Optag på Erhversakademiet Lillebælt pr. september Område. EA Lillebælt Ændring Ændring 12-13

Transkript

1 Optag på Erhversakademiet Lillebælt pr. september Område EA Lillebælt Ændring Ændring Produktion, teknologi og logistik Produktionsteknolog % -26% Autoteknolog % Logistikøkonom % 25% AP Programme in Logistics Management % -37% Pba Produktudvikling og teknisk integration % BA in ProductionDevelopment and Techn. Integration I alt % -9% Salg, marketing og forretningsudvikling Handelsøkonom (Odense) 102 Handelsøkonom (Vejle) % Markedsføringsøkonom % -3% AP Progamme in Marketing Management % -3% Pba Eksport og Teknologi Pba International Handel og Markedsføring % BA International Sales and Marketing % Pba Innovation og Entrepreneurship % I alt % 48% Events, oplevelser og turisme Serviceøkonom (Odense) % -34% AP programme in Service, Hospitality and Tour. Man. (Odense) % Serviceøkonom (Vejle) % Pba International Hospitality Management % I alt % 13% Byggeri og energi Installatør - (EL+VVS) Odense % 57% Installatør - Vejle % -8% Energiteknolog % Pba Bygningskontruktør % 1% Pba Architec. & Con. Management % I alt % 13% Multimedie og it Datamatiker (Odense) % 0% AP programme in Computer Science 27 Datamatiker (Vejle) % -17% It- og elektronikteknolog % 22% AP Programme IT Electronics and Tech % -33% Multimediedesigner % -2% AP Programme in Multimedia design % -5% Pba Web development % Pba E-concept development % Pba Softwareudvikling I alt % -3% Finans og økonomi Finansøkonom % 6% Financial Controller % Pba i Finans % -9% I alt % -1% Fødevare, ernæring og proces Jordbrugsteknolog % 6% Laborant % 0% Procesteknolog - Odense % 68% Procesteknolog - Vejle % 5% Ernæringsteknolog Pba Jordbrugsvirksomhed % Pba Laboratorie-, fødevare- og procesteknologi % I alt % 12% TOTAL % 12%

2 Fremsat den {FREMSAT} af Morten Østergaard Forslag til Lov om ændring af lov om erhvervsakademier for videregående uddannelser og lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser (Opfølgning på evaluering af erhvervsakademistrukturen mv.) 1 I lov om erhvervsakademier for videregående uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 214 af 27. februar 2013, foretages følgende ændringer: 1. 3 affattes således:» 3. Erhvervsakademierne har til opgave at udbyde og udvikle videregående uddannelse på det tekniske og merkantile område samt at varetage praksisnære forsknings- og udviklingsaktiviteter og herigennem aktivt medvirke til, at ny viden tilvejebringes og bringes i anvendelse i såvel den private som den offentlige sektor.«2. I 4 indsættes som stk. 1:»Erhvervsakademiernes uddannelser skal være baseret på forsknings- og udviklingsviden inden for de relevante fagområder samt viden om praksis i de professioner og erhverv, som uddannelserne er rettet mod.«stk. 1-3 bliver herefter til stk I 4, stk. 1, der bliver stk. 2, ændres»erhvervsakademiuddannnelser og efter- og videreuddannelser«til:»videregående tekniske og merkantile uddannelser«. 4. I 4, stk. 2, der bliver stk. 3, ændres»af de nævnte uddannelser«til:»videregående tekniske og merkantile uddannelser«, og»for en eller flere af de nævnte uddannelser«udgår affattes således:» 5. Erhvervsakademiet skal med udgangspunkt i institutionens uddannelsesudbud inden for de tekniske og merkantile fagområder varetage praksisnære og anvendelsesorienterede forsknings- og udviklingsaktiviteter i tæt samspil med det aftagende arbejdsmarked, øvrige uddannelses- og videninstitutioner og det omgivende samfund. Stk. 2. Forsknings- og udviklingsaktiviteterne har til formål at tilvejebringe relevant viden og konkrete løsninger på udfordringer inden for de erhverv og professioner, som erhvervsakademiets uddannelser er rettet mod.«

3 6. 6 ophæves , stk. 3, 2. pkt., udgår. 8. I 12, stk. 4, ændres» 4, stk. 3,«til:» 4, stk. 4«,» 13, stk. 2,«udgår og» 13, stk. 2, og«udgår , stk. 8, 2. pkt. ophæves , stk. 2 og 3, ophæves , stk. 1-5, affattes således:»bestyrelsen består af 9-13 medlemmer. Bestyrelsen sammensættes således, at flertallet af medlemmerne er udefrakommende. De udefrakommende medlemmer skal med udgangspunkt i erhvervsakademiets uddannelsesudbud og lokal- og regionalområdet omfatte repræsentanter fra arbejdsmarkedets parter. Stk. 2. Bestyrelsens medlemmer skal bidrage til at fremme erhvervsakademiets strategiske virke og faglige mål inden for erhvervsakademiets uddannelsesområder med deres erfaring med og faglige indsigt i de tekniske og merkantile områder samt kendskab til arbejdsmarkedets behov for personer med uddannelser, der udbydes på et erhvervsakademi. Der skal blandt de udefrakommende medlemmer være medlemmer med indgående erfaring med og indsigt i offentlig og privat virksomhed, strategisk ledelse, organisation og økonomi, herunder vurdering af budgetter og regnskaber. Stk medlemmer vælges af og blandt de studerende ved erhvervsakademiet. Stk medlemmer vælges af og blandt medarbejderne ved erhvervsakademiet. De medarbejdervalgte medlemmer er beskyttet mod afskedigelse og anden forringelse af forholdene på samme måde som tillidsrepræsentanter inden for vedkommende eller tilsvarende område. Stk. 5. Bestyrelsen vælger en formand blandt de udefrakommende medlemmer, jf. stk. 1.«12. 14, stk. 7, ophæves. Stk. 8 bliver herefter stk og 16 ophæves. 14. I 19, stk. 4, nr. 1, udgår», herunder de uddannelser, der gennemføres som udlagt undervisning, jf. 3, stk. 1, 2. pkt.,«. 15. I 19, stk. 5, udgår», herunder de uddannelser, der gennemføres som udlagt undervisning, jf. 3, stk. 1, 2. pkt.,« affattes således:» 20. Bestyrelsen nedsætter efter indstilling fra rektor mindst ét uddannelsesudvalg for hvert uddannelsesområde. Alle grunduddannelser og tilknyttede efter- og videreuddannelser, som erhvervsakademiet er godkendt til at udbyde, skal være tilknyttet et uddannelsesudvalg. Stk. 2. Uddannelsesudvalgene har til opgave at rådgive bestyrelsen, rektor og ledelsen af det pågældende uddannelsesområde om uddannelsernes kvalitet og relevans for samfundet samt om den regionale uddannelsesdækning. Uddannelsesudvalget inddrages ved udvikling af nye og eksisterende uddannelser samt ved udvikling af nye undervisnings- og prøveformer. Uddannelsesudvalget kan herudover af egen drift rådgive om andre spørgsmål, der vedrører uddannelsesområdet. Uddannel-

4 sesudvalget afgiver indstillinger til bestyrelsens eller rektors godkendelse, jf. 12 stk. 5, om de dele af studieordninger inden for udvalgets områder, der i henhold til lovgivning er institutionsspecifikke. Stk. 3. Uddannelsesudvalgets medlemmer skal tilsammen have erfaring med og indsigt i uddannelsesområdet og de ansættelsesområder, som uddannelserne giver adgang til. Uddannelsesudvalget sammensættes således, at det afspejler det aftagende arbejdsmarked og regionale behov i forhold til uddannelsesområdet. Stk medlemmer vælges af og blandt de studerende ved erhvervsakademiet, der er optaget inden for udvalgets uddannelsesområde. Stk medlemmer vælges af og blandt medarbejderne ved erhvervsakademiet. De medarbejdervalgte medlemmer er beskyttet mod afskedigelse og anden forringelse af forholdene på samme måde som tillidsrepræsentanter inden for vedkommende eller tilsvarende område.«17. 36, stk. 4, 2. og 3. pkt., ophæves. 2 I lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 215 af 27. februar 2013, foretages følgende ændringer: 1. 3 affattes således:» 3. Professionshøjskolerne har til opgave at udbyde og udvikle videregående uddannelse samt at varetage praksisnære forsknings- og udviklingsaktiviteter og herigennem aktivt medvirke til, at ny viden tilvejebringes og bringes i anvendelse i såvel den private som den offentlige sektor.«2. 4, stk. 1 og 2, affattes således:»professionshøjskolernes uddannelser skal være baseret på forsknings- og udviklingsviden inden for de relevante fagområder samt viden om praksis i de professioner og erhverv, som uddannelserne er rettet mod. Stk. 2. Professionshøjskolen skal dække behovet for udbud af videregående uddannelser i den region eller den del heraf, hvor professionshøjskolen hører hjemme. Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser kan dog bestemme, at flere professionshøjskoler sammen skal dække regionens eller et geografisk områdes behov for en eller flere uddannelser, eller at professionshøjskolen skal dække behovet i hele landet eller nærmere bestemte dele heraf.«3. 4, stk. 3, ophæves. Stk. 4 bliver herefter stk affattes således:» 5. Professionshøjskolen skal med udgangspunkt i institutionens uddannelsesudbud varetage praksisnære og anvendelsesorienterede forsknings- og udviklingsaktiviteter i tæt samspil med det aftagende arbejdsmarked, øvrige uddannelses- og videninstitutioner og det omgivende samfund. Stk. 2. Forsknings- og udviklingsaktiviteterne har til formål at tilvejebringe relevant viden og konkrete løsninger på udfordringer inden for de erhverv og professioner, som professionshøjskolens uddannelser er rettet mod.«5. 5a ophæves.

5 6. I 8, stk. 1, udgår»ingeniørhøjskoler,«. 7. I 13, stk. 2, ændres» 4, stk. 4«til:» 4, stk. 3« , stk. 1, 4. pkt., ophæves. 9. I 14, stk. 2, ændres»professionsbacheloruddannelser«til:»videregående uddannelser« affattes således:» 18. Bestyrelsen nedsætter efter indstilling fra rektor mindst ét uddannelsesudvalg for hvert uddannelsesområde. Alle grunduddannelser og tilknyttede efter- og videreuddannelser, som professionshøjskolen er godkendt til at udbyde, skal være tilknyttet et uddannelsesudvalg. Stk. 2. Uddannelsesudvalgene har til opgave at rådgive bestyrelsen, rektor og ledelsen af det pågældende uddannelsesområde om uddannelsernes kvalitet og relevans for samfundet samt om den regionale uddannelsesdækning. Uddannelsesudvalget inddrages ved udvikling af nye og eksisterende uddannelser samt ved udvikling af nye undervisnings- og prøveformer. Uddannelsesudvalget kan herudover af egen drift rådgive om andre spørgsmål, der vedrører uddannelsesområdet. Uddannelsesudvalget afgiver indstillinger til bestyrelsens eller rektors godkendelse, jf. 12 stk. 4, om de dele af studieordninger inden for udvalgets områder, der i henhold til lovgivning er institutionsspecifikke. Stk. 3. Uddannelsesudvalgets medlemmer skal tilsammen have erfaring med og indsigt i uddannelsesområdet og de ansættelsesområder, som uddannelserne giver adgang til. Uddannelsesudvalget sammensættes således, at det afspejler det aftagende arbejdsmarked og regionale behov i forhold til uddannelsesområdet. Stk medlemmer vælges af og blandt de studerende ved professionshøjskolen, der er optaget inden for udvalgets uddannelsesområde. Stk medlemmer vælges af og blandt medarbejderne ved professionshøjskolen. De medarbejdervalgte medlemmer er beskyttet mod afskedigelse og anden forringelse af forholdene på samme måde som tillidsrepræsentanter inden for vedkommende eller tilsvarende område.«3 Stk. 1. Loven træder i kraft den xx. februar Stk. 2. Ved hvert erhvervsakademi nedsættes et midlertidigt vedtægtsudvalg, der fastsætter vedtægtens regler for sammensætningen af de nye bestyrelser, jf. 11 i lov om erhvervsakademier for videregående uddannelser. Stk. 3. Vedtægtsudvalget, jf. stk. 2, sammensættes af formanden for den siddende bestyrelse, en medarbejderrepræsentant og en studenterrepræsentant fra den siddende bestyrelse og to eksterne parter, der udpeges af ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser efter indstilling fra formanden. Stk. 4. Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser kan fastsætte nærmere regler om nedsættelse af vedtægtsudvalget og vedtægtsudvalgets opgaver, jf. stk. 2 og 3.

6 Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Lovforslagets baggrund og formål 3. Lovforslagets indhold 3.1. Lov om erhvervsakademier for videregående uddannelser Udbud af tekniske og merkantile professionsbacheloruddannelser Gældende ret Den foreslåede ordning Erhvervsakademiernes bidrag til tilførsel af ny viden i uddannelser og p arbejdsmarkedet Gældende ret Den foreslåede ordning Nye krav til bestyrelsessammensætninger Gældende ret Den foreslåede ordning Uddannelsesudvalgene Gældende ret Den foreslåede ordning 3.2. Lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser Udbud af erhvervsakademiuddannelser Gældende ret Den foreslåede ordning Professionshøjskolernes bidrag til tilførsel af ny viden i uddannelser o på arbejdsmarkedet Gældende ret Den foreslåede ordning Nye krav til bestyrelsessammensætninger Gældende ret Den foreslåede ordning Uddannelsesudvalgene Gældende ret

7 Den foreslåede ordning 4. Økonomiske og administrative konsekvenser for stat, regioner og kommuner 5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet 6. Administrative konsekvenser for borgerne 7. Miljømæssige konsekvenser 8. Forholdet til EU-retten 9. Høring 10. Sammenfattende skema 1. Indledning Erhvervsakademierne blev oprettet ved lov nr. 346 af 14. maj 2008 om erhvervsakademier for videregående uddannelser. Loven var en udmøntning af aftale af 12. juni 2007 om erhvervsakademier og etablering af vækstlag i forhold til tekniske og merkantile professionsbacheloruddannelser indgået mellem den daværende regering (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne og Det Radikale Venstre. De nye erhvervsakademier, der blev etableret som selvejende institutioner inden for den offentlige forvaltning med selvstændig ledelse og økonomi, overtog erhvervsskolernes udbud af erhvervsakademiuddannelser og videregående voksenuddannelser og erstattede dermed de tidligere akademisamarbejder mellem erhvervsskoler med udbud af videregående uddannelser. Erhvervsakademiet kunne selv forestå undervisningen, eller lade en institution for erhvervsrettet uddannelse forestå undervisningen som udlagt undervisning. Det er i aftale af 12. juni 2007 og i bemærkningerne til lovforslaget om erhvervsakademier for videregående uddannelser (L 47, folketinget 2007/08) fastlagt, at der skal foretages en ekstern evaluering af erhvervsakademistrukturen i Evalueringen skal efter beskrivelsen danne grundlag for yderligere udvikling af institutionerne med henblik på realiseringen af de politiske målsætninger for sektoren og målsætningen om flere og bedre videregående uddannelser på det tekniske og merkantile område og om etablering af et tæt samspil mellem erhvervsuddannelserne og de tekniske og merkantile uddannelser. Evalueringen skal således bl.a. belyse, i hvilket omfang og hvordan erhvervsakademisektoren bidrager til at nå de tre overordnede politiske målsætninger om at etablere en styrket sektor med den nødvendige administrative og ledelsesmæssige kapacitet, et vækstlag af tekniske og merkantile videregående uddannelser og etableringen af faglige miljøer, der kan styrke udviklingen af uddannelserne. Evalueringen er gennemført med Rambøll Management Consulting som evaluator i perioden oktober 2012 til april 2013, og rapporten om evaluering af erhvervsakademistrukturen er offentliggjort den 9. maj Evalueringens overordnede hovedkonklusioner er, at der med etableringen af erhvervsakademierne i 2009 sammenholdt med institutionernes overgang til den såkaldte classic-konstruktionen er skabt en fælles institutionel ramme med den nødvendige ledelsesmæssige og administrative kapacitet. Evalueringen dokumenterer også, at erhvervsakademierne bidrager positivt til vækstlaget på det tekniske og merkantile område med en betydelig vækst i antallet af oprettede og nye uddannelser, og at det i en vis grad er lykkedes at opfylde målet om at skabe stærke faglige miljøer. I rapporten understreges behovet for en snarlig afklaring af erhvervsakademiernes situation fra OECD har i forbindelse med et review af den danske erhvervsakademi- og professionshøjskolesektor Skills beyond School fra 2012 gennemgået styrker og udfordringer ved den danske erhvervsakademi- og professionshøjskolesektor. OECD har i reviewet bl.a. anbefalet, at overdragelse af ansvaret for professionsbacheloruddannelserne fra erhvervsakademierne til professionshøjskolerne pr. 1. januar 2015 ikke sker, men at der i samarbejde med sektoren udvikles en alternativ løsning for konsolidering af denne. OECD lægger i reviewet vægt på det tætte samarbejde mellem erhvervsakademierne og arbejdsmarkedets parter. Endelig har Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) i 2 rapporter redegjort dels for professionshøjskolernes og erhvervsakademiernes strategier for videnarbejdet og dels om videnarbejdet i praksis. De 2 rapporter er Strategier for viden fra 2012, der fokuserer på regelgrundlaget og institutionernes strategier på området og Videnar-

8 bejdet i praksis fra 2013, der ser nærmere på, hvad der karakteriserer videnarbejdet i en række faglige miljøer. 2. Lovforslagets baggrund og formål På baggrund af drøftelser af evalueringen mellem partierne i den tidligere aftale af 12. juni 2007 er der indgået en ny aftale af 4. juni 2013 om erhvervsakademiernes videre udvikling. Lovforslaget fremsættes som opfølgning på aftalen, der gengives nedenfor: Regeringen (Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti) og Venstre, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti er enige om følgende ændringer som opfølgning på evalueringen af erhvervsakademistrukturen. Partierne ønsker at lægge op til en revision af lovgivningen for erhvervsakademierne med henblik på at sikre: -En stærk og selvstændig erhvervsakademisektor -En styrkelse af erhvervsakademiernes profil som praksisnære uddannelses- og videninstitutioner For at understøtte ovenstående målsætninger foreslås følgende initiativer og ændringer i lov om erhvervsakademier for videregående uddannelser og i lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser: 1. Erhvervsakademierne får ret til et selvstændigt udbud af tekniske og merkantile professionsbacheloruddannelser Erhvervsakademierne har siden deres etablering i 2009 arbejdet målrettet på at opbygge faglige miljøer på de tekniske og merkantile uddannelsesområder. Med henblik på at understøtte den fortsatte udvikling og konsolidering af de tekniske og merkantile videregående uddannelsesmiljøer og samtidig undgå en ufrugtbar konkurrence mellem mulige udbydere ønsker partierne at tilvejebringe en tydeligere arbejdsdeling mellem erhvervsakademierne og professionshøjskolerne på det teknisk-merkantile fagområde. Det aftales derfor, at erhvervsakademierne gives ret til selvstændigt at udbyde tekniske og merkantile professionsbacheloruddannelser og fortrinsret til udbud heraf. Således afskaffes det nuværende krav om partnerskabsaftale med en professionshøjskole som forudsætning for erhvervsakademiernes udbud og udvikling af professionsbacheloruddannelser. Det vil som hidtil være en forudsætning for godkendelse af nye uddannelsesudbud, at erhvervsakademiet kan opfylde kvalitetskravene for udbud af teknisk-merkantile uddannelser på bachelorniveau, jf. Kvalitetssikring af bæredygtige erhvervsakademier. 2. Nye krav til bestyrelsessammensætninger Erhvervsakademiernes bestyrelsessammensætninger skal revideres og tilpasses den fremtidige institutionsstruktur, så de understøtter udviklingen af en stærk erhvervsakademisektor. Der fastsættes en øvre og nedre grænse for antallet af bestyrelsesmedlemmer (9-13 medlemmer), og kravet om, at erhvervsakademierne og professionshøjskolerne skal repræsenteres i hinandens bestyrelser, ophæves, således at det fremover vil være et muligt valg frem for et krav. Medarbejdere og studerende skal repræsenteres i bestyrelserne med hver to medlemmer. De nærmere regler for bestyrelsessammensætningen skal fremgå af institutionernes vedtægter. Det skal således fastsættes i vedtægten for den enkelte institution, hvilke organisationer/institutioner der er udpegningsberettigede til bestyrelsen, herunder om og i hvilket omfang der skal være mulighed for selvsupplering. De udefrakommende medlemmer skal med udgangspunkt i erhvervsakademiets uddannelsesudbud og lokal- og regionalområdet omfatte repræsentanter fra arbejdsmarkedets parter. Medlemmerne skal have de fornødne kvalifikationer, herunder erfaring med ledelse, organisation og økonomi og faglig indsigt i uddannelse og arbejdsmarkedets behov for uddannelse, og de skal alene varetage akademiets interesser. De udefra kommende medlemmer skal have flertal i bestyrelserne. Fastlæggelsen af vedtægternes regler for sammensætning af de nye bestyrelser for erhvervsakademierne overlades til et vedtægtsudvalg, bestående af formanden for den siddende bestyrelse, en medarbejderrepræsentant for den siddende bestyrelse, en studenterrepræsentant fra den siddende bestyrelse og to eksterne parter, der udpeges af ministeren efter indstilling fra formanden.

9 Bestyrelserne for professionshøjskolerne, der pt. består af medlemmer, skal også ændres, da der ikke længere skal være krav om, at erhvervsakademierne skal være repræsenteret i bestyrelserne. 3. Uddannelsesudvalg skal styrke arbejdsmarkedstilknytningen For at styrke en systematisk inddragelse af det aftagende arbejdsmarked i uddannelserne ønsker partierne, at sammensætningen af de nuværende uddannelsesudvalg på erhvervsakademier og professionshøjskoler ændres. Dette indebærer, at udvalgets praksisprofil skærpes i forhold til i dag, hvor der er krav om, at en række grupper skal være repræsenteret herunder en stor del inden for uddannelsesverdenen. Alle uddannelser skal være tilknyttet et uddannelsesudvalg, og hver institution skal etablere minimum et uddannelsesudvalg for hvert uddannelsesområde, modsat i dag hvor der i udgangspunktet skal nedsættes et uddannelsesudvalg for hver enkel grunduddannelse og tilknyttede efter- og videreuddannelser. Det overlades fremadrettet til det enkelte erhvervsakademi/den enkelte professionshøjskole at fastsætte, hvor mange medlemmer der skal være i udvalget, da bredden i arbejdsmarkedet varierer på tværs af uddannelser og uddannelsesområder. Uddannelsesudvalgets opgave reformuleres, således at det fremgår, at uddannelsesudvalget skal rådgive bestyrelsen, rektor og ledelsen af det pågældende uddannelsesområde om uddannelsernes kvalitet og relevans for samfundet, ligesom uddannelsesudvalget skal inddrages ved udvikling af nye og eksisterende uddannelser samt ved udvikling af nye undervisnings- og prøveformer. Uddannelsesudvalget kan herudover rådgive om fx innovationspotentialer og praktikaftaler. Uddannelsesudvalget skal ligeledes rådgive i forhold til den regionale uddannelsesdækning for at sikre, at erhvervsakademierne og professionshøjskolerne også fremadrettet varetager regionale behov. Et flertal i hvert uddannelsesudvalg skal derfor have kendskab til regionale forhold. Det eksisterende krav til uddannelsesudvalgene om at afgive indstillinger om studieordninger til bestyrelsens eller rektors godkendelse reformuleres, således at uddannelsesudvalgene fremover ikke afgiver indstilling til studieordningernes fællesdel, som udarbejdes i fællesskab af de institutioner, der er godkendt til at udbyde en given uddannelse. Uddannelsesudvalgene skal dog fortsat afgive indstilling om studieordningernes institutionsspecifikke forhold, som fremgår af studieordningens institutionsdel, og som udarbejdes enten af den enkelte institution eller af flere institutioner i fællesskab, der er godkendt til at udbyde uddannelsen. 4. Skærpet fokus på erhvervsakademiernes omsætning af praksisnær viden ind i uddannelserne og ud i virksomhederne Erhvervsakademierne og professionshøjskolerne spiller en væsentlig rolle som bindeled mellem viden, uddannelse og arbejdsmarked. Regeringens prioritering af forsknings- og udviklingsmidler til området, den nationale innovationsstrategi og flere andre initiativer afspejler et skærpet fokus på at understøtte institutionernes forpligtigelse til at sikre omsætning af ny viden ind i uddannelserne og ud i erhverv og professionerne. Med en revision af lovgivningen på området vil der være anledning til at tydeliggøre erhvervsakademiernes og professionshøjskolernes profil som praksisnære og anvendelsesorienterede uddannelses- og videninstitutioner. Reviderede bestemmelser for videnarbejdet skal skærpe fremstillingen af, at erhvervsakademierne og professionshøjskolerne gennem praksisnære uddannelser har en særlig forpligtigelse i forhold til videnoverførsel til erhverv og professioner, hvorved institutionerne skal bidrage til fremme af vækst på det private arbejdsmarked og udvikling af den offentlige sektor. Der skal udarbejdes fælles og enslydende formuleringer af forventninger og krav til erhvervsakademiernes og professionshøjskolernes videnproduktion og videnomsætning i uddannelser og professioner/erhverv. Der skal af bestemmelserne fremgå, at erhvervsakademier og professionshøjskoler skal indsamle, bearbejde og udvikle ny viden på deres respektive fagområder, og at dette kan indebære aktiv involvering i forsknings- og udviklingsaktivitet, herunder i samarbejder med universiteter og øvrige forskningsinstitutioner. 5. Kvalitetssikring af bæredygtige erhvervsakademier Med erhvervsakademierne skal der sikres en regional uddannelsesdækning på det tekniske og merkantile område med tilgængelighed for alle uddannelsessøgende, herunder også i geografiske yderområder/tyndtbefolkede områder. Samtidig har det været et klart rationale med etableringen af erhvervsakademisektoren at etablere institutioner af en tilstrækkelig størrelse til at være i stand til at sikre faglige miljøer af

