1,2 1,5 Staten 1,8 1,9 0,4 0,8 0,6 0,9 1,5 Danske forbrugerpriser 2,2 1,1 0,9 0,5 0,7 0,6 0,6 International lønudvikling 2,5 2,4 2,1 2,0 2,4 2,3 2,1 Anm.: Opgjort efter DB07. Den internationale lønudvikling i fremstillingssektoren er baseret på Nationalbankens vægte til det effektive kronekursindeks. Kilde: DA s KonjunkturStatistik, Danmark Statistik, DA s Internationale Lønstatistik samt egne beregninger. Lønstigningstakten for både statsansatte og regionalt ansatte steg til 1,5 pct. i 2. kvartal 2014 ifølge Danmarks Statistik 1, mens ansatte i kommunerne havde en lønstigningstakt på 1,0 pct. For statsansatte var det overenskomstbaserede referenceforløb på 1,1 pct. i 2. kvartal 2014, mens det for kommunalt og regionalt ansatte lå på 1,0 pct. De faktiske lønstigninger for statsansatte og regionalt ansatte lå således 0,4 pct.-point og 0,5 pct.-point over det overenskomstbaserede referenceforløb, mens de for ansatte i kommunerne svarede til referenceforløbet. Ansatte på DA-området havde en reallønsfremgang på 1,0 pct. i 2. kvartal 2014, mens ansatte i den offentlige sektor oplevede en stigning i reallønnen på mellem 0,4 og 0,9 pct. Indregnes produktivitet og valutakurs, er der sket en tydelig forbedring i den danske lønkonkurrenceevne frem til 2013, hvorfor lønkonkurrenceevnen nu er over niveauet i Dertil kommer, at der er sket en betydelig forbedring af bytteforholdet i industrien, og at industriens lønkvote befinder sig tæt på et historisk lavpunkt, hvilket også peger på en stærk dansk konkurrenceevne. 1 Det bemærkes, at Danmarks Statistik har ændret afgrænsningen af de offentlige sektorer (stat, kommuner og regioner) således, at de følger samme principper som i nationalregnskabets afgrænsning af sektoren offentlig forvaltning og service. Ligeledes er lønindekset for den private sektor blevet ændret til lønindeks for virksomheder og organisationer, der nu omfatter virksomheder, som ikke er en del af sektoren offentlig forvaltning og service. Ved ændringen er både indekstal og tal for årlig lønudvikling revideret tilbage til 1. kvartal 2013.

2 Lønudviklingen og overenskomsterne på LO/DA-området På hele DA-området var der i 2. kvartal 2014 en samlet lønstigning på 1,6 pct. Lønudviklingen lå 0,1 pct.-point under de aftalte omkostningsstigninger i det overenskomstbaserede referenceforløb, som var på 1,7 pct. I 2. kvartal 2014 steg funktionærernes lønstigningstakt til 1,9 pct., mens arbejdernes blev på 1,3 pct. Funktionærernes lønstigningstakt lå 0,2 pct.-point over de aftalte omkostningsstigninger opgjort efter LO/DA-metoden, mens arbejdernes lønstigningstakt lå 0,4 pct.-point under. Figur 1. Referenceforløb og faktisk lønstigning på LO/DA-området Anm.: Den faktiske lønstigning omfatter hele DA-området, det vil sige inkl. ansatte, der ikke er omfattet af overenskomster på LO/DA-området. Opgørelsen af omkostningerne for de overenskomstbaserede referenceforløb på LO/DA-området beregnes som den prognosemæssige omkostningsudvikling og tager udgangspunkt i overenskomsternes omkostningselementer på 13 udvalgte overenskomstområder, hvilket betyder, at fremstillingssektoren vægter mere i forhold til DA-området samlet set, mens servicesektoren vægter mindre. Stigningerne beregnes som en prognose baseret på de landsdækkende overenskomster. På den enkelte arbejdsplads kan lønudviklingen afvige herfra som følge af lokale forhandlinger mellem ledelse og de ansatte. Kilde: DA s KonjunkturStatistik samt egne beregninger. Bidraget til lønstigningstakten på hele DA-området som følge af genetillægsbetalinger, fritvalgsordninger, personalegoder og pensionsindbetalinger udgjorde 0,5 pct.