Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014"

Transkript

1 Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal 26 København K Tlf Fax uvm@uvm.dk CVR nr Præsentation af projekt Udvikling af udeskole 22. april 2014 Baggrund for projektet Af aftalen om et fagligt løft at folkeskolen fra juni 2013 fremgår det, at aftaleparterne vil ( ) fastholde og udvikle folkeskolens styrker og faglighed ved at arbejde for følgende tre overordnede mål: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Af aftalen fremgår det ligeledes, at et indsatsområde for at nå målene er, en længere og varieret skoledag med mere og bedre undervisning og læring og at [d]er skal gives mulighed for at arbejde med en lang række elementer, der har betydning for elevernes faglige færdigheder, læring og trivsel. Det drejer sig bl.a. om alsidig udvikling og læringsrelevante kompetencer, alsidige læringsstrategier, tilegnelsen af viden og kreativitet, motivation, refleksion, bedre undervisningsmiljø og trivsel, samarbejde mellem lærere og pædagoger, bevægelse og motion, kobling af teori og praksis og mulighed for lektiehjælp. Udeskole som undervisningspraksis har en række potentialer til både at styrke den faglige læring og understøtte elevernes alsidige udvikling og kreativitet. Udeskole kan skabe øget sammenhæng mellem teori og praksis, give gode rammer for en undersøgende og problemorienteret undervisning, fremme koncentrationsevnen og fordybelsen hos eleverne, ligesom udeskole understøtter læring gennem alle sanser, som der er indikationer på har en mere varig effekt. Desuden kan udeskole fremme gode sociale relationer og udviklingen af nye sociale relationer, samt kan have en positiv effekt på konfliktløsning. Endelig kan udeskole understøtte varierede undervisningsformer og skoledage.

2 2 Hvad er udeskole? Udeskole er en bred betegnelse for undervisning med udgangspunkt i fagenes mål (Fælles Mål), der regelmæssigt og over længere tid gennemføres uden for klasseværelset og skolens mure. Udeskole bygger på et samspil mellem undervisning inde og ude. Eleverne anvender den teoretiske viden og de færdigheder, de får igennem indeundervisningen ude i relevante omgivelser, og de følger op på udeundervisningen i klasseværelset. Udeskole kan foregå mange steder, eksempelvis i skolegården, naturområder, virksomheder, museer, kirker, genbrugspladser, andre pladser mv. Formål med Udvikling af udeskole Projektet har til formål at udvikle og formidle praksisnær viden om udeskole og herved understøtte en videreudvikling af udeskole og skabe et godt grundlag for en udbredelse af udeskole som undervisningsmetode. Projektet starter med en kortlægning, som skal give overblik og viden om nuværende udeskolepraksis i Danmark, herunder de største udfordringer. Projektet skal dermed skabe viden om, hvordan kommuner og skoler imødekommer udfordringerne og kan arbejde kvalificeret med udeskole, således at der opnås udeskoleforløb af høj kvalitet. Projektet skal videreudvikle nuværende udeskolepraksis og styrke skoler og læreres kompetencer til at foretage hensigtsmæssige organisatoriske, faglige, pædagogiske og didaktiske valg i forbindelse med udeskole. Som led heri etableres først 15 demonstrationsskoler for udeskole geografisk fordelt i landet. Derudover skal projektet udbrede udeskole som undervisningsmetode. Projektet skal herunder etablere yderligere 50 demonstrationsskoler. Denne del af projektet skal afprøve og udvikle spredningen af viden om kvalificeret udeskolepraksis. Projektet iværksættes som et samarbejde mellem Miljøministeriet og Undervisningsministeriet og vil afsluttes ultimo Projektet Udvikling af udeskole skal understøtte folkeskolereformen og sikre, at der udvikles viden om udeskole i Danmark. Styregruppe for projektet Der nedsættes en styregruppe for projektet. I styregruppen sidder repræsentanter for: Undervisningsministeriet Miljøministeriet VIA University College

3 3 Projektet udføres af VIA University College. Projektet evalueres af en ekstern evaluator. Tidsplan for projektet I starten af projektet gennemføres en kortlægning af praksis, herefter etableres 15 demonstrationsskoler (maj-juni 2014). Skolerne udvælges i ca. fem klynger, som vil være geografisk fordelt i landet. I foråret 2015 udvælges yderligere mindst 50 demonstrationsskoler. Således vil der blive etableret mindst 65 demonstrationsskoler for udeskole i forbindelse med projektet. Tidsplan for projektet Udvikling af udeskole Tidsplan April-december 2014 Maj-juni 2014 August 2014 Løbende fra august 2014 Efterår 2014 Efterår 2014 Februar 2015 Februar-marts 2015 Forår 2015 Medio 2015 og ultimo 2016 Aktivitet Kortlægning af nuværende udeskolepraksis og kvalitet i Danmark Delafrapportering (Maj 2014) Udvælgelse af 15 demonstrationsskoler 1. runde Udarbejdelse af materialepakke til demonstrationsskoler Følgeforskning til demonstrationsskoler Start på etablering af udeskolenetværk Lancering af temaside på EMU en om at arbejde med udeskole Udarbejdelse af startpakke Udvælgelse af yderligere 50 demonstrationsskoler 2. runde 2 kurser for naturvejledere/naturskoler Konferencer om resultaterne med projektet, herunder kortlægning og følgeforskning Udbydende beskrivelse af aktiviteter I dette afsnit præsenteres en uddybende beskrivelser af de enkelte aktiviteter i projektet. Kortlægning af udeskolepraksis Kortlægningen består af to dele: 1. En kortlægning af eksisterende udeskolepraksis i Danmark 2. En kortlægning og kategorisering af god udeskolepraksis i Danmark. Første del bygger på telefoninterviews med alle landets folkeskoler og undersøger i første omgang, om der praktiseres udeskole på skolen. Følgende forhold undersøges: Varighed, omfang, udeskolepolitik, klassetrin, land/by-problematikker, inddragelse af kulturinstitutioner, fag og Fælles Mål i forbindelse med udeskole samt erfaring med og uddannelse i udeskole.