10 høj kvalitet og med økonomisk bæredygtige uddannelsesudbud. Erhvervsakademiernes regionale forpligtigelser må derfor ikke ske på bekostning af uddannelsernes kvalitet. Udbuddet af tekniske og merkantile videregående uddannelser af høj kvalitet forudsætter solide og bæredygtige institutioner. Med henblik på at sikre, at alle erhvervsakademier har den fornødne kapacitet til selvstændigt udbud af tekniske og merkantile professionsbacheloruddannelser lægges op til et særligt fokus herpå i forbindelse med den forestående institutionsakkreditering, som træder i kraft den 1. juli Således foreslås det, at institutionsakkrediteringen af erhvervsakademierne skal omfatte en specifik vurdering af den enkelte institutions kvalitetssikring af videngrundlaget for udvikling og selvstændigt udbud af teknisk-merkantile professionsbacheloruddannelser. I henhold til nugældende akkrediteringslov er det op til den enkelte uddannelsesinstitution selv at vurdere, hvornår de er i stand til at gennemføre en institutionsakkreditering. Det forventes dog, at alle uddannelsesinstitutionerne har gennemført en institutionsakkreditering inden for 6 år fra lovens ikrafttræden. I overgangsperioden indtil et erhvervsakademi har opnået positiv institutionsakkreditering, skal erhvervsakademiets uddannelser fortsat uddannelsesakkrediteres. Således skal erhvervsakademierne dokumentere et tilstrækkeligt fagligt miljø samt videngrundlag påkrævet for udbud af uddannelse på det givne niveau. Godkendelse af nye uddannelser vil fra 1. juli 2013 ske efter prækvalifikation, hvor der vil blive taget stilling til behovet for den ny uddannelse eller det ny uddannelsesudbud. Fokus for prækvalifikationen er behov og sammenhæng i uddannelsessystemet. Et påvist eller tilstrækkeligt sandsynliggjort behov er en klar forudsætning for godkendelse af nye uddannelser og uddannelsesudbud. Det er dog samtidig en forudsætning, at den ansøgende institution er i stand til at løfte det pågældende uddannelsesudbud. Prækvalifikationen har som overordnet formål at sikre, at udvikling og udbud af nye uddannelser følger en samfundsøkonomisk og uddannelsespolitisk hensigtsmæssig linje. Med de nyligt indgåede udviklingskontrakter mellem ministeriet og det enkelte erhvervsakademi er der endvidere sat konkrete mål frem til 2015 i forhold til både at styrke uddannelsernes kvalitet indadtil og i forhold til at øge institutionens samarbejde med virksomhederne med henblik på at tilføre og omsætte viden i praksis. Opfølgningen på fremdriften i den enkelte udviklingskontrakt vil blive et centralt omdrejningspunkt i ministeriets systematiske tilsyn med det enkelte erhvervsakademi. Udover de ændringer, der er beskrevet i aftalen, indeholder lovforslaget mindre justeringer på såvel erhvervsakademiområdet som på professionshøjskole området. 3. Lovforslagets indhold 3.1. Lov om erhvervsakademier for videregående uddannelser Udbud af tekniske og merkantile professionsbacheloruddannelser Gældende ret Erhvervsakademierne har efter 3 i lov om erhvervsakademier for videregående uddannelser til opgave at udbyde erhvervsakademiuddannelser og efter- og videreuddannelser i tilknytning hertil. Det følger endvidere af 6 i lov om erhvervsakademier for videregående uddannelser, at et erhvervsakademi kan have til opgave i partnerskab med en professionshøjskole i den region, hvor erhvervsakademiet hører hjemme, at dække behovet for udbud af tekniske og merkantile professionsbacheloruddannelser og de tilhørende efter- og videreuddannelser i regionen eller en del heraf. Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser kan herunder bestemme, at et eller flere erhvervsakademier sammen i partnerskab med en eller flere professionshøjskoler kan have til opgave at dække behovet for de nævnte uddannelser i hele landet eller bestemte dele heraf. Erhvervsakademiet skal sammen med den eller de professionshøjskoler, som erhvervsakademiet har indgået et partnerskab med, udvikle eksisterende og nye tekniske og merkantile professionsbacheloruddannelser og efter- videreuddannelser i tilknytning hertil. Det følger af aftale om erhvervsakademier af 12. juni 2007 og 49, stk. 2, i lov nr. 346 af 14. maj 2008 om erhvervsakademier for videregående uddannelser, at et erhvervsakademi med virkning indtil den 1. januar

11 2015 kan indgå aftale om partnerskab med en professionshøjskole. Erhvervsakademiet skal således inden udgangen af 2014 have taget stilling til, om det vil fusionere med en professionshøjskole i den region, hvor det ligger, eller det vil fortsætte som selvstændig institution. Beslutter erhvervsakademiet sig for at fortsætte som en selvstændig institution, overgår udbuddet af aktiviteter på professionsbachelorniveau til professionshøjskolen, jf. 3 i bekendtgørelse nr. 746 af 24. juni 2013 om særlige betingelser for godkendelse af udbud af erhvervsakademiuddannelser, professionsbacheloruddannelser, videregående voksenuddannelser (akademiuddannelser) og diplomuddannelser Den foreslåede ordning Med forslaget gives erhvervsakademierne ret til selvstændigt at udbyde tekniske og merkantile professionsbacheloruddannelser og efter- og videreuddannelser i tilknytning hertil. Det nuværende krav om partnerskabsaftale med en professionshøjskole ophører og vil således ikke længere være en forudsætning for erhvervsakademiernes udbud og udvikling af professionsbacheloruddannelser inden for de tekniske og merkantile uddannelsesområder. For at understøtte den fortsatte udvikling og konsolidering af erhvervsakademiernes tekniske og merkantile uddannelsesmiljøer og samtidig undgå en ufrugtbar konkurrence mellem mulige udbydere, forudsættes det, at erhvervsakademierne får fortrinsret til udbud af tekniske og merkantile professionsbacheloruddannelser og efter- og videreuddannelser i tilknytning hertil inden for deres geografiske dækningsområde. Fortrinsretten, der ikke omfatter udbud af diplomingeniøruddannelser og den erhvervsøkonomiske diplomuddannelse HD, etableres ved revision af bekendtgørelse nr. 746 af 24. juni 2013 om særlige betingelser for godkendelse af udbud af erhvervsakademiuddannelser, professionsbacheloruddannelser, videregående voksenuddannelser (akademiuddannelser) og diplomuddannelser. Bekendtgørelsen er udstedt i medfør af 21, stk. 4, i lov nr. 601 af 12. juni 2012 om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner. Fortrinsretten vil tillige omfatte udbud af tekniske og merkantile erhvervsakademi- og akademiuddannelser, der baserer sig på erhvervsakademiernes eksisterende uddannelsesmiljøer. Erhvervsakademierne vil således ikke opnå fortrinsret til udbud af erhvervsakademi- eller akademiuddannelser inden for andre områder, der allerede dækkes af andre uddannelsesinstitutioner. Således forventes dokumenterede behov for nye uddannelser på erhvervsakademi- eller akademiniveau inden for det pædagogiske område, det sociale område, sundhedsområdet, offentlig forvaltning, medie- og journalistområdet og det maritime område dækket af professionshøjskolerne, medie - og journalisthøjskolen og de maritime uddannelsesinstitutioner. Det vil som hidtil være en forudsætning for godkendelse af nye uddannelsesudbud, at erhvervsakademiet kan opfylde kvalitetskravene for udbud af tekniske og merkantile uddannelser. Erhvervsakademiernes sikring og udvikling af uddannelsernes kvalitet og relevans vil blive eksternt vurderet i forbindelse med institutionsakkrediteringen. Erhvervsakademier, der ikke har påbegyndt institutionsakkreditering eller opnået positiv institutionsakkreditering, vil fortsat skulle have de enkelte uddannelsesudbud uddannelsesakkrediteret. Ved den nævnte revision af godkendelsesbetingelserne sikres, at der med udgangspunkt i arbejdsdelingen mellem professionshøjskolerne og erhvervsakademierne kan foretages en løbende udvikling af den enkelte institutions samlede udbud i forlængelse af udviklingen i institutionens faglige miljøer og videngrundlag. Erhvervsakademiernes nye rettigheder vil ikke påvirke professionshøjskolernes eksisterende udbud af tekniske og merkantile uddannelser, som vil kunne videreføres efter de allerede givne udbudsgodkendelser. Diplomingeniøruddannelserne og den erhvervsøkonomiske diplomuddannelse HD er som nævnt ovenfor ikke omfattet af fortrinsretten. Der henvises endvidere til bemærkningerne under Erhvervsakademiernes bidrag til tilførsel af ny viden i uddannelser og på arbejdsmarkedet Gældende ret Erhvervsakademierne har efter 5 i lov om erhvervsakademier for videregående uddannelser til opgave at udføre udviklingsopgaver og varetage videncenterfunktioner i tilknytning til de udbudte uddannelser. Erhvervsakademierne skal fungere som udviklings- og videncentre inden for de fagområder, hvor de udbyder uddannelser, og hvor de på et eller flere felter har opbygget en særlig kompetence på landsdækkende niveau.

12 Formålet er på den ene side at sikre kvaliteten af uddannelserne og den faglige udvikling, og på den anden side at institutionerne bidrager til vækst og velfærd ved at forbedre offentlige og private virksomheders mulighed for omstilling, kvalitetsudvikling og innovation. Endvidere skal erhvervsakademierne fungere som regionale videninstitutioner, der skal have tæt og stærkt samspil med regionale interessenter, herunder virksomheder og andre aftagere, professionshøjskoler, institutioner for erhvervsrettet uddannelse, regionale vækstfora m.v. Erhvervsakademiet skal således samarbejde med de erhverv og professioner, som erhvervsakademiets uddannelser retter sig mod Den foreslåede ordning Med forslaget fastholdes intentionerne i den gældende lov, og der lægges op til en konsolidering af erhvervsakademiernes rolle som erhvervs- og professionsrettede uddannelses- og videninstitutioner med en central samfundsmæssig rolle som bindeled mellem viden, uddannelse og arbejdsmarked. Konsolideringen omfatter en tydeliggørelse af forventninger og krav til, at erhvervsakademierne som regionale uddannelsesog videninstitutioner med nationalt og internationalt udsyn har til opgave at indsamle, bearbejde og formidle samt at producere relevant anvendelsesorienteret viden inden for og på tværs af institutionens uddannelsesfaglige områder i tæt samspil med det aftagende arbejdsmarked, øvrige uddannelses- og videninstitutioner og det omgivende samfund. Først og fremmest er det en væsentlig forudsætning for udviklingen af erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelsernes videngrundlag, og herigennem uddannelsernes kvalitet og relevans, at erhvervsakademierne er involveret i såvel tilrettelæggelse, gennemførelse, omsætning og formidling af praksisnære og anvendelsesorienterede forsknings- og udviklingsaktiviteter. Institutionerne skal herigennem leve op til ansvaret for, at relevant ny viden tager afsæt i og tilgår institutionens udbud af ordinære erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser og udbud af efter- og videreuddannelser. Endvidere skal institutionernes involvering i forsknings- og udviklingsaktiviteter medvirke til, at ny viden bringes direkte i anvendelse i erhverv og professioner, hvorved institutionerne bidrager til fremme af vækst på det private arbejdsmarked og udvikling af kvalitet og effektivitet i den offentlige sektor. Offentlig forsknings- og udviklingsaktivitet udføres i dag af en række forskellige aktører. Universiteter og øvrige forskningsinstitutioner står for langt størsteparten af forsknings- og udviklingsaktiviteter, som kan kategoriseres inden for internationalt anerkendte definitioner af forsknings- og udviklingsaktivitet(grundforskning, anvendelsesorienteret forskning samt udvikling), jf. OECD s Frascati-manuals definition af forsknings- og udviklingsaktiviteter i henhold til medlemslandenes indsamling af forsknings- og udviklingsstatistik. Dog foregår en del af den anvendelsesorienterede forskningsaktivitet tillige på øvrige videninstitutioner f.eks. GTS-institutterne samt på professionshøjskoler og i mindre grad på erhvervsakademier. På erhvervsakademierne udføres derudover et betydeligt omfang af øvrige væsentlige innovationsaktiviteter, som ikke opfylder nævnte internationalt anerkendte definitioner, hvor eksisterende forskningsviden og/eller anden viden indhentet fra praksis omsættes til udvikling af nye eller væsentlige forbedrerede produkter, ydelser, metoder, processer mv. Endelig varetager erhvervsakademier øvrige former for relevante udviklingsaktiviteter, f.eks. inddragelse af ny viden i uddannelser, ekstern videnformidling, kompetenceudvikling, konsulentydelser mv. Erhvervsakademierne skal som regionale uddannelses- og videninstitutioner sikre et tæt og stærkt samspil med regionale interessenter. Institutionerne skal udnytte og bygge videre på sektorernes respektive styrkepositioner i forhold til at tilføre og omsætte ny viden på arbejdsmarkedet og herved understøtte innovationskraft og vækstpotentialer i virksomheder i både den private og den offentlige sektor. Med henblik på at styrke uddannelsernes kvalitet og relevans samt institutionernes bidrag til innovation i erhverv og professioner skal det sikres, at underviserne på erhvervsakademierne som en naturlig del af deres virke på kvalificeret vis indgår i praksisrettede og anvendelsesorienterede forsknings- og udviklingsaktiviteter. Det indebærer indsamling, bearbejdning og formidling samt produktion af relevant faglig viden, i samspil og konkrete samarbejder med virksomheder, andre uddannelses- og videninstitutioner mv. Med forslaget indskærpes således forventningen om, at de fastansatte undervisere deltager aktivt og kontinuerligt i institutionens forsknings- og udviklingsaktiviteter, samt at underviserne og øvrige relevante medarbejdere holder

13 sig løbende fagligt opdateret på nyeste viden fra national og international forskning samt viden fra deres respektive praksisfelter. Institutionernes ledelser skal fremme, at resultater og viden fra gennemførte forsknings- og udviklingsaktiviteter formidles via relevante og anerkendte kanaler og omsættes konkret til gavn for studerende, øvrige undervisere, aftagere og brugere/borgere, f.eks. i form af udvikling af nye uddannelses- og undervisningsforløb, udvikling af undervisningsmaterialer, udarbejdelse af skriftlige publikationer, anden formidlingsaktivitet mv. I det fremsatte lovforslag er videngrundlaget for erhvervsakademiernes og professionshøjskolernes uddannelser og institutionernes videnproduktion beskrevet enslydende. Baggrunden herfor er udviklingen i erhvervsakademisektoren, herunder de midler til udviklings- og evidensbasering, der nu gives til både erhvervsakademier og professionshøjskoler, samt den nyligt aftalte fælles stillingsstruktur for området. Det er således nu et fælles krav, at den enkelte institution sikrer, at underviserne har tilstrækkelige forsknings- og udviklingsmæssige kvalifikationer til, at institutionen som en del af de samlede forsknings- og udviklingsaktiviteter kan gennemføre relevante aktiviteter i henhold til alment og internationalt anerkendte definitioner af forsknings- og udviklingsaktivitet, og herunder indgå i praksisnære forsknings- og udviklingssamarbejder med øvrige nationale og internationale uddannelses- og videninstitutioner, private og offentlige virksomheder mv. Inden for den beskrevne fælles ramme for produktion, formidling og omsætning af anvendelsesorienteret viden udført af erhvervsakademierne og professionshøjskolerne vil der fortsat være velbegrundede forskelle, hvad angår profil, udvikling og målsætninger på området. Med udgangspunkt i erhvervsakademiernes fortrinsret til udbud inden for det tekniske og merkantil område bør institutionerne involvering i anvendelsesorienterede forsknings- og udviklingsaktiviteter fortsat prioritere formidling og omsætning af ny viden til især små og mellemstore virksomheder inden for de tekniske og merkantile fagområder. Erhvervsakademierne har således et væsentligt potentiale og ansvar i forhold til at tilføre ny viden og herved understøtte virksomhedernes udvikling og innovationskapacitet Nye krav til bestyrelsessammensætninger Gældende ret Bestyrelsen sammensættes efter de gældende bestemmelser i lov om erhvervsakademier for videregående uddannelser af medlemmer, som bidrager til at fremme erhvervsakademiets strategiske virke og faglige mål indenfor akademiets uddannelsesområder med deres erfaring med og indsigt i de tekniske og merkantile områder samt kendskab til arbejdsmarkedets behov. Medlemmerne skal desuden have erfaring med og indsigt i offentlig og privat virksomhed, strategisk ledelse, organisation og økonomi, herunder vurdering af budgetter og regnskab. Eksterne medlemmer af bestyrelsen udpeges af en institution for erhvervsrettet uddannelse i erhvervsakademiets geografiske område, når institutionen ved spaltning har overdraget aktiviteter vedrørende erhvervsakademiuddannelser til erhvervsakademiet, forestår udlagt undervisning for erhvervsakademiet eller institutionens faglige miljø er akkrediteret til at kunne gennemføre undervisning for erhvervsakademiet. Bestyrelsens eksterne medlemmer sammensættes endvidere af mindst et medlem, der udpeges af professionshøjskolen eller professionshøjskolerne i området, et medlem, der udpeges af den eller de ingeniørhøjskoler, som har udbud af uddannelser i regionen, og to medlemmer, der udpeges i forening af kommunalbestyrelserne og regionsrådet i erhvervsakademiets geografiske område. Medlemmer udpeget af en institution for erhvervsrettet uddannelse i erhvervsakademiets geografiske område skal udgøre et flertal i bestyrelsen og repræsenterer den institution, som medlemmet er udpeget af. Bestyrelsen sammensættes endvidere af 4 interne medlemmer, hvoraf to medlemmer udpeges af og blandt henholdsvis erhvervsakademiets medarbejdere og blandt de studerende på erhvervsakademiets uddannelser. Der er i medfør af de gældende regler ingen øvre eller nedre grænse for antallet af medlemmer af erhvervsakademiets bestyrelse.

14 Den foreslåede ordning Med etableringen og konsolideringen af erhvervsakademierne som selvstændige og uafhængige uddannelsesinstitutioner for videregående uddannelser og forslaget om, at erhvervsakademierne får en selvstændig ret til udbud af professionsbacheloruddannelser, foreslås det, at ophæve de gældende bestemmelser, der sikrer institutioner for erhvervsrettet uddannelse, ingeniørhøjskoler, professionshøjskoler samt kommunalbestyrelser og regioner retten til at udpege medlemmer til erhvervsakademiernes bestyrelser. De nærmere regler for bestyrelsessammensætningen skal i stedet fremgå af institutionernes vedtægter. Det skal fastsættes i vedtægten for den enkelte institution, hvilke organisationer/institutioner der er udpegningsberettiget til bestyrelsen, herunder om og i hvilket omfang der skal være mulighed for selvsupplering. De udefrakommende medlemmer skal afspejle erhvervsakademiets uddannelsesudbud og lokal- og regionalområdet med henblik på at sikre en tæt tilknytning til praksis, og der skal ved valget af de udefrakommende medlemmer tages udgangspunkt i aftagerinteresser. Arbejdsmarkedets parter skal være repræsenteret, men det er bestyrelsen, som på baggrund af uddannelsesudbud og samarbejder afgør, om og i hvilket omfang andre uddannelsesinstitutioner og den kommunale eller regionale sektor skal være repræsenteret i bestyrelsen. Medlemmerne skal have de fornødne kvalifikationer, herunder erfaring med ledelse, organisation og økonomi og faglig indsigt i uddannelse og arbejdsmarkedets behov for uddannelse, og de skal alene varetage akademiets interesser. Der foreslås fastsat en øvre og nedre grænse for antallet af bestyrelsesmedlemmer på 9 til 13 medlemmer. Medarbejdere og studerende skal fortsat være repræsenteret i bestyrelserne med hver 2 medlemmer. De udefra kommende medlemmer skal have flertal i bestyrelsen Med den gennemførte udspaltning af videregående uddannelsesaktiviteter fra institutioner for erhvervsrettet uddannelse er alle erhvervsakademier nu etableret som selvstændige selvejende institutioner. Med forslaget om, at erhvervsakademierne fremadrettet også får ret til et selvstændigt udbud af professionsbacheloruddannelser uden krav om en partnerskabsaftale med en professionshøjskole, bortfalder baggrunden for den udpegningsret til bestyrelsen, som erhvervsskoler og professionshøjskoler har haft. Endvidere er alle ingeniørhøjskoler fusioneret ind i universiteterne. Det foreslås som en overgangsordning, at fastlæggelsen af vedtægtens regler for sammensætning af nye bestyrelser for erhvervsakademierne, efter loven er trådt i kraft, varetages af et vedtægtsudvalg, bestående af formanden for den siddende bestyrelse, en medarbejder og en studenterrepræsentant fra den siddende bestyrelse samt to eksterne medlemmer, der udpeges af ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser efter indstilling fra formanden. Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser bemyndiges med forslaget til at fastsætte regler om nedsættelse af vedtægtsudvalget og vedtægtsudvalgets opgaver Uddannelsesudvalgene Gældende ret Bestyrelsen nedsætter efter indstilling fra rektor et uddannelsesudvalg for hver grunduddannelse og tilknyttede efter- og videreuddannelse, som erhvervsakademiet er godkendt til at udbyde, medmindre væsentlige hensyn taler for at samle flere nært beslægtede uddannelser under ét. Uddannelsesudvalgene har til formål at rådgive bestyrelsen, rektor og ledelsen af det pågældende uddannelsesområde om uddannelsernes indhold, profil, kvalitet og relevant samt den regionale uddannelsesdækning. Uddannelsesudvalgene afgiver desuden indstillinger om studieordninger inden for udvalgets områder. Uddannelsesudvalgene består af medlemmer, der sammensættes af personer med kompetencer indenfor uddannelsesområdet og personer med kendskab til arbejdsmarkedet. To af medlemmerne udpeges af og blandt medarbejdere ved erhvervsakademiet og på erhvervsakademiets uddannelser på de institutioner, der ved udlagt undervisning gennemfører uddannelser for erhvervsakademiet. To af medlemmerne udpeges af og blandt de studerende, der er optaget inden for udvalgets uddannelsesområde Den foreslåede ordning For at styrke den systematiske inddragelse af det aftagende arbejdsmarked i uddannelserne foreslås det, at sammensætningen af de nuværende uddannelsesudvalg på erhvervsakademierne ændres. Dette indebærer, at udvalgets praksisprofil skærpes i forhold til i dag, hvor der er krav om, at en række grupper skal være repræ-

15 senteret, herunder repræsentanter fra andre uddannelsesinstitutioner. Alle uddannelser skal være tilknyttet et uddannelsesudvalg, og hver institution skal etablere mindst et uddannelsesudvalg for hvert uddannelsesområde, modsat i dag hvor der i udgangspunktet skal nedsættes et uddannelsesudvalg for hver enkel grunduddannelse og tilknyttede efter- og videreuddannelser. Det overlades fremadrettet til det enkelte erhvervsakademi at fastsætte antallet af uddannelsesudvalg indenfor hvert uddannelsesområde, og hvor mange medlemmer der skal være i udvalget, da bredden i arbejdsmarkedet varierer på tværs af uddannelser og uddannelsesområder. Uddannelsesudvalgets opgave reformuleres, således at det fremgår, at uddannelsesudvalget skal rådgive bestyrelsen, rektor og ledelsen af det pågældende uddannelsesområde om uddannelsernes kvalitet og relevans for samfundet, ligesom uddannelsesudvalget skal inddrages ved udvikling af nye og eksisterende uddannelser samt ved udvikling af nye undervisnings- og prøveformer. Uddannelsesudvalget kan herudover rådgive om fx innovationspotentialer og praktikaftaler. Uddannelsesudvalget skal ligeledes rådgive i forhold til den regionale uddannelsesdækning for at sikre, at erhvervsakademierne også fremadrettet varetager regionale behov. Et flertal i hvert uddannelsesudvalg skal derfor have kendskab til regionale forhold. Medarbejderne ved erhvervsakademiet og studerende, der er optaget inden for udvalgets uddannelsesområde, skal fortsat være repræsenteret med hver 2 medlemmer. Det eksisterende krav til uddannelsesudvalgene om at afgive indstillinger om studieordninger til bestyrelsens eller rektors godkendelse reformuleres, således at uddannelsesudvalgene fremover ikke afgiver indstilling til studieordningernes fællesdel, som udarbejdes i fællesskab af de institutioner, der er godkendt til at udbyde en given uddannelse. Uddannelsesudvalgene skal dog fortsat afgive indstilling om studieordningernes institutionsspecifikke forhold, som fremgår af studieordningens institutionsdel, og som udarbejdes enten af den enkelte institution eller af flere institutioner i fællesskab, der er godkendt til at udbyde uddannelsen Lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser Udbud af erhvervsakademiuddannelser Gældende ret Professionshøjskolerne har efter 3 i lov om professionshøjskoler for videregående uddannelse til opgave at udbyde og udvikle videregående uddannelser og efter- og videreuddannelse, der på et internationalt niveau imødekommer behovet for kvalificeret arbejdskraft i såvel den private som offentlige sektor. Professionshøjskolerne er herunder efter lovens 4 forpligtet til at dække behovet for udbud af professionsbacheloruddannelser og efter- og videreuddannelse i tilknytning hertil i den region eller del heraf, hvor professionshøjskolen hører hjemme. Endvidere kan ministeren efter lovens 4, stk. 3, bestemme, at en eller flere professionshøjskoler sammen skal dække regionens eller et geografisk områdes behov for en eller flere erhvervsakademiuddannelser og efter- og videreuddannelser. Ministerens godkendelse af professionshøjskolernes udbud af erhvervsakademiuddannelser og efter- og videreuddannelse i tilknytning hertil er nærmere reguleret i 2 i bekendtgørelse nr. 746 af 24. juni 2013 om særlige betingelser for godkendelse af udbud af erhvervsakademiuddannelser, professionsbacheloruddannelser, videregående voksenuddannelser (akademiuddannelser) og diplomuddannelser. Det følger heraf, at professionshøjskolerne alene kan blive godkendt til udbud af en erhvervsakademi- eller akademiuddannelse, når professionshøjskolen, som det er tilfældet med Professionshøjskolen University College Nordjylland, er etableret ved sammenlægning med et erhvervsakademi, eller når behovet for uddannelsen ikke kan eller forventes at kunne blive dækket af et erhvervsakademi. Professionshøjskolerne har på baggrund heraf opnået godkendelse til udbud af en række akademiuddannelser inden for fagområder, som ikke har været dækket af et erhvervsakademi inden for professionshøjskolens regionale dækningsområde. Det drejer sig om fx om akademiuddannelser inden for velfærdsområdet og inden for offentlig administration. Tilsvarende er medie- og journalisthøjskolen godkendt til udbud af akademiuddannelser inden for medie- og journalistområdet. Efter bekendtgørelsens 2, stk. 3, vil de maritime uddannelsesinstitutioner, der udbyder videregående uddannelser, kunne blive godkendt til udbud af maritime erhvervsakademi- og akademiuddannelser, hvis der er behov herfor.