-point i 2. kvartal Fritvalgsordninger bidrog med 0,2 pct.-point, hvilket afspejler overenskomstaftalerne, som indeholdt en stigning i bidraget til fritvalgskontoen på 0,3 pct.-point pr. 1. marts 2014 (som først tæller med i statistikken fra 2. kvartal 2014). Derudover bidrog pensionsindbetalinger med 0,3 pct.-point, jf. tabel 2. 2

3 Tabel 2. Lønstigningstakternes sammensætning i hovedbrancher og DA i alt 1. kvartal kvartal 2014 Fremstilling Byggeog anlæg Serviceprægede fag Hele DA Fremstilling Byggeog anlæg Serviceprægede fag Hele DA Pct Arbejdere 1,3 0,8 1,5 1,3 1,5 0,8 1,4 1,3 Funktionærer 1,9 1,7 1,2 1,5 2,4 2,1 1,6 1,9 Alle 1,6 1,0 1,3 1,4 1,9 1,1 1,5 1,6 Heraf: Genetillæg -0,1-0,2-0,1-0,1 0,0-0,4 0,0 0,0 Fritvalgsordninger 0,0 0,0 0,0 0,0 0,2 0,2 0,2 0,2 Personalegoder 0,0 0,1 0,0 0,0 0,1 0,0 0,0 0,0 Pension 0,2-0,2 0,1 0,1 0,4-0,1 0,3 0,3 I alt 0,1-0,3 0,0 0,0 0,7-0,3 0,5 0,5 Anm.: Tabellen angiver årlig ændring i timefortjenesten. Kilde: DA s KonjunkturStatistik. Brancheopdelt lønudvikling i den private sektor Lønstigningstakten i fremstillingsvirksomhed steg til 1,9 pct. i 2. kvartal 2014 og lå dermed ca. 0,2 pct.-point over omkostningsstigningerne i de overenskomstbaserede referenceforløb, jf. figur 2. Lønstigningstakten for funktionærer i fremstillingsvirksomhed steg til 2,4 pct. i 2. kvartal 2014, mens arbejdernes lønstigningstakt steg til 1,5 pct., jf. tabel 2. Personalegoder, fritvalgsordninger og pensionsindbetalingerne bidrog med henholdsvis 0,1 pct.- point, 0,2 pct.-point og 0,4 pct.-point til lønstigningerne i fremstillingsvirksomhed i 2. kvartal 2014, jf. tabel 2. Figur 2. Referenceforløb og faktisk lønudvikling i fremstillingsvirksomhed Anm.: Den faktiske lønstigning omfatter fremstillingsvirksomhed på hele DA-området, det vil sige inkl. ansatte, der ikke er omfattet af overenskomster på LO/DA-området. Kilde: DA s KonjunkturStatistik og egne beregninger. 3

4 De største lønstigninger i 2. kvartal 2014 inden for fremstillingsvirksomhed var at finde inden for kemisk industri samt gummi- og plastindustri, hvor den årlige lønstigningstakt var på 3,0 pct. De mindste lønstigninger var at finde inden for sten-, ler- og glasindustri samt træ- og papirindustri, hvor den årlige lønstigningstakt var på 0,6 pct. på begge områder. Inden for bygge- og anlægsvirksomhed steg den årlige lønstigningstakt til 1,1 pct. i 2. kvartal Lønstigningstakten lå ca. 0,6 pct.-point under omkostningsstigningerne i de overenskomstbaserede referenceforløb, jf. figur 3. For funktionærer i bygge- og anlægsvirksomhed steg lønstigningstakten til 2,1 pct. i 2. kvartal 2014, mens lønstigningstakten for arbejdere blev på 0,8 pct. Fritvalgsordninger bidrog med 0,2 pct.-point til lønstigningerne som følge af overenskomstaftalerne, der indeholdt en stigning i bidraget til fritvalgskontoen på 0,3 pct.-point pr. 1. marts Derudover var genetillæg med til at trække lønstigningstakten ned med 0,4 pct.