Skolens målsætning: Årsrapport 2011
|
|
- Signe Kronborg
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Præsentation af Løkkemarkskolen Skolestart På indskrivningsdagen er skolelederen, SFO-lederen og BH.-klasselederen tilstede. Indskrivningsdagen afholdes som et arrangement, hvor skolen præsenteres. Børnene deltager, og nuværende børnehaveklasseforældre er værter med kaffe og varme vafler. Som et led i den røde tråd har vi samarbejde med børnehaven Dalskovreden, bl.a. ved gensidige besøg mellem storebørnsgruppen, førskolegruppen og børnehaveklassen. Desuden har vi førskole-dage, hvor øvrige forældre og børn kan komme sammen med storebørnsgruppen fra børnehaven. Vi har udarbejdet en brochure om skolen, der udleveres og lægges til potentielle brugere i daginstitutioner. Undervisningen Det er skolens mål at tilbyde børnene en god, spændende og alsidig undervisning. Skolen lægger vægt på tværfaglig undervisning. Dette styrkes bl.a. af temauger og blokdage, og ved at klassernes lærere indgår i et nært samarbejde. Vi har modulopdelt skoledagen således, at alle starter dagen med powerlæsning (læsebånd), herefter en enkeltlektion, efterfulgt af to dobbeltlektioner á 80 min. Til gengæld bliver frikvartererne imellem modulerne længere. Hver dag i starten af første dobbeltlektion har vi fællessamling, hvor vi synger to sange, giver fælles beskeder mm. Skole-hjem-samarbejde På Løkkemarkskolen organiseres samarbejdet på forskellige måder. Der kommer løbende orientering fra skolen om, hvad der foregår, og hvilke aktiviteter der er planlagt. Dette sker bl.a. gennem skole-intra, skoleblad og sedler. Der bliver løbende givet information fra klassens lærere. Klasserne holder forældremøder 2 gange om året. Derudover er der skole-hjem-samtaler 2 gange årligt. (I 1. klasse tilbydes et hjemmebesøg.) På Løkkemarkskolen holder vi 2 årlige skolefester, en i oktober, hvor der spilles skolekomedie, samt en julefest i december. Ved begge arrangementer står udvalgte klassers forældre for forplejning mm. Har man lyst til at være med i sit barns skolegang og evt. hjælpe til, er man velkommen til at aftale dette. Skolen som kulturcenter Skolen er åben for eksterne brugere. Forældreforeningen laver arrangementer i fritiden, badminton- og idrætsforening bruger skolen, foredragsforening afholder arrangementer mv. Skolens værdigrundlag: Tryghed og trivsel er afgørende faktorer for et godt undervisnings- og arbejdsmiljø. Skolen er en stor del af vores hverdag, så det er vigtigt, at alle trives og føler, at skolen er et rart sted at være, hvor man tør være sig selv, være åbne overfor at lære nyt og udvikle sig. Det er vigtigt med social bevidsthed og ansvarlighed. Vi skal kende til vore egne evner, og kunne vurdere egne ønsker og behov i forhold til hensynet til hinanden. Vi skal passe på os selv, hinanden og vore omgivelser. Vi skal føle, at vi er en del af et fællesskab, og respektere hinanden med de forskelligheder vi har og have tillid til hinanden. Vi skal ville hinanden det godt og have gode fælles oplevelser. Vi skal ville lære noget og ønske at udvikle os både fagligt og kreativt gerne på forskellige, nye og spændende måder. Skolens hverdag skal være præget af livsglæde og engagement; når man brænder for noget, smitter det. Vi skal tilstræbe at se opgaver og udfordringer i en større sammenhæng og helhed. Det er godt at forstå, det man lærer og kunne bruge det til noget. Vi skal tage hinanden alvorligt, og give plads til indflydelse. Skolen skal være præget af demokrati. Skolens målsætning: Skolen hvor alle - børn, forældre og ansatte føler sig godt tilpas. Skolen der giver sine elever et solidt fagligt og socialt grundlag. Skolen hvor forældre og ansatte viser- og har tillid til hinanden. Skolen der bygger på forældres, ansattes og elevers medleven. Skolen hvor det musiske og kreative sættes højt. Skolen der tilstræber god kontakt med det omgivende samfund. Skolen der skaber sammenhæng og helhed i elevernes hverdag.
