Studieordning for MAGISTERKONFERENS L I T T E R A T U R H I S T O R I E. September 1998

Transkript

1 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for MAGISTERKONFERENS L I T T E R A T U R H I S T O R I E September 1998 Senest revideret august

2 Kapitel 1: Formål 1. Magisterkonferensuddannelsen i Litteraturhistorie ved Aarhus Universitet er en akademisk uddannelse i henhold til Bekendtgørelse om humanistiske uddannelser på universiteterne (Bekendtgørelse nr. 169 af 15. marts 1995). Uddannelsen hører under Det Humanistiske Fakultet, Institut for Litteraturhistorie, Studienævnet for Litteraturhistorie. 2. Den humanistiske magisterkonferensuddannelse skal kvalificere de studerende til at beherske fagets videnskabelige metoder med henblik på at gennemføre selvstændige studier inden for dets problemområder og udføre opgaver i tilknytning hertil, der i særlig grad er baseret på selvstændig forskning. 3. Uddannelsen kvalificerer på højt niveau de studerende i metoder, kundskaber og færdigheder inden for Litteraturhistories forskningsområder: litteratur, litteraturhistorie, kultur og formidling. Den uddanner de studerende til at varetage funktioner i nationale og internationale sammenhænge som f.eks. forlagsredaktion, forsknings- og undervisningsopgaver, funktioner i kulturelle institutioner og museal virksomhed. Kapitel 2: Uddannelsesstruktur og adgangskrav 4. En magisterkonferensuddannelse i Litteraturhistorie er normeret til 3 årsværk. 5. Adgangskravet til magisterkonferensuddannelsen i Litteraturhistorie er en bestået bacheloruddannelse med grundfag i Litteraturhistorie. I forbindelse med gennemførelsen af magisterkonferensuddannelsen i Litteraturhistorie henvises til de i fagets studievejledning anbefalede suppleringsuddannelser på BA-niveau. 6. Studerende, der er indskrevet på magisterkonferensuddannelsen, kan ikke samtidigt være indskrevet som ph.d.-studerende 2

3 7. Magisterkonferensuddannelsen er tilrettelagt således, at en eventuel efterfølgende indskrivning som ph.d.-studerende ved en humanistisk forskeruddannelse kun sker for 2 år. Kapitel 3: Almene eksamensbestemmelser 8. Uddannelsen består af et antal prøver. Hver prøve bestås for sig. Beståede prøver kan ikke tages om. 9. En studerende kan højst tre gange indstille sig til den samme prøve. Studienævnet for Litteraturhistorie kan ved dispensation tillade indstilling for fjerde gang, hvis det findes begrundet i usædvanlige forhold. 10. Prøverne kan være enten interne eller eksterne. Interne prøver bedømmes af eksaminator(erne) og én eller flere interne censorer. Eksterne prøver bedømmes af eksaminator(erne) og én eller flere ministerielt beskikkede censorer. 11. Ved prøverne anvendes enten karakterskala efter de herom gældende regler (7- trinsskalaen) eller bedømmelsen bestået/ikke bestået. Undervisningsdeltagelse bedømmes med bestået/ikke bestået. 12. Ved prøver, der forudsætter undervisningsdeltagelse, kræves aktiv, regelmæssig og tilfredsstillende deltagelse i den pågældende undervisning. 13. Der skelnes mellem bunden og fri prøve. Ved bunden prøve forstås, at prøvens spørgsmål eller emne er fastlagt af eksaminator(erne) og evt. censor(erne). Ved fri prøve forstås, at prøvens spørgsmål eller emne er aftalt mellem eksaminator(erne) og den studerende. 14. Alle prøver aflægges som individuelle prøver. Såfremt prøven er en skriftlig opgavebesvarelse, der er udarbejdet af flere studerende, skal den enkelte studerendes bidrag kunne bedømmes individuelt. En skriftlig opgavebesvarelse kan normalt højst udarbejdes af 5 studerende. 3