16 Den foreslåede ordning Professionshøjskolerne vil fortsat have til opgave at udbyde og udvikle videregående uddannelser og efterog videreuddannelse, der på et internationalt niveau imødekommer behovet for kvalificeret arbejdskraft i såvel den private som offentlige sektor. Erhvervsakademiernes fortrinsret til udbud af videregående uddannelser inden for det tekniske og merkantile område vil ikke påvirke professionshøjskolernes eksisterende udbud af tekniske og merkantile erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser og efterog videreuddannelse i tilknytning hertil. Disse uddannelser vil kunne videreføres efter de allerede givne udbudsgodkendelser. Professionshøjskolerne skal fortsat sikre, at de videreførte uddannelsesudbud løbende tilpasses den samfundsmæssige udvikling og ændrede behov på det danske arbejdsmarked. Tilpasningen vil som udgangspunkt skulle foregå inden for rammerne af de eksisterende godkendelser, da professionshøjskolerne efter forslaget forventes kun at kunne blive godkendt til at udbyde nye tekniske eller merkantile uddannelser, hvis det eller de erhvervsakademier, der deler dækningsområde med den givne professionshøjskole, ikke har eller er ved at udvikle et tilstrækkeligt bæredygtigt uddannelsesmiljø til udbud af den pågældende uddannelse. Diplomingeniøruddannelserne og den erhvervsøkonomiske diplomuddannelse HD er ikke omfattet af erhvervsakademiernes fortrinsret til udbud af videregående uddannelser inden for det tekniske og merkantile område. Reguleringen indebærer således, at placering af nye udbud af tekniske og merkantile professionsbacheloruddannelser med tilhørende efter- og videreuddannelser på en professionshøjskole forudsætter en drøftelse herom mellem professionshøjskolen og det eller de erhvervsakademier, der har fortrinsretten til nye tekniske og merkantile uddannelser inden for professionshøjskolens dækningsområde. Nærmere regler herom forventes fastsat ved revisionen af bekendtgørelse nr. 746 af 24. juni 2013 om særlige betingelser for godkendelse af udbud af erhvervsakademiuddannelser, professionsbacheloruddannelser, videregående voksenuddannelser (akademiuddannelser) og diplomuddannelser. Ved revisionen af godkendelsesbetingelserne sikres, at der med udgangspunkt i arbejdsdelingen mellem professionshøjskolerne og erhvervsakademierne kan foretages en løbende udvikling af den enkelte institutions samlede udbud i forlængelse af udviklingen i institutionens faglige miljøer og videngrundlag Professionshøjskolernes bidrag til tilførsel af ny viden i uddannelser og på arbejdsmarkedet Gældende ret Professionshøjskolerne har efter 5 i lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser til opgave at udføre udviklingsopgaver og varetage videncenterfunktioner i tilknytning til de udbudte uddannelser. Professionshøjskolerne skal fungere som udviklings- og videncentre inden for de fagområder, hvor de udbyder uddannelser, og hvor de på et eller flere felter har opbygget særlige kompetencer på landsdækkende niveau. Formålet er på den ene side at sikre kvaliteten af uddannelserne og den faglige udvikling, og på den anden side at institutionerne bidrager til vækst og velfærd ved at forbedre offentlige og private virksomheders mulighed for omstilling, kvalitetsudvikling og innovation. Endvidere fremgår det af den gældende lov, at en professionshøjskole har udviklingsarbejde som en selvstændig opgave, hvilket bl.a. indebærer, at underviserne skal deltage systematisk i forsøgs- og udviklingsarbejde i samarbejde med offentlige og private virksomheder og samarbejde med forskningsinstitutioner, herunder universiteterne. Endvidere skal professionshøjskolerne fungere som regionale videninstitutioner, der skal have et tæt og stærkt samspil med regionale interessenter, herunder virksomheder og andre aftagere, professionshøjskoler, institutioner for erhvervsrettet uddannelse, regionale vækstfora m.v. Professionshøjskolen skal således samarbejde med de erhverv og professioner, som professionshøjskolens uddannelser retter sig mod Den foreslåede ordning Med forslaget fastholdes intentionerne i den gældende lov, og der lægges op til en konsolidering af professionshøjskolernes rolle som erhvervs- og professionsrettede uddannelses- og videninstitutioner med en central samfundsmæssig rolle som bindeled mellem viden, uddannelse og arbejdsmarked. Konsolideringen omfatter en tydeliggørelse af forventninger og krav til, at professionshøjskolerne som regionale uddannelses- og

17 videninstitutioner med nationalt og internationalt udsyn har til opgave at indsamle, bearbejde og formidle samt at producere relevant anvendelsesorienteret viden inden for og på tværs af institutionens uddannelsesfaglige områder i tæt samspil med det aftagende arbejdsmarked, øvrige uddannelses- og videninstitutioner og det omgivende samfund. Først og fremmest er det en væsentlig forudsætning for udviklingen af erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelsernes videngrundlag og herigennem uddannelsernes kvalitet og relevans, at professionshøjskolerne er involveret i såvel tilrettelæggelse, gennemførelse, omsætning og formidling af praksisnære og anvendelsesorienterede forsknings- og udviklingsaktiviteter. Institutionerne skal herigennem leve op til ansvaret for, at relevant ny viden tager afsæt i og tilgår institutionens udbud af ordinære erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser og udbud af efter- og videreuddannelser. Endvidere skal institutionernes involvering i forsknings- og udviklingsaktiviteter medvirke til, at ny viden bringes direkte i anvendelse i erhverv og professioner, hvorved institutionerne bidrager til fremme af vækst på det private arbejdsmarked og udvikling af kvalitet og effektivitet i den offentlige sektor. Offentlig forsknings- og udviklingsaktivitet udføres i dag af en række forskellige aktører. Universiteter og øvrige forskningsinstitutioner står for langt størsteparten af forsknings- og udviklingsaktiviteter, som kan kategoriseres inden for internationalt anerkendte definitioner af de forsknings- og udviklingsaktivitet (grundforskning, anvendelsesorienteret forskning samt udvikling), jf. OECD s Frascati-manuals definition af forsknings- og udviklingsaktiviteter i henhold til medlemslandenes indsamling af forsknings- og udviklingsstatistik. Dog foregår en del af den anvendelsesorienterede forskningsaktivitet tillige på øvrige videninstitutioner f.eks. GTS-institutterne samt på professionshøjskoler og i mindre grad på erhvervsakademier. På professionshøjskolerne udføres derudover et betydeligt omfang af øvrige væsentlige innovationsaktiviteter (som ikke opfylder nævnte internationalt anerkendte definitioner), hvor eksisterende forskningsviden og/eller anden viden indhentet fra praksis omsættes til udvikling af nye eller væsentlige forbedrerede produkter, ydelser, metoder, processer mv. Endelig varetager professionshøjskolerne øvrige former for relevante udviklingsaktiviteter, f.eks. inddragelse af ny viden i uddannelser, ekstern videnformidling, kompetenceudvikling, konsulentydelser mv. Professionshøjskolerne skal som regionale uddannelses- og videninstitutioner sikre et tæt og stærkt samspil med regionale interessenter. Institutionerne skal udnytte og bygge videre på sektorernes respektive styrkepositioner i forhold til at tilføre og omsætte ny viden på arbejdsmarkedet og herved understøtte innovationskraft og vækstpotentialer i virksomheder i både den private og offentlige sektor. Med henblik på at styrke uddannelsernes kvalitet og relevans samt institutionernes bidrag til innovation i erhverv og professioner skal det sikres, at underviserne på professionshøjskolerne som en naturlig del af deres virke på kvalificeret vis indgår i praksisrettede og anvendelsesorienterede forsknings- og udviklingsaktiviteter (dvs. indsamling, bearbejdning og formidling samt produktion af relevant faglig viden) i samspil og konkrete samarbejder med virksomheder, andre uddannelses- og videninstitutioner mv. Med forslaget indskærpes således forventningen om, at de fastansatte undervisere deltager aktivt og kontinuerligt i institutionens forsknings- og udviklingsaktiviteter, samt at underviserne og øvrige relevante medarbejdere holder sig løbende fagligt opdateret på nyeste viden fra national og international forskning samt viden fra deres respektive praksisfelter. Institutionernes ledelser skal fremme, at resultater og viden fra gennemførte forsknings- og udviklingsaktiviteter formidles via relevante og anerkendte kanaler og omsættes konkret til gavn for studerende, øvrige undervisere, aftagere og brugere/borgere, f.eks. i form af udvikling af nye uddannelses- og undervisningsforløb, udvikling af undervisningsmaterialer, udarbejdelse af skriftlige publikationer, anden formidlingsaktivitet mv. I det fremsatte lovforslag er videngrundlaget for erhvervsakademiernes og professionshøjskolernes uddannelser og institutionernes videnproduktion beskrevet enslydende. Baggrunden herfor er udviklingen i erhvervsakademisektoren, herunder de midler til udviklings- og evidensbasering, der nu gives til begge typer institutioner, samt den nyligt aftalte fælles stillingsstruktur for området. Det er således nu et fælles krav, at den enkelte institution sikrer, at underviserne har tilstrækkelige forsknings- og udviklingsmæssige kvalifika-

18 tioner til, at institutionen som en del af de samlede forsknings- og udviklingsaktiviteter kan gennemføre relevante aktiviteter i henhold til alment og internationalt anerkendte definitioner af forsknings- og udviklingsaktivitet, og herunder indgå i praksisnære forsknings- og udviklingssamarbejder med øvrige nationale og internationale uddannelses- og videninstitutioner, private og offentlige virksomheder mv. Inden for den beskrevne fælles ramme for produktion, formidling og omsætning af anvendelsesorienteret viden udført af erhvervsakademierne og professionshøjskolerne vil der fortsat være velbegrundede forskelle, hvad angår profil, udvikling og målsætninger på området Ændringer af bestyrelsessammensætningen Gældende ret Professionshøjskolernes bestyrelse består af medlemmer, der sammensættes således, at flertallet af medlemmerne er udefrakommende, fortrinsvis fra det regionale område, hvor professionshøjskolen hører hjemme. Det følger af de gældende regler, at et erhvervsakademi i regionen kan udpege et medlem til bestyrelsen, hvis professionshøjskolen og erhvervsakademiet indgår i et partnerskab efter 5 a i lov om professionshøjskoler om udbud og udvikling af tekniske og merkantile professionsbacheloruddannelser og efter- og videreuddannelse i tilknytning hertil Den foreslåede ordning Med forslaget bortfalder kravet om, at erhvervsakademierne skal være repræsenteret i professionshøjskolerne bestyrelse, hvis professionshøjskolen og erhvervsakademiet indgår i en partnerskabsaftale efter 5a i lov om professionshøjskoler. Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget om, at erhvervsakademierne får en selvstændig ret til at udbyde og udvikle tekniske og merkantile professionsbacheloruddannelser uden krav om en partnerskabsaftale med en professionshøjskole. Et samarbejde mellem institutionerne kan mest hensigtsmæssigt forankres i institutionens ledelse. Den øvre og nedre grænse for antallet af bestyrelsesmedlemmer på 10 til 15 medlemmer fastholdes Uddannelsesudvalgene Gældende ret Bestyrelsen nedsætter efter indstilling fra rektor et uddannelsesudvalg for hver grunduddannelse og tilknyttede efter- og videreuddannelse, som professionshøjskolen er godkendt til at udbyde, medmindre væsentlige hensyn taler for at samle flere nært beslægtede uddannelser under ét. Uddannelsesudvalgene har til formål at rådgive bestyrelsen, rektor og ledelsen af det pågældende uddannelsesområde om uddannelsernes indhold, profil, kvalitet og relevans samt den regionale uddannelsesdækning. Uddannelsesudvalgene afgiver desuden indstillinger om studieordninger inden for udvalgets områder. Uddannelsesudvalgene består af medlemmer, der sammensættes af personer med kompetencer indenfor uddannelsesområdet og personer med kendskab til arbejdsmarkedet. To af medlemmerne udpeges af og blandt medarbejdere ved erhvervsakademiet og på erhvervsakademiets uddannelser på de institutioner, der ved udlagt undervisning gennemfører uddannelser for erhvervsakademiet. To af medlemmerne udpeges af og blandt de studerende, der er optaget inden for udvalgets uddannelsesområde Den foreslåede ordning For at styrke den systematiske inddragelse af det aftagende arbejdsmarked i uddannelserne foreslås det, at sammensætningen af de nuværende uddannelsesudvalg på professionshøjskolerne ændres. Dette indebærer, at udvalgets praksisprofil skærpes i forhold til i dag, hvor der er krav om, at en række grupper skal være repræsenteret herunder repræsentanter fra andre uddannelsesinstitutioner. Alle uddannelser skal være tilknyttet et uddannelsesudvalg, og hver institution skal etablere mindst et uddannelsesudvalg for hvert uddannelsesområde, modsat i dag hvor der i udgangspunktet skal nedsættes et uddannelsesudvalg for hver enkel grunduddannelse og tilknyttede efter- og videreuddannelser. Det overlades fremadrettet til den enkelte professionshøjskole at fastsætte, hvor mange medlemmer der skal være i udvalget, da bredden i arbejdsmarkedet varierer på tværs af uddannelser og uddannelsesområder.

19 Uddannelsesudvalgets opgave reformuleres, således at det fremgår, at uddannelsesudvalget skal rådgive bestyrelsen, rektor og ledelsen af det pågældende uddannelsesområde om uddannelsernes kvalitet og relevans for samfundet, ligesom uddannelsesudvalget skal inddrages ved udvikling af nye og eksisterende uddannelser samt ved udvikling af nye undervisnings- og prøveformer. Uddannelsesudvalget kan herudover rådgive om fx innovationspotentialer og praktikaftaler. Uddannelsesudvalget skal ligeledes rådgive i forhold til den regionale uddannelsesdækning for at sikre, at professionshøjskolerne også fremadrettet varetager regionale behov. Et flertal i hvert uddannelsesudvalg skal derfor have kendskab til regionale forhold. Medarbejderne ved professionshøjskolen og studerende, der er optaget inden for udvalgets uddannelsesområde, skal fortsat være repræsenteret med hver 2 medlemmer. Det eksisterende krav til uddannelsesudvalgene om at afgive indstillinger om studieordninger til bestyrelsens eller rektors godkendelse reformuleres, således at uddannelsesudvalgene fremover ikke afgiver indstilling til studieordningernes fællesdel, som udarbejdes i fællesskab af de institutioner, der er godkendt til at udbyde en given uddannelse. Uddannelsesudvalgene skal dog fortsat afgive indstilling om studieordningernes institutionsspecifikke forhold, som fremgår af studieordningens institutionsdel, og som udarbejdes enten af den enkelte institution eller af flere institutioner i fællesskab, der er godkendt til at udbyde uddannelsen. 4. Økonomiske og administrative konsekvenser for stat, regioner og kommuner Lovforlaget har ikke økonomiske og administrative konsekvenser for stat, regioner og kommuner. 5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet Lovforslaget har ikke økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet. 6. Administrative konsekvenser for borgerne Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne. 7. Miljømæssige konsekvenser Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser. 8. forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter. 9. Høring Et udkast til lovforslag har været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.: ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen, Advokatrådet, Akademiet for de Tekniske Videnskaber, Akademikerne, Akademiraadet, Akademisk Arkitektforening, Danish Institute for Study Abroad, Danish Society for Education and Business, Danmarks Evalueringsinstitut, Danmarks Forskningspolitiske Råd, Danmarks Grundforskningsfond, Danmarks Rederiforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Arkitektur Center, Dansk Byggeri, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk Magisterforening, Dansk Ungdoms Fællesråd, Danske Arkitektvirksomheder, Danske Designere, Danske Erhvervsskoler, Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, Danske Handicaporganisationer, Danske Kunsthåndværkere, Danske Landskabsarkitekter, Danske Regioner, Danske Studerendes Fællesråd, Danske Universiteter, Datatilsynet, DDA (Danish Design Association), De Studerendes Landsråd (DSL), Det Centrale Handicapråd, Det Frie Forskningsråd, Det Kongelig Danske Videnskabernes Selskab, Det Strategiske Forskningsråd, Erhvervsakademiernes Rektorkollegium, Erhvervsstyrelsen, Erhvervsskolernes Elevorganisation, Fagligt Fælles Forbund, Finansrådet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Finanstilsynet, Frit Forum Socialdemokratiske Studerende, FTF, Fødevarestyrelsen, GTS - Godkendt Teknologisk Service, Gymnasieskolernes Lærerforening, Gymnasieskolernes Rektorforening, HK/Stat, Højteknologifonden, Ingeniørforeningen i Danmark, KL, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Konservative Studerendes Landsorganisation, Kulturministeriets Rektorer (KUR), Landbrug og Fødevarer, Landssammenslutningen af Handelsskoleelever, LO, Lægemiddelforeningen, Lærernes Centralorganisation, Lærerstuderendes Landskreds, Maritime Studerende Danmark, Maskinmestrenes forening, Nordisk Konservator Forbund, Professionshøjskolernes Rektorkollegium, Psykolognævnet, Pædagogstude-

20 rendes Landssammenslutning, Rektorkollegiet for de kunstneriske uddannelser, Rektorkollegiet for de maritime uddannelser, Rigsrevisionen, Rådet for Erhvervsakademiuddannelser og Professionsbacheloruddannelser, Rådet for de grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser, Rådet for de Gymnasiale Uddannelser, Rådet for Internationalisering af Uddannelser, Rådet for Teknologi og Innovation, Sammenslutningen af Danske Socialrådgiverstuderende, Sundhedsstyrelsen, Sygeplejestuderendes Landssammenslutning, Søfartens Ledere, Søfartsstyrelsen, Tekniq, Uddannelsesrådet for de Maritime Uddannelser, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Erhvervsakademi Aarhus, Erhvervsakademiet Dania, Erhvervsakademi Kolding, Erhvervsakademi Lillebælt, Erhvervsakademi Midt-Vest, Erhvervsakademi Sjælland, Erhvervsakademi Syd-Vest, Erhvervsakademiet Copenhagen Business Academy, Fiskeriskolen, Fredericia Maskinmesterskole, Ingeniørhøjskolen i København, Københavns Erhvervsakademi, Københavns Maskinmesterskole, Marstal Navigationsskole, MARTEC, Frederikshavn, Nyborg Søfartsskole, Professionshøjskolen Metropol, Professionshøjskolen UCC, Professionshøjskolen University College Lillebælt, Professionshøjskolen University College Nordjylland, Professionshøjskolen University College Sjælland, Professionshøjskolen University College Syddanmark, Professionshøjskolen VIA University College, SIMAC, Svendborg, Skoleskibet Danmark, Skagen Skipperskole, Skoleskibet Georg Stage, Svendborg Søfartsskole, Århus Maskinmesterskole, Aalborg Universitet, Aarhus Universitet, Copenhagen Business School Handelshøjskolen, Danmark Tekniske Universitet, IT-Universitetet i København, Københavns Universitet, Roskilde Universitet, Syddansk Universitet, Arkitektskolen Aarhus, Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering og Designskolen Kolding. 10. Sammenfattende skema Positive konsekvenser/mindre udgifter Ingen Negative konsekvenser/merudgifter Økonomiske konsekvenser for stat, regioner og kommuner Administrative konsekvenser for Ingen stat, regioner og kommuner Økonomiske konsekvenser for Ingen Ingen erhvervslivet Administrative konsekvenser for Ingen Ingen erhvervslivet Administrative konsekvenser for Ingen Ingen. borgerne Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser Til 1 (Lov om erhvervsakademier for videregående uddannelser) Til nr. 1 ( 3) Med den under 1, nr. 1, foreslåede ændring af erhvervsakademilovens 3 defineres erhvervsakademiernes opgaver i forhold til de merkantile og tekniske fagområder. Erhvervsakademierne skal inden for disse fagområder stå for hovedparten af uddannelsesudbuddene på såvel erhvervsakademi- som professionsbachelorniveau samt udøve praksisnære forsknings- og udviklingsaktiviteter, der både understøtter den enkelte institutions konkrete uddannelsesudbud og medvirker aktivt til, at ny viden tilvejebringes og bringes i anvendelse i erhverv og professioner. Med forslaget bortfalder den nuværende bestemmelse i erhvervsakademilovens 3, stk. 1, 2. pkt., om udlægning af undervisningen til en institution for erhvervsrettet uddannelse. Bortfaldet er en konsekvens af, at de videregående uddannelsesaktiviteter er udspaltet fra institutionerne for erhvervsrettet uddannelse, og er-

21 hvervsakademierne er etableret som selvstændige og uafhængige uddannelsesinstitutioner. Det er således forudsat, at erhvervsakademierne selv står for og gennemfører undervisningen. Erhvervsakademierne vil dog i særlige tilfælde fortsat kunne indgå aftale med andre uddannelsesinstitutioner om udlægning af undervisning. Udlægning vil for eksempel kunne ske i tilfælde, hvor erhvervsakademiet ikke råder over tilstrækkelige tekniske faciliteter til en given uddannelse. Udlægning forudsætter, at der fortsat er tæt tilknytning til erhvervsakademiets uddannelsesmiljø. Udlagte dele af undervisningen omfattes af erhvervsakademiets kvalitetssikring på lige fod med erhvervsakademiets øvrige uddannelsesaktiviteter. Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit Til nr. 2, 3 og 4 ( 4, stk. 1-3) Erhvervsakademiernes uddannelsesudbud omfatter såvel uddannelser på erhvervsakademi- som professionsbachelorniveau. Med den foreslåede affattelse af erhvervsakademilovens 4, stk. 1, markeres, at erhvervsakademiernes udbud af uddannelser skal være baseret på forsknings- og udviklingsviden samt viden om praksis, der svarer til uddannelsernes niveau som beskrevet i kvalifikationsrammen for videregående uddannelser, jf. også bemærkningerne til 1, nr. 5 ( 5). Erhvervsakademiernes vil få fortrinsret til udbud af nye tekniske og merkantile erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser samt tilknyttet efter- og videreuddannelse inden for de geografiske områder, hvor institutionerne efter den foreslåede stk. 2, skal dække behovet. For så vidt angår erhvervsakademiuddannelserne og de tilknyttede efter- og videreuddannelser er der i princippet tale om en indsnævring af erhvervsakademiernes fortrinsret, som i dag knytter sig til erhvervsakademiniveauet, uanset det faglige indhold. Denne fortrinsret har dog i praksis været betinget af, at det enkelte erhvervsakademi havde et tilstrækkeligt fagligt miljø til en given uddannelse. Fortrinsretten reguleres i dag i bekendtgørelse nr. 746 af 24. juni 2013 om særlige betingelser for godkendelse af udbud af erhvervsakademiuddannelser, professionsbacheloruddannelser, videregående voksenuddannelser (akademiuddannelser) og diplomuddannelser. Som konsekvens af de foreslåede ændringer forudsættes bekendtgørelsen revideret således, at erhvervsakademiernes fortrinsret knyttes til de tekniske og merkantile fagområder, hvor det pågældende erhvervsakademi har etableret et fagligt miljø. Det sikres samtidigt, at der kan ske en løbende udvikling af den enkelte institutions samlede udbud i forlængelse af udviklingen i institutionens faglige miljøer og videngrundlag. Hovedparten af erhvervsakademiernes udbud af erhvervsakademiuddannelser og efter- og videreuddannelse ligger allerede inden for de merkantile og tekniske fagområder. Erhvervsakademiernes eksisterende udbud inden for andre fagområder, herunder akademiuddannelse i ledelse og HR, videreføres på baggrund af godkendelser, der er givet i medfør af gældende lovgivning. Med den foreslåede 4, stk. 2 og 3, præciseres det, at erhvervsakademiernes dækningsforpligtelse vedrører de tekniske og merkantile videregående uddannelser, erhvervsakademierne er godkendt til at udbyde. Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit Til nr. 5 ( 5) Med den foreslåede 5, stk. 1, markeres, at erhvervsakademiernes praksisnære og anvendelsesorienterede forsknings- og udviklingsaktiviteter skal varetages med afsæt i og relation til den enkelte institutions uddannelsesudbud, som er grundlaget for institutionernes opgaver. Det understreges, at forsknings- og udviklingsaktiviteter skal varetages i tæt samspil med relevante samarbejdspartnere, herunder virksomheder på det aftagende arbejdsmarked. Med den foreslåede 5, stk. 2, afspejler anvendelsen af begrebet forsknings- og udviklingsaktiviteter, at disse aktiviteter i form af indsamling, bearbejdning, formidling samt produktion af relevant anvendelsesorienteret viden dels omfatter aktiviteter i henhold til alment og internationalt anerkendte definitioner af forsknings- og udvikling, dels væsentlige aktiviteter som falder uden for disse definitioner. Førstnævnte aktiviteter lever op til kravet om skabende arbejde foretaget på et systematisk grundlag med produktion af ny viden eller ny anvendelse af viden som formål. Der vil her typisk være tale om anvendelsesorienteret forskning og udvikling med en meget væsentlig nyhedsværdi og generaliserbarhed gennemført af forskerkvalificeret per-