2 POLITISK INDSATSOMRÅDE INKLUSION OG UDDANNELSESPARATHED Hvordan arbejder I med inklusion i jeres praktiske hverdag? På Løkkemarkskolen ser vi positivt på udfordringen om inklusion. Det er vigtigt, at vilkårene for inklusion drøftes. Resultatet af øget inklusion skal gerne være positivt, for såvel de børn, der inkluderes, som for de børn, der inkluderes sammen med. Det pædagogiske personale har god brug af konsultativ bistand med centrale resursepersoner, det være sig psykolog, tale-hørelærer, læsekonsulent og børneunge-rådgivere. Dette er med til at sikre planlægning, udvikling og evaluering af den lokale indsats. Vi har AKT-lærerfunktion og har en AKT-handleplan. AKT-handleplanen indeholder målsætning, beskrivelse af forebyggende tiltag, lokal indsats mv. i AKT-arbejdet. Vi har tilsluttet os LP-arbejdet og har i teamsamarbejdet fokus på inklusion. Hvilke målsætninger har I internt opstillet i forhold til børn med særlige behov? Vi har AKT-lærerfunktion og har en AKT-handleplan. AKT-handleplanen indeholder målsætning, beskrivelse af forebyggende tiltag, lokal indsats mv. Målsætning På Løkkemarkskolen skal elever og lærere så vidt muligt samarbejde om at tilpasse skoledagen i forhold til det enkeltes barns sociale behov og forudsætninger. (Anerkendelse ved brug af sprog). Hvilke målemetoder/evalueringsredskaber har I tænkt jer at anvende? Lærere og pædagoger, der arbejder med specialundervisning og inkluderede børn, anvender i arbejdet skemaer om lokal specialpædagogisk indsats, elevplaner og log-bøger. Udbyttet af indsatsen vurderes løbende i specialteamet, klasseteam, LP-team og i det konsultative samarbejde. Hvordan bidrager I til Nordfyns Kommunes vision om at sikre, at børn og unge i fremtiden kan blive boende i deres lokalmiljøer og deltage i lokalområdernes almindelige institutioner, skoler og fritidstilbud? Vi vil gerne bidrage til inklusionen, og iværksætte specifikke tilbud målrettet børn med særlige vanskeligheder. Dette har vi gjort og gør løbende. Hvad mangler I, for at Nordfyns Kommune generelt bliver mere inkluderende? Det er vigtigt at etablere procedurer, som sikrer mulighed for- og overvejelser om etablering af særlige tiltag lokalt. Alle elever skal sikres tilbud med kvalitet.
3 Oversigt over institutionens egne indsatsområder i 2010/11 Eget indsatsområde 1: LP-metoden Vi har i skoleåret med succes gennemført e-learningsdelen i LP-modellen. Mange har set frem til egentlige LP-møder. Arbejdet med LP-modellen har medført en ændret kultur i retning af øget samarbejde om didaktik og fokus på personalets egne roller i det didaktiske rum. Dette arbejde er kombineret med en indsats omkring anerkendende tilgang. Anerkendende kommunikation er en forudsætning for et godt udbytte af LP-modellen. Vi har afholdt pædagogisk dag med dette emne. Oversigt over institutionens egne indsatsområder i 2011/12 Eget indsatsområde 1: LP-metoden Efter afslutning af e-learningsmodulerne skal metoden nu implementeres. LP-grupperne skal øve sig i -, og have erfaringer med anvendelse af metoden Eget indsatsområde 2: Kvalitet i de fra august igangsatte nye tiltag. Vi har haft øget fokus på faglighed og trivsel. Vi har i andet halvår besluttet, at vi fra august 2011 vil indføre nye tiltag: Powerlæsning (læsebånd)(alle klasser), design- og projekttimer (4.-6. klasse). Skolebestyrelsen har vedtaget nye principper for samlæsning og sammenlægning af klasser (vedlagt som bilag). Dette har medført, at 0.- og 1. klasse samt 2.- og 3. klasse fra august 2011 er sammenlagte til 2 klasser. Vi har positive forventninger til de nye tiltag, men det er vigtigt, at de får stor bevågenhed. Ved sammenlægning af klasser skal der sikres en differentiering, således at alle elever får udfordringer. Eget indsatsområde 3: Næste skoleår. Vi har planlagt et pædagogisk internat i april måned. Indholdet af det pædagogiske internat planlægges først efter, at skolestrukturen er afklaret. Eget indsatsområde 4: Førskolegruppen. Førskolen er et dagtilbud til børn, som er meldt ind i skolen. Førskolen er et led mellem børnehave og skole. Førskolen er fysisk placeret på skolen og den daglige drift varetages af SFO-en. Førskolen starter 1. marts, samme år, som børnene begynder i børnehaveklassen. Status 2009: Førskolegruppen er indført i Det gik stærkt, og der er ikke nogen overordnet målsætning for førskolen. Skovmyrerne har taget udgangspunkt i vores faglige kunnen, som grundlag for at skabe udviklingsmuligheder for førskolen. Dette har vi fået nogle positive forældre-tilbagemeldinger på, som danner grundlag for den videre udvikling af førskolen. Målsætning 2010: Udvikling af førskolen. Succeskriterier 2010: Vi vil lave en beskrivelse af, hvad børnene skal lære i førskolen, og hvordan overgangen mellem børnehave og førskole skal være, samt hvordan overgangen mellem førskole og børnehave-klasse skal være. ( Rød Tråd ). Procesforløb og økonomi 2010: Vi vil indføre de ting vi beskriver. Hvordan vil I evaluere i 2010: 1.Vi vil observere børnene og se om de lærer de ting vi har beskrevet. 2.Vi vil spørge forældrene, hvad de oplever, børnene får ud af førskolen. Allerede ved starten af førskolen 1. marts stod det os klart, at de to børn, som startede i førskolen kendte skolen i forvejen gennem ældre søskende, og fordi deres forældre havde deres gang på skolen. Derfor erkendte vi, at målsætningen ikke var ambitiøs nok. Disse børn kunne med støtte følge børnehaveklassen, og derfor med hensyn til faglige mål nå endnu længere.