4 15. Bedømmelsen af en skriftlig prøve skal ved sommereksamen foreligge senest 1. juli og ved vintereksamen senest 1. februar. 16. Efter Studienævnets individuelle vurdering kan prøver, der er bestået ved andre fag eller andre uddannelsesinstitutioner i Danmark eller i udlandet, meritoverføres som dele af uddannelserne. Ved meritoverførsel af eksaminer bestået i udlandet overføres disse med karakteren bestået, med mindre andet er aftalt mellem de involverede institutioner. 17. Årsværkspoint (60 point pr. år) markerer den enkelte prøves eller disciplins vægt i forhold til en fuldtidsstuderendes arbejdsindsats. 18. Aarhus Universitet udsteder bevis for gennemført uddannelse. Beviset skal ud over at indeholde oplysninger om indehaverens navn og den udstedende myndighed angive: 1) de uddannelseselementer, der er aflagt prøve i, 2) de opnåede bedømmelser, 3) de på anden vis dokumenterede uddannelseselementer, 4) de enkelte uddannelseselementers andel af uddannelsen, 5) meritoverførte prøver, 6) eksamenssproget, hvis prøven er aflagt på et fremmedsprog, 7) den betegnelse, uddannelsen giver ret til samt 8) uddannelsens betegnelse oversat til engelsk. Samlet bevis for en humanistisk uddannelse, der er gennemført ved flere institutioner, udstedes af den institution, hvor den sidste del af uddannelsen er gennemført. Til studerende, der forlader uddannelsen uden at have gennemført den, udsteder Aarhus Universitet bevis for beståede dele af uddannelsen. 19. Normalsidetælling ved skriftlige opgaver: 2400 typeenheder (tegn + mellemrum). Opgavers anførte omfang må variere med +/- 10%. 4

5 20. Studienævnet for Litteraturhistorie kan dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af Studienævnet. Kapitel 4: Generelle faglige mål 21. Det kræves, at eksaminanden kan vise klart overblik over og et omfattende kendskab til det valgte studieområde som helhed (se 22) og kritisk indsigt i den foreliggende videnskabelige litteratur. Han/hun skal have et indgående kendskab til delemnerne (se 22) og deres indbyrdes sammenhænge og have studeret dem efter kilderne. Ved prøverne skal han/hun dokumentere evne til at foretage selvstændige studier af videnskabelig karakter samt til at formidle resultaterne heraf i forhold til forskellige målgrupper. 22. Den studerende vælger i samråd med en lærer fra faget et studieområde inden for fagets genstandsområde. Den studerende udarbejder i forbindelse hermed en målbeskrivelse for konferensstudiet og udarbejder et foreløbigt studieprogram, som gennem læreren forelægges Studienævnet til orientering (vejl. omfang 5 ns). Studieprogrammet skal indleveres til Studienævnets godkendelse senest ved indtegning til eksamen i den første Konferens-prøve. Studieområdet studeres igennem 6 delemner. Emnerne skal være fordelt således, at de sammenlagt repræsenterer en alsidig udforskning af området med hensyntagen til 1) centrale tekster, 2) relevante teoridannelser og foreliggende forskning, 3) historiske forklaringer og formidlingsmæssig sammenhæng og 4) national spredning over mindst to nationallitteraturer. Vejlederen kan dispensere fra sidstnævnte fordring, hvis studieområdets karakter begrunder et rent nationallitterært studium. Et af delemnerne udgøres af specialet. 23. Mindst en af prøverne under studieområdet skal have form af en publiceret eller publicerbar afhandling, idet publiceringen efter eksaminandens valg kan finde sted som a) en publiceret, videnskabelig afhandling, b) en afhandling, publiceret eller beregnet på publicering i instituttets interne meddelelsesorganer, c) publicerede indlæg af 5