4 4 I kortlægningen anvendes følgende definition af udeskole: Udeskole er i denne undersøgelse undervisning, der foregår regelmæssigt uden for klasselokalet som en integreret del af årsplanen (minimum ½ dag hver anden uge). Udeskole er en integreret del af årsplanen læreren har (eksplicit) overvejet hvad, hvorfor, hvordan og i hvilken faglig sammenhæng udeskole bidrager til elevernes læring i de faglige sammenhænge, hvor undervisningen foregår i det udvidede klasserum. I anden del af kortlægningen er fokus på god udeskolepraksis, hvilket ikke er et entydigt fænomen der findes god og dårlig praksis set i forhold til børns læreprocesser, læreprocesledelse og organisering af udeskole. Formålet med denne del af kortlægningen er at skabe muligheder for detaljerede analyser af lærernes arbejde med praksis, herunder arbejdet med udeskole i forhold til Fælles Mål. De organisatoriske udfordringer og barrierer på skolerne indgår i kortlægningsarbejdet, ligesom lærerkompetencer og kommunikation mellem lærere og forældre vil blive inddraget. Formålet med kortlægningen er via litteraturstudier og kvalitative metoder at undersøge, dokumentere og diskutere udvalgte cases og eksempler på god praksis og dermed forsøge at besvare spørgsmål som hvad der virker, hvordan det virker og hvorfor det virker. Forskerne indgår i sparring om udeskolepraksis med både konsulenter og skolernes personale, elever, forældre og bestyrelse. Udvælgelse af demonstrationsskoler over to omgange Der udvælges i første runde 15 erfarne skoler til demonstrationsskole for udeskole, herunder med udgangspunkt i første del af kortlægningen af udeskolepraksis. Erfaring vurderes primært på baggrund af omfang, varighed og skolens formulerede udeskolepolitik. Variablen omfang undersøger, hvor mange klasser på skolen der er involveret i udeskole, hvor mange lærere der deltager, og hvor mange fag der indgår. Variablen varighed afdækker det antal år, som udeskole har været praktiseret på skolen. Variablen udeskolepolitik undersøger, om skolen har en beskrevet udeskolestrategi/-politik. Skolerne kontaktes, og variablerne undersøges dybere gennem interviews/samtaler med lærere. Som ideal er en demonstrationsskole en skole, der praktiserer udeskole i indskoling, mellemtrin, udskoling samt specialområdet, men kortlægningen vil afdække, om der findes meget erfarne skoler inden for alle områder. Styregruppen vil efter oplæg fra VIA UC blive inddraget i udvælgelsesprocessen. Udvælgelsen vil foregå i maj-juni 2014.

5 5 I anden runde udvælges mindst 50 yderligere demonstrationsskoler. Skolerne udvælges i foråret Skolerne udvælges som udgangspunkt på baggrund af skriftlig ansøgning, men kortlægningen fra 2014/15 kan indgå ved utilstrækkeligt antal ansøgninger. De nærmere kriterier for udvælgelsen fastlægges senere i projektet af styregruppen. Understøttende tilbud til demonstrationsskoler De 15 første demonstrationsskoler tilbydes følgende: Opkvalificering af demonstrationsskoler gennem et kort kursus på 4 timer, hvor aktuel viden om udeskole præsenteres og diskuteres i henholdsvis indskoling, mellemtrin og udskoling (tre kurser). Kurset ligger omkring skolestart august Kurserne er for alle undervisere, der ønsker at deltage. Aktionslæringsforløb i henholdsvis indskoling, mellemtrin og udskoling, hvor skolerne præsenterer deres praksis og gennem kritisk analyse undersøger eget udeskolekoncept i samarbejde med konsulenter (3 forløb a 8 timer). Aktionslæringsforløbene ligger i efteråret 2014 og i foråret Aktionslæringsforløbene er for lærere, der arbejder med udeskole. En række konsulentydelser til at støtte skolernes arbejde med at formulere et langsigtet koncept for deres udeskole. Konsulenten kan i samarbejde med skolen tilkalde og honorere ekstern hjælp inden for rammen af ydelsen (fx museumsvejledere, naturvejledere, friluftsvejledere eller landskabsarkitekter) og efter behov etablere små lokale kurser for lærere og pædagoger, der arbejder med udeskole. For de 50 yderligere demonstrationsskoler i anden runde tilbydes følgende ydelser: Uddannelsesforløb bestående af et kursus på 12 timer, som tilbydes de lærere, der skal i gang med udeskole på de 50 nye skoler. Tematiske kurser. Konsulentydelser til hver enkelt skole. Materialepakke Der udarbejdes materiale, der samler den vigtigste viden og litteratur, gode eksempler, hjælp til at komme i gang samt afdækning af lokalområdet mv. I første runde udvikles dette til de første 15 demonstrationsskoler og senere videreudvikles dette med projektets erfaringer til brug for de yderligere 50 demonstrationsskoler. Materialet skal pragmatisk foreslå, hvordan udeskole kan udvikles til eksemplarisk praksis på demonstrationsskolerne. Materialet skrives på dansk og skal være direkte brugbart på skolerne i forbindelse med opkvalificeringsforløb.