4 Det viste sig også, trods den mindre modenhed hos førskolebørnene, at de kunne følge med børnehaveklassebørnene, og beslutningen om at slå den kommende børnehaveklasse sammen med 1. klasse var givet. Med hensyn til at spørge forældrene hvad deres oplevelse af børnenes udbytte af førskolen var, blev det til en mere uformel, men hyppig kontakt med forældrene, hvor udbyttet blev evalueret løbende. Nye mål: Vi vil fortsat udvikle førskolen. De faglige mål er børnene stærkt motiverede for, når de kommer i førskole. Her vil vi igen forsøge at udnytte denne motivation. Det har stadigvæk 1. prioritet, at børnene lærer skolen at kende. Skovmyrernes indsats-område er at udvikle førskolen. Mål Handling Hvordan vi vil evaluere. Børn i førskolen skal lære skolen at kende Børnene skal vide, hvor man finder de forskellige ting på skolen, f. eks. kontor, toiletter, faglokaler, bod, eget stamlokale og så videre. At observere om børne kan finde rundt på skolen rent fysisk, og om de kan begå sig i skolens rum blandt kammerater og de voksne. Børn i førskolen skal lære bogstaver at kende, deres lyde og udtale. Dette er noget nyt, som vi er kommet til at prøve, i forbindelse med det helt lille førskolehold vi havde år Børn skal lære tal at kende samt enkle relationer med tal. Dette er noget nyt, som vi er kommet til at prøve, i forbindelse med det helt lille førskolehold vi havde år Børn skal lære den daglige rytme at kende, herunder ringe tider, bus tider, og hvor går man hen, når det ringer, når det enten er frikvarter, time eller bus tid. Den orden der hersker på skolen. Skrevne og uskrevne regler for korrekt opførsel, både i forhold til voksne og børn Børnene i førskolen har været sammen med børnene i børnehaveklassen. Dette har gjort, de er rigtig godt med mht. bogstaver og lydene. Børnene i førskolen har været med sammen 0.- og 1. klasse, og har derfor lært tal at kende, samt simple relationer større end og mindre end. Vi vil observere på, om børnene får et kende til niveau. Vi vil observere, om børnene lærer skolen at kende.
5 ØKONOMI Regnskab 2010: Vi har tilpasset os det ændrede budget, og haft en mindre budgetoverførsel. Da personale i flexjob mv. på særlige vilkår indgår med væsentlige opgaver i dagligdagen, har vi henlagt resurser til brug ved evt. fratræden. Det skal bemærkes at elevers indskud til klassekasser indgår heri. Regnskab 2011: Det forventes at budgettet overholdes, og at der måske bliver en mindre budgetoverførsel. Vi har på skolen sammenlagt 4 klasser til 2. Dette har sikret bedre mulighed for kvalitet i undervisningen indenfor den udmeldte budgetramme. Vedrørende indvendig vedligeholdelse har vi for egne midler gennemført udskiftning af belysning i 2 klasselokaler, samt støjdæmpning ved opsætning af troltexplader i et klasselokale. Desuden er tre klasselokaler og tre toiletter blevet malet. En væsentlig del af arbejdet er udført af skolens eget personale (Serviceleder, flexjobber og aktiveringspersonale). Institutionens økonomiske styring: På Løkkemarkskolen har vi på udvalgte materialekonti delegerede budgetter. Hver klasse har sit eget budget, som er afhængig af elevtallet i klasserne. Budgettet skal dække engangsmaterialer, løbende forbrug og aktiviteter i klassen. Derved kan klassens lærere, med klasselæreren som ansvarlig, tage stilling til hvilke engangsmaterialer mv. det er hensigtsmæssigt at anvende, og eleverne får medansvar for forbrug af kladdehæfter mv. Dette øger ansvarligheden. Trivselsundersøgelsen viser generelt god trivsel på Løkkemarkskolen. Medarbejdernes trivsel er en forudsætning for en god skole. Den uafklarede situation omkring skolestrukturen har krævet stor opmærksomhed for at sikre den gode trivsel. Vejen hertil har bl.a. været empati, åbenhed og dialog. Løkkemarkskolen har et relativt lavt fravær. Enkelte medarbejdere bærer en væsentlig del af det fravær der er. Det opleves, at der er stor ansvarlighed blandt skolens medarbejdere.
Undervisningen. Skole-hjem-samarbejde. Forældre på skolen. Skolen som kulturcenter
Præsentation af Løkkemarkskolen Skolestart Vi prioriterer en god skolestart meget højt. På indskrivningsdagen er skolelederen, SFO-lederen og BH.- klasselederen tilstede. Indskrivningsdagen afholdes som
Læs mereKvalitetsrapporten 2010/11 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen
Kvalitetsrapporten 2010/11 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen Opgaven: Skolen skal verificere de fremsendte data, og indtaste de manglende data (tomme felter). Grundskoler (0. til 6. klassetrin)
Læs mereVedtaget i skolebestyrelsen marts 2015
BORUP SKOLES VÆRDIGRUNDLAG OG VISION Vedtaget i skolebestyrelsen marts 2015 FÆLLESSKABET ER I CENTRUM PÅ BORUP SKOLE For det enkelte barn og den enkelte voksne tillægges det stor værdi, at indgå i forpligtende
Læs mereÅRSRAPPORT 2009 INSTITUTIONENS NAVN. "(SKRIV INSTITUTIONSNAVN)" [SKRIV OVERSKRIFT] [Skriv manchet eller klik og slet]
ÅRSRAPPORT 2009 - et tilbageblik på 2008 - status på 2009 - forventninger til 2010 INSTITUTIONENS NAVN "(SKRIV INSTITUTIONSNAVN)" [SKRIV OVERSKRIFT] [Skriv manchet eller klik og slet] Marts - Politiske
Læs mereHurup Skoles. skole-hjemsamarbejde
Hurup Skoles skole-hjemsamarbejde Dato 14-05-2014 Skole-hjemsamarbejde Skolen anser et gensidigt forpligtende skole-hjemsamarbejde for at være den vigtigste forudsætning for, at eleven trives i skolen
Læs mereAnerkendelse Fællesskab Lyst til at lære INDSKOLINGEN
Anerkendelse Fællesskab Lyst til at lære INDSKOLINGEN Kære elever og forældre I denne folder kan I læse om, hvordan vi organiserer og vægter undervisningen i indskolingen på Haldum-Hinnerup Skolen. Vi
Læs mereUdviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014
Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der
Læs mereMÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune
MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes
Læs mereInklusion på Skibet Skole
Inklusion på Skibet Skole Definition Inklusion er, at man sammen kan leve forskelligt i verden og ikke i forskellige verdener. Arbejdet og processen er allerede i fuld gang Inklusionsaften for forældre
Læs mereSkolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik
Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den
Læs mereSkolepolitik. Alle med tilknytning til skolen indgår i en åben dialog, hvor den enkelte bliver set, hørt og forstået.