6 videnskabelig-pædagogisk eller debatmæssig karakter inden for det valgte delemne under studieområdet. Den publicerede afhandling forelægges i form af en arbejdsrapport, der ud over afhandlingen skal indeholde formidlingsmæssige og didaktiske overvejelser. Kapitel 5: Undervisningsformer 24. Undervisningen på magisterkonferensuddannelsen er i stort omfang baseret på selvstudium. Kapitel 6: Samlet oversigt over uddannelsens prøver 25. prøvens navn censur vægtning bedømmelse B-forløb intern 15 7-trinsskala Konferens 1 ekstern 15 7-trinsskala Konferens 2 ekstern 15 7-trinsskala Konferens 3 ekstern 15 7-trinsskala Konferens 4 ekstern 15 7-trinsskala Konferens 5 ekstern 25 7-trinsskala Forskerkurser intern 15 best./ikke best. Speciale ekstern 60 best./ikke best. Konferensforelæsning intern 5 best./ikke best. 26. Prøverne kan aflægges i valgfri rækkefølge dog jf Reglerne for de enkelte prøver er opstillet nedenfor, således at der skelnes mellem faglige mål (de indholdsmæssige krav ved prøven) og eksamensbestemmelser (retningslinier for prøvens afholdelse og bedømmelse). 6

7 Kapitel 8: Uddannelsens enkelte discipliner og prøver 28. B-forløb Disciplinbeskrivelse Genstandsområdet for et litteraturhistorisk B-forløb er den samlede verdenslitteratur samt discipliner og teorier af direkte betydning for forståelsen af området. Deltagelse i B-forløb, som ikke er arrangeret af Institut for Litteraturhistore, kræver altid Studienævnets godkendelse. stk. 2. Faglige mål Eksaminanden skal vise praktisk og teoretisk kendskab til problemstillinger vedrørerende litteratur, litteraturteori eller litteraturhistorieskrivning. stk. 3. Eksamensbestemmelser Prøven i B-forløb kan efter eksaminandens valg aflægges: a) i tilknytning til undervisningen, b) og c) uden tilknytning til undervisningen. a) For studerende, som aktivt, regelmæssigt og tilfredsstillende deltager i undervisningen i øvelsesforløb af 1 semesters omfang, afvikles prøven ved en fri skriftlig hjemmeopgave i form af en arbejdsrapport. Arbejdsrapporten omfatter en opgave, omfang 15 ns. Den skriftlige opgave kan erstattes af en opgave i et ikkeskriftligt medium eller en kombination af medier. Prøveform: Individuel prøve Censur og bedømmelse: Intern censur, 7-trinsskala Vægtning: 15 point b) Alternativt opgiver eksaminanden 6 hovedværker i et emne, der i omfang svarer til et B-forløb. I tilknytning til hovedværkerne opgives for hvert værk 2-4 sekundærlitterære værker. Opgivelserne godkendes af Studienævnet. Prøven er en bunden skriftlig hjemmeopgave inden for emnet. Omfang 15 ns. 7

8 Prøveform: Individuel prøve Varighed: 7 dage Censur og bedømmelse: Intern censur, 7-trinsskala Vægtning: 15 point c) Alternativt kan de studerende vælge et selvstuderet emne under vejledning. En gruppe på mindst 3 studerende forelægger efter konsultation med en faglærer et studieprogram for Studienævnet. Studieprogrammet omfatter en beskrivelse af studieområdet og dets materiale, samt en studieplan. Studienævnet udpeger en lærer som vejleder og eksaminator. Prøven afvikles som en fri skriftlig hjemmeopgave, omfang 15 ns. Den skriftlige opgave kan erstattes af en opgave i et ikke-skriftligt medium eller en kombination af medier. Opgaverne skal tillige omfatte en rapport (omfang 2-5 ns) om studieforløbet, der samtidig kan fungere som semesterrapport. Den skriftlige opgave kan udarbejdes i samarbejde med andre studerende, dog således at alle dele af opgaven, undtagen problemformulering og konklusion, kan gøres til genstand for individuel bedømmelse. Omfanget ganges med antallet af studerende (dog ikke rapportens omfang). Hvis opgaven ikke er skriftlig, skal der vedlægges en oversigt over den enkelte studerendes bidrag. Prøveform: Individuel prøve Censur og bedømmelse: Intern censur, 7-trinsskala Vægtning: 15 point 29. Konferensopgaver Konferensopgaver omfatter Konferens 1, Konferens 2, Konferens 3, Konferens 4. Disciplinbeskrivelse Konferensopgaver er opgaver, som den studerende skriver inden for det valgte studieområde. 8