6 6 Materialet skal indeholde gode eksempler og opsamling af den vigtigste litteratur inden for feltet. Materialets omfang er ca. 75 sider suppleret af forskningsgennemgang i populærform og en litteraturliste med supplerende litteratur. Materialet fremlægger i kort og klar form god praksis, suppleret med video-eksempler (QR koder) og korte pædagogiskdidaktiske artikler, der bygger på den eksisterende forskning om udeskole. Materialet skal endvidere fremlægge: Hvordan skoler har løst barrierer for udeskole. Hvor skolerne praktiserer udeskole i naturen. Hvordan skoler i byer praktiserer udeskole. Hvordan udeskole kan praktiseres i nærområdet eller på kulturinstitutioner. Startpakken til demonstrationsskolerne rummer forskningsopsamling, kortlægning af udeskolepraksis, midlertidige resultater fra følgeforskning, materiale om god praksis og eksempler på operationalisering i form af eksempler/koncepter, litteratur til udeskolekurset, materiale om udeskolefaciliteter, guide til mapping af lokalområdes udeskolemuligheder, guideanalyse af udeskole-samarbejdspartnere i lokalområder, diverse links til undervisningsmateriale, fx Skoven i skolen, UdeskoleNet samt Udeskolefaciliteter i statsskovene osv. Kurser for naturvejledere/naturskoler Som en del af projektet afholdes to kurser for naturvejledere/naturskoler. Formålet med disse kurser er at ruste naturvejledere/naturskoler til selv at afholde kurser for lærere om udeskole. Kurserne afholdes som et kursus over henholdsvis tre og to dage, hvor deltagerne mellem kurserne udarbejder og afprøver et udeskolekursus. Følgeforskning Målet med følgeforskningen er at fokusere på betydningen af specifikke undervisningsforløb og disse forløbs indflydelse på elevers læring, motivation, trivsel og bevægelse inden for folkeskolens store fag (dansk, matematik, sprog og naturfag). I følgeforskningen inddrages også læringsledelse i udeskole som en del af undersøgelsens fokus. Følgeforskningen bidrager med ny viden om udeskoleundervisning ved at undersøge elevers præferencer i forhold til forskellige former for udeundervisning og tilrettelæggelsen af undervisning i udeskole. Elevernes oplevede læring, motivation og trivsel og bevægelse i forbindelse med udeskole undersøges. I følgeforskningen undersøges specifikt, hvilke former for undervisning der støtter elevernes faglige resultater, motivation og trivsel samt bevægelse.

7 7 Følgeforskningen koordineres med TEACHOUT projektet, således at forskningen ikke overlapper perspektiver fra TEACHOUT eller andre igangværende ph.d.-projekter. Konferencer om udeskole Der afholdes to konferencer som en del af projektet. Første konference afholdes i foråret 2015, hvor demonstrationsskolernes arbejde illustreres gennem workshops. På konferencen fremlægges resultater af forskning fra TEACHOUT og følgeforskning, kortlægning af god praksis mv. Der gennemføres workshops i alle fag i folkeskolen, og der gennemgås og demonstreres årsplaner for udeskole på forskellige klassetrin. Den anden konference afholdes i ultimo 2016.

Undersøgelse af udbredelsen af udeskole i 2014

Undersøgelse af udbredelsen af udeskole i 2014 Undersøgelse af udbredelsen af udeskole i 2014 Niels Ejbye-Ernst, VIAUC & Peter Bentsen, Steno Diabetes Center (2015) Udarbejdet i forbindelse med projekt Udvikling af udeskole Artiklen præsenterer kort

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:

Læs mere

Ledelse, støtte og implementering af udeskole

Ledelse, støtte og implementering af udeskole Ledelse, støtte og implementering af udeskole Boks start Peter Bentsen, SDCC Sundhedsfremme & Niels Ejbye-Ernst, VIAUC (2017) Udarbejdet i forbindelse med projekt Udvikling af Udeskole Boks slut I de kommende

Læs mere

Kalø Økologiske Landbrugsskole den

Kalø Økologiske Landbrugsskole den Kalø Økologiske Landbrugsskole den 23 9 2013 12.00 Velkomst ved skole og dagtilbudschef Finn Mikkelsen, Norddjurs Kommune og Jørgen Brøgger, formand for udvalget for familie og institutioner, Syddjurs

Læs mere

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Med denne plan er der lagt op til markante ændringer inden for de rammer og metoder vi traditionelt har benyttet i undervisningen. For hver fase henholdsvis

Læs mere

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Med denne plan er der lagt op til markante ændringer inden for de rammer og metoder vi traditionelt har benyttet i undervisningen. For hver fase henholdsvis

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen ohc@nts centeret.dk Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/den nye folkeskole Tre overordnede mål 1)Folkeskolen skal udfordre

Læs mere

Hvordan kan Undervisningsministeriet understøtte decentral kvalitetsudvikling? Arne Eggert, afdelingschef i Undervisningsministeriet 1

Hvordan kan Undervisningsministeriet understøtte decentral kvalitetsudvikling? Arne Eggert, afdelingschef i Undervisningsministeriet 1 Hvordan kan Undervisningsministeriet understøtte decentral kvalitetsudvikling? Arne Eggert, afdelingschef i Undervisningsministeriet 1 Tre klare mål 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

Kommissorium for Arbejdsgruppe om skolens indhold samt undergrupperne Den a bne skole og Forældreindflydelse og elevinddragelse

Kommissorium for Arbejdsgruppe om skolens indhold samt undergrupperne Den a bne skole og Forældreindflydelse og elevinddragelse Kommissorium for Arbejdsgruppe om skolens indhold samt undergrupperne Den a bne skole og Forældreindflydelse og elevinddragelse Skolereformen Den nationale baggrund Den nationale baggrund tager afsæt i

Læs mere

Forslag til. Åben Skole Strategi for Køge Kommune

Forslag til. Åben Skole Strategi for Køge Kommune Forslag til Åben Skole Strategi for Køge Kommune 2018-2021 Skoleafdelingen og Kultur- og Idrætsafdelingen Juni 2018 Indhold Indhold... 2 Hvorfor en Åben Skole strategi?... 3 Om strategien... 3 Definition

Læs mere

Gør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen

Gør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen Gør en god skole bedre - Et fagligt løft af folkeskolen Hvorfor et fagligt løft af folkeskolen Alle børn skal blive dygtigere Dagens folkeskole skal gøre vores børn og unge parate til morgendagens samfund

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder for læreruddannelsens fag. 18. august 2006 Sags nr.: 003.702.