Skolepolitik Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den Gode Skole i Silkeborg Kommunes skolevæsen
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for Mini SFO og SFO/LBO i Vesthimmerlands Kommune. Alle børn i Vesthimmerlands Kommune skal have et godt børneliv
2018 Mål- og indholdsbeskrivelse for Mini SFO og SFO/LBO i Vesthimmerlands Kommune Alle børn i Vesthimmerlands Kommune skal have et godt børneliv 1 Indhold Baggrund... 3 Forord... 5 Børnesyn... 5 Fritidssyn...
Læs mereMÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune
MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes
Læs mereHurup Skoles. skole-hjemsamarbejde
Hurup Skoles skole-hjemsamarbejde 16-03-2016 Skole-hjemsamarbejde Skolen anser et gensidigt forpligtende skole-hjemsamarbejde for at være den vigtigste forudsætning for, at eleven trives i skolen og opnår
Læs mereFokus OMRÅDER. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune
9 Fokus OMRÅDER Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner
Læs mereLæs om. Målet for indskolingen PALS Skolestartsaktiviteter i foråret Dagens gang i indskolingen Skole/hjemsamarbejde i indskolingen
Læs om Målet for indskolingen PALS Skolestartsaktiviteter i foråret Dagens gang i indskolingen Skole/hjemsamarbejde i indskolingen Seminarieskolen Mylius Erichsens Vej 127 9210 Aalborg SØ Tlf. 9814 0744
Læs mereStarttrinnet - et sted med hjerterum
Starttrinnet - et sted med hjerterum Indledning Starttrinnet er begyndelsen på et langt skoleliv. Det er en vigtig periode af skoleforløbet, hvor der skal skabes et godt forældresamarbejde, et solidt fagligt
Læs mereVærdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev
Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen
Læs mereSpecialklasser Nørre Nissum Skole
Giv børnene ret til at lege og lære at drømme og forme leve og være kun der hvor børn kan føle sig trygge gror det, de gamle kaldte for lykke Carl Scharnberg Specialklasser Nørre Nissum Skole Velkommen
Læs merePÆDAGOGISK STRATEGI. Ellebækskolen
PÆDAGOGISK STRATEGI Ellebækskolen Med den Pædagogiske Strategi beskriver Ellebækskolen den overordnede pædagogiske målsætning frem mod 2022. Den pædagogiske målsætning tager udgangspunkt i skolens værdigrundlag
Læs mereGrundlag. for arbejdet. Buddinge Skole
Grundlag for arbejdet på Buddinge Skole 1 I august 2004 iværksatte Buddinge Skoles daværende ledelse og bestyrelse et omfattende arbejde med en vision og et fælles grundlag for skolens virke. Man ønskede
Læs mereVorrevangskolens SFO Værdigrundlag
Vorrevangskolen min skole Vi vil kendes på Glæde, oplevelser, engagement og læring som vi vil opnå gennem ansvar, omsorg, respekt og faglighed Vorrevangskolens SFO Værdigrundlag Oktober 2016 Vorrevangskolen
Læs mereSKOLESTART Langmarkskolen folkeskolen i dit lokalområde LANGMARKSKOLEN
SKOLESTART Langmarkskolen folkeskolen i dit lokalområde LANGMARKSKOLEN HØJ FAGLIGHED GOD TRIVSEL FÆLLESSKAB Skolestart er en milepæl i alle børns liv og meget betydningsfuld såvel i en faglig som en social
Læs mereKvalitetsrapport. $ Skolens værdigrundlag og pædagogiske udgangspunkt : Det er Dybkær Specialskoles målsætning at :
kolens navn: Dybkær pecialskole Pædagogiske processer: kolens værdigrundlag/målsætning: Vision og mål Kvalitetsrapport $ kolens værdigrundlag og pædagogiske udgangspunkt : Dybkær pecialskole giver et individuelt
Læs merePLATANGÅRDEN AFTALE JANUAR 2013
PLATANGÅRDEN AFTALE 2013 2014 1. JANUAR 2013 1 1. Formål med aftalen Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede
Læs merePrincipper: Forældresamarbejdet
Principper: Forældresamarbejdet Principper - Skolebestyrelsen Besluttet af: Skolebestyrelsen Oktober 2007 Skole-hjem-samarbejdet er et bærende princip på Asgård Skole. Der lægges vægt på dialog mellem
Læs mereForord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger
Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde
Læs mereMaj 2013. Børneuniverset Fjelsted Harndrup
Maj 2013 Børneuniverset Fjelsted Harndrup Børneuniverset Fjelsted Harndrup Børneuniverset Fjelsted Harndrup er: Børnehaven Regnbuen, Fjelsted Harndrup Skole (0.-6. klasse) og SFO Valhalla med fælles ledelse
Læs mereBrande, 2012 november
Brande, 2012 november TRIVELSESPOLITIK FOR PRÆSTELUNDSKOLEN Værdigrundlag Præstelundskolen vil kendetegnes som en anerkendende skole hvor alle børn og unge er en del af et fællesskab i et inkluderende
Læs mereDagsorden: *Velkommen *Brøndby kommune *Brøndbyvester Skole *SFO *Skolen *Rundt i børnehaveklasserne og SFO