22 sonale. Sidstnævnte aktiviteter, hvis formål, intention og ressourcer ikke lever op til almindelige forskningskriterier, omfatter bl.a. praksisdrevne innovationsaktiviteter i samarbejde med én eller flere virksomheder om frembringelse af nye eller væsentligt forbedrede løsninger på konkrete problemstillinger, omsætning af ny viden i uddannelser, kompetenceudvikling, eksternt rettet vidensformidling, konsulentydelser mv. Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit Til nr. 6 ( 6) Det er i medfør af den gældende bestemmelse i 6 en forudsætning for erhvervsakademiernes udbud af tekniske og merkantile professionsbacheloruddannelser, at erhvervsakademiet har indgået en aftale om partnerskab med en professionshøjskole. Forslaget om at ophæve 6 er en konsekvens af forslaget om, at erhvervsakademierne fremover får ret til selvstændigt at udbyde og udvikle tekniske og merkantile professionsbacheloruddannelser uden krav om en partnerskabsaftale med en eller flere professionshøjskoler. Bestemmelser om den regionale og geografiske dækningsforpligtelse vil blive fastsat i lovforslagets 4. Der henvises til de almindelige bemærkninger i afsnit Til nr. 7 ( 12, stk. 3) Den foreslåede ændring af 12, stk. 3, er en konsekvens af lovforslagets 1, nr. 11, der nyaffatter 14, stk Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit Til nr. 8 ( 12, stk. 4) De foreslåede ændringer af 12, stk. 4, er konsekvenser af lovforslagets 1, nr. 2, der indsætter nyt stykke, og 1, nr. 9, der ophæver 13, stk. 2 og 3. Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit Til nr. 9 ( 12, stk. 8) Den foreslåede ændring af 12, stk. 8, er en konsekvens af lovforslagets 1, nr. 1, der nyaffatter 3. Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit Til nr. 10 ( 13, stk. 2 og 3) Bestyrelsen kan efter indstilling fra rektor organisere erhvervsakademiet med studieråd for de tekniske og merkantile professionsbacheloruddannelser, som erhvervsakademiet udbyder i partnerskab med en eller flere professionshøjskoler. Studierådene rådgiver uddannelsesudvalg, rektor og bestyrelsen om tilrettelæggelse, gennemførelse og udvikling af uddannelser. Studierådene udarbejder desuden forslag til studieordning og ændringer heri til uddannelsesudvalg. Da erhvervsakademierne med forslaget får en selvstændig ret til at udbyde tekniske og merkantile professionsbacheloruddannelser uden partnerskabsaftale med en professionshøjskole foreslås det, at bestemmelserne i 13, stk. 2 og 3, om studieråd bortfalder. De studerende vil fortsat være sikret indflydelse gennem repræsentation i bestyrelse og i uddannelsesudvalg. Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit Til nr. 11 ( 14, stk. 1-5) De eksterne medlemmer af bestyrelsen udpeges efter de gældende regler af en institution for erhvervsrettet uddannelse i erhvervsakademiets gergrafiske område, når institutionen ved spaltning har overdraget aktiviteter vedrørende erhvervsakademiuddannelser til erhvervsakademiet, forestår udlagt undervisning for erhvervsakademiet eller institutionens faglige miljø er akkrediteret til at kunne gennemføre undervisning for erhvervsakademiet. Bestyrelsens eksterne medlemmer sammensættes desuden af mindst et medlem, der ud-

23 peges af professionshøjskolen eller professionshøjskolerne i området, et medlem, der udpeges af den eller de ingeniørhøjskoler, som har udbud af uddannelser i regionen og to medlemmer, der udpeges i forening af kommunalbestyrelserne og regionsrådet i erhvervsakademiets geografiske område. Medlemmer udpeget af en institution for erhvervsrettet uddannelse i erhvervsakademiets geografiske område skal udgøre et flertal i bestyrelsen og repræsenterer den institution, som medlemmet er udpeget af. Med forslaget bortfalder kravet om, at andre uddannelsesinstitutioner, kommuner og regioner skal være repræsenteret i erhvervsakademiernes bestyrelser, og der fastsættes en øvre og nedre grænse for antallet af bestyrelsesmedlemmer på 9 til 13 medlemmer. Valget af bestyrelsesmedlemmerne skal tage udgangspunkt i aftagerinteresser og arbejdsmarkedets parter. De udefrakommende medlemmer skal afspejle erhvervsakademiets uddannelsesudbud og lokal- og regionalområdet med henblik på at sikre en tæt tilknytning til praksis. Medlemmerne skal have de fornødne kvalifikationer, herunder erfaring med ledelse, organisation og økonomi og faglig indsigt i uddannelse og arbejdsmarkedets behov for uddannelse, og de skal alene varetage akademiets interesser. Herudover skal medarbejdere og studerende som hidtil være repræsenteret i bestyrelserne med hver 2 medlemmer. De udefra kommende medlemmer skal have flertal i bestyrelserne. Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit Til nr. 12 ( 14, stk. 7) Den foreslåede ændring af 14, stk. 7, er en konsekvens af lovforslagets 1, nr. 11, der nyaffatter 14, stk Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit Til nr. 13 ( 15 og 16) Den foreslåede ændring, der ophæver 15 og 16, er en konsekvens af lovforslagets nr. 11, der nyaffatter 14, stk Med forslaget bortfalder institutioner for erhvervsrettet uddannelsers ret til at udpege medlemmer til erhvervsakademiernes bestyrelse. Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit Til nr. 14 ( 19, stk. 4) Den foreslåede ændring af 19, stk. 4, er en konsekvens af lovforslagets 1, nr. 1, der nyaffatter 3. Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit Til nr. 15 ( 19, stk. 5) Den foreslåede ændring af 19, stk. 5, er en konsekvens af lovforslagets 1, nr. 1, der nyaffatter 3. Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit Til nr. 16 ( 20) Det foreslås med stk. 1, at bestyrelsen efter indstilling fra rektor nedsætter mindst ét uddannelsesudvalg for hvert uddannelsesområde. Forslaget indebærer således, at et erhvervsakademi, i den udstrækning det er fagligt begrundet, kan samle flere uddannelser inden for samme uddannelsesområde under ét uddannelsesudvalg. Uddannelsesudvalget består efter de gældende regler af medlemmer. Det er fremover op til den enkelte institution at fastsætte, hvor mange medlemmer der skal være i udvalget, da bredden i arbejdsmarkedet varierer på tværs af uddannelser og uddannelsesområder, ligesom antallet kan variere afhængigt af, hvor mange uddannelser, der er tilknyttet det enkelte uddannelsesudvalg. Alle grunduddannelser og tilknyttede efter- og videreuddannelse, som erhvervsakademiet er godkendt til at udbyde, skal være tilknyttet et uddannelsesudvalg.

24 Bestemmelsen i stk. 2 fastsætter, at uddannelsesudvalgene har til opgave at rådgive bestyrelsen, rektor og ledelsen af det pågældende uddannelsesområde om uddannelsernes kvalitet og relevans for samfundet. Udvalget skal således løbende og systematisk inddrages i dialogen om uddannelserne, herunder disses mål, indhold og resultater og hjælpe til at sikre, at resultaterne herfra anvendes ved tilpasning af uddannelserne med henblik på fortsat at sikre uddannelsernes relevans på arbejdsmarkedet. Udvalget skal herudover rådgive om den regionale uddannelsesdækning. Uddannelsesudvalget inddrages ved udvikling af nye og eksisterende uddannelser samt ved udvikling af nye undervisnings- og prøveformer. Uddannelsesudvalget kan herudover rådgive om andre spørgsmål, som udvalget tager op af egen drift, der vedrører uddannelsesområdet, herunder innovationspotentialer og praktikaftaler. Uddannelsesudvalget skal afgive indstillinger til bestyrelsens eller rektors godkendelse om de dele af studieordninger inden for udvalgets områder, der i henhold til lovgivning er institutionsspecifikke. Det foreslås i bestemmelsens stk. 3, at uddannelsesudvalgets medlemmer tilsammen skal have erfaring med og indsigt i uddannelsesområdet og de ansættelsesområder, som uddannelserne giver adgang til. For at styrke udvalgets praksisprofil foreskriver bestemmelsen i stk. 3, at uddannelsesudvalget sammensættes således, at det afspejler det aftagende arbejdsmarked og regionale behov i forhold til uddannelsesområdet.. Dette indebærer, at der i udvalget er en vis tyngde i forhold til aftagersiden, herunder personer med kendskab til regionale forhold, for de uddannelser der er tilknyttet udvalget, gennem repræsentation af private og/eller offentlige virksomheder, repræsentanter fra praktikvirksomheder eller for uddannelsernes praktikområde samt erhvervsliv og aftagerrepræsentanter. Erhvervsakademiet kan ligeledes vælge at lade andre personer med erfaring og indsigt i uddannelsesområdet og de ansættelsesområder, som uddannelserne giver adgang til, indgå i udvalget. Medarbejderne ved erhvervsakademiet og studerende, der er optaget inden for udvalgets uddannelsesområde, skal fortsat være repræsenteret med hver 2 medlemmer. Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit Til nr. 17 ( 36, stk. 4) Den foreslåede ændring af 36, stk. 4, er en konsekvens af lovforslagets 1, nr. 11, der nyaffatter 14, stk Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit Til 2 (Lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser) Til nr. 1 ( 3) Med den under 2, nr. 1, foreslåede ændring af professionshøjskolens 3 defineres professionshøjskolernes opgaver som videregående uddannelsesinstitutioner. Det følger af erhvervsakademiernes formålsparagraf, som foreslået i 1, nr. 1, at professionshøjskolernes uddannelsesudbud samt forsknings- og udviklingsaktiviteter er afgrænset i forhold til de tekniske og merkantile områder, som dækkes af erhvervsakademierne. Bestemmelsen i professionshøjskolelovens nuværende 3, stk. 2, om udlægning af undervisningen til et erhvervsakademi eller en institution for erhvervsrettet uddannelse bortfalder med den foreslåede ændring. Professionshøjskolerne vil dog forsat i særlige tilfælde kunne indgå aftale med andre uddannelsesinstitutioner om udlægning af undervisning. Udlægning vil for eksempel kunne ske i tilfælde, hvor professionshøjskolen ikke råder over tilstrækkelige tekniske faciliteter til en given uddannelse. Udlægning forudsætter, at der fortsat er tæt tilknytning til professionshøjskolens uddannelsesmiljø. Udlagte dele af undervisningen omfattes af professionshøjskolens kvalitetssikring på lige fod med professionshøjskolens øvrige uddannelsesaktiviteter. Bestemmelsen i professionshøjskolelovens nuværende 3, stk. 3, udgår og erstattes af den foreslåede 4, stk. 1, i lovforslagets 2, nr. 2. Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit

25 Til nr. 2 ( 4) Professionshøjskolernes uddannelsesudbud omfatter såvel uddannelser på erhvervsakademi- som professionsbachelorniveau. Med den foreslåede affattelse af professionshøjskolelovens 4, stk. 1, markeres, at professionshøjskolernes udbud af uddannelser skal være baseret på forsknings- og udviklingsviden samt viden om praksis, der svarer til uddannelsernes niveau som beskrevet i kvalifikationsrammen for videregående uddannelser, jf. også bemærkningerne til 2, nr. 4 ( 5). Professionshøjskolernes uddannelsesudbud afgrænses i forhold det tekniske og merkantile område, som dækkes af erhvervsakademierne. Afgrænsningen indebærer, at erhvervsakademierne har fortrinsret til udbud og udvikling af uddannelser, der hovedsageligt baserer sig på teknisk og merkantil viden opnået gennem forsknings- og udviklingsaktiviteter inden for disse områder. Professionshøjskolerne vil inden for sine øvrige etablerede uddannelsesområder fortsat kunne udvikle og udbyde nye uddannelser, hvor tekniske eller merkantile elementer indgår som relevant understøttelse af uddannelsernes formål og erhvervssigte. For så vidt angår udbud og udvikling af erhvervsakademiuddannelser og tilknyttede efter- og videreuddannelser er der i princippet tale om en udvidelse af professionshøjskolernes råderum, da erhvervsakademierne hidtil har haft fortrinsret til udbud af nye uddannelser på erhvervsakademiniveau. Som konsekvens af de foreslåede ændringer forventes bekendtgørelse nr. 746 af 24. juni 2013 om særlige betingelser for godkendelse af udbud af erhvervsakademiuddannelser, professionsbacheloruddannelser, videregående voksenuddannelser (akademiuddannelser) og diplomuddannelser revideret således, at professionshøjskolernes ret til at opnå godkendelse af nye uddannelser knyttes til de fagområder, hvor den pågældende professionshøjskole har etableret et fagligt miljø. Det sikres samtidig, at der kan ske en løbende udvikling af den enkelte institutions samlede udbud i forlængelse af udviklingen i institutionens faglige miljøer og videngrundlag. Hovedparten af professionshøjskolernes uddannelsesudbud ligger allerede uden for de merkantile og tekniske fagområder, som omfattes af erhvervsakademiernes fortrinsret. Professionshøjskolernes eksisterende tekniske og merkantile uddannelsesudbud vil dog kunne videreføres efter de allerede givne udbudsgodkendelser. Det foreslåede 4, stk. 2, er en sammenskrivning af bestemmelserne i 4, stk. 2 og 3, i gældende lov, der videreføres uændret. Der henvises til de almindelige bemærkninger til Til nr. 3 ( 4, stk. 3) Den foreslåede ændring af 3, stk. 3, er en konsekvens af lovforslagets 2, nr. 2, der nyaffatter 4, stk. 1 og 2. Der henvises til de almindelige bemærkninger til Til nr. 4 ( 5) Med den foreslåede 5, stk. 1, markeres, at professionshøjskolerenes praksisnære og anvendelsesorienterede forsknings- og udviklingsaktiviteter skal varetages med afsæt i og relation til den enkelte institutions uddannelsesudbud, som er grundlaget for institutionernes opgaver. Det understreges, at forsknings- og udviklingsaktiviteter skal varetages i tæt samspil med relevante samarbejdspartnere, herunder virksomheder på det aftagende arbejdsmarked. Med den foreslåede 5, stk. 2, afspejler anvendelsen af begrebet forsknings- og udviklingsaktiviteter, at disse aktiviteter i form af indsamling, bearbejdning, formidling samt produktion af relevant anvendelsesorienteret viden dels omfatter aktiviteter i henhold til alment og internationalt anerkendte definitioner af forsknings- og udvikling, dels væsentlige aktiviteter som falder uden for disse definitioner. Førstnævnte aktiviteter lever op til kravet om skabende arbejde foretaget på et systematisk grundlag med produktion af ny viden eller ny anvendelse af viden som formål. Der vil her typisk være tale om anvendelsesorienteret forskning og udvikling med en meget væsentlig nyhedsværdi og generaliserbarhed gennemført af forskerkvalificeret per-

26 sonale. Sidstnævnte aktiviteter, hvis formål, intention og ressourcer ikke lever op til almindelige forskningskriterier, omfatter bl.a. praksisdrevne innovationsaktiviteter i samarbejde med én eller flere virksomheder om frembringelse af nye eller væsentligt forbedrede løsninger på konkrete problemstillinger, omsætning af ny viden i uddannelser, kompetenceudvikling, eksternt rettet vidensformidling, konsulentydelser mv. Der henvises til de almindelige bemærkninger til Til nr. 5 ( 5a) Professionshøjskolerne kan efter bestemmelsen i 5a varetage opgaver, der vedrører udbud og udvikling af tekniske og merkantile professionsbacheloruddannelser og efter- og videreuddannelser i tilknytning hertil, i et partnerskab med et eller flere erhvervsakademier i den region, hvor professionshøjskolen hører hjemme, jf. 6 i lov om erhvervsakademier for videregående uddannelser. Den foreslåede ændring, der ophæver 5a, er en konsekvens af den foreslåede ændring i 1, nr. 6, der ophæver 6 i bekendtgørelse af lov nr. 214 af 27. februar 2013 om erhvervsakademier for videregående uddannelser. Der henvises til de almindelige bemærkninger til og Til nr. 6 ( 8, stk.1) Professionshøjskolen kan efter aftale med en eller flere uddannelsesinstitutioner, herunder ingeniørhøjskoler varetage nærmere bestemte administrative opgaver for andre uddannelsesinstitutioner. Den foreslåede ændring, der fjerner muligheden for at indgå aftale med en ingeniørhøjskole, er en følge af, at der ikke længere findes selvstændige ingeniørhøjskoler. De tidligere ingeniørhøjskoler er nu alle lagt sammen med et universitet. Til nr. 7 ( 13, stk.2) Den foreslåede ændring af 13, stk. 2, er en konsekvens af lovforslagets 2, nr. 3, der ophæver 4, stk. 3. Der henvises til de almindelige bemærkninger til Til nr. 8 ( 14, stk. 1) Det følger af den gældende bestemmelse i 14, stk. 1, at et erhvervsakademi i regionen kan udpege et medlem til professionshøjskolens bestyrelse, hvis professionshøjskolen og erhvervsakademiet indgår i et partnerskab efter 5 a. Med forslaget bortfalder erhvervsakademiets ret til at udpege et medlem til professionshøjskolens bestyrelse. Forslaget er en konsekvens af forslaget om, at erhvervsakademierne får ret til et selvstændigt udbud af professionsbacheloruddannelser uden krav om en partnerskabsaftale med en professionshøjskole, jf. lovforslaget 2, nr. 5, der ophæver 5a om partnerskabsaftaler. Der henvises til de almindelige bemærkninger til Til nr. 9 ( 14, stk. 2) Den foreslåede ændring af 14, stk. 2, er en konsekvens af lovforslagets 2, nr. 3, der nyaffatter 3. Der henvises til de almindelige bemærkninger til Til nr. 10 ( 18) Det foreslås med stk. 1, at bestyrelsen efter indstilling fra rektor nedsætter mindst ét uddannelsesudvalg for hvert uddannelsesområde. Forslaget indebærer således, at en professionshøjskole, i den udstrækning det er fagligt begrundet, kan samle flere uddannelser inden for samme uddannelsesområde under ét uddannelsesudvalg. Uddannelsesudvalget består efter de gældende regler af medlemmer. Det er fremover op til den enkelte institution at fastsætte, hvor mange medlemmer der skal være i udvalget, da bredden i arbejdsmarkedet varierer på tværs af uddannelser og uddannelsesområder, ligesom antallet kan variere afhængigt af, hvor

27 mange uddannelser, der er tilknyttet det enkelte uddannelsesudvalg. Alle grunduddannelser og tilknyttede efter- og videreuddannelse, som professionshøjskolen er godkendt til at udbyde, skal være tilknyttet et uddannelsesudvalg. Bestemmelsen i stk. 2 fastsætter, at uddannelsesudvalgene har til opgave at rådgive bestyrelsen, rektor og ledelsen af det pågældende uddannelsesområde om uddannelsernes kvalitet og relevans for samfundet. Udvalget skal således løbende og systematisk inddrages i dialogen om uddannelserne, herunder disses mål, indhold og resultater og hjælpe til at sikre, at resultaterne herfra anvendes ved tilpasning af uddannelserne med henblik på fortsat at sikre uddannelsernes relevans på arbejdsmarkedet. Udvalget skal herudover rådgive om den regionale uddannelsesdækning. Uddannelsesudvalget inddrages ved udvikling af nye og eksisterende uddannelser samt ved udvikling af nye undervisnings- og prøveformer. Uddannelsesudvalget kan herudover rådgive om andre spørgsmål, som udvalget tager op af egen drift, der vedrører uddannelsesområdet, herunder innovationspotentialer og praktikaftaler. Uddannelsesudvalget skal afgive indstillinger til bestyrelsens eller rektors godkendelse om de dele af studieordninger inden for udvalgets områder, der i henhold til lovgivning er institutionsspecifikke. Det foreslås i bestemmelsens stk. 3, at uddannelsesudvalgets medlemmer tilsammen skal have erfaring med og indsigt i uddannelsesområdet og de ansættelsesområder, som uddannelserne giver adgang til. For at styrke udvalgets praksisprofil foreskriver bestemmelsen i stk. 3, at uddannelsesudvalget sammensættes således, at det afspejler det aftagende arbejdsmarked og regionale behov i forhold til uddannelsesområdet. Dette indebærer, at der i udvalget er en vis tyngde i forhold til aftagersiden, herunder personer med kendskab til regionale forhold, for de uddannelser der er tilknyttet udvalget, gennem repræsentation af private og/eller offentlige virksomheder, repræsentanter fra praktikvirksomheder eller for uddannelsernes praktikområde samt erhvervsliv og aftagerrepræsentanter. Professionshøjskolen kan ligeledes vælge at lade andre personer med erfaring og indsigt i uddannelsesområdet og de ansættelsesområder, som uddannelserne giver adgang til, indgå i udvalget. Medarbejderne ved professionshøjskolen og studerende, der er optaget inden for udvalgets uddannelsesområde skal fortsat være repræsenteret med hver 2 medlemmer. Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit Til 3 (Ikrafttræden) Det foreslås med bestemmelsen, at loven træder i kraft den xx. februar Forslaget om at ændre sammensætningen af erhvervsakademiernes bestyrelser skal følges op med en ændring af vedtægternes bestemmelser herom. Det foreslås derfor, at der nedsættes et midlertidigt vedtægtsudvalg, som har til opgave at fastsætte vedtægtens regler for sammensætningen af de nye bestyrelser, der skal nedsættes pr. 1. maj Med bemyndigelse gives ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser mulighed for at fastsætte nærmere regler om nedsættelsen af vedtægtsudvalgene og deres opgaver.

28 Bilag 1 Lovforslaget sammenholdt med gældende lov Gældende formulering Lovforslaget 1 I lov om erhvervsakademier for videregående uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 214 af 27. februar 2013, foretages følgende ændringer: 3. Erhvervsakademierne har til opgave at udbyde erhvervsakademiuddannelser og efterog videreuddannelser i tilknytning hertil. Dette kan ske, ved at erhvervsakademiet selv forestår undervisningen, og ved at en institution for erhvervsrettet uddannelse forestår undervisningen for erhvervsakademiet (udlagt undervisning). Erhvervsakademierne skal ved udbud af de nævnte uddannelser på et internationalt fagligt niveau imødekomme behovet for kvalificeret arbejdskraft i såvel den private som den offentlige sektor. Stk. 2. Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser kan fastsætte regler om indholdet af aftaler om udlægning af undervisning, herunder om erhvervsakademiets ydelse af tilskud til sådan undervisning affattes således:» 3. Erhvervsakademierne har til opgave at udbyde og udvikle videregående uddannelse på det tekniske og merkantile område samt at varetage praksisnære forsknings- og udviklingsaktiviteter og herigennem aktivt medvirke til, at ny viden tilvejebringes og bringes i anvendelse i såvel den private som den offentlige sektor.«2. I 4 indsættes som stk. 1:»Erhvervsakademiernes uddannelser skal være baseret på forsknings- og udviklingsviden inden for de relevante fagområder samt viden om praksis i de professioner og erhverv, som uddannelserne er rettet mod.«stk. 1-3 bliver herefter til stk Erhvervsakademiet skal dække behovet for udbud af erhvervsakademiuddannelser og efterog videreuddannelser i den region eller den del heraf, som ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser fastsætter som erhvervsakademiets geografiske dækningsområde. Hvis to eller flere erhvervsakademier helt 3. I 4, stk. 1, der bliver stk. 2, ændres»erhvervsakademiuddannnelser og efter- og videreuddannelser«til:»videregående tekniske og merkantile uddannelser«.