9 stk. 2. Faglige mål Eksaminanden skal vise klart overblik over delemnet og kritisk indsigt i den foreliggende, videnskabelige litteratur. stk. 3. Eksamensbestemmelser Prøven i Konferens 1, Konferens 2, Konferens 3 og Konferens 4 består af frie skriftlige hjemmeopgaver i form af afhandlinger. Omfang 30 ns. Prøveform: Individuel prøve Censur og bedømmelse: Ekstern censur, 7-trinsskala Vægtning: 15 point stk. 4. Konferens 5 Prøven i Konferens 5 kan gennemføres på to forskellige måder: En fri skriftlig hjemmeopgave (stk. 4.1) eller Udvidet feltstudium (stk. 4.2) stk En fri skriftlig hjemmeopgave Disciplinbeskrivelse Jf. disciplinbeskrivelsen for konferensopgaver. stk Faglige mål Eksaminanden skal vise klart overblik over delemnet og kritisk indsigt i den foreliggende, videnskabelige litteratur. stk Eksamensbestemmelser Prøven i Konferens 5 består af en fri skriftlig hjemmeopgave i form af en afhandling. Omfang 60 ns. Prøveform: Individuel prøve Censur og bedømmelse: Ekstern censur, 7-trinsskala Vægtning: 25 point 9

10 stk Udvidet feltstudium Disciplinbeskrivelse Disciplinen giver indsigt i og et teoretisk grundlag for analyse og beskrivelse af kulturinstitutioner. Den studerende erhverver gennem selvstudium og evt. seminarer grundlag for beskrivelse og analyse af udvalgte institutioner med hensyn til baggrund, virkemåde og receptionsforhold; herunder inddrages et eller flere af følgende emner i relation til de udvalgte institutioner: a) målsætning, b) historiske forudsætninger, c) juridisk grundlag, d) økonomisk grundlag og virkemåde, e) administrative forhold og f) æstetisk-didaktisk funktionsmåde. Den studerende arbejder i en kulturinstitution i et omfang svarende til 1 måneds fuldtidsbeskæftigelse. Studienævnet skal gennem vejlederen godkende feltstudiepladsen og sikre det nødvendige antal pladser. I tvivlstilfælde forelægges godkendelsen for Studienævnet. Som eksempler på kulturinstitutioner kan anføres: 1) litteraturundervisning inden for det statslige og kommunale undervisningssystem, 2) frit oplysningsarbejde (oplysningsforbundene, øvrigt oplysningsarbejde efter fritidsloven, højskoler og lign.), 3) institutioner for lokalt kulturarbejde (kulturhuse, musikhuse og lign.), 4) kulturformidlingsinstitutioner (museer, arkiver, biblioteker, institutioner for formidling af dansk kultur i udlandet og lign.), 5) teatre (landsdelsscener, opsøgende teater, børneteater, egnsteater, amatørteater), 6) kulturmarkedets formidlingsinstitutioner (kommercielle forlag, alternative forlag og lign.), 7) tidsskrifter o.lign, 8) massemedier (TV, (lokal)-radio, aviser og lign.), 9) reklamebureauer og 10) offentlig og privat informationsarbejde. stk Faglige mål Den studerende skal vise færdighed i at analysere og beskrive kulturinstitutioner på baggrund af et konkret feltstudium og en teoretisk behandling. Hvis der i den samlede uddannelse allerede indgår et feltstudium på bacheloruddannelsen, må Udvidet feltstudium ikke omhandle samme institution. 10