Dagsorden: *Velkommen *Brøndby kommune *Brøndbyvester Skole *SFO *Skolen *Rundt i børnehaveklasserne og SFO *Hvem er vi? *Vi har ca. 1100 elever *95 lærere *50 pædagoger, 15 rengøringsmedarbejdere *4 sekretærer
Læs mereOverordnet plan for overgang daginstitution / skole
Overordnet plan for overgang daginstitution / skole Skole og daginstitutioner mødes på ledelsesniveau i oktober måned, for at evaluere sidste overlevering, udvikling af vores samarbejde, vores kommunikation,
Læs mereSkole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole
Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole Skole-hjemsamarbejdet er afgørende for at eleverne udvikler sig mest muligt. Derfor har Rødovre Skole udarbejdet følgende retningslinjer, der beskriver: 1. Princip
Læs merefor børn med behov for en særlig indsats
DEN GODE OVERGANG for børn med behov for en særlig indsats FRA DAGTILBUD TIL SKOLE I VARDE BY Fælles retningslinjer for dagtilbud og folkeskoler i Varde by for overgangen fra dagtilbud til skole for børn
Læs mereat skabe respekt for det fælles læringsrum, gensidig tillid og interesse for børnenes udvikling, uddannelse og trivsel
SKOLE/HJEM SAMARBEJDET: Overordnet mål: at der etableres et frugtbart, forpligtende, dialogbaseret skole/hjem-samarbejde til gavn for elevernes trivsel, udvikling og uddannelse. Målet for skole/hjem-samarbejdet
Læs mereBeskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider
Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger Hasle Skole har to specialklasser. Begge begyndt som børnehaveklasse i henholdsvis 2010 og 2011. Klasserne har
Læs merePrincipper for skolehjemsamarbejde
Principper for skolehjemsamarbejde Kommende børnehaveklasse Principper for skolehjemsamarbejde Forældremøde i november måned (året før). - information og gensidige forventninger (forældre/skole og fritidsordning).
Læs mereMålet er, at den enkelte elev skal befinde sig lige midt i de 3 cirklers fællesmængde.
Målet er, at den enkelte elev skal befinde sig lige midt i de 3 cirklers fællesmængde. FAGLIG INKLUSION SOCIAL INKLUSION FYSISK INKLUSION 2 En god skole er derfor en fællesopgave, der løses i et tæt og
Læs mereIndledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler.
Skolepolitik Indhold Indledning... 3 Vores Vision... 5 En anerkendende skole... 6 Temaer i skolepolitikken... 8 Faglighed og inklusion... 9 Læringsmiljø og fællesskab... 11 Samarbejde.... 14 Ledelse...
Læs mereFælleskommunal mål- og indholdsbeskrivelse for SFO
Fælleskommunal mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Indhold Forord...2 Lovgivningen på området...3 Et sammenhængende skole- og fritidstilbud...4 Folkeskolens formålsparagraf...5 Horsens Kommunes sammenhængende
Læs mereVelkommen på Vester Hassing Skole
Velkommen på Vester Hassing Skole til en god skolestart Velkommen på vores skole! Velkommen! Efter skolens sommerferie starter jeres barn i børnehaveklasse. Jeres barn vil fra børnehaven kende mange af
Læs mere1. SKOLENS ORGANISATION 3 2. FAGFORDELING 4 3. TIMEFORDELING 4 4. HOLDDANNELSE/DELETIMER 4 5. SKEMALÆGNING. 4 6. BUDGETPROCEDURE 5
Principper Indholdsfortegnelse 1. SKOLENS ORGANISATION 3 2. FAGFORDELING 4 3. TIMEFORDELING 4 4. HOLDDANNELSE/DELETIMER 4 5. SKEMALÆGNING. 4 6. BUDGETPROCEDURE 5 7. RESSOURCEANVENDELSE 5 8. SKOLE/HJEM-SAMARBEJDE
Læs mereTrivselspolitik for Slangerup Skole. 1. Skolen. 2. Klassen. 3. Skole-hjem-samarbejde. Ordens- og samværsregler på Slangerup Skole
Trivselspolitik for Slangerup Skole På Slangerup skole er trivsel en del af grundlaget for at sikre alle elever den bedst mulige læring. 1. Skolen Ordens- og samværsregler på Slangerup Skole Man kan sige,
Læs mereIndholdsfortegnelse. Værdigrundlagets opbygning. Den sociale kompetence. Faglighed. Forskellighed. Samarbejde. Læsø Skoles indsatsområder
Indholdsfortegnelse Værdigrundlagets opbygning Den sociale kompetence Faglighed Forskellighed Samarbejde Læsø Skoles indsatsområder Værdigrundlagets opbygning Skolens værdigrundlag er det pædagogiske fundament
Læs mereKvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag:
Skalmejeskolen Udviklingsplan 2013/2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog
Læs mereVelkommen i skole Indskrivning til børnehaveklasse august 2015 Fredensborg Kommune
Velkommen i skole Indskrivning til børnehaveklasse august 2015 Fredensborg Kommune 2 Indholdsfortegnelse Kære forældre...4 Nye oplevelser...5 Hvad lærer man i børnehaveklassen?...6 Skole-hjem-samarbejdet...7
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE
BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...