29 eller delvis har et fælles geografisk dækningsområde, skal de i fællesskab dække behovet for udbud af de nævnte uddannelser i området. Ministeren kan bestemme, hvilke forhold sådanne erhvervsakademier skal træffe beslutning om i fællesskab. Stk. 2. Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser kan bestemme, at flere erhvervsakademier skal dække regionens eller et geografisk områdes behov for en eller flere af de nævnte uddannelser, eller at erhvervsakademiet skal dække behovet i hele landet eller nærmere bestemte dele heraf for en eller flere af de nævnte uddannelser. 4. I 4, stk. 2, der bliver stk. 3, ændres»af de nævnte uddannelser«til:»videregående tekniske og merkantile uddannelser«, og»for en eller flere af de nævnte uddannelser«udgår. 5. Erhvervsakademiet skal udvikle eksisterende og nye erhvervsakademiuddannelser og efter- og videreuddannelser, udføre udviklingsarbejde og varetage videncenterfunktioner. Erhvervsakademiet skal bl.a. gennem nationalt og internationalt samarbejde samt viden- og kompetenceudvikling bidrage til regional og national udvikling og vækst af erhverv og professioner, herunder i udkantsområder. Stk. 2. Erhvervsakademierne, professionshøjskolerne, ingeniørhøjskolerne og universiteterne skal samarbejde strategisk og konkret. Erhvervsakademierne kan endvidere samarbejde med andre relevante forskningsmiljøer. Erhvervsakademierne samarbejder tillige med de erhverv og professioner, som erhvervsakademiets uddannelser retter sig mod affattes således:» 5. Erhvervsakademiet skal med udgangspunkt i institutionens uddannelsesudbud inden for de tekniske og merkantile fagområder varetage praksisnære og anvendelsesorienterede forsknings- og udviklingsaktiviteter i tæt samspil med det aftagende arbejdsmarked, øvrige uddannelses- og videninstitutioner og det omgivende samfund. Stk. 2. Forsknings- og udviklingsaktiviteterne har til formål at tilvejebringe relevant viden og konkrete løsninger på udfordringer inden for de erhverv og professioner, som erhvervsakademiets uddannelser er rettet mod.«6. Et erhvervsakademi kan have til opgave i partnerskab med en professionshøjskole i den region, hvor erhvervsakademiet hører hjemme, at dække behovet for udbud af tekniske og merkantile professionsbacheloruddannelser og de tilhørende efter- og videreuddannelser i regionen eller en del heraf ophæves. Stk. 2. Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser kan dog bestem-

30 me, at flere erhvervsakademier sammen i partnerskab med en eller flere professionshøjskoler kan have til opgave at dække behovet for en eller flere af de nævnte uddannelser i en region eller et geografisk område, eller at erhvervsakademiet i et partnerskab som det nævnte kan have til opgave at dække behovet i hele landet eller nærmere bestemte dele heraf for en eller flere af de i stk. 1 nævnte uddannelser. Stk. 3. Erhvervsakademiet skal sammen med den eller de professionshøjskoler, som erhvervsakademiet har indgået et partnerskab med efter stk. 1, udvikle eksisterende og nye tekniske og merkantile professionsbacheloruddannelser og efter- og videreuddannelser i tilknytning hertil. Stk. 4. Når erhvervsakademiet varetager opgaver efter stk. 1, skal det sammen med professionshøjskolen sikre, at uddannelsernes videngrundlag er karakteriseret ved professions- og udviklingsbasering, blandt andet gennem samarbejde med relaterede forskningsinstitutioner, jf. 5, stk. 2. Stk. 5. Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser fastsætter regler om aftaler om partnerskab mellem erhvervsakademier og professionshøjskoler, herunder om samarbejde med andre uddannelsesinstitutioner. 12. (...) Stk. 2. (...) Stk. 3. Bestyrelsen ansætter og afskediger erhvervsakademiets rektor. Ansættelse som rektor er uforeneligt med hvervet som medlem af bestyrelsen for eller ansættelse i en institution for erhvervsrettet uddannelse, som er udpegningsberettiget til akademiets bestyrelse. Stk. 4. Bestyrelsen fastlægger efter indstilling fra rektor i vedtægten erhvervsakademiets organisatoriske opbygning, herunder fastlæggelse af de organisatoriske rammer, der er egnet til at 7. 12, stk. 3, 2. pkt., udgår. 8. I 12, stk. 4, ændres» 4, stk. 3,«til:» 4, stk. 4«,» 13, stk. 2,«udgår og» 13, stk. 2, og«udgår.

31 sikre opfyldelsen af de studerendes behov for et varieret lokalt udbud af uddannelses- og studiemiljøer med forskellige identiteter og kulturer, jf. 4, stk. 3, og 13, stk. 2, således at erhvervsakademiet kan opfylde sine formål og varetage alle sine aktuelle og kommende opgaver, jf. kapitel 2, og således at de studerendes mulighed for indflydelse på uddannelse og undervisning sikres, jf. 13, stk. 2, og 21. Stk. 5. (...) Stk. 6. (...) Stk. 7. (...) Stk. 8. Bestyrelsen fastsætter kapaciteten på erhvervsakademiet. Dette gælder også kapaciteten for erhvervsakademiuddannelser på institutioner for erhvervsrettet uddannelse, hvortil undervisning er udlagt, jf. 3, stk. 1, 2. pkt , stk. 8, 2. pkt. ophæves. 13. (...) Stk. 2. Bestyrelsen kan efter indstilling fra rektor organisere erhvervsakademiet med studieråd for de tekniske og merkantile professionsbacheloruddannelser, som erhvervsakademiet udbyder i partnerskab med en eller flere professionshøjskoler, jf. 6, for at sikre de lokale uddannelsessteders mulighed for indflydelse på uddannelse og undervisning samt erhvervsakademiets varetagelse af den opgave, der er nævnt i 4, stk , stk. 2 og 3, ophæves. Stk. 3. Studierådene rådgiver uddannelsesudvalg, rektor og bestyrelsen om tilrettelæggelse, gennemførelse og udvikling af grunduddannelse og efter- og videreuddannelse i tilknytning hertil. Studierådene udarbejder forslag til studieordning og ændringer heri til uddannelsesudvalg.

32 14. Bestyrelsen sammensættes af medlemmer, som bidrager til at fremme erhvervsakademiets strategiske virke og faglige mål inden for akademiets uddannelsesområder med deres erfaring med og faglige indsigt i de tekniske og merkantile områder samt kendskab til arbejdsmarkedets behov for personer med uddannelser, der udbydes på et erhvervsakademi. Medlemmerne skal tillige repræsentere faglige kvalifikationer, have erfaring med og indsigt i offentlig og privat virksomhed, strategisk ledelse, organisation og økonomi, herunder vurdering af budgetter og regnskaber. Stk. 2. Bestyrelsen sammensættes af medlemmer, der udpeges efter stk. 3 og 4. Medlemmer udpeget efter stk. 3 skal udgøre et flertal i bestyrelsen. Et medlem, der er udpeget efter stk. 3, repræsenterer den institution, som medlemmet er udpeget af. Et flertal af bestyrelsen kan ikke udpeges af den samme institution for erhvervsrettet uddannelse. Stk. 3. En institution for erhvervsrettet uddannelse i erhvervsakademiets geografiske område, jf. 4, stk. 1, udpeger mindst 1 medlem af erhvervsakademiets bestyrelse, når 1) institutionen ved spaltning har overdraget aktiviteter, aktiver og passiver vedrørende erhvervsakademiuddannelser og efter- og videreuddannelser med tilhørende videncenterfunktion til erhvervsakademiet, 2) institutionen forestår udlagt undervisning for erhvervsakademiet, jf. 3, stk. 1, 2. pkt., eller , stk. 1-5, affattes således:»bestyrelsen består af 9-13 medlemmer. Bestyrelsen sammensættes således, at flertallet af medlemmerne er udefrakommende. De udefrakommende medlemmer skal med udgangspunkt i erhvervsakademiets uddannelsesudbud og lokal- og regionalområdet omfatte repræsentanter fra arbejdsmarkedets parter. Stk. 2. Bestyrelsens medlemmer skal bidrage til at fremme erhvervsakademiets strategiske virke og faglige mål inden for erhvervsakademiets uddannelsesområder med deres erfaring med og faglige indsigt i de tekniske og merkantile områder samt kendskab til arbejdsmarkedets behov for personer med uddannelser, der udbydes på et erhvervsakademi. Der skal blandt de udefrakommende medlemmer være medlemmer med indgående erfaring med og indsigt i offentlig og privat virksomhed, strategisk ledelse, organisation og økonomi, herunder vurdering af budgetter og regnskaber. Stk medlemmer vælges af og blandt de studerende ved erhvervsakademiet. Stk medlemmer vælges af og blandt medarbejderne ved erhvervsakademiet. De medarbejdervalgte medlemmer er beskyttet mod afskedigelse og anden forringelse af forholdene på samme måde som tillidsrepræsentanter inden for vedkommende eller tilsvarende område. Stk. 5. Bestyrelsen vælger en formand blandt de udefrakommende medlemmer. Jf. stk.1«3) institutionens faglige miljø er blevet akkrediteret til at kunne gennemføre udlagt undervisning for erhvervsakademiet, jf. 3, stk. 1, 2. pkt. Stk. 4. Bestyrelsen skal endvidere sammensættes af: 1) Mindst 1 medlem, der udpeges af professionshøjskolen eller professionshøjskolerne i regionen.

33 2) 1 medlem, der udpeges af den eller de ingeniørhøjskoler, som har udbud af uddannelser i regionen. 3) 2 medlemmer, der udpeges i forening af kommunalbestyrelserne og regionsrådet i erhvervsakademiets geografiske område. 4) 2 medlemmer, der udpeges af og blandt erhvervsakademiets medarbejdere og medarbejdere på erhvervsakademiets uddannelser på de institutioner, der gennemfører uddannelser for erhvervsakademiet. De af medarbejderne valgte medlemmer er beskyttet mod afskedigelse og anden forringelse af forholdene på samme måde som tillidsrepræsentanter inden for vedkommende eller tilsvarende område. 5) 2 medlemmer, der udpeges af og blandt de studerende på erhvervsakademiets uddannelser. Stk. 5. Bestyrelsen vælger en formand blandt de medlemmer, som er udpeget efter stk. 3 og 4, nr Stk. 6. Følgende personer kan ikke være medlemmer af bestyrelsen: 1) Personer, der udlejer ejendomme m.v. til erhvervsakademiet. 2) Medlemmer af bestyrelsen i fonde, selskaber, foreninger eller andre virksomheder, der udlejer ejendomme m.v. til erhvervsakademiet, eller som kontrollerer udlejer af ejendomme m.v. til erhvervsakademiet. 3) Advokater, revisorer eller lignende rådgivere for personer, som er omfattet af nr. 1, eller for fonde, selskaber, foreninger eller andre virksomheder, som er omfattet af nr. 2. 4) Ansatte i ledende stillinger hos personer, som er omfattet af nr. 1, eller i fonde, selskaber, foreninger eller andre virksomheder, som er omfattet af nr. 2.

34 Stk. 7. Undtaget fra stk. 6 er personer, der i medfør af stk. 3 er udpeget af en institution for erhvervsrettet uddannelse , stk. 7, ophæves. Stk. 8 bliver herefter stk. 7. Stk. 8. Er lejeforholdet af et uvæsentligt omfang, finder stk. 6, nr. 1-4, ikke anvendelse. Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser kan fastsætte regler herom. 15. En institutions udpegningsret efter 14, stk. 3, nr. 2 og 3, til erhvervsakademiets bestyrelse bortfalder, når og 16 ophæves. 1) institutionens udlagte undervisning for erhvervsakademiet ophører som følge af afslag på eller bortfald af akkreditering, 2) institutionens udlagte undervisning for erhvervsakademiet ophører af anden grund end afslag på eller bortfald af akkreditering, herunder udlægning af undervisningen til en anden uddannelsesinstitution, og bestyrelsen med 2/3 flertal har truffet beslutning om bortfald af udpegningsretten eller 3) der på det akkrediterede miljø ikke bliver gennemført udlagt undervisning for erhvervsakademiet og bestyrelsen med 2/3 flertal har truffet beslutning om bortfald af udpegningsretten. Stk. 2. Bestyrelserne for erhvervsakademiet og institutionen for erhvervsrettet uddannelse skal i en aftale om spaltning, jf. 36, stk. 8, optage bestemmelse om bortfald af udpegningsret efter 14, stk. 3, nr Bestyrelsesmedlemmer, der er udpeget af institutioner for erhvervsrettet uddannelse, hvis udpegningsret er bortfaldet efter 15, stk. 1, nr. 1, udtræder umiddelbart af bestyrelsen. Stk. 2. Bestyrelsesmedlemmer, der er udpeget af institutioner for erhvervsrettet uddannelse, hvis udpegningsret er bortfaldet efter 15, stk. 1, nr. 2 eller 3, eller bortfaldet efter en aftale indgået efter 15, stk. 2, kan fortsætte som medlemmer af bestyrelsen indtil funktionsperi-

35 odens udløb. 19. (...) Stk. 2. (...) Stk. 3. (...) Stk. 4. Rektor har over for bestyrelsen ansvar for, at 1) uddannelserne og andre opgaver, herunder de uddannelser, der gennemføres som udlagt undervisning, jf. 3, stk. 1, 2. pkt., gennemføres i overensstemmelse med den lovgivning, der regulerer uddannelserne eller opgaverne, og de givne bevillinger, 14. I 19, stk. 4, nr. 1, udgår», herunder de uddannelser, der gennemføres som udlagt undervisning, jf. 3, stk. 1, 2. pkt.,«. 2) (...) 3) (...) Stk. 5. Rektor eller den, som rektor bemyndiger hertil, træffer afgørelse om optagelse af ansøgere til uddannelserne, herunder de uddannelser, der gennemføres som udlagt undervisning, jf. 3, stk. 1, 2. pkt., og disciplinære foranstaltninger, jf I 19, stk. 5, udgår», herunder de uddannelser, der gennemføres som udlagt undervisning, jf. 3, stk. 1, 2. pkt.,«. Stk. 6. (...) 20. Bestyrelsen nedsætter efter indstilling fra rektor et uddannelsesudvalg for hver grunduddannelse og tilknyttede efter- og videreuddannelser, som erhvervsakademiet er godkendt til at udbyde, medmindre væsentlige hensyn taler for at samle flere nært beslægtede uddannelser under ét. Uddannelsesudvalget har til opgave at rådgive bestyrelsen, rektor og ledelsen af det pågældende uddannelsesområde om uddannelsernes indhold, profil, kvalitet og relevans samt om den regionale uddannelsesdækning. Uddannelsesudvalget afgiver indstillinger om studieordninger inden for udvalgets områder til bestyrelsens eller rektors godkendelse, jf. 12, stk affattes således:» 20. Bestyrelsen nedsætter efter indstilling fra rektor mindst ét uddannelsesudvalg for hvert uddannelsesområde. Alle grunduddannelser og tilknyttede efter- og videreuddannelser, som erhvervsakademiet er godkendt til at udbyde, skal være tilknyttet et uddannelsesudvalg. Stk. 2. Uddannelsesudvalgene har til opgave at rådgive bestyrelsen, rektor og ledelsen af det pågældende uddannelsesområde om uddannelsernes kvalitet og relevans for samfundet samt om den regionale uddannelsesdækning. Uddannelsesudvalget inddrages ved udvikling af nye og eksisterende uddannelser samt ved udvikling af nye undervisnings- og prøveformer. Uddan-

36 Stk. 2. Uddannelsesudvalget består af medlemmer. Udvalget sammensættes af personer med kompetence inden for udvikling og kvalitetssikring af uddannelsesområdet og personer med kendskab til arbejdsmarkedet. Stk af medlemmerne udpeges af og blandt medarbejdere ved erhvervsakademiet og på erhvervsakademiets uddannelser på de institutioner, der ved udlagt undervisning, jf. 3, stk. 1, 2. pkt., gennemfører uddannelser for erhvervsakademiet. Udpegningen skal ske af og blandt de medarbejdere, der fortrinsvis er beskæftiget inden for udvalgets uddannelsesområde. De medarbejdervalgte medlemmer er beskyttet mod afskedigelse og anden forringelse af forholdene på samme måde som tillidsrepræsentanter inden for vedkommende eller tilsvarende område. Stk af medlemmerne udpeges af og blandt de studerende, der er optaget inden for udvalgets uddannelsesområde. nelsesudvalget kan herudover af egen drift rådgive om andre spørgsmål, der vedrører uddannelsesområdet. Uddannelsesudvalget afgiver indstillinger til bestyrelsens eller rektors godkendelse, jf. 12 stk. 5, om de dele af studieordninger inden for udvalgets områder, der i henhold til lovgivning er institutionsspecifikke. Stk. 3. Uddannelsesudvalgets medlemmer skal tilsammen have erfaring med og indsigt i uddannelsesområdet og de ansættelsesområder, som uddannelserne giver adgang til. Uddannelsesudvalget sammensættes således, at det afspejler det aftagende arbejdsmarked og regionale behov i forhold til uddannelsesområdet. Stk medlemmer vælges af og blandt de studerende ved erhvervsakademiet, der er optaget inden for udvalgets uddannelsesområde. Stk medlemmer vælges af og blandt medarbejderne ved erhvervsakademiet. De medarbejdervalgte medlemmer er beskyttet mod afskedigelse og anden forringelse af forholdene på samme måde som tillidsrepræsentanter inden for vedkommende eller tilsvarende område.«36. (...) Stk. 2. (...) Stk. 3. (...) Stk. 4. Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser kan efter indstilling fra bestyrelserne godkende oprettelse af et nyt erhvervsakademi ved sammenlægning af en institution for erhvervsrettet uddannelse med et erhvervsakademi, hvis den væsentligste aktivitet for institutionen for erhvervsrettet uddannelse er videregående uddannelser, jf. dog stk. 5. Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser kan i den forbindelse efter ansøgning godkende fravigelse af 14, stk. 3. Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser kan i den anledning fastsætte vilkår for godkendelse af fravigelsen , stk. 4, 2. og 3. pkt., ophæves. Stk. 5. (...) Stk. 6. (...)

37 Stk. 7. (...) Stk. 8. (...) Stk. 9. (...) 2 I lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 215 af 27. februar 2013, foretages følgende ændringer: 3. Professionshøjskolen har til opgave at udbyde og udvikle videregående uddannelser og efter- og videreuddannelse, der på et internationalt fagligt niveau imødekommer behovet for kvalificeret arbejdskraft i såvel den private som offentlige sektor. Stk. 2. Professionshøjskolen kan ved varetagelsen af de i stk. 1 nævnte uddannelsesopgaver selv forestå undervisningen. Professionshøjskolen kan endvidere indgå aftale med et erhvervsakademi om, at dette forestår undervisning som udlagt undervisning. En professionshøjskole, der er sammenlagt med et erhvervsakademi, kan indgå aftale med en institution for erhvervsrettet uddannelse om, at denne forestår undervisningen som udlagt undervisning. Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser kan fastsætte regler om indholdet af udlægning af undervisning, herunder om professionshøjskolens ydelse af tilskud til sådan undervisning affattes således:» 3. Professionshøjskolerne har til opgave at udbyde og udvikle videregående uddannelse samt at varetage praksisnære forsknings- og udviklingsaktiviteter og herigennem aktivt medvirke til, at ny viden tilvejebringes og bringes i anvendelse i såvel den private som den offentlige sektor.«stk. 3. En professionshøjskole skal sikre, at uddannelsernes videngrundlag er karakteriseret ved professions- og udviklingsbasering, bl.a. gennem samarbejde med relevante forskningsinstitutioner, jf. 5, stk Professionshøjskolen skal dække behovet for udbud af professionsbacheloruddannelser og efter- og videreuddannelse i tilknytning hertil i den region eller del heraf, hvor professionshøjskolen hører hjemme. 2. 4, stk. 1 og 2, affattes således:»professionshøjskolernes uddannelser skal være baseret på forsknings- og udviklingsviden inden for de relevante fagområder samt viden om praksis i de professioner og erhverv, som

38 Stk. 2. Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser kan dog bestemme, at flere professionshøjskoler sammen skal dække regionens eller et geografisk områdes behov for en eller flere af de nævnte uddannelser, eller at professionshøjskolen skal dække behovet i hele landet eller nærmere bestemte dele heraf for en eller flere af de nævnte uddannelser. uddannelserne er rettet mod. Stk. 2. Professionshøjskolen skal dække behovet for udbud af videregående uddannelser i den region eller den del heraf, hvor professionshøjskolen hører hjemme. Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser kan dog bestemme, at flere professionshøjskoler sammen skal dække regionens eller et geografisk områdes behov for en eller flere uddannelser, eller at professionshøjskolen skal dække behovet i hele landet eller nærmere bestemte dele heraf.«stk. 3. Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser kan bestemme, at en eller flere professionshøjskoler sammen skal dække regionens eller et geografisk områdes behov for en eller flere erhvervsakademiuddannelser og efter- og videreuddannelser. 3. 4, stk. 3, ophæves. Stk. 4 bliver herefter stk. 3. Stk. 4. Professionshøjskolerne skal medvirke til at opfylde de studerendes behov for et varieret udbud af uddannelses- og studiemiljøer med forskellige identiteter og kulturer. 5. Professionshøjskolen skal udvikle eksisterende og nye professionsbacheloruddannelser og efter- og videreuddannelser i tilknytning hertil, udføre udviklingsarbejde og varetage videncenterfunktioner. Den skal bl.a. gennem nationalt og internationalt samarbejde og videnog kompetenceudvikling tillige bidrage til regional og national udvikling og vækst af erhverv og professioner, herunder i udkantsområder. Stk. 2. Professionshøjskolerne og universiteterne skal samarbejde strategisk og konkret. Professionshøjskolen skal endvidere samarbejde med andre relevante forskningsmiljøer og med de erhverv og professioner, som professionshøjskolernes uddannelser retter sig mod affattes således:» 5. Professionshøjskolen skal med udgangspunkt i institutionens uddannelsesudbud varetage praksisnære og anvendelsesorienterede forsknings- og udviklingsaktiviteter i tæt samspil med det aftagende arbejdsmarked, øvrige uddannelses- og videninstitutioner og det omgivende samfund. Stk. 2. Forsknings- og udviklingsaktiviteterne har til formål at tilvejebringe relevant viden og konkrete løsninger på udfordringer inden for de erhverv og professioner, som professionshøjskolens uddannelser er rettet mod.«5 a. Professionshøjskolen kan dog varetage de opgaver, der er nævnt i 4 og 5, og som vedrører udbud og udvikling af tekniske og merkantile professionsbacheloruddannelser og 5. 5a ophæves.

39 efter- og videreuddannelser i tilknytning hertil, i et partnerskab med et eller flere erhvervsakademier i den region, hvor professionshøjskolen hører hjemme, jf. 6 i lov om erhvervsakademier for videregående uddannelser. 8. Professionshøjskolen kan efter aftale med en eller flere professionshøjskoler, ingeniørhøjskoler, erhvervsakademier, medie- og journalisthøjskolen, institutioner for erhvervsrettet uddannelse, institutioner for almene gymnasiale uddannelser og institutioner for almen voksenuddannelse m.v. samt private gymnasieskoler, studenterkurser og kurser til højere forberedelseseksamen varetage nærmere bestemte administrative opgaver for en eller flere af de nævnte andre uddannelsesinstitutioner. 6. I 8, stk. 1, udgår»ingeniørhøjskoler,«. 13. (...) Stk. 2. Bestyrelsen kan efter indstilling fra rektor endvidere organisere professionshøjskolen med interne studieråd for grunduddannelserne, herunder studieråd for særskilte, lokale uddannelses- og studiemiljøer med udbud af den eller de samme professionsbacheloruddannelser, for at sikre de lokale uddannelsessteders mulighed for indflydelse på uddannelse og undervisning samt professionshøjskolens varetagelse af den opgave, der er nævnt i 4, stk I 13, stk. 2, ændres» 4, stk. 4«til:» 4, stk. 3«. 14. Bestyrelsen består af medlemmer. Bestyrelsen sammensættes således, at flertallet af medlemmerne er udefrakommende, fortrinsvis fra det regionale område, hvor professionshøjskolen hører hjemme. Bestyrelsen kan i særlige tilfælde, jf. 4, stk. 2, sammensættes af medlemmer fra flere områder. Et erhvervsakademi i regionen kan udpege et medlem til bestyrelsen, hvis professionshøjskolen og erhvervsakademiet indgår i et partnerskab efter 5 a. Regionsrådet og kommunalbestyrelserne i den region, hvor professionshøjskolen hører hjemme, udpeger i forening 2 medlemmer til bestyrelsen. Bestyrelsen vælger en formand blandt de udefrakommende medlemmer , stk. 1, 4. pkt., ophæves.

40 Stk. 2. Bestyrelsens medlemmer skal bidrage til at fremme professionshøjskolens strategiske virke med deres erfaring med og faglige indsigt i professionsbacheloruddannelser rettet mod private og offentlige erhverv og professioner samt med deres indsigt i det private og det offentlige arbejdsmarkeds behov for erhvervsrettet videregående uddannelse, jf. 3 og I 14, stk. 2, ændres»professionsbacheloruddannelser«til:»videregående uddannelser«. 18. Bestyrelsen nedsætter efter indstilling fra rektor et uddannelsesudvalg for hver grunduddannelse og tilknyttede efter- og videreuddannelser, som professionshøjskolen er godkendt til at udbyde, medmindre afgørende hensyn taler for at samle flere nært beslægtede uddannelser under ét. Uddannelsesudvalget har til opgave at rådgive bestyrelsen, rektor og ledelsen af det pågældende uddannelsesområde om uddannelsernes indhold, profil, kvalitet og relevans samt om den regionale uddannelsesdækning. Uddannelsesudvalget afgiver indstillinger om studieordninger inden for udvalgets områder til bestyrelsens eller rektors godkendelse, jf. 12, stk. 4. Stk. 2. Uddannelsesudvalget består af medlemmer. Udvalget sammensættes af personer med kompetence inden for udvikling og kvalitetssikring af uddannelserne og personer med kendskab til arbejdsmarkedet. Stk medlemmer udpeges af og blandt de medarbejdere ved professionshøjskolen, der fortrinsvis er beskæftiget inden for udvalgets uddannelsesområde. De medarbejdervalgte medlemmer er beskyttet mod afskedigelse og anden forringelse af forholdene på samme måde som tillidsrepræsentanter inden for vedkommende eller tilsvarende område. Stk medlemmer udpeges af og blandt de studerende, der er optaget inden for udvalgets uddannelsesområde affattes således:» 18. Bestyrelsen nedsætter efter indstilling fra rektor mindst ét uddannelsesudvalg for hvert uddannelsesområde. Alle grunduddannelser og tilknyttede efter- og videreuddannelser, som professionshøjskolen er godkendt til at udbyde, skal være tilknyttet et uddannelsesudvalg. Stk. 2. Uddannelsesudvalgene har til opgave at rådgive bestyrelsen, rektor og ledelsen af det pågældende uddannelsesområde om uddannelsernes kvalitet og relevans for samfundet samt om den regionale uddannelsesdækning. Uddannelsesudvalget inddrages ved udvikling af nye og eksisterende uddannelser samt ved udvikling af nye undervisnings- og prøveformer. Uddannelsesudvalget kan herudover af egen drift rådgive om andre spørgsmål, der vedrører uddannelsesområdet. Uddannelsesudvalget afgiver indstillinger til bestyrelsens eller rektors godkendelse, jf. 12 stk. 4, om de dele af studieordninger inden for udvalgets områder, der i henhold til lovgivning er institutionsspecifikke. Stk. 3. Uddannelsesudvalgets medlemmer skal tilsammen have erfaring med og indsigt i uddannelsesområdet og de ansættelsesområder, som uddannelserne giver adgang til. Uddannelsesudvalget sammensættes således, at det afspejler det aftagende arbejdsmarked og regionale behov i forhold til uddannelsesområdet. Stk medlemmer vælges af og blandt de studerende ved professionshøjskolen, der er optaget inden for udvalgets uddannelsesområde. Stk medlemmer vælges af og blandt medarbejderne ved professionshøjskolen. De

41 medarbejdervalgte medlemmer er beskyttet mod afskedigelse og anden forringelse af forholdene på samme måde som tillidsrepræsentanter inden for vedkommende eller tilsvarende område.«3 Stk. 1. Loven træder i kraft den xx. februar Stk. 2. Ved hvert erhvervsakademi nedsættes et midlertidigt vedtægtsudvalg, der fastsætter vedtægtens regler for sammensætningen af de nye bestyrelser, jf. 11 i lov om erhvervsakademier for videregående uddannelser. Stk. 3. Vedtægtsudvalget, jf. stk. 2, sammensættes af formanden for den siddende bestyrelse, en medarbejderrepræsentant og en studenterrepræsentant fra den siddende bestyrelse og to eksterne parter, der udpeges af ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser efter indstilling fra formanden. Stk. 4. Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser kan fastsætte nærmere regler om nedsættelse af vedtægtsudvalget og vedtægtsudvalgets opgaver, jf. stk. 2 og 3.