-point, jf. tabel 2. Figur 3. Referenceforløb og faktisk lønudvikling i bygge- og anlægssektoren Anm.: Den faktiske lønstigning omfatter bygge- og anlægsvirksomhed på hele DA-området, det vil sige inkl. ansatte, der ikke er omfattet af overenskomster på LO/DA-området. Kilde: DA s KonjunkturStatistik og egne beregninger. Lønstigningstakten inden for serviceprægede erhverv steg til 1,5 pct. i 2. kvartal 2014 og lå dermed ca. 0,3 pct.-point under omkostningsstigningerne i de overenskomstbaserede referenceforløb, jf. figur 4. Lønstigningstakten for funktionærer steg i 2. kvartal 2014 til 1,6 pct. For arbejdere faldt lønstigningstakten derimod til 1,4 pct. Fritvalgsordninger og pensionsindbetalinger bidrog til at trække lønstigningstakten op med 0,2 pct.- point og 0,3 pct.-point i 2. kvartal De største lønstigninger i 2. kvartal 2014 inden for de serviceprægede erhverv var at finde inden for transportvirksomhed, hvor lønstigningerne var på 2,2 pct. De laveste lønstigninger var inden for 4

5 hotel- og virksomhedsindustri, samt detailhandel, hvor lønstigningerne på begge områder var på 0,7 pct. Figur 4. Referenceforløb og faktisk lønudvikling i serviceprægede erhverv Anm.: Den faktiske lønstigning omfatter de serviceprægede erhverv på hele DA-området, det vil sige inkl. ansatte, der ikke er omfattet af overenskomster på LO/DA-området. Kilde: DA s Konjunktur Statistik og egne beregninger. Lønudviklingen i den offentlige sektor 2 Lønstigningstakten for ansatte i staten steg i 2. kvartal 2014 til 1,5 pct. Lønstigningstakten for de statsansatte lå således 0,2 pct.-point over den private sektors lønstigningstakt, som ifølge Danmarks Statistik var på 1,3 pct. i 2. kvartal Lønstigningstakten for ansatte i kommuner og regioner under ét var på 1,1 pct., hvilket var 0,2 pct.-point mindre, end den private sektors lønstigningstakt, jf. figur 5. 2 I dette afsnit sammenlignes der med private lønstigningstakter opgjort hos Danmarks Statistik i stedet for DA s lønstigningstakter, der blev brugt i foregående afsnit. Normalt er afvigelserne mellem de to opgørelser begrænsede, men siden 2013 har forskellene været større end sædvanligt. Dette er fortsat ind i 2014 selv efter ændringen i Danmarks Statistiks afgrænsning af den offentlige og private sektor. I 2. kvartal 2014 opgjorde DA således lønstigningen til 1,6 pct., mens Danmarks Statistik målte en lønudvikling på 1,3 pct. Der er blevet gennemført et arbejde med at afklare årsagerne til forskellene. Forskellene skyldes primært forskellige tekniske valg i opgørelserne. 5

6 Figur 5. Lønudviklingen i offentlig og privat sektor Anm.: Figuren er baseret på summariske indeks og er således påvirket af de ansattes fordeling på køn, alder, anciennitet, løntrin, arbejdsfunktion, branche, geografisk område mv. Metoden afviger fra DA s opgørelse og omfatter flere brancher i den private sektor, bl.a. finanssektoren. Kilde: Danmarks Statistik. Den højeste lønstigning i staten i 2. kvartal 2014 var at finde inden for statslig administration, forsvar og politi med en lønstigningstakt på 2,1 pct. Til forskel fra 1. kvartal 2014 var der i 2. kvartal 2014 lønstigninger inden for kultur og fritid samt forskning og udvikling på henholdsvis 0,1 pct. og 0,4 pct., jf. tabel 3. Tabel 3. Årlig stigning i den gennemsnitlige timefortjeneste i staten 2. kvt kvt kvt kvt kvt Årlig ændring i pct Forskning og udvikling 2,0 2,6 0,6-0,1 0,4 Statslig administration, forsvar og politi 0,1 0,3 0,1 1,2 2,1 Kultur og fritid 0,6 0,0-0,6-1,5 0,1 Undervisning 0,8 1,4 0,9 0,7 1,0 I alt 0,4 0,8 0,6 0,9 1,5 Kilde: Danmarks Statistik. Lønstigningstakten for statsansatte på 1,5 pct. lå 0,4 pct.-point over det overenskomstbaserede referenceforløb, der var på 1,1 pct. i 2. kvartal 2014 målt på årsbasis, jf. figur 6. 6