Kommissorium for udarbejdelse af mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder for læreruddannelsens fag. 18. august 2006 Sags nr.: 003.702. Afdelingen for videregående uddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K. Tlf. 3392 5600 Fax 3392 5666 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Kommissorium for udarbejdelse af mål og centrale

Læs mere

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær I juni 2013 indgik regeringen aftale med Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative om et fagligt løft af folkeskolen. Den nye folkeskole slår dørene op fra skolestart 2014. Intentionen med reformen af

Læs mere

Natur/teknik i naturen fra haver til maver. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Natur/teknik i naturen fra haver til maver. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Natur/teknik i naturen fra haver til maver ohc@nts Centeret.dk Natur/teknik i naturen fra haver til maver 9.00 Kaffe/te og rundstykker 9.10 Velkomst 9.10 Naturfagene i folkeskolereformen ved Christensen,

Læs mere

Skolereform har tre overordnede formål:

Skolereform har tre overordnede formål: Skolereform har tre overordnede formål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan. Mål: Flere dygtige elever i dansk og matematik 2. Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

Udeskolevejleder : Eksterne og interne vejledere i udeskole Niels Ejbye-Ernst, VIA UC & Peter Bentsen, SDCC Sundhedsfremme

Udeskolevejleder : Eksterne og interne vejledere i udeskole Niels Ejbye-Ernst, VIA UC & Peter Bentsen, SDCC Sundhedsfremme 1 Udeskolevejleder : Eksterne og interne vejledere i udeskole Niels Ejbye-Ernst, VIA UC & Peter Bentsen, SDCC Sundhedsfremme Indenfor de sidste par år er der startet en efteruddannelse til udeskolevejleder.

Læs mere

Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune Kompetencestrategien skal sammen med læreres

Læs mere

Hvorfor udeskole? Erfaringer fra lærere, skoleledere, elever og forældre på de 14 demonstrationsskoler

Hvorfor udeskole? Erfaringer fra lærere, skoleledere, elever og forældre på de 14 demonstrationsskoler Hvorfor udeskole? Erfaringer fra lærere, skoleledere, elever og forældre på de 14 demonstrationsskoler Niels Ejbye-Ernst, VIAUC & Peter Bentsen, Steno Diabetes Center (2015) Udarbejdet i forbindelse med

Læs mere

Folkeskolereformen. Folkeskolereformen erfaringer efter år 1 Hvad har vi lært og hvordan tænkes år 2?

Folkeskolereformen. Folkeskolereformen erfaringer efter år 1 Hvad har vi lært og hvordan tænkes år 2? Folkeskolereformen ÅR 2 Folkeskolereformen erfaringer efter år 1 Hvad har vi lært og hvordan tænkes år 2? Folkeskolereformen trådte i kraft i august 2014. Ét år er gået, og vi vil i dette nyhedsbrev give

Læs mere

Niels Ejbye Ernst lærer- naturvejleder- forsker. VIAUC Videncenter for friluftsliv og naturformidling KU

Niels Ejbye Ernst lærer- naturvejleder- forsker. VIAUC Videncenter for friluftsliv og naturformidling KU Niels Ejbye Ernst lærer- naturvejleder- forsker VIAUC Videncenter for friluftsliv og naturformidling KU Empirisk materiale? 4 kurser for eksterne formidlere 64 deltagere med et frafald på ca. 20 % 3 kurser

Læs mere

Ud med indskolingen -oplæg om udeskole

Ud med indskolingen -oplæg om udeskole Ud med indskolingen -oplæg om udeskole Hvordan defineres udeskole Hvad kræver det af lærerne og pædagogerne Hvordan arbejder vi med udeskole Eksempler/billeder fra egen praksis En lille ide øvelse Forskellige

Læs mere

Strategi for Folkeskole

Strategi for Folkeskole Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform FOLKESKOLEREFORMEN www.aarhus.dk/skolereform DET OVERORDNEDE FORMÅL MED REFORMEN Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Vi skal i gang med udeskole til august

Vi skal i gang med udeskole til august Vi skal i gang med udeskole til august Niels Ejbye-Ernst, VIAUC & Peter Bentsen, Steno Diabetes Center (2015) Udarbejdet i forbindelse med projekt Udvikling af udeskole I de kommende år vil mange skoler

Læs mere

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Børn & Kultur Skoleadministration Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Kompetenceudviklingsplanen er baseret på publikationen fra ministeriet: Pejlemærker for kompetenceudvikling

Læs mere

Et fagligt løft af hele skoleforløbet. Elevernes faglighed, læring og trivsel. Fagopdelte timer og tid til understøttende undervisning

Et fagligt løft af hele skoleforløbet. Elevernes faglighed, læring og trivsel. Fagopdelte timer og tid til understøttende undervisning 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen

Læs mere

Sådan kan jeres skole komme til at se ud med folkeskolereformen

Sådan kan jeres skole komme til at se ud med folkeskolereformen Sådan kan jeres skole komme til at se ud med folkeskolereformen Skole og Forældre i København Kursus for skolebestyrelsesmedlemmer Nyborg Strand oktober 2013 Birgit Lise Andersen Reformen har 3 klare mål

Læs mere

Læringscentret lige nu. Læreruddannelsen Zahle, 18/

Læringscentret lige nu. Læreruddannelsen Zahle, 18/ Læringscentret lige nu Læreruddannelsen Zahle, 18/11 2014 Det pædagogiske læringscenters rolle i virkeliggørelsen af reformen Det pædagogiske læringscenter og reformen I skal være med til at understøtte

Læs mere

1)Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan.