42 18/06/13 JMP/ask Referat fra bestyrelsesmøde i Erhvervsakademiet Lillebælt den 18. juni 2013 kl i Vejle Arne Sigtenbjerggaard Finn Dyhre Hansen Jens Mejer Pedersen Lars Linder Månsson Lone Engberg Thomsen Martin Rasmussen Ole Hjort Willatzen Tilforordnede: Hans Skjerning Peter Enevold Afbud: Hans Skjerning Torben Mølgaard Andersen Poul Erik Madsen Peter John Andersen Peter Zinck Pia Nørregaard Pia Tørving Søren Jan Nielsen Thomas Johansen Torben Mølgaard Andersen Niels Henning Olsen Morten Weiss-Pedersen Niels Henning Olsen Peter Enevold Dagsorden 1. Godkendelse/underskrift af referat fra møde den 8. april 2013 Der var ingen kommentarer til referatet, som blev godkendt og underskrevet. 2. Status på 1. kvartalsregnskab 2013 OHW gennemgik 1. kvartalsregnskabet. 1. kvartals aktivitetsniveau svarer nøje til budgettet, og det samlede resultat er et overskud på 3,6 mio. kr. mod et budgetteret overskud på 1,5 mio. kr., altså 2,1 mio. kr. bedre end forventet i budgettet. Dette er tilfredsstillende, om end perioderesultatet ikke må overfortolkes som positivt. Der er fortsat behov for tilbageholdenhed på de variable omkostninger. Det kan være vanskeligt at vurdere konsekvenserne af OK13, der træder i kraft 1. august 2013, fordi der åbnes for, at nuværende medarbejdere vil kunne vælge at overgå til ny stillingsstruktur. Desuden vil der i efteråret påløbe omkostninger knyttet til udviklingen af campus-projektet i Odense. Afvigelserne på såvel indtægter som omkostninger skyldes især periodisering af AU/Diplom aktiviteter samt udviklingsaktiviteter, som ikke er kommet i gang på budgetteret niveau i 1.kvartal. Begge forhold er bundlinje-neutrale. Den likvide kapital er pt. omkring 100 mio. kr. Midlerne er anbragt i Danske Bank, på den særlige statsgaranterede konto. 1

43 Der var fra bestyrelsens side et ønske om at få et mere præcist overblik over periodiseringerne hen over året, en status pr. udgang af kvartalet, samt evt et rullende budget. Formanden konkluderede, at OHW fremlægger forslag til fremtidig økonomirapportering til bestyrelsen, samt at der på et senere tidspunkt skal ses på modeller for økonomiske nøgletal, som bør suppleres med nøgletal om medarbejdertrivsel, frafald og kvalitet. 3. Drøftelse af etablering af campus Bestyrelsen besluttede på møde 8. april 2013 at give formandskab/rektor mandat til slutforhandling og evt. indgåelse af lejeaftale, for så vidt angår campus i Vejle. Bestyrelsen besluttede endvidere, at direktionen forbereder endeligt beslutningsgrundlag for bestyrelsen til mødet den 18/ vedr. evt. etablering af campus i Odense. Punktet blev behandlet som et lukket punkt og materialet betragtes som fortroligt. Vejle Bestyrelsen tilsluttede sig, at rektor arbejder videre med en løsning i samarbejde med advokaten. Odense Der var en længere drøftelse af de fremlagte muligheder for køb/ombygning/nybygning i Odense, og formanden konkluderede efterfølgende: Der etableres en city-campus i Odense bymidte Der kan erhverves en passende byggegrund til formålet betinget af finansudvalgets godkendelse. Det er hensigten fortrinsvist at bygge nyt. Den endelig dimensionering af campus skal besluttes af bestyrelsen på baggrund af forventet STÅog økonomiudvikling, herunder følsomhedsanalyser og 3 års forecasts for akademiet. De samlede omkostninger til anskaffelse af grund, nedrivning og oprensning, håndværkeromkostninger, projektering og rådgiveromkostninger må ikke overstige 311 mio. kr. Byggeriet skal tilstræbes etableret med størst mulig fleksibilitet En enig bestyrelse godkendte ovenstående indstilling. 4. Status på medarbejdertilfredsundersøgelse 2013 EA Lillebælt deltog i medarbejdertilfredshedsundersøgelse i foråret 2013 (Ennovarapport var udsendt). Hovedkonklusionen i rapporten er, at arbejdsglæden på EA Lillebælt ligger lavere end forventet, og lavere end på de 3 øvrige akademier, der deltager i undersøgelsen. Der følges op med udformning af handlingsplaner for hvert uddannelsesområde/afdeling, og der udformes en tværgående handlingsplan på akademiniveau til opfølgning på resultaterne. Det er desuden også vigtigt at få en vurdering af medarbejdernes indbyrdes trivsel. Bestyrelsen ønskede at få benchmarkresultater fra de øvrige akademier. Lars Månsson spurgte bestyrelsen, hvordan den ville forholde sig til tre konkrete punkter blandt andet: Hvor dårlige resultater ville bestyrelsen acceptere uden at det får konsekvenser? 2

44 Der blev i bestyrelsen givet udtryk for, at spørgsmål så som opfølgning på MTU som udgangspunkt skal håndteres af ledelsen, uden bestyrelsen involveres. P.g.a. den meget begrænsede tid til punktet på mødet foreslog formanden, at MTU og den tværgående handlingsplan bliver sat på dagsordenen til næste møde, hvilket blev godkendt. 5. Overenskomst 2013 Med OK13 er der en del nye aftaler på områder, der berører EA Lillebælt. De væsentligste ændringer i forhold til tidligere er et bortfald af krav om indgåelse af lokal arbejdstidsaftale, et bortfald af over-/undertid, etablering af et tidsregistreringssystem samt indførelse af ny stillingsstruktur. På baggrund af disse ændringer, og i lyset af de politiske signaler fra ministeriet, valgte ledelsen at opsige den gældende arbejdstidsaftale til udløb 31. juli 2013 og har i stedet udarbejdet et princippapir om planlægning og tilrettelæggelse af opgaver for undervisere på EA Lillebælt (udsendt). Dette princippapir har været præsenteret for TR-kredsen og for alle medarbejdere, og arbejdet med at planlægge næste skoleår ifølge disse principper er i gang. Der udarbejdes opgaveoversigter til underviserne, og der indføres et basalt tidsregistreringssystem, der kan anvendes af underviserne. Der har været dialog med TR-kredsen om denne udmøntning af OK13, og der er en forventning om, at udmøntningen kan ske i en fortsat god dialog. Den nye stillingsstruktur er tæt på endeligt at være på plads. Bekendtgørelse og cirkulære har været igennem høringsproces, og ministeriet har netop tilskrevet erhvervsakademiernes bestyrelser i form af et hyrdebrev herom. (er udsendt til bestyrelsen) Det forventes, at den nye stillingsstruktur vil betyde, at flere ressourcer skal allokeres til kompetenceudvikling og lektorkvalificeringsprocessen, samt at der bliver et øget pres for at øge akademiets aktiviteter på viden- og evidensbasering, som indgår som en obligatorisk andel i adjunktforløbet. Der er i Danske Erhvervsakademier stor fokus på netop de økonomiske konsekvenser af OK13, og der arbejdes med at skabe opmærksomhed om dette i forhold til den kommende finanslov. Bestyrelsen tog den skriftlige orientering om OK13 til efterretning samt godkendte, at direktionen forbereder et beslutningsoplæg om konsekvenserne heraf til næste bestyrelsesmøde. 6. Institutionsakkreditering Den nugældende ordning med uddannelsesakkreditering bliver afløst af en ny lov om institutionsakkreditering, der vil træde i kraft i indeværende år. EA Lillebælt har arbejdet med indførelsen af et kvalitetssystem til understøttelse af de nugældende akkrediteringskrav og er i gang med at omlægge dette til den nye institutionsakkreditering. Institutionerne inviteres til at melde ind med et ønske om, hvornår man gerne vil akkrediteres. Som et led i forberedelsen heraf har EA Lillebælt netop gennemgået en ekstern audit af vores kvalitetssystem. Med henvisning til ønsket om at få så god en synergi som mulig mellem akkrediteringskrav, kvalitetssystem og udviklingen af kvaliteten af vores uddannelser, er det indstillingen fra EA Lillebælts direktion, at 3

45 2013/14 anvendes til at planlægge og indføre kvalitetssystemet og at vi derfor meddeler ACE Danmark, at vi ønsker at gennemføre institutionsakkrediteringen i 2.runde, dvs i 2015 Bestyrelsen godkendte, at EA Lillebælt gør klar til akkreditering i Meddelelser 7.1. Aktiviteter siden sidst (bilag udsendt) Lone Engberg Thomsen udleverede fagbladet Teknikeren, hvor et netop afholdt 48 timers projekt var omtalt Meddelelser fra formanden herunder orientering om den politiske aftale om akademiernes fremtid. De fleste partier i folketinget står bag aftalen, der præciserer at erhvervsakademierne udgør en væsentlig sektor også i det fremtidige uddannelsesbillede i Danmark. Formanden, en medarbejderrepræsentant og en studenterrepræsentant samt to eksterne repræsentanter, som indstilles af formanden, men skal godkendes af ministeriet, skal fremkomme med et oplæg til fremtidige vedtægter, herunder sammensætningen af den kommende bestyrelse for erhvervsakademiet. Formanden efterlyste inspiration til måder/systematikker for, hvordan dette kan etableres. Det er afgørende, at bestyrelsen samlet set har de nødvendige faglige og professionelle kompetencer. Processen vil blive sat i gang i efteråret efter henvendelse fra ministeriet. 8. Eventuelt Peter John Andersen nævnte at bestyrelsen tidligere havde besluttet at drøfte akademiets internationale strategi. Formanden foreslog punktet taget op på dagsordenen til næste bestyrelsesmøde. Der henvises i øvrigt til beslutningen på bestyrelsesmøde , hvor den internationale strategi blev vedtaget (materialet er vedhæftet i bilag). Referent Anne Skovby 4

46

47

48

49

50

51

52

53

54

55

56

57

58

59

60

61

62

63

64

65

66

67

68 BETINGET INDIVIDUEL ERHVERVSLEJEKONTRAKT SOM UDLEJER: PFA Ejendomme A/S Sundkrogsgade København Ø SOM LEJER Erhvervsakademiet Lillebælt Nonnebakken Odense C LEJEMÅLET: Boulevarden 25, 7100 Vejle Erhvervsakademiet Lillebælt * lejemålsnr * 26. september 2013 Side 1 af 16

69 UDKAST BILAG. Bilag A2: Tegningsfortegnelse af 21. februar Bilag A1: Landinspektøropmåling af udarbejdet af Landinspektørfirmaet Jens Boe I/S. Bilag A3: Tilsynsjournal af Bilag A4: Inventarfortegnelse over tilbehør og installationer, der medfølger lejemålet, af [med evt. supplering ifm indflytning]. Bilag A5: Arbejder, der foretages af Udlejer i forbindelse med overtagelse af lejemålet Bilag B1: Fotodokumentation af lejemålets stand og indretning på tidspunktet for overtagelse af lejemålet [udarbejdes i forbindelse med indflytning]. Bilag B2: Drifts- og vedligeholdelsesmanual (udleveres i forbindelse med indflytning). Bilag C: Bilag D: Specifikation samt den anslåede størrelse af de udgifter, der opkræves af udlejer udover lejen, samt de forventede vand- og varmeudgifter. By- og Boligministeriets tjekliste. Bilag E: Energimærke af Bilag F: Bilag G: Bilag H: Deklaration af vedr. etablering af p-pladser på matr. Nr. 166c Engene, Vejle Jorder Ejendommens tinglyste byrder Beskrivelse af forrige lejers (Campus Vejles) istandsættelses- og retableringsforpligtelser, jf. pkt. 20 i lejekontrakt af samt pkt. 20 i tidsbegrænset lejekontrakt af Erhvervsakademiet Lillebælt * lejemålsnr * 26. september 2013 Side 2 af 16

70 UDKAST Indholdsfortegnelse Side 1.0 Parterne Det lejede Anvendelse Begyndelse og ophør Overtagelse (indflytning) Lejen og dens betaling Skatter og afgifter m.v Lejens regulering Regulering til markedslejen Depositum Forbrugsregnskab (varme og varmt vand og Ventilation mv.) El Vand Driftsudgifter Vedligeholdelse/reparation, fornyelse og renholdelse Fremleje Afståelse og genindtræde Forandringer Skiltning og lignende Aflevering Merværdiafgift Ansvar og risiko Tvister Tinglysning Pligtige pengeydelser i lejeforholdet Almindelige bestemmelser Erhvervsakademiet Lillebælt * lejemålsnr * 26. september 2013 Side 3 af 16

71 UDKAST 1.0 PARTERNE Mellem undertegnede PFA Ejendomme A/S CVR nr Sundkrogsgade København Ø og medunderskrevne (i det følgende kaldet Udlejer) Erhvervsakademiet Lillebælt CVR nr Nonnebakken Odense C (i det følgende kaldet Lejer) Britt M. Larsen 26/9/ Formateret: Dansk indgås herved følgende erhvervslejekontrakt. Nærværende lejekontrakt er betinget, jfr. pkt DET LEJEDE 2.1 Det lejede er beliggende på matr.nr. 114b Engene, Vejle Jorder, med den tinglyste adresse Boulevarden 25, 7100 Vejle, hvis grund og bygninger herefter er benævnt "ejendommen". Lejemålets postadresse er Boulevarden 25, 7100 Vejle. 2.2 Det lejede udgør hele ejendommen. Det lejede areal er ifølge landinspektøropmåling af , jf. bilag A2, fastsat til: Kontor- og undervisningsarealer inkl. adgangsarealer m² Kælderarealer 300 m² Bruttoetageareal i alt m² Det lejede omfatter endvidere 30 stk. parkeringspladser på ejendommens terræn. Endvidere har Lejer dispositionsret over 65 stk. parkeringspladser beliggende på matr. 166c Engene, Vejle Jorder, der ejes af Vejle kommune i 30 år fra lejekontraktens ikrafttrædelse, jfr. pkt. 4. Lejekontrakten er betinget af, at der sammen med Vejle Kommune udarbejdes en ny deklaration vedrørende denne ubetingede parkeringsadgang til brug for det nye lejerforhold forud for lejemålets ikrafttræden, jfr. pkt Såfremt lejemålet bliver opmålt efter lejekontraktens underskrivelse, og denne opmåling udviser en afvigelse fra det i punkt 2.2 anslåede areal i nedadgående retning, er lejer berettiget til at kræve regulering af alle betalinger i henhold til denne kontrakt, herunder lejen. Udlejer er ikke berettiget til at kræve regulering af lejen m.v., såfremt arealet afviger i opadgående retning. 2.4 Lejemålets indretning og vedligeholdelsesstand på tidspunktet for underskrift af nærværende lejekontrakt fremgår af vedhæftede bilag A1 og bilag A ANVENDELSE 3.1 Det lejede kan af Lejer alene anvendes til undervisningsformål, administration og kontor, og må ikke uden udlejers skriftlige samtykke helt eller delvist anvendes til andet formål. Erhvervsakademiet Lillebælt * lejemålsnr * 26. september 2013 Side 4 af 16

72 UDKAST Udlejer indestår for, at det lejede på tidspunktet for lejemålets ikrafttræden og under lejemålets beståen kan benyttes til det aftalte formål. 3.2 Udlejer indestår endvidere for, at det lejede ikke strider mod det gældende plangrundlag, anden offentlig planlægning, offentlige forskrifter samt bestemmelser, der er tinglyst på ejendommen, og således på kan benyttes til det i punkt 3.1 aftalte formål. 3.3 Efter tidspunktet for lejemålets ikrafttræden bærer Lejer enhver risiko for, at anvendelsen er i overensstemmelse med lovgivningen og krav fra offentlige myndigheder, herunder miljø-, brandbygnings- og veterinærmyndighederne, ligesom Lejer bærer risikoen for, at anvendelsen er i overensstemmelse med det for ejendommen gældende plangrundlag og de på ejendommen lyste byrder, jfr. pkt. 3.1 og 3.2. Lejer er overfor Udlejer pligtig til enhver tid at overholde kravene fra offentlige myndigheder og påtaleberettigede i henhold til byrder lyst på ejendommen. De på ejendommen tinglyste byrder vedlægges som bilag G. 3.4 Lejer indhenter for egen regning eventuelle nødvendige tilladelse fra alle offentlige myndigheder og/eller koncessionerede virksomheder, der skyldes Lejers særlige forhold. 3.5 Såfremt Lejers anvendelse af det lejede medfører forøgede udgifter vedrørende ejendommen eller det lejede, herunder forøgede forsikringspræmier eller renovationsafgifter, betales disse forøgede udgifter af lejer. 3.6 Lejers anvendelse af det lejede må ikke medføre lugt, støj, rystelser eller på anden måde medføre nogen form for gene eller ulempe for ejendommen eller naboer i kvarteret. 3.7 Parterne er enige om, at lejemålet ikke er erhvervsbeskyttet, idet lejer ikke driver en erhvervsvirksomhed, hvis stedlige forbliven er af væsentlig betydning og værdi for virksomheden. 3.8 Det lejede må ikke anvendes til drift af forurenende virksomhed. 4.0 BEGYNDELSE OG OPHØR 4.1 Under forudsætning af parternes underskrifter på nærværende lejekontrakt, senest overtages det lejede af Lejer den 1. november 2014, hvilket tidspunkt herefter kaldes lejemålets ikrafttrædelsestidspunkt. 4.2 Lejemålet kan af Lejer opsiges med minimum 12 måneders skriftligt varsel til ophør den 1. i en måned, dog tidligst til ophør den 1. august Lejemålet kan af Udlejer opsiges med 12 måneders skriftligt varsel til ophør den 1. i en måned, dog tidligst til ophør den 1. august Såfremt udlejer ophæver lejemålet som følge af lejers misligholdelse, har lejer ikke krav på erstatning. 5.0 OVERTAGELSE (INDFLYTNING) 5.1 Lejemålet overtages som det er og forefindes. Udlejer foretager ingen istandsættelse i forbindelse med indgåelse af nærværende lejekontrakt. Lejer har derfor ingen mulighed for at påberåbe sig eventuelle synlige mangler. Erhvervsakademiet Lillebælt * lejemålsnr * 26. september 2013 Side 5 af 16

73 UDKAST 5.2 Udlejer indestår dog for, at ejendommens tekniske anlæg og installationer er velfungerende og velvedligeholdte på tidspunktet for lejemålets ikrafttræden. 5.3 Parterne har endvidere aftalt, at Udlejer på tidspunktet for lejekontraktens ikrafttræden foretager følgende: Etablering af nyt CTS-anlæg i ejendommen til en pris på kr ekskl. moms, jf. vedhæftede tilbud af (bilag A5) Etablering af nyt anlæg til kølerum (forslag 1) til en pris af kr ,00 ekskl. moms, jf. vedhæftede tilbud af (bilag A5). Det er aftalt, at ovenstående arbejder først gennemføres af udlejer på tidspunktet for lejemålets overtagelse den 1. november 2014 og skal være afsluttet senest den 1. februar På overtagelsesadgenforetager Udlejer og Lejer aflæsning af forbrugsmålere. Endvidere udarbejder Udlejer en indflytningsrapport med fotodokumentation for lejemålets stand og indretning ved overtagelsen, jf. Bilag B1, der tiltrædes af Lejer. 5.6 I forbindelse med lejemålets begyndelse udleverer Udlejer til Lejer en drifts- og vedligeholdelsesinstruktion. Lejer er forpligtet til at følge drifts- og vedligeholdelsesinstruktion. 5.7 Udlejer har i øvrigt adgang til det lejede minimum én gang årligt med 14 dages varsel på rimelige tidspunkter gennem fuldmægtig/repræsentant for gennemgang af det lejede med henblik på at konstatere, hvorvidt Lejers vedligeholdelsesforpligtelse jf. punkt 15.0, er overholdt. 6.0 LEJEN OG DENS BETALING 6.1 Den årlige leje ekskl. moms udgør på tidspunktet for lejekontraktens ikrafttræden den 1. november 2014 kr ,00.. Den årlige leje er beregnet som nedenfor: Undervisnings- og kontorarealer inkl. adgangsarealer: m 2 à 600,00 kr ,00 kr. Kælderarealer: 300 m² à 250,00 kr ,00 kr. Parkeringspladser på terræn: 30 stk. à 0,00 kr. 0,00 kr. I alt ekskl. moms ,00 kr. Parterne har dog aftalt, at der ydes lejefrihed i de fire første måneder af lejeperioden, dvs. fra den 1. november februar Den aftalte lejefrihed indgår ikke ved beregning af depositum, jf. punkt Første gang betales således leje den 1. marts 2015 for perioden 1. marts marts 2015 med kr ekskl. moms før fradrag af engangslejerabat, jf. nedenfor. Herefter betales lejen kvartalsvis forud hver den 1. januar, 1. april, 1. juli og 1. oktober. Parterne har aftalt, at der fratrækkes et fast engangsbeløb på kr ekskl. moms i første lejeopkrævning pr. 1. januar 2015 som kompensation for førtidigt ophør af Lejers forrige lejemål. I lejeopkrævningen pr. 1. marts 2015 opkræves således i alt kr ekskl. moms 6.3 Lejen tillægges moms, pt. 25 %, jf. punkt 21 i lejekontrakten. Erhvervsakademiet Lillebælt * lejemålsnr * 26. september 2013 Side 6 af 16

74 UDKAST 7.0 SKATTER OG AFGIFTER M.V. 7.1 Skatter og afgifter til det offentlige og andre afgifter af den art, som er nævnt i erhvervslejelovens 10 og 11 samt øvrige skatter og afgifter af enhver art, der vedrører ejendommen, er indeholdt i driftsudgifterne, som betales af Lejer udover lejen i henhold til bestemmelserne i punkt Skatter og afgifter omfatter blandt andet grundskyld, dækningsafgifter, rottebekæmpelse, og enhver anden afgift, bidrag eller lignende der er eller måtte blive pålagt ejendommen eller udlejningsvirksomheden af det offentlige eller andre, herunder satser fastsat eller godkendt af det offentlige. Der henvises endvidere til punkt 14.0 samt det vedhæftede bilag C. 7.2 Ejendommen vil efter gældende lovgivning være at fritage for dækningsafgift. Såfremt fritagelsen for betaling af dækningsafgift måtte bortfalde, betales udgiften af Lejer over de i punkt 14 anførte driftsudgifter. 7.3 Erhvervsaffaldsgebyrer, der i henhold til lov nr. 513 af 12. juni 2009 om ændring af lov om miljøbeskyttelse og andre love opkræves direkte hos erhvervsvirksomhederne, betales af Lejer til den offentlige opkrævningsmyndighed. 8.0 LEJENS REGULERING 8.1 Uanset en eventuelt aftalt uopsigelighed reguleres den til enhver tid gældende leje, jf. punkt 6.0, uvarslet én gang årligt den 1. januar med den pr. 31. december året før gældende årlige basisleje i overensstemmelse med den procentuelle stigning i nettoprisindekset (år 2000 = 100) jf. lovbekendtgørelse nr. 76 af 3. februar 1999 af lov om beregning af et nettoprisindeks med senere ændringer. Reguleringen af den til enhver tid gældende leje foretages med den procentvise stigning i nettoprisindekset fra oktober det ene år til oktober det næste år,. Første regulering sker pr. 1. januar 2016, og så fremdeles. Reguleringen sker automatisk, dvs. uden at påkrav fra Udlejer er påkrævet. 8.2 Den regulerede årsleje pr. 1. januar 2016 beregnes således efter følgende princip: Årslejen pr * nettoprisindeks oktober 2015 = ny årsleje pr Nettoprisindeks oktober 2014 Efterfølgende års forhøjelser beregnes efter tilsvarende princip. Hvis indeksregulering umuliggøres, forhøjes lejen i stedet i overensstemmelse med stigningen i et tilsvarende indeks eller hvis et sådant ikke findes efter principper, der ligger i beregningen af nettoprisindekset så nært som muligt, 9.0 REGULERING TIL MARKEDSLEJEN 9.1 Udlejers og lejer er gensidigt afskåret fra at kræve leje reguleret til markedslejen jfr. erhvervslejelovens 13 i uopsigelighedsperioden, jfr. pkt. 4.2 og DEPOSITUM 10.1 Senest den 31. oktober 2014 indbetaler Lejer depositum svarende til 4 måneders leje inkl. moms, der udgør kr ,00 ekskl. moms, jf. punkt 6.0, og kr inkl. moms Depositum er til sikkerhed for Lejers overholdelse af sine forpligtelser i henhold til denne lejekontrakt, herunder til sikkerhed for Lejers forpligtelser i forbindelse med fraflytning og forpligtelser i henhold til forbrugs- og driftsregnskaber. Erhvervsakademiet Lillebælt * lejemålsnr * 26. september 2013 Side 7 af 16