7 Figur 6. Faktisk lønstigning og referenceforløb i staten Anm.: Referenceforløbet er defineret som summen af generelle lønstigninger, centrale puljer, udmøntning fra reguleringsordningen, lokal- og chefløn samt feriefridage. Det er beregnet umiddelbart efter afslutningen af OK11 henholdsvis OK13, og indeholder derfor skøn over resultatet af reguleringsordningen. Det kan derfor afvige fra de faktiske udmøntninger i 2011 og Kilde: Danmarks Statistik og Statistikudvalget. Lønstigningstakten for ansatte i kommunerne faldt til 1,0 pct. i 2. kvartal De højeste lønstigninger i kommunerne var at finde inden for rengøring og operationel service samt administration, hvor lønstigningerne var på henholdsvis 1,8 pct. og 1,3 pct. De laveste lønstigninger var med 0,1 pct. i 2. kvartal 2014 inden for undervisning, jf. tabel 4. Tabel 4. Årlig stigning i den gennemsnitlige timefortjeneste i kommuner 2. kvt kvt kvt kvt kvt Årlig ændring i pct Administration -0,1 0,3 0,3 1,4 1,3 Undervisning 1,0 0,5 0,2 1,0 0,1 Sundhedsvæsen 0,1 0,4 0,2 0,9 0,5 Sociale institutioner 0,2 0,5 0,3 1,5 1,0 Kultur og fritid -1,3-0,2-0,5-0,2 1,3 Rengøring og anden operationel service 0,1 0,3 0,7 1,2 1,8 I alt 0,3 0,4 0,3 1,3 1,0 Kilde: Danmarks Statistik. Lønstigningstakten for ansatte i regionerne steg til 1,5 pct. i 2. kvartal Inden for sundhedsvæsenet var der en lønstigning på 1,7 pct. i 2. kvartal 2014, mens der inden for administration var en lønstigning på 0,2 pct. Inden for sociale institutioner var der uændret løn i 2. kvartal 2014 i forhold til 2. kvartal 2013, jf. tabel 5. 7

8 Tabel 5. Årlig stigning i den gennemsnitlige timefortjeneste i regioner 2. kvt kvt kvt kvt kvt Årlig ændring i pct Administration 1,3 0,9 0,6 2,1 0,2 Sundhedsvæsen 0,3-0,9 0,4 1,2 1,7 Sociale institutioner -2,8-4,2-2,9-2,0 0,0 I alt 0,3-0,8 0,4 1,2 1,5 Anm.: Tallene for den regionale lønstigningstakt fra Danmarks statistik for 3. kvartal 2013 er påvirket af særlige forhold, jf. fodnote 1. Det betyder, at tallet for 3. kvartal 2012 er overvurderet, mens tallet for 3. kvartal 2013 er undervurderet. KRL korrigerer for de særlige forhold, og når frem til en lønstigningstakt i 3. kvartal 2013 på 0,7 pct., hvilket er et mere retvisende tal. Kilde: Danmarks Statistik. For kommunalt ansatte svarede lønstigningstakten til omkostningsstigningerne i det overenskomstbaserede referenceforløb, mens lønstigningstakten for regionalt ansatte lå 0,5 pct.