1)Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Skolereformen. Skolereformens mål 1)Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

BESLUTNINGSGRUNDLAGET FOR LEMVIG KOMMUNE IMPLEMENTERINGEN AF FOLKESKOLEREFORMEN I. juni 2015

BESLUTNINGSGRUNDLAGET FOR LEMVIG KOMMUNE IMPLEMENTERINGEN AF FOLKESKOLEREFORMEN I. juni 2015 BESLUTNINGSGRUNDLAGET FOR IMPLEMENTERINGEN AF FOLKESKOLEREFORMEN I LEMVIG KOMMUNE - juni 2015 Indhold Indledning... 2 Teamstrukturen... 2 Den samskabende skole... 3 Vejledende timefordeling... 3 Tysk fra

Læs mere

Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune

Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune Produceret af Thisted Kommune Juli 2015 EVALUERING AF FOLKESKOLEREFORMEN I THISTED KOMMUNE I juni måned 2013 indgik

Læs mere

Notat vedr. Handleplan for øget bevægelse i folkeskolerne

Notat vedr. Handleplan for øget bevægelse i folkeskolerne Notat vedr. Handleplan for øget bevægelse i folkeskolerne Baggrund Ifølge Sundhedsstyrelsen skal børn være fysisk aktiv mindst 60 minutter om dagen. Aktiviteten skal være med moderat til høj intensitet.

Læs mere

Børn og Unge-udvalget d. 15. maj. Folkeskolereformen - Følgeforskning

Børn og Unge-udvalget d. 15. maj. Folkeskolereformen - Følgeforskning Børn og Unge-udvalget d. 15. maj Folkeskolereformen - Følgeforskning Følgeforskningsprogrammet To overordnede spørgsmål Hvordan implementeres elementerne i reformen? Hvilke effekter har indsatserne i reformen?

Læs mere

Skolereform din og min skole

Skolereform din og min skole Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

Skolen skal sikre helheden i barnets læring og livserfaring gennem forpligtende samarbejde med det omgivende samfund.

Skolen skal sikre helheden i barnets læring og livserfaring gennem forpligtende samarbejde med det omgivende samfund. Skolepolitik Lolland Kommune fra skoleåret 2014 2016 Børne- og Skoleudvalget den 16.januar 2014 Skolepolitikken er politisk godkendt som administrativt politikpapir, hvor der skal fokuseres på dannelse,

Læs mere

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen.

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen. Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Invitation til "Skoleudvikling i Praksis"

Læs mere

Nyt om implementering af skolereformen. Skoleforum d.17. marts 2015

Nyt om implementering af skolereformen. Skoleforum d.17. marts 2015 Nyt om implementering af skolereformen Skoleforum d.17. marts 2015 Hvad er vi optaget af for tiden? Ro og tid til arbejdet med reformen Læring Understøttende undervisning Kommunikation 2 Ting tager tid

Læs mere

UDKAST. Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 30. maj 2018

UDKAST. Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 30. maj 2018 UDKAST Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og 30. maj 2018 Fra politiske mål til indsatser - hvor kommer vi fra? Nationale mål: Ny styrket læreplan: 2 landsdækkende læringsmål for

Læs mere

23-09-2013 FOLKESKOLEREFORM. Side 1. De store linjer Oplæg til PU 2. september 2013, SB d. 10. september 2013 og LM den 18.

23-09-2013 FOLKESKOLEREFORM. Side 1. De store linjer Oplæg til PU 2. september 2013, SB d. 10. september 2013 og LM den 18. 1 FOLKESKOLEREFORM De store linjer Oplæg til PU 2. september 2013, SB d. 10. september 2013 og LM den 18. september 2013 BAGGRUNDEN Den danske folkeskole står også over for store udfordringer: Det faglige

Læs mere

HVAD er UDESKOLE, og hvorfor er det så vigtigt idag. UdeskoleNet Ribe 1. Oktober 2014

HVAD er UDESKOLE, og hvorfor er det så vigtigt idag. UdeskoleNet Ribe 1. Oktober 2014 HVAD er UDESKOLE, og hvorfor er det så vigtigt idag UdeskoleNet Ribe 1. Oktober 2014 Hvem? Karen Barfod Lektor på læreruddannelsen og HF i Nørre Nissum PhD studerende TEACHOUT Formand for UdeskoleNet Udeskole

Læs mere

Uddannelse som talentvejleder

Uddannelse som talentvejleder Uddannelse som talentvejleder et efteruddannelsestilbud hos ScienceTalenter Vi skal sikre en bedre grundskole, der giver alle børn mulighed for at lære så meget som muligt og få et højere fagligt udbytte

Læs mere

Forligspartierne ønsker, at folkeskolens faglige niveau skal forbedres og har disse tre overordnede mål for folkeskolen:

Forligspartierne ønsker, at folkeskolens faglige niveau skal forbedres og har disse tre overordnede mål for folkeskolen: Aftalen mellem Regeringen, Venstre og DF om folkeskolen Regeringen, Venstre og DF har indgået en aftale om folkeskolen. Hvis de konservative siger ok til forliget, hvilket de indtil videre ikke har været

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre Skolereformen i Greve - lad os sammen gøre en god skole bedre Dialogforum 12. maj 2014 De overordnede nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80% af

Læs mere

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk Sådan bliver dit barns skoledag En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning gladsaxe.dk Efter sommerferien møder eleverne ind til en ny og anderledes skoledag med flere stimer, mere