Læs mereSkolebestyrelsen har udviklet principper for skolehjem- samarbejdet på Gerbrandskolen
Skolebestyrelsen har udviklet principper for skolehjem- samarbejdet på Gerbrandskolen Formålet med skole hjem-samarbejdet på Gerbrandskolen er at skabe den bedst mulige kontakt mellem skole og hjem til
Læs mereVESTBJERG SKOLE Bakmøllevej 280, 9380 Vestbjerg
Princip om samarbejde mellem skole og hjem PRINCIPPET: I henhold til folkeskoleloven forventes et tæt og konstruktivt samarbejde mellem skole og hjem. Et samarbejde, der er præget af dialog, medansvar,
Læs mereØlsted Skole, Hovedgaden 2, 3310 Ølsted Tlf.: Hjemmeside: Mail:
Ølsted Skole, Hovedgaden 2, 3310 Ølsted Tlf.: 47 74 90 23 Hjemmeside: www.oelstedskole.skoleintra.dk Mail: olstedskole@halsnaes.dk Undervisningsmiljøvurdering på Ølsted Skole Oktober 2009 Seneste svar
Læs mereIndhold. Principper, jf. basistilsyn i Aarhus Kommune. Principper, jf. basistilsyn i Aarhus Kommune... 1
Principper, jf. basistilsyn i Aarhus Kommune Indhold Principper, jf. basistilsyn i Aarhus Kommune... 1 Principper for undervisningens organisering... 2 Principper for skolens arbejde med elevernes udvikling
Læs mereSpecialcenter Kongehøj specialklasser med OU-funktion
Specialcenter Kongehøj specialklasser med OU-funktion Specialcenter Kongehøj er et af Aabenraa Kommunes tilbud til elever, der har særlige behov. Specialcenteret er en selvstændig afdeling af Kongehøjskolen.
Læs mereRammebeskrivelse for SFO ernes arbejde med mål og indholdsbeskrivelser. Center for Børn & Undervisning Faxe Kommune 2016
Rammebeskrivelse for SFO ernes arbejde med mål og indholdsbeskrivelser Center for Børn & Undervisning Faxe Kommune 2016 Formål Denne rammebeskrivelse skal ses som en vejledning til udarbejdelse af lokale
Læs merePrincipper for samarbejde mellem skole og hjem på Præstelundsskolen
Principper for samarbejde mellem skole og hjem på Præstelundsskolen Indledning og værdigrundlag Med følgende principper for skole-hjemsamarbejde ønsker vi at skabe forudsætninger for et godt og åbent samarbejde
Læs mereVelkommen til Hurup Skoles overbygning
Velkommen til Hurup Skoles overbygning 02-04-2014 Læring Fællesskab Trivsel Hurup Skole er karakteriseret ved gode læringsmiljøer, høj kvalitet og faglighed samt et tæt samarbejde mellem alle involverede
Læs mereKarensmindeskolens. Trivselspolitik
Karensmindeskolens Trivselspolitik 1 Indledning I Karensmindeskolens målsætning har vi bl.a. fokus på empati, ansvarlighed, selvværd og livsglæde. Trivselspolitikken skal ses i forhold til disse værdier,
Læs mereSankt Helene Skole. SkoIestart og indskoling
Sankt Helene Skole SkoIestart og indskoling På Sankt Helene Skole har vi rullende skolestart og aldersblandet undervisning i indskolingen. Formålet er, at skabe bedre læring og trivsel. Indskolingen omfatter
Læs mereMarie Louise Exner. Vedsted Friskole. www.vedsted-friskole.dk
Marie Louise Exner www.vedsted-friskole.dk er en grundtvig-koldsk grundskole med børn fra børnehaveklasse til 10. klasse. Skolen vil give børnene et fælles skoleliv, der udover fagligheden udvikler deres
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune
Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune Formålet med denne mål- og indholdsbeskrivelse for SFO er at give borgerne mulighed for at få indblik i Ringsted Kommunes prioriteringer og serviceniveau
Læs mereVelkommen i skole - børnehaveklasse og skolefritidsordning
1 Skoleåret 2017 / 2018 Velkommen i skole - børnehaveklasse og skolefritidsordning 2 Indhold Velkommen i skole!... 3 Hvornår skal mit barn i skole?... 4 Om overgangen fra daginstitution til skole... 4
Læs mereBrobygningsstrategi. Mål: Målet er at skabe tryghed for såvel børn som forældre i overgangene daginstitution førskole børnehaveklasse.
Ellebækskolen Ellebækskolen er en ambitiøs skole med fokus på høj faglighed og trivsel for alle i et rummeligt, anerkendende og mangfoldigt undervisnings- og læringsmiljø. Vi ønsker at skabe en skole,
Læs mereGive 2009-2010. Brobygning - samarbejde mellem børnehaver og skole
Give 2009-2010 Brobygning - samarbejde mellem børnehaver og skole Forord Folderen er tænkt som et styreredskab for det pædagogiske personale i henholdsvis børnehaverne, SFO og skole for derigennem bl.a.
Læs mereHolstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.
HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet
Læs mereKROGÅRDSKOLENS KONTAKTFORÆLDREFOLDER
KROGÅRDSKOLENS KONTAKTFORÆLDREFOLDER 2011-2012 Vær med til at skabe trivsel i dit barns klasse Vær med til at sikre det gode samarbejde mellem Forældre og lærere/ pædagoger Få større indflydelse på dit
Læs mereDEN RØDE TRÅD. Dragør Kommunes strategi og drejebog for overgange fra børnehave til SFO og skole. Dragør kommune
DEN RØDE TRÅD Dragør Kommunes strategi og drejebog for overgange fra børnehave til SFO og skole Dragør kommune Redigeret oktober 2017 0 Indholdsfortegnelse Indledning...2 Formål...2 1. Fælles grundfaglighed...3
Læs mereStrategi for Folkeskole
Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3
Læs mereVision og målsætninger for Nordfyns Kommunale skolevæsen
Vision og målsætninger for Nordfyns Kommunale skolevæsen Nordfyns Kommune 2008 1 Vision for Nordfyns Kommunale skolevæsen Skolen skal udvikle kompetencer hos børnene, som sætter dem i stand til at håndtere
Læs merePædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende
Mål og indholdsbeskrivelse Det betyder i Myren. I samarbejde med skolen bruger vi her LP-modellen. Her vægtes relationen mellem barn-barn og barn-voksen. Derfor er det vigtigt at vi med vores forskelligheder,
Læs mereVinding SFO MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE. August 2014 Børn og Unge
Vinding SFO MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE August 2014 Børn og Unge 1 Lovgrundlaget SFO erne arbejder ud fra folkeskolelovens formålsparagraf, der gælder for folkeskolens samlede virke. Skolefritidsordningerne
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for Jels Skoles Fritidsordning
- og indholdsbeskrivelse for Jels Skoles Fritidsordning Revideret august 2016 Indledning Den pædagogiske virksomhed i Jels SFO er en bred vifte af situationer, hvor vi med afsæt i den anerkendende tænkning
Læs mereIndhold: Formål og rammebeskrivelse 2 Samarbejdet om det skolestartende barn 3 Overgangspædagogik og skoleparathed...4 Beskrivelse af et barn i
Indhold: Formål og rammebeskrivelse 2 Samarbejdet om det skolestartende barn 3 Overgangspædagogik og skoleparathed...4 Beskrivelse af et barn i overgang 5 Årshjul 7 Skoleparthed 14 Brobygning fællesplatform
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for SFO. - fritidstilbuddet i FællesSkolen
Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO - fritidstilbuddet i FællesSkolen Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse samt beskrivelse af FællesSkolen... 3 Formål med mål- og indholdsbeskrivelse på SFO-området...
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for SFO. - fritidstilbuddet i FællesSkolen
Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO - fritidstilbuddet i FællesSkolen Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse samt beskrivelse af FællesSkolen... 3 Formål med mål- og indholdsbeskrivelse på SFO-området...
Læs mereHolbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis.
Holbæk By Skole Skolebestyrelsen Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis. 29. november 2016 Indhold Holbæk By Skole vil være kendetegnet ved... 2 Holbæk By Skoles ambitioner... 2 Vores hverdag...
Læs mereKvalitetsrapport for skoleåret 2007/08
Gjessø Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2007/08 Dette er Gjessø Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 2007/08. Her præsenteres skolens vurdering af en række data, der beskriver væsentlige forhold på
Læs mereMål og indholdsbeskrivelse i Tilsted SFO OASEN
Mål og indholdsbeskrivelse i Tilsted SFO OASEN Vedtaget i Skolebestyrelsen den 13. april 2015 Indhold Forord Målsætning Samarbejde mellem SFO og skolen Kost og bevægelse Forældresamarbejde Faglig Fordybelse
Læs mereKirkeby Skole Telefon: 62261276 Assensvej 18 Fax: 62261274 5771 Stenstrup Taki: 62263819 den april 2007
Kirkeby Skole Telefon: 62261276 Assensvej 18 Fax: 62261274 5771 Stenstrup Taki: 62263819 den april 2007 Udviklingsplan Kirkeby Skole Maj. 2007. Sammenhæng. Kirkeby Skole er en skole fra 0. til 7. klassetrin
Læs mereFOLKESKOLEREFORM 2014
INFORMATIONSMØDE 2 FOR FORÆDLRENE DEN 10. JUNI 2014 SAMSØGADES SKOLE Tjek ind Velkomst v. Martin Præsentation af mødets program Mål for mødet PROGRAM 16.00 Tjek ind 16.10 Samsøgades Skole - version 2.0
Læs mereSkole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole
Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole Skole-hjemsamarbejdet er afgørende for, at eleverne udvikler sig mest muligt. Derfor har Rødovre Skole udarbejdet følgende retningslinjer, der beskriver: 1. Princip
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for SFO- og SFO-klub i Halsnæs Kommune
Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO- og SFO-klub i Halsnæs Kommune Børn, Unge og Læring - december 2018 Indhold Indledning 3 Formål 3 Struktur og rammer for SFO og SFO-klub 3 SFO og SFO-klub og Børne-
Læs mereKvalitetsrapport. Der lægges i hele skolens hverdag vægt på ligeværd, medbestemmelse og medansvar.
Skolens navn: Sjørslev Skole Pædagogiske processer: Skolens værdigrundlag/målsætning: Skolens målsætning: Kvalitetsrapport Der lægges i hele skolens hverdag vægt på ligeværd, medbestemmelse og medansvar.
Læs mereEn god skole er en skole, hvor den enkelte elev er: Målet er, at den enkelte elev skal befinde sig lige midt i de 3 cirklers fællesmængde.