-point over referenceforløbet, der for begge grupper var på 1,0 pct. i 2. kvartal 2014, jf. figur 7. Figur 7. Faktisk lønstigning og referenceforløb i kommuner og regioner Anm.: Referenceforløbet er defineret som summen af generelle lønstigninger, centrale puljer, udmøntning fra reguleringsordningen, lokal- og chefløn samt feriefridage. Det er beregnet umiddelbart efter afslutningen af OOK11 henholdsvis OOK13, og indeholder derfor skøn over resultatet af reguleringsordningen. Det kan derfor afvige fra de faktiske udmøntninger i 2011, 2012 og Kilde: Danmarks Statistik og Statistikudvalget. Udmøntningen fra reguleringsordningerne Reguleringsordningerne på det offentlige område betyder kort sagt, at der gennemføres en lønregulering, hvis lønstigningerne på det offentlige arbejdsmarked adskiller sig fra lønstigningerne på det private. Reguleringsordningen yder en dækning på 80 pct. af forskellen. Hvis lønnen på det private område stiger med fx 1 pct.-point mere end de kommunale lønninger, udløses en ekstraordinær lønstigning på 0,8 pct.-point og omvendt, hvis den private lønstigning er 1 pct.-point lavere. I 2013 sås også negative udmøntninger af reguleringsordningerne, da den økonomiske nedtur de sidste par år har ført til, at de private lønstigninger er aftaget. Ved udmøntningerne i 2014 er det en usikkerhedsfaktor, at der fortsat er uafklarede forskelle mellem opgørelserne af den private lønudvikling foretaget af Danmarks Statistik og DA. Overenskomsterne tilsiger dog, at reguleringen beror på Danmarks Statistiks tal. På det kommunale område udmøntes reguleringsordningen den 1. oktober i året, og baseres på udviklingen i fire rullende kvartaler til og med 1. kvartal udmøntningen er beregnet til -0,48 pct. Med udgangspunkt i lønstatistik for 2. kvartal 2013 til 1. kvartal 2014 skønnes en merregulering på 0,26 pct. pr. 1. oktober Det indebærer sammen med de aftalte generelle lønstigninger på 0,37 pct. en samlet lønregulering på 0,63 pct., jf. tabel 6. 8

9 Tabel 6. Rammerne for de generelle lønstigninger Kommunerne (KTO) 1. apr okt jan okt OK2013 i alt Pct Generelle lønstigninger 0,50 0,60 0,50 0,37 1,97 Puljer til organisationsforhandlinger 0,25 0,25 Reguleringsordning* -0,48 0,26-0,22 I alt 0,50 0,12 0,75 0,63 2,00 Regionerne (KTO m.fl.) 1. apr okt jan okt OK2013 i alt Pct Generelle lønstigninger 0,50 0,60 0,50 0,37 1,97 Puljer til organisationsforhandlinger 0,25 0,25 Reguleringsordning* -0,46 0,35-0,11 I alt 0,50 0,14 0,75 0,72 2,11 Staten (CFU) 1. apr apr OK2013 i alt Pct Generelle lønstigninger 0,82 0,80 1,62 Reguleringsordning* -0,82-0,39-1,21 I alt 0,00 0,41 0,41 Anm.: For 2014 er udmøntningen af reguleringsordningerne skønnet på baggrund af overenskomstparternes forventninger til udviklingen i lønningerne i den private sektor og de offentlige delsektorer, samt de seneste oplysninger. For staten er der desuden indarbejdet en kompensation på 0,1 pct. for lovindgrebet i konflikten på undervisningsområdet. For 2013 er udmøntningen i kommuner og regioner beregnet. Udmøntningerne kan afvige fra skøn ved indgåelse af forligene. Kilder: Forlig mellem for KTO/KL, KTO/RLTN og CFU/FM, regeringens lovindgreb samt Danmarks Statistik og egne beregninger. På det regionale område er reguleringsordningen ændret i denne overenskomstperiode således, at der nu benyttes lønindekset for de regionalt ansatte alene, hvor man tidligere benyttede det samlede lønindeks for kommuner og regioner. Udmøntningen af den regionale reguleringsordning falder også i oktober i året, baseret på fire kvartaler og er beregnet til -0,46 pct. i På baggrund af lønstatistikken for 2. kvartal 2013 til 1. kvartal 2014 beregnes skønsmæssigt en merregulering