Læs mere

UdeUndervisningsnetværk i Nationalpark Thy

UdeUndervisningsnetværk i Nationalpark Thy UdeUndervisningsnetværk i Nationalpark Thy Niels Ejbye-Ernst, VIA UC og Bo Immersen, Nationalpark Thy Efter en projektperiode på tre år med mange forskellige aktiviteter står netværket omkring Nationalpark

Læs mere

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen 1 Tre overordnede nationale mål! Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

Friluftsliv i Skolen. Medlemsmøde om Friluftsrådets nye projekt for at bringe mere Friluftsliv ind i skolen

Friluftsliv i Skolen. Medlemsmøde om Friluftsrådets nye projekt for at bringe mere Friluftsliv ind i skolen Friluftsliv i Skolen Medlemsmøde om Friluftsrådets nye projekt for at bringe mere Friluftsliv ind i skolen Program for mødet 1. Velkomst 2. Præsentation af deltagerne 3. Information om projektet 4. Pause

Læs mere

Center for Undervisning

Center for Undervisning Center for Undervisning Indsatsområder, mål og rammer for folkeskolen i Faxe Kommune Folkeskolereformen Et fagligt løft af folkeskolen, vedtaget i december 2013 af et bredt udsnit af folketingets partier,

Læs mere

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform Hyldgård 17-03-2014 Ny folkeskolereform Oplæg 23-05-2013 Skolerne er i fuld gang med at lave en masterplan for et nyt læringshus Undervisning i skole og leg i SFO Læring i undervisning og fritid Ny folkeskolereform

Læs mere

Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 20. juni 2018

Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 20. juni 2018 Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og 20. juni 2018 Fra politiske mål til indsatser - hvor kommer vi fra? Nationale mål: Ny styrket læreplan: 2 landsdækkende læringsmål for hvert

Læs mere

Folkeskolereformen. Informationsmøde Torsdag den 19. juni 2014 kl. 19 20.30

Folkeskolereformen. Informationsmøde Torsdag den 19. juni 2014 kl. 19 20.30 Folkeskolereformen Informationsmøde Torsdag den 19. juni 2014 kl. 19 20.30 1 Program for aftenen Velkomst og program Folkeskolereformen overordnet set Folkeskolereformen på BRS Arbejdsprocessen med folkeskolereformen

Læs mere

Skolen i en reformtid muligheder og udfordringer. Seminar ved LSP 27.05.2014

Skolen i en reformtid muligheder og udfordringer. Seminar ved LSP 27.05.2014 Skolen i en reformtid muligheder og udfordringer Seminar ved LSP 27.05.2014 Reformen Faglig løft af folkeskolen har 3 overordnede mål MÅL: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige,

Læs mere

Ansøgning skal udfyldes senest 26. marts og sendes til Center Børn og Unge. Ansøgningen skal max fylde 2 sider. Skoleåret 2015-16

Ansøgning skal udfyldes senest 26. marts og sendes til Center Børn og Unge. Ansøgningen skal max fylde 2 sider. Skoleåret 2015-16 1 - Ansøgning understøttende undervisning marts 2015 ( Understøttende undervisning Vi ønsker at inddrage det omgivende samfund i den daglige undervisning. Det handler både om det rige foreningsliv, de

Læs mere

På martsmødet i BSU skal planerne fremlægges og skolelederne har hver max 5 minutter til at sætte ord på deres skoleplan.

På martsmødet i BSU skal planerne fremlægges og skolelederne har hver max 5 minutter til at sætte ord på deres skoleplan. Skoleplan Skolerne skal udarbejde en skoleplan, der beskriver, hvordan de vil implementere skolereformen i praksis. I skoleplanen skelnes der mellem hvad der er implementeret pr. 1. august 2014, når lovens

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

Fremtidens skole i Hørsholm år 2

Fremtidens skole i Hørsholm år 2 Fremtidens skole i Hørsholm år 2 Hørsholm kommune: Vi skal skabe fantastiske skoler - som uddanner til fremtiden De nationale mål er: 1.Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de

Læs mere

Vejledning til ansøgningsskema om rammeforsøg: Frihedsforsøg til folkeskoler

Vejledning til ansøgningsskema om rammeforsøg: Frihedsforsøg til folkeskoler Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Afdelingen for Almen Uddannelse og Tilsyn Vejledning til ansøgningsskema om rammeforsøg: Frihedsforsøg til folkeskoler Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf.:

Læs mere

Reformen lægger op til øget mål - og resultatstyring i folkeskolen baseret på

Reformen lægger op til øget mål - og resultatstyring i folkeskolen baseret på Folkeskolereform 1 Reformen lægger op til øget mål - og resultatstyring i folkeskolen baseret på få og klare nationale mål, forenkling af Fælles Mål samt et markant fokus på viden og resultater. 2 Folkeskolereform

Læs mere

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag. Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,

Læs mere

Udmelding af rammeforsøg om mere fleksible muligheder for tilrettelæggelse af skoledagen med fravigelse af folkeskolelovens 14b og 16a

Udmelding af rammeforsøg om mere fleksible muligheder for tilrettelæggelse af skoledagen med fravigelse af folkeskolelovens 14b og 16a 1 - Udmeldebrev.pdf Hører til journalnummer: 17.01.00-A00-5-17 Udskrevet den 06-04-017 Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Afdelingen for Almen Uddannelse og Tilsyn Udmelding af rammeforsøg om mere

Læs mere

Hovedresultater fra de første rapporter i evaluerings- og følgeforskningsprogrammet. 17. november 2015 Sags nr.: 045.29Q.351

Hovedresultater fra de første rapporter i evaluerings- og følgeforskningsprogrammet. 17. november 2015 Sags nr.: 045.29Q.351 Afdelingen for Undervisning og Dagtilbud Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Hovedresultater fra de første rapporter i

Læs mere

Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune

Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune Reformen af folkeskolen realiseres med start i august 2014. Projektgruppe 1: overordnede mål og rammer

Læs mere

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.? Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen Hvor sejler vi hen.? Program 1. Skolereformen generelt 2. Initiativer på Vittenbergskolen 3. Særligt for indskoling, mellemtrin og udskoling 1. Skolereformen

Læs mere

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget

Læs mere

Den åbne skole Principper - Rødkilde Skole

Den åbne skole Principper - Rødkilde Skole Den åbne skole Principper - Rødkilde Skole Skolerne skal i højere grad åbne sig over for det omgivende samfund ved at inddrage lokale idrætsforeninger, musikog billedskoler, museer eller andre lokale foreninger.