En god skole er en skole, hvor den enkelte elev er: Målet er, at den enkelte elev skal befinde sig lige midt i de 3 cirklers fællesmængde. FAGLIG INKLUSION SOCIAL INKLUSION FYSISK INKLUSION En god skole
Læs mereAntimobbestrategi Gedved Skole
Antimobbestrategi Gedved Skole Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi ønsker at vedblive et miljø, hvor man kan udvikle sig, som er præget af tryghed, respekt, omsorg tolerance. Vores antimobbestrategi
Læs mereMål og indholdsbeskrivelse for SFO og klub
Mål og indholdsbeskrivelse for SFO og klub 1. Indledning SFO er og klubber hører under Børne- og undervisningsudvalget. Hver SFO og klub skal arbejde efter kommunens overordnede politikker og generelle
Læs mereAftale mellem. Randers Byråd og Gjerlev-Enslev Skole og Børnehus 2012 & 2014
Aftale mellem Randers Byråd og Gjerlev-Enslev Skole og Børnehus 2012 & 2014 Skabelon for aftalen 1. Formål med aftalen Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2008 skal indgås aftaler med alle
Læs mereDen gode kommunikation
Engdalskolen Den gode kommunikation Strategi Aftalt april 2014 Engdalskolens kommunikationsstrategi har til formål at skabe tydelighed om skolens værdier, styrke samarbejdet og forventningsafstemningen
Læs mereSkabelon for mål - og indholdsbeskrivelser for folkeskolernes fritidstilbud i Sorø Kommune. Godkendt i byrådet juni 2016.
Skabelon for mål - og indholdsbeskrivelser for folkeskolernes fritidstilbud i Sorø Kommune Godkendt i byrådet juni 2016 Indholdsfortegnelse Indledning side 2 Struktur side 2 0. Åbningstider og målgruppe
Læs mereRETNINGSLINIER FOR SKOLE-HJEM SAMARBEJDET PÅ SOLBJERGSKOLEN
RETNINGSLINIER FOR SKOLE-HJEM SAMARBEJDET PÅ SOLBJERGSKOLEN På Solbjergskolen arbejder vi for en åben, tillidsfuld og ærlig dialog mellem forældre, elever og skolens medarbejdere. Målet er, at eleverne
Læs mereSådan kan jeg støtte mit barn i skolestarten.
Indhold Sådan kan jeg støtte mit barn i skolestarten. Til forældrene side 1 Folkeskoleloven om børnehaveklassen side 2 Børnehaveklassens overordnede mål side 2 Undervisningen i børnehaveklassen side 2
Læs mereDjurslandsskolen. Indskolingen på Djursvej. En kommunal specialskole
Djurslandsskolen Indskolingen på Djursvej En kommunal specialskole Indskolingen på Djursvej Djurslandsskolen er placeret på tre adresser: Djursvej i Ørum Djurs, hvor indskoling og mellemtrin samt administration
Læs mereMål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07
Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune
Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune Formålet med denne mål- og indholdsbeskrivelse for SFO er at give borgerne mulighed for at få indblik i Ringsted Kommunes prioriteringer og serviceniveau
Læs mereVærdiregelsæt og antimobbestrategi for
Værdiregelsæt og antimobbestrategi for Vildbjerg Skole Værdiregelsæt Skolens værdier - Det forstår vi ved værdien, sådan tager vi ansvar, og det skal værdien fremme: Første værdi Vi passer på hinanden
Læs mereHERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER. August 2014 Børn og Unge
HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER August 2014 Børn og Unge 1 Lovgrundlaget SFO erne arbejder ud fra folkeskolelovens formålsparagraf, der gælder for folkeskolens samlede
Læs merePrincip for Skolehjemsamarbejdet Søndre Skole Maj 2018
Princip for Skolehjemsamarbejdet Søndre Skole Maj 2018 Et godt skolehjemsamarbejde er med til at skabe gode betingelser for den enkelte elevs læring og trivsel samt for undervisningsmiljøet i klassen og
Læs mereHurup Skoles. Trivselsplan
Hurup Skoles Trivselsplan Dato 12-03-2014 Trivselsplan for Hurup Skole og SFO: Alle både forældre, ansatte og elever har et medansvar for trivslen på skolen. Vi arbejder for, at eleverne lærer at respektere
Læs mereKommunalt grundlag for lokale specialgrupper
Kommunalt grundlag for lokale specialgrupper Ved spørgsmål kontakt Specialpædagogisk konsulent Kristina Wetche Nikolaisen krn@norddjurs.dk Tlf. 24 96 55 32 I Norddjurs Kommune vil vi arbejde målrettet
Læs mereVELKOMMEN TIL ÅLHOLM SKOLE
Side 2 VELKOMMEN TIL ÅLHOLM SKOLE Børn er forskellige og de skal udfordres på forskellig måde. Det gør vi i s indskoling. Her er plads til alle, både når det gælder læring, og når det handler om at have
Læs mereNordvestskolens værdigrundlag
Nordvestskolens værdigrundlag Forord: Skolens værdigrundlag er Nordvestskolens fundament. Nordvestskolen vil grundlæggende gøre eleverne livsduelige ved at være en udviklingsorienteret skole, der lægger
Læs mereBarnets vej fra Dagtilbud til Skole
Barnets vej fra Dagtilbud til Skole Center for Skole og Dagtilbud Forord Børn fødes med et væld af ressourcer, med en medfødt nysgerrighed og lyst til at lære. Læring og udvikling sker fra dag et i barnets
Læs mereDen Røde Tråd - Skolestart
Den Røde Tråd - Skolestart Natur og Udvikling Indledning I Halsnæs Kommune ønskes det, at børn og forældre oplever en god overgang mellem kommunens tilbud. Den røde tråd skal sikre en sammenhæng for børn
Læs mere