på 0,35 pct. pr. 1. oktober Derved øges de aftalte generelle lønstigninger på 0,37 pct. til en samlet regulering på i alt 0,72 pct. pr. 1. oktober Udmøntningen af den statslige reguleringsordning sker den 1. april i året og baseres på udviklingen i de private og de statslige lønninger for 3. kvartal året før. Udmøntningen pr. 1. april 2013 på -0,82 pct. modsvarede præcis de aftalte generelle lønstigninger pr. 1. april Den 1. april 2014 blev udmøntet en mindreregulering på -0,39 pct., hvilket stort set halverede den aftalte generelle lønstigning fra 0,80 pct. til 0,41 pct. Udviklingen i reallønnen Reallønnen angiver, hvor meget den faktiske lønstigning overstiger inflationen, og er dermed et mål for den reelle forbedring i købekraft som følge af lønstigningerne. Inflationen lå i 2. kvartal 2014 på ca. 0,6 pct., jf. figur 8. Prisudviklingen ind i 3. kvartal 2014 ligger indtil videre på 0,7 pct. 3 For at tage højde for de ekstraordinære tekniske forhold ved de regionale lønstigninger i 3. kvartal 2012 og 3. kvartal 2013 er der i forbindelse med udmøntningen af reguleringsordningen på det regionale område i 2013 indarbejdet en korrektion til den regionale lønstigningstakt i 3. kvartal 2012 på -0,7 pct.-point. Omvendt korrigeres lønstigningstakten i 3. kvartal 2013 med +0,7 pct.-point i forbindelse med skønnet over udmøntningen i 2014, jf. aftalen om reguleringsordningen for det regionale område. 9

10 Figur 8. Udviklingen i forbrugerpriserne Kilde: Danmarks Statistik. Den lave vækst i forbrugerpriserne, samt de højere lønstigninger i 2. kvartal 2014 er med til at trække reallønsudviklingen i staten og regionerne opad i forhold til kvartalet før. Ansatte i staten og regionerne oplevede begge en stigning i reallønnen på 0,9 pct. For ansatte i kommunerne var der en reallønsstigning på 0,4 pct. i 2. kvartal 2014, mens der for privatansatte var en stigning i reallønnen på 1,0 pct. i 2. kvartal 2014, jf. figur 9. 10

11 Figur 9. Udviklingen i reallønnen i stat, kommuner, regioner og på DA-området Kilde: Danmarks Statistik, DA s KonjunkturStatistik og egne beregninger. Lønudviklingen hos vores vigtigste samhandelspartnere Det vægtede gennemsnit af den seneste offentliggjorte lønudvikling i fremstillingssektoren hos Danmarks vigtigste samhandelspartnere viste en lønstigningstakt på 2,1 pct., jf. tabel 7. Dermed var den vægtede udenlandske lønudvikling 0,2 pct.-point højere, end den danske, som var på 1,9 pct. i fremstillingssektoren. Af de lønstigningstakter, som DA har offentliggjort for 2. kvartal 2014, blev stigningen i de udenlandske lønstigninger primært trukket af lønudviklingen i Japan og Sverige. Blandt de nordiske lande havde Sverige en årlig lønstigningstakt på 2,4 pct. og var dermed det eneste af de øvrige nordiske lande, som havde en højere lønstigningstakt end den danske. Norge og Finland havde lønstigningstakter på henholdsvis 1,5 pct. og 1,6 pct. i 2. kvartal