Læs mere

Indeværende notat er et bud på, hvordan en første udfoldelse af dette samarbejde og partnerskab kan se ud - set i lyset af folkeskolereformen.

Indeværende notat er et bud på, hvordan en første udfoldelse af dette samarbejde og partnerskab kan se ud - set i lyset af folkeskolereformen. Emne: Partnerskab og samarbejde ml. folkeskole og ungdomsskole i Vejle Kommune. Dato 03-03-2014 Sagsbehandler Erik Grønfeldt Direkte telefonnr. 76815068 Journalnr. 17.00.00-A00-1-13 1.0 Indledning Med

Læs mere

Sådan evaluerer vi Formål med og baggrund for evaluering: Der er flere formål med evalueringerne og med offentliggørelsen heraf:

Sådan evaluerer vi Formål med og baggrund for evaluering: Der er flere formål med evalueringerne og med offentliggørelsen heraf: Sådan evaluerer vi Formål med og baggrund for evaluering: Ifølge Lov om friskoler og private grundskoler m.v. skal skolen regelmæssigt foretage en evaluering af skolens samlede undervisning og udarbejde

Læs mere

Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows

Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows Aabenraa Kommune har i foråret 2015 besluttet strategi til implementering af folkeskolereformen med overskriften Alle børn skal blive så dygtige, de kan.

Læs mere

Beskrivelse af procedure for oprettelse af sommerkurser til med henblik optagelse ved erhvervsuddannelser

Beskrivelse af procedure for oprettelse af sommerkurser til med henblik optagelse ved erhvervsuddannelser Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Beskrivelse af procedure for oprettelse

Læs mere

BUM Netværk for Børne- og Ungekultur i Region Midtjylland. Nationalt Skoletjeneste Netværk og Folkeskolereformen Birthe Bitsch Mogensen

BUM Netværk for Børne- og Ungekultur i Region Midtjylland. Nationalt Skoletjeneste Netværk og Folkeskolereformen Birthe Bitsch Mogensen BUM Netværk for Børne- og Ungekultur i Region Midtjylland Nationalt Skoletjeneste Netværk og Folkeskolereformen Birthe Bitsch Mogensen Nationalt Skoletjeneste Netværk Koordinator for nationale opgaver

Læs mere

Folkeskolereform. Et fagligt løft af folkeskolen

Folkeskolereform. Et fagligt løft af folkeskolen Folkeskolereform Et fagligt løft af folkeskolen 1 En længere og mere varieret skoledag Der indføres en skoleuge på: 30 timer for børnehaveklassen til 3. klasse, 33 timer for 4. til 6. klasse og 35 timer

Læs mere

Bilag 8. Idékatalog for anvendelsessporet - skoler

Bilag 8. Idékatalog for anvendelsessporet - skoler Bilag 8 Idékatalog for anvendelsessporet - skoler Det følgende er et idékatalog bestående af forslag til tiltag, som ville kunne styrke forudsætningerne for en øget faglig progression og trivsel hos børn

Læs mere

Orienteringsmøde om skolereformen

Orienteringsmøde om skolereformen Orienteringsmøde om skolereformen John Larsen Gift og 2 børn Lia Sandfeld Gift og 2 børn Lærer 1993 Viceskoleleder 1999 Skoleleder 2002 Lærer 2002 Pædagogisk afdelingsleder 2013 Program Kort præsentation

Læs mere

Din og min nye skole

Din og min nye skole Din og min nye skole Folkeskolereformen i Mariagerfjord Kommune Læring i centrum Når klokken ringer ind til en ny skoledag den 11. august 2014, så bliver det til en ny, mere spændende og alsidig skoledag.

Læs mere

På vej mod folkeskolereformen marts 2014

På vej mod folkeskolereformen marts 2014 Bornholm På vej mod folkeskolereformen marts 2014 Birgit Lise Andersen Reformen har 3 klare mål : Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

Fælles Mål. Formål med oplægget: At deltagerne fra centralt hold får et fælles indblik i baggrunden for og opbygningen af Fælles Mål.

Fælles Mål. Formål med oplægget: At deltagerne fra centralt hold får et fælles indblik i baggrunden for og opbygningen af Fælles Mål. Fælles Mål Formål med oplægget: At deltagerne fra centralt hold får et fælles indblik i baggrunden for og opbygningen af Fælles Mål. www.emu.dk Side 1 Nationale mål for Folkeskolereformen 1) Folkeskolen

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

1. klasse 28 timer Der indføres 1 lektion engelsk. Idræt forhøjes med 1 lektion om ugen. Musik forhøjes med 1 lektion om ugen.