75 UDKAST 10.3 Depositum reguleres således, at det til enhver tid svarer til 4 måneders leje inkl. moms Depositum afregnes over for Lejer efter lejemålets ophør, når Udlejer har konstateret, at det lejede er afleveret kontraktmæssigt, og når eventuel mellemregning er opgjort. Udlejer er berettiget til at tilbageholde et passende beløb til Lejers betaling af eventuelt tilsvar i henhold til forbrugsog driftsregnskaber Depositum forrentes ikke FORBRUGSREGNSKAB (VARME OG VARMT VAND OG VENTILATION MV.) 11.1 Lejer betaler samtlige udgifter til det lejedes forsyning med varme og varmt vand og ventilation, herunder alle reparations- og vedligeholdelsesudgifter Lejer betaler så vidt muligt udgifterne direkte til de pågældende leverandører/forsyningsselskaber, herunder brændselsudgifterne til varmeforsyningsselskabet. Udlejer kan til enhver tid kræve dokumentation for, at udgifterne er betalt rettidigt. Lejekontraktens punkt 25 er gældende for nævnte betalinger. Udgifter, som Udlejer afholder, refunderes af Lejer efter påkrav/opkræves af Udlejer i forbindelse med huslejeopkrævningen. Udlejer er endvidere berettiget til at opkræve de pågældende omkostninger hos Lejer 8 dage før udgifterne forfalder til betaling overfor kreditor Til Lejers information om de forventelige udgifter til det lejedes forsyning med varme og varmt vand har Udlejer udarbejdet vedhæftede bilag C, der specificerer de udgifter og den anslåede størrelse heraf, som Lejer må forvente vedrørende forsyning af lejemålet med varme og varmt vand Specifikationen i bilag C omfatter ikke udgiftsarter, der ikke er kendte ved denne aftales indgåelse. Tilsvarende vil alle forhøjelser af enhver art samt nye udgifter, som knytter sig til ejendommens og dermed det lejedes forsyning med varme og vand, blive pålagt Lejer. Det bemærkes, at de i bilag C anførte beløb er skønsmæssigt fastsat, og at beløbene blandt andet vil være afhængige af prisudviklingen og Lejers forbrugsmønster Ved lejemålets begyndelse er det Udlejers vurdering, at Lejer må forvente, at der er følgende udgifter vedrørende lejemålets forsyning med varme og varmt vand: Brændselsudgifter og varmt vand, el til varme- og varmtvandsanlæg, el til ventilationsanlæg, varmemesterløn inkl. sociale bidrag samt telefon og afløsning, udgifter til energimærkning, herunder lovpligtigt eftersyn af ventilations- og klimaanlæg, og serviceabonnementer vedrørende varme- og varmtvandsanlæg, herunder CTS, samt ventilationsanlæg, rensning, reparation og vedligeholdelse af varme- og varmtvandsanlæg samt ventilationsanlæg, herunder reservedele og værktøj, kloakafgifter, grønne afgifter mv. samt andre afgifter for ejendommen, samt henlæggelser til fornyelse af tekniske anlæg m.v., herunder varme- og varmtvandsanlæg og ventilationsanlæg, jf. punkt Lejer er bekendt med lovbekendtgørelse nr. 673 af 25. juni 2012 om fremme af energibesparelser i bygninger, hvorved ejere af ejendomme pålægges særlige forpligtelser med hensyn til udarbejdelse af energiplan og energimærkning mv. for ejendommen. Udlejer opfylder forpligtelserne, herunder foranlediger udarbejdelse og opdatering af energimærke. Alle omkostninger refunderes af Lejer, idet Udlejer opkræver omkostningerne hertil i tillæg til selve lejen, således som tillige budgetteret i bilag C Lejer er endvidere bekendt med bekendtgørelse nr af 20. september 2007 om lovpligtigt eftersyn af ventilations- og klimaanlæg i bygninger. Udlejer opfylder forpligtelserne om lovpligtigt eftersyn. Alle omkostninger hertil refunderes af Lejer, idet Udlejer opkræver omkostningerne i tillæg til selve lejen, således som tillige budgetteret i bilag C Udlejer påtager sig intet ansvar for forbigående forstyrrelser i varme- og varmtvandsforsyningen, og/eller i forsyningen af køl/ventilation. Erhvervsakademiet Lillebælt * lejemålsnr * 26. september 2013 Side 8 af 16

76 UDKAST Udlejer er berettiget til i sommerperioden at afbryde for varme- og varmtvandsforsyningen og/eller forsyningen af køl/ventilation i indtil 1 måned af hensyn til anlæggets eftersyn Lejer er forpligtet til at holde det lejede frostfrit EL 12.1 Lejer betaler udover lejen eget forbrug af el, herunder forbrug af el til varme- og varmtvandsanlæg og ventilation, inkl. afgifter og målerleje direkte til forsyningsselskabet i henhold til særskilt måler VAND 13.1 Lejer betaler eget vandforbrug inkl. vandafledningsafgifter efter særskilt måler direkte til vandforsyningen DRIFTSUDGIFTER 14.1 Udover den i punkt 6.0 aftalte leje betaler Lejer samtlige driftsudgifter vedrørende ejendommen. Det er aftalt, at Lejer så vidt muligt betaler disse driftsudgifter direkte til de pågældende leverandører. Udlejer kan til enhver tid kræve dokumentation for, at udgifterne er betalt rettidigt. Lejeaftalens punkt 25.0 er gældende for de nævnte betalinger. Udgifter, som Udlejer afholder, refunderes af Lejer efter påkrav/opkræves af Udlejer i forbindelse med huslejeopkrævningen. Udlejer er endvidere berettiget til at opkræve de pågældende omkostninger hos Lejer 8 dage før driftsudgifterne forfalder til betaling overfor kreditor (eksempelvis forsikringsselskabet og offentlige myndigheder) I medfør af Erhvervslejelovens 5, stk. 2, har Udlejer udarbejdet vedhæftede bilag C, der specificerer de anslåede årlige udgifter til ejendommens drift samt udgifter derudover, der opkræves af Udlejer udover lejen. Specifikationen er udtømmende Specifikationen i bilag C omfatter ikke udgiftsarter, der ikke er kendte ved denne aftales indgåelse. Tilsvarende vil alle forhøjelser af enhver art samt nye udgifter, som knytter sig til ejendommens og/eller det lejedes drift, blive pålagt Lejer Lejer betaler bl.a. følgende driftsudgifter for ejendommen: Forsikringspræmier, herunder brand- og grundejerforsikring Renovation, miljøafgifter m.v., herunder driftsmidler til maskiner Ejendomsskatter inkl. grundskyld og dækningsafgift og rottebekæmpelse Vicevært inkl. sociale bidrag, telefon og afløsning Renholdelse og vedligeholdelse af ud- og indvendige arealer snerydning, grusning, saltning og pleje af, fortove, stier, veje, parkeringspladser, m.v. Vedligeholdelse, reparation og fornyelse af porte, bomme, udendørs belysning, lysstandere, lygtepæle, pullerter, karrusel-/glasskydedøre og andre døre, adgangskontrolanlæg nøglesystemer mv. Lovpligtige serviceabonnementer vedrørende brandforhold, herunder ABA (Automatisk Brandvarslings Anlæg), AVS (Automatisk Vand Slukning, sprinkler), ABDL (Automatisk Brand Dørs Lukning), DBI aftale (Dansk Brandteknisk Institut), røglemme og slangevindere, nød- og panikbelysning. Øvrige serviceaftaler, herunder elevatorer, El-sikkerhedstest, rensning af brønde, rensning af kloak, rensning af fedtudskiller, port, pumper, elektrolyse, CTS-anlæg, markiser, faldsikring, lynaflederanlæg etc. Elforbrug til ejendommens anlæg, herunder udvendig belysning, bomanlæg, og kortlæser Reparation/vedligeholdelse og drift af tekniske installationer, anlæg og driftsmateriel. Erhvervsakademiet Lillebælt * lejemålsnr * 26. september 2013 Side 9 af 16

77 UDKAST 14.5 Endvidere betaler Lejer henlæggelse til fornyelse af anlæg (ventilationsanlæg, køleanlæg og elevator). På tidspunktet for lejemålets ikrafttræden udgør henlæggelsesbeløbet kr. 10,00 pr. m2 kontor svarende til kr årligt ekskl. moms. Henlæggelsesbeløbet opkræves af udlejer sammen med lejen, jf. bilag C, og reguleres årligt samtidig med lejen, jf. pkt Alle omkostninger til ejendommens drift, som Lejer ikke kan betale direkte til leverandøren (eksempelvis forsikringspræmie og ejendomsskatter), betales af Udlejer, men refunderes af Lejer efter Udlejers påkrav; alternativt opkræves af Udlejer i forbindelse med huslejeopkrævning. Udlejer er endvidere berettiget til at opkræve de pågældende omkostninger hos Lejer 8 dage før driftsudgifterne forfalder til betaling overfor kreditor (eksempelvis forsikringsselskabet og offentlige myndigheder) VEDLIGEHOLDELSE/REPARATION, FORNYELSE OG RENHOLDELSE 15.1 Den udvendige vedligeholdelse/reparation og fornyelse af ejendommen herunder bl.a. fundamenter, facader, udvendige vinduesrammer, tag, uoplukkelige vinduer eller andet, der kan henføres til ejendommens klimaskærm påhviler Udlejer. Ved skader på porte (herunder karruseldøre og glasskydedøre) og døre påhviler vedligeholdelsesforpligtelsen/udbedrings-omkostningerne, herunder evt. udgifter til udskiftning, dog Lejer Al indvendig reparation/vedligeholdelse, fornyelse, dog jf. pkt. 14.5, og renholdelse af det lejede med dertil hørende installationer påhviler Lejer (således at det lejede til enhver tid fremstår vel vedligeholdt), uanset om indretningen eller installationen er bekostet af Lejer eller Udlejer, herunder eksempelvis: Vægbeklædning, gulve, gulvbelægninger, lofter, ruder, indvendige døre, indvendig og udvendig solafskærmning, låse, nøglesystemer, adgangskontrolanlæg, hængsler og beslag til vinduer og døre, dørgreb, termostater,, el-afbrydere, lyskilder, vandhaner, wc-skåle, cisterner, håndvaske, vandlåse, afløb, radiatorventiler, og hårde hvidevarer mv. samt udendørsarealernes beplantning. Al reparation/vedligeholdelse, fornyelse og renholdelse af eksempelvis af skilte, baldakiner, markiser, solafskærmning, lysreklamer, antenner og lign Al indvendig reparation/vedligehold/renhold men ikke fornyelse af: el-tavler elevatorer ventilationsanlæg CTS køleanlæg sprinkleranlæg maskine og pumper andre tekniske anlæg udendørs belægninger cykelskuer redskabsrum garager påhvilker lejer Lejers udvendige renholdelsesforpligtelse omfatter i sin helhed de udvendige arealer, herunder at forestå snerydning, grusning og saltning mv. Denne skal foretages i overensstemmelse med den til enhver tid gældende offentligretlige regulering heraf. Lovpligtig samt særlig renovation herunder genanvende- Erhvervsakademiet Lillebælt * lejemålsnr * 26. september 2013 Side 10 af 16

78 UDKAST ligt affald (f.eks. pap, papir, plast, metal, glas o.l.), anden bortfjernelse af Lejers affald, pleje og renholdelse af de udvendige arealer, samt indvendig og udvendig vinduespolering i det lejede, påhviler ligeledes Lejer Udlejer har adgang til det lejede minimum én gang årligt med 14 dages varsel på rimelige tidspunkter gennem fuldmægtig/repræsentant for at gennemgå det lejede med henblik på at konstatere, hvorvidt Lejers vedligeholdelsesforpligtelse er overholdt. Lejer er forpligtet til straks at lade udføre sådanne arbejder, som Udlejer med rette kræver til vedligeholdelsespligtens opfyldelse. Såfremt Lejer ikke uden ugrundet ophold efter skriftlig opfordring hertil har udført et ham påhvilende arbejde, er Udlejer berettiget til at lade de omhandlede arbejder udføre for Lejers regning og modregne udgifterne hertil i det indbetalte depositum, alternativt kræve sine udgifter dækket direkte hos Lejer. Betalingen er pligtig pengeydelse i lejeforholdet Udlejer er berettiget til at iværksætte arbejder i såvel det lejede som udenfor det lejede i overensstemmelse med reglerne i erhvervslejelovens kap Hvor pligten til vedligeholdelse påhviler lejer, men pligten til fornyelse påhviler Udlejer, er det aftalt, at forpligtelse til fornyelse indtræder, når det ikke længere er økonomisk forsvarligt eller hensigtsmæssigt at vedligeholde pågældende anlæg, installation, el, lign. eller hvor det ikke længere er driftsøkonomisk forsvarligt ikke at foretage udskiftning. Sædvanlig udskiftning af mindre dele og komponenter i forbindelse med løbende vedligeholdelse, service og eftersyn betragtes ikke som fornyelse FREMLEJE 16.1 Lejer har ret til hel eller delvis fremleje af det lejede til samme anvendelse som anført i punkt Fremlejeretten er betinget af, at Lejer forud for fremlejemålets ikrafttræden sender bekræftet genpart af den fulde skriftlige aftale mellem Lejer og fremlejetager til Udlejer Udenomsarealer og parkeringspladser kan ikke fremlejes særskilt Betaling af leje eller anden pligtig pengeydelse i fremlejeforholdet, aflæsning af forbrugsmålere samt refusion mv. er Udlejer uvedkommende, idet det bemærkes, at Lejer fortsat er forpligtet overfor Udlejer i henhold til bestemmelserne i denne erhvervslejekontrakt AFSTÅELSE OG GENINDTRÆDE 17.1 Lejer har afståelses- og genindtrædelsesret i henhold til erhvervslejelovens FORANDRINGER 18.1 Udover sædvanlige installationer, jf. erhvervslejelovens 37, kan Lejer ikke uden Udlejers skriftlige samtykke foretage nogen forandringer eller ombygninger af de lejede lokaler Lejeren kan ikke uden Udlejers skriftlige samtykke foretage forandringer eller ombygninger af de lejede lokaler, hvorved der gøres indgreb i bygningens bestanddele Lejer fremsender forud for iværksættelse af noget byggearbejde til Udlejer, en kopi af projektmaterialet i forbindelse med forandringen eller ombygningen, hvilket ikke medfører, at Udlejer bliver ansvarlig for forandringen/ombygningens lovlighed Lejer indhenter og afholder samtlige udgifter til myndighedsgodkendelser foranlediget af det påtænkte byggearbejde. Udlejer forbeholder sig at ansøge den lokale byggemyndighed herom. Erhvervsakademiet Lillebælt * lejemålsnr * 26. september 2013 Side 11 af 16

79 UDKAST 18.5 Samtlige byggearbejder skal udføres af sædvanligt, anerkendte byggevirksomheder, der skal være momsregistrerede personlige virksomheder eller selskaber Eventuelle foranstaltninger til brandsikring, ombygning, istandsættelse og indretning, der måtte blive forlangt af bygningsmyndighederne, må Lejer selv lade foretage uden udgift for Udlejer. Lejer er pligtig at gøre Udlejer bekendt med sådanne foranstaltninger. Såfremt Lejer ikke efterkommer de af myndighederne stillede krav, er Udlejer berettiget til at lade sådanne foranstaltninger foretage for Lejers regning, efter behørigt påkrav fra Udlejer Lejer er ansvarlig for, at alle forandringer eller ombygninger af det lejede udføres i overensstemmelse med gældende byggelovgivning og øvrige krav fra offentlige myndigheder og/eller koncessionerede selskaber Lejers arbejder i forbindelse med forandring eller ombygning samt istandsættelse og indretning af det lejede må ikke være til gene for naboer i området, og Lejer forpligter sig til at rette sig efter Udlejers anvisninger SKILTNING OG LIGNENDE 19.1 Enhver skiltning, anbringelse af baldakiner, markiser, solafskærmning, lysreklamer, antenner, paraboler, opsætning af nøglebokse og lignende på ejendommen skal godkendes skriftligt af Udlejer Lejer indhenter selv for egen regning offentlige myndigheders godkendelse inden skiltning og lignende etableres. Lejer skal tilstille Udlejer kopi heraf Udlejer forbeholder sig i forbindelse med lejemålets ophør at forlange, at Lejer for egen regning foretager retablering Udlejer kan forlange, at Lejer stiller yderligere depositum eller anfordringsgaranti hos anerkendt dansk pengeinstitut på vilkår godkendt af Udlejer til sikkerhed for retablering af installationen samt eventuelle erstatningskrav, der kan henføres til installationen AFLEVERING 20.1 Ved lejemålets ophør skal Lejer senest kl den sidste hverdag i måneden, hvor det lejede skal fraflyttes, aflevere det lejede med alt hvad dertil hører. De på ejendommen opførte bygninger og disses mur- og nagelfaste tilbehør og installationer af enhver art forbliver Udlejers ejendom. Endvidere forbliver det tilbehør og installationer, der fremgår af bilag A4, Udlejers ejendom Lejer er pligtig at foretage retablering af forandringer eller ombygninger foretaget i lejeperioden, alt således at lejemålet afleveres til Udlejer med samme indretning som overtaget af Lejer, medmindre Udlejer har givet skriftligt samtykke til, at der ikke skal ske retablering ved fraflytning. Lejer er dog ikke berettiget til at foretage en fysisk retablering af forandringerne/ombygningerne, idet det er aftalt, at omkostningerne hertil afregnes kontant til Udlejer, 20.3 Parterne har aftalt, at Lejer har mulighed for at overtage forrige lejers (Campus Vejle) istandsættelses- og retableringsforpligtelser, jf. pkt. 20 i lejekontrakt af samt pkt. 20 i tidsbegrænset lejekontrakt af (bilag I) mod at få overdraget den kapitaliserede værdi af Campus Vejles istandsættelses- og retableringsforpligtelser, der opgøres af Udlejer i forbindelse med ophør af Campus Vejles tidsbegrænsede lejekontrakt den I så fald skal det lejede ved fraflytning afleveres nyistandsat samt i rengjort stand, jf. bilag I.Efter Udlejers fremlæggelse af beløbsopgørelsen skal Lejer inden for en frist på 4 uger skriftligt have meddelt udlejer, om Lejer ønsker at overtage forrige lejers istandsættelses- og retableringsforpligtelse. I modsat fald vil pkt finde anvendelse. Erhvervsakademiet Lillebælt * lejemålsnr * 26. september 2013 Side 12 af 16

80 UDKAST Idet Udlejer i henhold til pkt indestår for, at ejendommens anlæg er velfungerende og velvedligeholdte på tidspunktet for nærværende lejemåls ikrafttræden den , og idet denne forpligtelse er indeholdt i Campus Vejles afleveringsforpligtelse, jf. bilag H, udgår den kapitaliserede udgift til dette af det beløb, som overdrages til Lejer, såfremt Lejer vælger ovenstående model Såfremt Lejer ikke ønsker at overtage forrige lejers istandsættelses- og retableringsforpligtelser, skal det lejede afleveres ryddeliggjort, rømmet og rengjort samt i øvrigt i samme stand som ved overtagelsen, jf. pkt. 5.1 samt indflytningsrapporten, det vil sige uistandsat Endvidere skal tekniske anlæg og installationer i lejemålet afleveres funktionsduelige og være i vel vedligeholdt stand ved lejemålets ophør. For de anlæg og installationer, for hvilke der udarbejdes servicerapporter, skal der ved lejemålets ophør foreligge servicerapporter fra autoriseret firma Lejer er endvidere ansvarlig overfor Udlejer for skader i lejemålet efter dansk rets almindelige erstatningsregler Senest ved lejemålets ophør foretager Lejer og Udlejer et fraflytningssyn af det lejede i ryddeliggjort stand med henblik på at konstatere de istandsættelsesarbejder m.m., der skal udbedres, og Udlejer udfærdiger en fraflytningsrapport, der tiltrædes af begge parter. Endvidere aflæser Lejer og Udlejer i fællesskab diverse forbrugsmålere, og Udlejer orienterer de respektive forsyningsselskaber om Lejers fraflytning Det er aftalt, at Lejer uanset den afleveringsmodel, som Lejer vælger, jf. pkt og ikke er berettiget til selv at iværksætte udførelse af arbejderne efter punkt , hverken før eller efter flyttesynet. Parterne er enige om, at værdien af de vedligeholdelses-, istandsættelsesog retableringsforpligtelser, der påhviler Lejer, opgøres pr. ophørstidspunktet og konverteres til et beløb, som betales kontant af Lejer til Udlejer. Konvertering til kontantbeløbet sker på grundlag af tilbud indhentet af Udlejer. Lejer er berettiget til at indhente kontroltilbud. Lejer er pligtig til at betale kontantbeløbet, uanset om Udlejer måtte beslutte, at arbejderne/manglerne ikke skal foranlediges udført/udbedret og uanset årsagen hertil, eksempelvis ved ønske om salg, nedrivning, ombygning, ændret indretning eller anvendelse af det lejede m.v. Førnævnte gælder, uanset om den opnåede pris ved et senere salg måtte være upåvirket af, at manglerne/arbejderne ikke er udbedret/udført. Tilsvarende gælder førnævnte, uanset om lejen ved genudlejning måtte være upåvirket af, at manglerne/arbejder ikke er udbedret/udført Parterne er enige om, at den i erhvervslejelovens 74, stk. 2 nævnte frist ændres fra 4 uger til 8 uger Lejer er forpligtet til at aflevere samtlige nøgler og systemer til låse i døre, samt give Udlejer adgang til omkodning af adgangskontrolanlæg og adgangskort, og lignende Lejer skal senest 8 dage før fraflytning oplyse den adresse, som meddelelser til Lejer kan sendes til, efter Lejers fraflytning af lejemålet I tilfælde af uenighed om omfanget af Lejers arbejder i henhold til fraflytningsrapport er hver af parterne berettiget til at anmode Boligretten i Kolding om, så snart som muligt at udpege en skønsmand, der har særligt kendskab til istandsættelses- og vedligeholdelsesarbejder for så vidt angår fast ejendom. Skønsmanden skal uden ugrundet ophold og uden at afvente syns- og skønstemaer for begge parter: a) Beskrive det lejedes vedligeholdelsesmæssige tilstand. Erhvervsakademiet Lillebælt * lejemålsnr * 26. september 2013 Side 13 af 16

81 UDKAST b) Tage stilling til omfanget af og udgiften til Lejers istandsættelse, vedligeholdelse og retablering af lejemålet, således at dette bringes i en stand, som nærmere beskrevet af en eller begge af parterne. c) Tage stilling til rimeligheden af eventuelt indhentede håndværkertilbud. d) Om fornødent tage stilling til et udført arbejdes kvalitet. e) Beskrive eventuelle ulovlige installationer og bygningsindretninger i det lejede. Skønsmanden tager med bindende virkning for parterne endelig stilling til forholdene nævnt ovenfor, men skal ikke tage stilling til juridiske spørgsmål. Omkostningerne til skønsmanden afholdes af Lejer MERVÆRDIAFGIFT 21.1 Ejendommen er frivilligt momsregistreret. Som følge heraf tillægges samtlige Lejers pligtige pengeydelser i henhold til erhvervslejekontrakten moms. Moms er pligtig pengeydelse i lejeforholdet og erlægges samtidig med de pligtige pengeydelser, som momsbeløbet tillægges ifølge erhvervslejekontrakten. Udlejer er til enhver tid berettiget til at afmelde momsregistreringen ANSVAR OG RISIKO 22.1 Udlejer skal sørge for, at ejendommen er bygnings- og brandforsikret. Udgiften hertil opkræves over driftsregnskabet, jf. punkt Lejer tager selv stilling til og afholder evt. udgifter til supplerende forsikring. Lejer er erstatningsansvarlig for enhver skade herunder hændelig som påføres lejemålet, ejendommen i øvrigt eller tredjemand som følge af Lejers installationer eller ombygninger TVISTER 23.1 Enhver tvist som måtte opstå i forbindelse med denne lejekontrakt mens lejemålet består, skal indbringes for boligretten i 1. instans Tvister afgøres efter dansk ret uanset gældende lovvalgsregler TINGLYSNING 24.1 Lejer er berettiget til for egen regning at lade denne lejekontrakt tinglyse på ejendommen med respekt af nuværende og kommende pantehæftelser og byrder Når lejeforholdet ophører, er Lejer forpligtet til at aflyse den tinglyste lejekontrakt. Er dette ikke sket inden 14 dage efter lejemålets ophør, kan Udlejer foretage aflysningen for Lejers regning, idet Lejers skriftlige opsigelse eller fogedens notering på fundamentet ved en udsættelsesforretning kan danne grundlag for aflysningen PLIGTIGE PENGEYDELSER I LEJEFORHOLDET 25.1 Betalinger ifølge denne kontrakt er pligtige pengeydelser i lejeforholdet, herunder bl.a. betalinger iht. punkterne Hvis Udlejer hhv. Lejer får et tilgodehavende efter nærværende kontrakt, forrentes dette tilgodehavende efter reglerne i "Lov om renter ved forsinket betaling mv." fra forfaldsdagen, også selvom tilgodehavendet ikke er bestemt på forhånd. Erhvervsakademiet Lillebælt * lejemålsnr * 26. september 2013 Side 14 af 16