11 stk Eksamensbestemmelser Der aflægges prøve, bestående af to dele i Udvidet feltstudium. De to dele bedømmes som en helhed. 1. Feltrapporten: En fri skriftlig hjemmeopgave, omfang 40 ns. Opgaven omfatter: 1) beskrivelse af feltstudieinstitutionen, 2) formulering af en eller flere problemstillinger i tilknytning til den besøgte institution, 3) redegørelse for og refleksioner over gjorte erfaringer, herunder samspillet mellem den institutionstype, feltstedet tilhører, og den feltstuderendes rolle og baggrund. Den skriftlige opgave kan erstattes af en opgave i et ikke-skriftligt medium eller en kombination af medier. Dokumentation fra feltstudiepladsen for at studiet er blevet gennemført skal vedlægges opgaven. 2. Mundtlig eksamen: I tilknytning til feltrapporten gives en bunden, mundtlig opgave. Prøveform: Individuel prøve Forberedelsestid: 30 min. Varighed af 2: 60 min. inkl. censur Censur og bedømmelse: Ekstern censur, 7-trinsskala. Ved karaktervægtning vil den skriftlige prøve vægte 2/3 og den mundtlige vægte 1/3 Vægtning: 25 point 30. Forskerkurser Disciplinbeskrivelse Ved forskerkurser forstås 1) intensive kursusforløb typisk tilrettelagt for ph.d.- studerende, 2) semestertilrettelagte forskningsseminarer med 8-15 møder i løbet af semestret. Andre kursustyper kan - efter vejlederens godkendelse - ækvivalere med de her nævnte. stk. 2. Faglige mål Eksaminanden skal på et forskningsmæssigt niveau vise praktisk og teoretisk kendskab til problemstillinger vedrørende litteratur, litteraturteori og litteraturhistorieskrivning. 11

12 stk. 3. Eksamensbestemmelser Prøven i Forskerkurser afvikles ved deltagelse i to forskerkurser af type 1) samt deltagelse i et forskerkursus af type 2). Prøveform: Individuel prøve Censur og bedømmelse: Intern censur, bestået/ ikke bestået Vægtning: 15 point 31. Konferensspeciale Disciplinbeskrivelse Magisterspecialet består i en selvstændig behandling af et emne eller en teoretisk problemstilling. stk. 2. Faglige mål Magisterspecialet skal afspejle en selvstændig forskningsindsats. stk. 3. Eksamensbestemmelser Magisterspecialet udarbejdes således, at den studerende, med en specialevejleder i faget, aftaler først et bredere specialeområde og senere et snævrere specialeemne. Senest tre måneder efter at opgaven i specialeemnet er blevet aftalt, afleveres specialet. Magisterspecialet består af en afhandling på normalt og maksimalt 200 ns. Vejlederen kan i særlige tilfælde dispensere fra reglen om maksimalgrænsen på 200 ns. Censor og eksaminator udarbejder i fællesskab en skriftlig udtalelse, der samtidig med karakteren skal foreligge senest 3 måneder efter den fastsatte afleveringsdato. Den studerende kan indlevere offentliggjorte eller prisbelønnede afhandlinger til normal bedømmelse som magisterspeciale. En afhandling med et emne inden for fagets genstandsområde, der er belønnet med guldmedalje ved et af de danske universiteter, tildeles uden yderligere bedømmelse karakteren bestået. Prøveform: Individuel prøve. Censur og bedømmelse: Ekstern censur, bestået/ikke bestået, Vægtning: 60 point. 12

13 32. Konferensforelæsning Disciplinbeskrivelse Konferensstudiet afsluttes med en forelæsning i et mellem eksaminand og vejleder 7 dage forinden aftalt emne med tilknytning til studieområdet. stk. 2. Faglige mål Eksaminanden skal vise klart overblik over og indsigt i det aftalte emne. stk. 3. Eksamensbestemmelser Forelæsningen afslutter det samlede konferensstudie (se 26). Prøveform: Individuel prøve Varighed: ca. 45 min. Censur og bedømmelse: Intern censur, best./ikke best. Vægtning: 5 point Kapitel 10: Ikrafttræden 33. Ordningen træder i kraft De enkelte prøver meritoverføres som følger: 85-bekendtgørelsen 95-bekendtgørelsen magisterkonferens magisterkonferens Hovedfagsspeciale/erstatningsopgaver Konferens 1 og Konferens 2 A-opgave Konferens 3 B-opgave konferens 4 C-opgave Konferens 5 Speciale Speciale og Konferensforelæsning Specialekritik og seminardeltagelse Forskerkurser 13

14 GODKENDT AF DET HUMANISTISKE FAKULTETSRÅD AUGUST Ændring af 31, stk. 3 godkendt af Dekanen august Ikrafttræden 1. september Ændring af 11, 14, 25, 28 stk. 2 og 3, 29 stk. 2, 3, 4.1.1, 4.1.2, og 4.2.2, 30 stk. 2, 31 stk. 2 og 32 stk. 2 godkendt af Dekanen august Ikrafttræden 1. september