1. klasse 28 timer Der indføres 1 lektion engelsk. Idræt forhøjes med 1 lektion om ugen. Musik forhøjes med 1 lektion om ugen. Folkeskolereform Regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti er blevet enige med de Konservative om at lade folkeskoleaftalens hovedelementer træde i kraft allerede i 2014. Nogle elementer træder først i kraft

Læs mere

Skolereformsudvalgsmøde. 5. september 2013 kl

Skolereformsudvalgsmøde. 5. september 2013 kl Skolereformsudvalgsmøde 5. september 2013 kl. 16-19 Velkomst Ved formand Trine Torp Præsentationsrunde Dagens program 16.00-16.05 Introduktion ved Trine Torp 16.05-16.10 Præsentationsrunde 16.10-16.30

Læs mere

Vejledning til ansøgningspulje til lokal udvikling og etablering af praksisnær viden om den ny folkeskole

Vejledning til ansøgningspulje til lokal udvikling og etablering af praksisnær viden om den ny folkeskole Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail stuk@stukuvm.dk www.stukuvm.dk CVR nr. 29634750 Vejledning til ansøgningspulje til lokal

Læs mere

Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer.

Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer. Ishøj Kommune Juli 2014 Flere Lille og Store Nørder i Ishøj Projektbeskrivelse Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer. Projektet

Læs mere

Oplæg for deltagere på messen.

Oplæg for deltagere på messen. 1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt

Læs mere

Vision og målsætninger for Nordfyns Kommunale skolevæsen

Vision og målsætninger for Nordfyns Kommunale skolevæsen Vision og målsætninger for Nordfyns Kommunale skolevæsen Nordfyns Kommune 2008 1 Vision for Nordfyns Kommunale skolevæsen Skolen skal udvikle kompetencer hos børnene, som sætter dem i stand til at håndtere

Læs mere

Fanø Skole. Indledning. Katalog. Skolepolitiske målsætninger Læsevejledning

Fanø Skole. Indledning. Katalog. Skolepolitiske målsætninger Læsevejledning Indledning Fanø Skole Katalog. Skolepolitiske målsætninger 2016 Dette katalog henvender sig til dig, der til daglig udmønter de skolepolitiske målsætninger på Fanø Skole. Kataloget tager udgangspunkt i

Læs mere

Vedr. Gentofte og Gladsaxes frikommuneansøgninger om ungespor (udskoling med hhv. et EUD- og et STX-spor)

Vedr. Gentofte og Gladsaxes frikommuneansøgninger om ungespor (udskoling med hhv. et EUD- og et STX-spor) Skole- og familiechef Bente Schoubye, Gladsaxe Kommune Vedr. Gentofte og Gladsaxes frikommuneansøgninger om ungespor (udskoling med hhv. et EUD- og et STX-spor) Tak for ansøgningerne vedrørende Ungesporet

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole FOLKESKOLEREFORMEN Risskov Skole Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

FOLKESKOLE REFORMEN - ET ØGET FOKUS PÅ LÆRING KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER KURSER & KONFERENCER

FOLKESKOLE REFORMEN - ET ØGET FOKUS PÅ LÆRING KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER KURSER & KONFERENCER FOLKESKOLE REFORMEN - ET ØGET FOKUS PÅ LÆRING KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 23.10.2014 KURSER & KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK FOLKESKOLEREFORMEN Med folkeskolereformen udfordres folkeskolen

Læs mere

Projektbeskrivelse. Baggrund og formål

Projektbeskrivelse. Baggrund og formål Projektbeskrivelse Baggrund og formål Alle elever skal blive så dygtige som de kan. Dét er et af de nationale mål for folkeskolereformen. For at imødekomme det mål har vi i Norddjurs og Skanderborg kommuner

Læs mere

Hvorfor en ny reform. Ny Folkeskolereform. Hvorfor en ny reform. En mindsetændring 01-11-2013. Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen

Hvorfor en ny reform. Ny Folkeskolereform. Hvorfor en ny reform. En mindsetændring 01-11-2013. Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen Hvorfor en ny reform Ny Folkeskolereform Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen Vi har en god folkeskole, men den skal være bedre på flere områder vejen til en hel ny version af Parkskolen

Læs mere

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens

Læs mere

Kvalitetsanalyse 2015

Kvalitetsanalyse 2015 Kvalitetsanalyse 2015 Dronninggårdskolen Rudersdal Kommune 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Opsamling fokusområder... 4 3. Nationalt fastsatte, mål og resultatmål... 5 4. Fokusområder... 5 5. Afslutning...

Læs mere

Årsmøde 2013/14. Lynghøjskolen 10. juni 2014 i lokale 81/82

Årsmøde 2013/14. Lynghøjskolen 10. juni 2014 i lokale 81/82 Årsmøde 2013/14 Lynghøjskolen 10. juni 2014 i lokale 81/82 Dagsorden for årsmødet (18:00 20:30) Intro og velkomst (5 minutter) Årsberetning ved formand (10 minutter) Ny folkeskolereform hvordan bliver

Læs mere

KOMPETENCER. Information om kompetenceløftet

KOMPETENCER. Information om kompetenceløftet KROP & KOMPETENCER Information om kompetenceløftet KROP & KOMPETENCER 2 Krop & Kompetencer... s. 3 Langtidsholdbar viden, implementering og forankring... s. 3 soversigt... s. 4 Præsentation af de enkelte

Læs mere

1. Procesplan for implementering af folkeskolereformen i Randers Kommune

1. Procesplan for implementering af folkeskolereformen i Randers Kommune 1. Procesplan for implementering af folkeskolereformen i Randers Kommune I indeværende notat redegøres for forvaltningens reviderede oplæg til den procesplan, der skal være med til at gøre den nye folkeskolereform

Læs mere

Modulbeskrivelse. Læringsmål Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering

Modulbeskrivelse. Læringsmål Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering Modulbeskrivelse Modul i den Sundhedsfaglige Diplomuddannelse: Udbudssted Omfang i credits (ECTS) KLINISK VEJLEDER I SUNDHEDSFAGLIGE PROFESSIONSUDDANNELSER Vejle 10 ECTS Modulet retter sig specifikt mod

Læs mere