12 Tabel 7. Årlig lønstigningstakt i fremstillingssektoren Seneste observation Pct. Polen 1. kvartal ,2 Tyskland 1. kvartal ,7 Japan 2. kvartal ,7 Sverige 2. kvartal ,4 Sammenvejet lønudvikling 2. kvartal ,1 USA 2. kvartal ,1 Danmark 2. kvartal ,9 Storbritannien 2. kvartal ,7 Frankrig 1. kvartal ,7 Italien 2. kvartal ,7 Finland 2. kvartal ,6 Norge 2. kvartal ,5 Danmark (arbejdere) 2. kvartal ,5 Belgien 1. kvartal ,3 Holland 1. kvartal ,0 Spanien 1. kvartal ,7 Anm.: Der er forskel på, hvor hurtigt de enkelte lande offentliggør lønstatistik. Lønstigningstakterne i tabellen er baseret på den seneste tilgængelige observation. Vægtene til beregning af det samlede udland er fra det effektive kronekursindeks. Kilde: DA s International Lønstatistik, Statistiska Centralbyrån og Nationalbanken. Udviklingen i lønkonkurrenceevnen Lønkonkurrenceevnen kan måles ved de relative enhedslønomkostninger, der er sammensat af udviklingen i produktiviteten og lønudviklingen og som samtidig er korrigeret for kronekursen. Fra 2008 og frem er dette mål for dansk lønkonkurrenceevne blevet forbedret. Det er primært sket gennem lavere kronekurs og højere produktivitet, sammenlignet med udlandet, jf. figur 10. Figur 10. Udviklingen i lønkonkurrenceevnen og bytteforholdet Pct.-point Pct.-point Pct.-point Pct.-point Lønudvikling Produktivitet Kronekurs Lønkonkurrenceevne -20 Anm.: Enhedslønomkostningerne for udlandet tager frem til 2010 udgangspunkt i OECD s opgørelse. Fra 2010 til 2012 er udviklingen udregnet med udgangspunkt i enhedslønomkostningerne udregnet fra nationalregnskabet. Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet (august 2014), OECD, Nationalbanken, ADAM og egne beregninger. Lønkonkurrenceevnen kan belyse, hvorvidt det nuværende lønudvikling er holdbart fremadrettet. Et højt lønniveau er således kun problematisk, hvis det giver anledning til tab af job. Hvis et land kan opretholde et højt lønniveau samtidig med en lav arbejdsløshed, er man bedre stillet, end i andre lande. Mange analyser af konkurrenceevnen tager udgangspunkt i en længere tidsperiode, fx helt tilbage i 1995 eller At lade en udvikling, der har fundet sted for så mange år siden, indgå i vurderingen af konkurrenceevnen, virker mærkeligt. Det må formodes, at forringelser af konkurrenceevnen i 1990 erne og starten af 2000 erne vil være slået fuldt igennem i dansk eksport og import, og derfor ikke vil give anledning til tab af arbejdspladser fremadrettet. LO har af denne grund alene set på udviklingen siden 2003 i figur Bytteforhold i industrien 0 12

13 En bredere forståelse af lønkonkurrenceevnen bør også tage højde for udviklingen i bytteforholdet. Siden 2003, hvor de danske enhedslønomkostninger i fremstillingsvirksomhed har udviklet sig på niveau med udlandets, er danske virksomheders eksportpriser vokset mere, end importpriserne. Det har medvirket til at øge lønsomheden i danske virksomheder og styrket deres internationale position. Et andet mål for den danske lønkonkurrenceevne, som samtidig tager højde for bytteforholdsændringer, er udviklingen i lønkvoten. Lønkvoten er et udtryk for lønnens andel af værdiskabelsen det vil sige lønsummen i forhold til bruttoværditilvæksten i løbende priser. Industriens lønkvote er faldet kraftigt de senere år. Det betyder, at lønkvoten i øjeblikket befinder sig tæt på et historisk lavpunkt og ligger betydeligt under det historiske gennemsnit, jf. figur 11. Figur 11. Udviklingen i industriens lønkvote 0,80 0,80 0,75 0,75 0,70 0,70 0,65 0,65 0,60 0,60 Lønkvote Historisk gns., Anm.: Lønkvoten er beregnet som lønsummen i forhold til bruttoværditilvæksten i industrien. Kilde: Danmarks Statistik. 13