82 UDKAST 26.0 ALMINDELIGE BESTEMMELSER 26.1 Denne kontrakt omfatter tillige bilag A-H, som er en integreret del af kontrakten Enhver aftale vedrørende dette lejeforhold indgået såvel før som efter lejekontraktens indgåelse, skal være skriftlige tillæg til denne kontrakt for at kunne gøres gældende parterne imellem Medmindre andet er aftalt mellem Lejer og Udlejer eller må anses for indeholdt i nærværende aftale, gælder bestemmelserne i lovbekendtgørelse nr af 16. december 2010 om leje af erhvervslokaler m.v. med efterfølgende ændringer Lejer bekræfter med underskriften af erhvervslejekontrakten at være gjort bekendt med den af By- og Boligministeriet udarbejdede tjekliste, der vedlægges som bilag D, samt at være opfordret til at søge sagkyndig bistand Lejer bekræfter med sin underskrift af erhvervslejekontrakten at have modtaget gyldig energimærkning for ejendommen tilvejebragt af Udlejer (energimærkning D). Energimærket vedhæftes erhvervslejekontrakten som bilag E BETINGELSER 27.1 Nærværende lejekontrakt er fra parternes side betinget af følgende forhold: 27.2 Fra Lejers side er lejeaftalen betinget af egen bestyrelses godkendelse. Såfremt Lejers bestyrelse ikke kan godkende lejeaftalen, kan Lejer træde tilbage fra denne, uden at nogen af parterne skal have noget krav mod den anden part, som følge af aftalens bortfald. Såfremt godkendelse fra Lejers bestyrelse ikke foreligger senest den 10. oktober 2013, har Udlejer mulighed for at træde tilbage fra aftalen. Ligeledes i denne situation har ingen af parterne noget krav mod den anden part som følge af aftalens bortfald Fra Lejers side er lejeaftalen betinget af godkendelse af de bevilgende myndigheder. Såfremt de bevilgende myndigheder ikke kan godkende lejeaftalen, kan Lejer træde tilbage fra denne, uden at nogen af parterne skal have noget krav mod den anden part, som følge af aftalens bortfald. Såfremt godkendelse fra de bevilgende myndigheder ikke foreligger senest den 1. februar 2014, har Udlejer mulighed for at træde tilbage fra aftalen, ligeledes i denne situation har ingen af parterne noget krav mod den anden part som følge af aftalens bortfald. Såfremt Lejer ikke senest den 1. november 2013 har forelagt lejekontrakten for Finansministeriet til godkendelse, kan Udlejer træde tilbage fra aftalen Fra Lejers side er lejeaftalen betinget af at der udarbejdes ny deklaration vedrørende parkeringsadgang til 65 yderligere p-pladser, jf Såfremt en sådan deklaration ikke foreligger senest den 1. februar 2014, kan Lejer træde tilbage fra lejeaftalen, uden at nogen af parterne skal have noget krav mod den anden part, som følge af aftalens bortfald. København, den / 2013 Odense, den / 2013 Som Udlejer: Som Lejer: Erhvervsakademiet Lillebælt * lejemålsnr * 26. september 2013 Side 15 af 16

83 UDKAST PFA Ejendomme A/S Erhvervsakademiet Lillebælt Michael Bruhn / Anne Dorthe Lillelund Jens Mejer Pedersen Erhvervsakademiet Lillebælt * lejemålsnr * 26. september 2013 Side 16 af 16

84 Medarbejdertrivsel på EA Lillebælt Metoden EA Lillebælt har deltaget i en medarbejdertrivselsmåling, foretaget af ENNOVA i foråret medarbejdere (ud af 195) har besvaret spørgeskemaet, hvilket giver en svarprocent på 84, hvilket alt andet lige giver resultaterne troværdighed. Samtidig er det et signal om, at mange gerne vil bidrage til at udvikle vores arbejdsklima. Rapporten er bygget op efter samme skabelon som de studentertilfredshedsmålinger, vi har gennemført de seneste par år, hvor der dels præsenteres hovedresultater på kategorierne arbejdsglæde og loyalitet, dels vises resultater i 7 potentielle indsatsområder, der har indflydelse på de overordnede kategorier. ENNOVA har endvidere udarbejdet prioritetskort for hvert område, hvor det angives, hvilke indsatsområder, det særligt bør sættes ind på. I rapporten benchmarkes vores resultater i forhold til resultaterne fra erhvervsakademier samlet (CPH Business, EA Århus, Dania og EA Lillebælt) Resultaterne Undersøgelsen viser, at vi på EA Lillebælt ikke har et tilfredsstillende niveau for medarbejdertrivsel samlet set. Det samlede resultat på arbejdsglæde er 67 indekspoint (på en skala fra 0-100), hvilket ikke er et acceptabelt niveau, og i øvrigt også betydeligt lavere end på de akademier, vi sammenligner os med. Når man kigger lidt nærmere på de faktorer, der indgår i arbejdsglæde, så er der pæne resultater på motivation, mens spørgsmål der går på tilfredshed ligger lavt. Det andet hovedresultat er loyalitet, hvor scoren er 75 indekspoint, hvilket er en tilfredsstillende score, om end vi også her ligger under de øvrige akademier. Loyalitet er sammensat af troskab, der ligger forholdsvis lavt, og engagement, der ligger tilsvarende højere. Udover de overordnede kategorier er der en række delområder, som der er behov for at sætte særligt ind for at forbedre. Det gælder således: Akademiets omdømme Nærmeste leders måludpegning og opfølgning Information og kommunikation (især fra overordnet ledelse) Sikring af velfungerende administrative rutiner Heldigvis er der også positive resultater i undersøgelsen. Der er helt generelt en god motivation og godt engagement, som formentlig er knyttet til tilfredshed med kerneopgaver og det kollegiale samspil. I rapporten peges på, at tilfredsheden med det daglige arbejde er den stærkeste faktor for oplevelsen af arbejdsglæde, hvorfor vedligeholdelsen af dette er et vigtigt indsatsområde fremadrettet. Opfølgningsprocessen Resultaterne blev præsenteret og diskuteret i chefgruppen og efterfølgende har hver chef haft et eller flere dialogmøder med medarbejderne og opstillet lokale handlingsplaner for imødegåelse af de rejste kritikpunkter lokalt, samt inspiration til en mere tværgående indsats på EA Lillebælt. De lokale handlingsplaner er udformet og med udgangen af august måned er den tværgående handlingsplan ligeledes udarbejdet, kommunikeret og igangsat.

85 Alle handlingsplaner er tilgængelige på EA Lillebælts intranet. Tværgående indsatsområder 1. Styrkelse af ledelsens opstilling af mål og opfølgning Med indførelse af de nye opgavebeskrivelser og de tilhørende bilaterale møder mellem den enkelte underviser og dennes nærmeste leder tydeliggøres krav og forventninger til opgaverne og deres udførelse. Mål: Alle undervisere har en opgaveoversigt ved semestrets start Der gennemføres tidsregistrering til understøttelse af dialog mellem medarbejder og leder om arbejdets omfang og udførelse Der er gennemført en individuel opfølgningssamtale inden udgangen af semestret 2. Styrkelse af akademiets omdømme (eksternt) Der udformes en ny kommunikationsstrategi med yderligere fokus på PR og branding af EA Lillebælt. EA Lillebælts deltagelse i relevante regionale og lokale fora, såsom erhvervsråd, virksomhedsnetværk, lokalpolitiske fora m.m. styrkes. Indsatsen er koncentreret i Vejle og Odense, men rækker herudover ind i hele akademiets dækningsområde. Mål: EA Lillebælt øger sin deltagelse i relevante eksterne netværksrelationer Der er mindst én redaktionel omtale af akademiet hver måned i relevante medier fx Fyns Stiftstidende, Vejle Amts folkeblad, eller elektroniske medier. Kendthedsgraden af EA Lillebælt opleves af medarbejderne som væsentligt forøget ved næste MTU 3. Kommunikation og information (internt) Der er udarbejdet en konkret handlingsplan med fokus på styrkelse af intern kommunikation. Intranettet styrkes med mere regelmæssige opdateringer fra uddannelsesområder, det sikres at relevant information lægges på intranettet, og der etableres EAL-Update til alle medarbejdere. Direktionen møder medarbejdere face to face mere regelmæssigt og giver plads til dialog om væsentlige mål og indsatsområder for akademiet. Mål: Trafikken på intranettet fordobles over det næste 4 måneder. Intranettet opleves som den centrale interne informationskanal af medarbejderne Opgavebeskrivelser lægges på intranettet for at styrke gennemsigtighed Nye medarbejdere præsenteres på intranettet Direktionen deltager efter behov på medarbejdermøder, dog mindst ét medarbejdermøde pr. semester pr. univers

86 4. Etablering af velfungerende administrative rutiner Der er nu udformet elektroniske blanketter til rejseafregning, ferieanmodning, m.m. Der er etableret rutiner for betalinger og udlæg via fakturaflow systemet. Herudover etableres elektronisk tidsregistreringssystem for undervisere. Budgetansvarlige har løbende adgang til relevante opdaterede konto-oversigter. For at styrke personaleadministrationen, herunder forberede ny stillingsstruktur med særligt fokus på adjunktforløb og lektorkvalificering, ansættes en HR konsulent. Mål: medarbejdere oplever, at de nyligt indførte digitale administrative løsninger fungerer godt ledere har adgang til relevante kontooversigter løbende Kompetenceudviklingsstrategi, herunder adjunktforløb, udmøntes professionelt og måles konkret ved næste MTU. 5. Styrkelse af organisationen i Vejle Med henblik på at styrke EA Lillebælts brand i Vejle styrkes den relationsskabende indsats med fokus på branding af akademiet og opdyrkning af lokale netværk m.m. EA Lillebælts organisering i Vejle forenkles ved at sikre, at medarbejdere entydigt tilknyttes ét univers og højst udlånes til opgaver i yderligere et univers. Der er i Vejle særligt fokus på, at opgavebeskrivelser er klare og entydige, således at krav og forventninger gensidigt er afklarede. Der etableres et særligt forløb for medarbejdere i Vejle omkring formuleringen af visionen om etablering af EA Lillebælt campus Vejle Mål: medarbejderne i Vejle oplever, at kendthedsgraden af EA Lillebælt er markant øget ved udgangen af 2014 medarbejderne i Vejle oplever at have en fælles vision med etableringen af en fælles campus medarbejderne i Vejle oplever at ledelsen agerer afstemt og koordineret Ovenstående handlingsplan er drøftet på SU-seminar 13/14 august 2013, hvor det ligeledes blev aftalt at afholde næste MTU i foråret 2015, såfremt det passer med kadancen for andre erhvervsakademier.

87 ERHVERVSAKADEMIET LILLEBÆLT PERIODEREGNSKAB 1. JANUAR 30. JUNI SEPTEMBER 2013

88 1. Opsummering Halvårsregnskabet viser en omsætning på 122,1 mio. kr. og et overskud på 9,0 mio. kr. Omsætningen er 1,0 mio. kr. mindre end budgetteret, men resultatet er 2,0 mio. kr. bedre end forventet. Der er gennemført 22,4 STÅ mere end budgetteret, fordelt med 17,3 færre STÅ på fuldtidsuddannelserne og 39,8 flere STÅ på AU og diplom. Forecast for hele 2013 viser en forventet omsætning på 233,1 mio. kr. og et overskud på 5,0 mio. kr. Det er en mindre- omsætning på 6,7 mio. kr. i forhold til det oprindelige budget, og et resultat, der er 0,8 mio. kr. dårligere. Forecastet er især præget af følgende: Flere studerende på fuldtidsuddannelserne i efteråret 2013 end budgetteret. Dette medfører flere omkostninger end oprindeligt budgetteret, men merindtægten udløses først foråret 2014 Aktivitetsnedgang i efteråret på AU og diplom samt indfusionering af disse aktiviteter i Vejle. Mindreaktiviteten har marginal betydning for EA Lillebælts bundlinie Mindreaktivitet inden for udvikling og evidens. Det skyldes at de særlige statstilskud til udvikling og evidens er taget i anvendelse med forsinkelse fordi vi valgte at forberede EA Lillebælts indsats grundigt og derfor først implementerer aktiviteterne i løbet af efteråret Overskydende midler overføres til kommende perioder Overenskomst 2013, der trådte i kraft 1. august 2013 indebærer flere større ændringer i akademiets driftsvilkår. Afledte effekter er helt nye styringsmetoder fsva. undervisernes opgaveallokering, tidsstyring og lønkronestyring. Dette medfører en vis usikkerhed om de økonomiske effekter i de kommende perioder 2. Aktiviteter Nedenfor er aktivitetsniveauet, undervisning og praktik, opgjort i taxameterudløsende STÅ: Aktiviteter pr. 30. juni 2013 (Undervisning og praktik) Realiseret 1. halvår Budget 1. halvår Forskel Forecast 2013 Budget 2013 Forskel 2012 Multimedie og IT 380,50 351,75 28,75 744,25 693,25 51,00 614,00 Produktion, teknologi og logistik 106,00 114,25-8,25 208,00 209,25-1,25 160,00 Byggeri og energi 250,00 258,90-8,90 503,50 502,55 0,95 498,00 Finans 152,04 156,50-4,46 304,79 305,00-0,21 275,68 Fødevarer, ernæring og proces 131,50 131,72-0,22 239,00 245,40-6,40 232,25 Events, oplevelser og turisme 127,50 127,70-0,20 226,50 237,70-11,20 175,00 Salg, markedsfør. og forretningsudv. 246,75 270,80-24,05 463,50 482,70-19,20 412, , ,62-17, , ,85 13, ,93 AU, diplom 255,83 216,08 39,75 416,33 453,00-36,67 428,28 EA Lillebælt i alt 1.650, ,70 22, , ,85-22, ,21 Tabelnote: Tallene er ekskl. udenlandske selvbetalere. 2

89 Et aktivitetsniveau, der på fuldtidsuddannelserne er 17 STÅ mindre end budgetteret. Dette skyldes især en fejlbudgettering på PB i International Handel. Dette mere end opvejes af meraktivitet indenfor AU og diplom. Forventningen for hele 2013 er et samlet STÅ- tal på STÅ, hvilket er 23 STÅ mindre end budgetteret. Dette er resultatet af forøget aktivitet på fuldtidsuddannelserne på 14 STÅ svarende til 0,5 % og en mindreaktivitet på AU og diplom på 37 STÅ. 3. Regnskab Overordnet ser EALs perioderegnskab for 1. januar juni 2013 og balance pr. 30. juni 2013 således ud: Regnskab 30. juni 2013 Realiseret 2012 Budget 2013 Realiseret STÅ Resutatopgørelse Omsætning Lønninger Andre omkostninger Afskrivninger Finansielle poster Ekstraordinære poster Resultat Balance Anlægsaktiver Materielle anlægsaktiver i alt Finansielle anlægsaktiver i alt Omsætningsaktiver Tilgodehavender i alt Likvide beholdninger i alt Aktiver i alt Passiver Egenkapital i alt Langfristet gæld i alt Kortfristede gældsforpligtelser i alt Passiver i alt Tallene er specificerede i bilag 1. Resultatopgørelsen kan sammenlignes med budget samt udarbejdet forecast som følger: 3

90 EA Lillebælt Åtd (6 mdr) Hele året Real Budget Forskel Budget Forecast (indtast) Forskel Resultat Omsætning Lønninger Andre omkostninger Afskrivninger Finansielle poster Ekstraordinære poster Resultat Regnskabet for årets 1. halvår ser rigtig godt ud. Væsentligst begrundet i mindre forbrug på småanskaffelser og vedligehold mv. Efteråret 2013 vil være præget af et aktivitetsniveau på fuldtidsuddannelserne, der overstiger det oprindelige budget i størrelsesordenen omkring 9-15 % (afhængigt af gennemførelsesfrekvensen). Samtidig er aktivitetsniveauet inden for udvikling og evidens betydelige mindre end oprindeligt budgetteret på grund af en noget længere implementeringstidshorisont end oprindeligt forventet, og tilsvarende forventes AU og diplomuddannelsesaktiviteterne at blive mindre end forventet. Ingen af disse reduktioner i aktivitetsniveau påvirker bundlinjen. Der er i forecast forventning om at meraktiviteten kan gennemføres med en begrænset stigning i lønomkostningerne. Der er ret stor usikkerhed forbundet med dette. EA Lillebælt er pr. 1. august overgået til en helt ny metode til styring af såvel undervisernes aktiviteter, tidsanvendelsen, registreringen af tidsanvendelsen samt selve lønkrone- styringen. Dette som nogle af de indirekte konsekvenser af OK Det er Finansministeriets vurdering, at dette vil betyde en effektivisering i størrelsesordenen 2 % på underviser- lønnen, og derfor er statstilskuddet forlods reduceret med 1 % fra 1. august 2013 svarende til 0,4 % i indeværende år. Akademiernes analyser viser imidlertid et noget andet billede, nemlig at OK 13 alt andet lige vil forøge omkostningerne, formodentligt i betydeligt omfang, om end det er forbundet med stor usikkerhed at estimere dette på grund af usikkerheder knyttet til hele reformen og konsekvenserne. Likviditeten er fortsat ganske fornuftig og ligger omkring 100 mio. kr. 120 Likviditet Mio. kr

91 Bilag 1: Driftsøkonomi og balance Erhvervsakademiet Lillebælt Resultatopgørelser pr. juni 2013 EA Lillebælt Åtd (6 mdr) Hele året Real Budget Forskel Budget Forecast (indtast) Forskel Resultat Omsætning Lønninger Andre omkostninger Afskrivninger Finansielle poster Ekstraordinære poster Resultat Specifikation Omsætning Institutionstilskud Undervisningstaxameter Fællestaxameter Bygningstaxameter Færdiggørelsestaxameter Praktiktaxameter Internationaliseringstaxameter Udenlandske selvbetalere Deltagerbetaling Projekter Salg af ydelser Andet Omsætning i alt Lønninger Løn Løn Censorer Lønninger i alt Andre omkostninger Undervisningsmaterialer Rejser mv Møder, kurser mv Kontorhold Kontingent/abonnement Kopi og print Tele mv Leje og leasing Annoncer og reklame Ekstern assistance Husleje Bygningsdrift Energi Reparation og vedligehold Småanskaffelser Øvrige omkostninger Andre omkostninger i alt Afskrivninger i alt Finansielle poster i alt Ekstraordinære poster i alt Resultat

92 Balance Anlægsaktiver Realiseret Realiseret 2012 Materielle anlægsaktiver Grunde og bygninger 0 0 Undervisningsudstyr Andet udstyr og inventar Materielle anlægsaktiver i alt Finansielle anlægsaktiver Deposita Finansielle anlægsaktiver i alt Anlægsaktiver i alt Omsætningsaktiver Tilgodehavender Debitorer Mellemregning Udd.min. 0 0 Andre tilgodehavender Periodeafgrænsningsposter Tilgodehavender i alt Likvide beholdninger i alt Omsætningsaktiver i alt Aktiver i alt Passiver Egenkapital Egenkapital primo Overført resultat Egenkapital i alt Langfristet gæld Realkreditlån 0 0 Langfristet gæld i alt 0 0 Kortfristet gæld Kortfristedet del af langfr. gæld 0 0 Kreditorer Mellemregning med Udd.min Mellemregning med andre skoler Feriepengeforpligtelse Anden gæld Periodeafgrænsningsposter Kortfristede gældsforpligtelser i alt Gældsforpligtelser i alt Passiver i alt

93 Bilag 2. Univers- regnskaber Helt generelt er uddannelsesuniversernes forecast påvirket af en nedskæring af statstilskuddet på 0,4 %, der trækkes i december- tilskuddet. It og multimedie Åtd (6 mdr) Hele året Forecast Real Budget Forskel Budget (indtast) Forskel Resultat Omsætning Lønninger Andre omkostninger Afskrivninger Finansielle poster Ekstraordinære poster Resultat Inden for it- området er det multimediedesigner- uddannelsen, der vækster meget. Meraktiviteten samt ressourceforbrug inden for udvikling og evidens- området medfører flere lønomkostninger, men færre omkostninger end budgetteret, især til reparation og vedligeholdelse. Resultatet er 0,9 mio. kr. bedre end oprindeligt budgetteret. Produktion, teknologi, logistik Åtd (6 mdr) Hele året Real Budget Forskel Budget Forecast (indtast) Forskel Resultat Omsætning Lønninger Andre omkostninger Afskrivninger Finansielle poster Ekstraordinære poster Resultat Produktion, teknologi og logistik har et halvårsresultat, der er 1,0 mio. kr. dårligere end budgetteret. Det skyldes lidt færre STÅ, men især, at refusionen af omkostninger vedr. FabLab ikke er indregnet. Forecastets færre omkostninger skyldes, at FabLab pr. 1. august organisatorisk er flyttet til Udvikling og evidens. Årsresultatet er en smule bedre end budgettet. 7

94 Byggeri og energi Åtd (6 mdr) Hele året Real Budget Forskel Budget Forecast (indtast) Forskel Resultat Omsætning Lønninger Andre omkostninger Afskrivninger Finansielle poster Ekstraordinære poster Resultat Halvårsresultatet er 0,8 mio. kr. dårligere end budgetteret. Det skyldes væsentligst flere overtimer, der er kommet til udbetaling vedr. skoleåret 2012/2013. Underviserressourcen tilpasses efterårets i vidt omfang efterårets aktivitetsniveau, og der foretages kompenserende besparelser på øvrige omkostninger således at årets resultat ender 0,3 mio. kr. dårligere end det oprindelige budget. For de følgende 4 universer gælder generelt, at der i tilknytning til organisationsændringen, hvor disse universer overgik til uddannelsesdirektør Asger R. Nielsens ledelse, er sket en ændring i den økonomiske portefølje. Således er en række omkostninger, der i budgettet var placeret centralt i Kåre Heide- Ottosens (nu Asgers) budget, delegeret ud i universerne. Der vil således i regnskaber og forecasts være et merforbrug i universerne, der udlignes af et mindreforbrug hos Asger. Fians og økonomi Åtd (6 mdr) Hele året Real Budget Forskel Budget Forecast (indtast) Forskel Resultat Omsætning Lønninger Andre omkostninger Afskrivninger Finansielle poster Ekstraordinære poster Resultat Der er lidt færre STÅ end oprindeligt budgetteret. Der er få variable omkostninger og regnskabsresultatet forventes at blive 0,3 mio. kr. dårligere end budgetteret. 8

95 Fødevarer, ernæring og proces Åtd (6 mdr) Hele året Forecast Real Budget Forskel Budget (indtast) Forskel Resultat Omsætning Lønninger Andre omkostninger Afskrivninger Finansielle poster Ekstraordinære poster Resultat Lønafvigelsen skyldes i vidt omfang langtidssygdom, der vikardækkes. Merforbruget skyldes en upræcis periodisering i budgettet, og forventes på årsplan at svare til det oprindelige budget. Forecastet er dels præget af langtidssygdom, nyansættelse samt flere decentralt placerede omkostninger. Events, oplevelser og turisme Åtd (6 mdr) Hele året Forecast Real Budget Forskel Budget (indtast) Forskel Resultat Omsætning Lønninger Andre omkostninger Afskrivninger Finansielle poster Ekstraordinære poster Resultat Den væsentligste afvigelsesforklaring er konsekvenserne af at flere omkostninger er placeret i universet i stedet for centralt. Salg, marketing og Åtd (6 mdr) Hele året forretningsudvikling Forecast Real Budget Forskel Budget (indtast) Forskel Resultat Omsætning Lønninger Andre omkostninger Afskrivninger Finansielle poster Ekstraordinære poster Resultat Halvårets mindre omsætning skyldes en budgetteringsfejl på PB i international handel. Forecastets lønstigning skyldes et usædvanligt stort optag, især på handelsøkonom, i efteråret Merforbruget på andre omkostninger skyldes den organisatoriske omlægning. 9

96 Uddannelsesdirektør Åtd (6 mdr) Hele året Forecast Real Budget Forskel Budget (indtast) Forskel Resultat Omsætning Lønninger Andre omkostninger Afskrivninger Finansielle poster Ekstraordinære poster Resultat Den altoverskyggende årsag til det forbedrede halvårsresultat og forecast er den tidligere omtalte decentralisering af en række omkostninger fra Asgers centrale kasse til universerne, og det forbedrede resultat modsvares i vidt omfang af merforbrug i universerne. Finansvidencenter Åtd (6 mdr) Hele året Real Budget Forskel Budget Forecast (indtast) Forskel Resultat Omsætning Lønninger Andre omkostninger Afskrivninger Finansielle poster Ekstraordinære poster Resultat FinansVidenCentret er et samarbejdsprojekt, der definitorisk er resultatneutralt for EA Lillebælt, bortset fra den overskudsdeling, der måtte finde sted efter regningsafslutningen. AU og diplom Åtd (6 mdr) Hele året Real Budget Forskel Budget Forecast (indtast) Forskel Resultat Omsætning Lønninger Andre omkostninger Afskrivninger Finansielle poster Ekstraordinære poster Resultat I 1. halvår 2013 er hele AU- og diplomuddannelses- aktiviteten udlagt til TietgenSkolen respektive Campus Vejle, og dermed principielt stort set resultatneutralt, idet der alene tilføres kr. pr STÅ til EA Lillebælt. I foråret 2013 besluttedes det at udspalte AU- og diplomuddannelserne fra Campus Vejle til EA Lillebælt pr. 1. august Konsekvensen er indregnet i forecastet. 10

97 Udvikling og internationalisering Åtd (6 mdr) Hele året Forecast Real Budget Forskel Budget (indtast) Forskel Resultat Omsætning Lønninger Andre omkostninger Afskrivninger Finansielle poster Ekstraordinære poster Resultat Bogholderiteknisk foregår indregningen af indtægter fra projekter ved at indregne den forholdsmæssige andel af de refusionsberettigede omkostninger. Aktiviteten, især omkring kapacitetsudvikling og evidens, har i foråret været betydeligt mindre end budgetteret. I budgettet var der regnet med et lineært aktivitetsniveau, men vi vagte i foråret at forberede aktiviteterne bedre, og udskød derved implementeringen med et halvt års tid. Det samlede forecast er 0,5 mio. kr. dårligere end oprindeligt budgetteret, men det vil blive forsøgt forbedret. Fællesområdet Åtd (6 mdr) Hele året Forecast Real Budget Forskel Budget (indtast) Forskel Resultat Omsætning Lønninger Andre omkostninger Afskrivninger Finansielle poster Ekstraordinære poster Resultat Fællesområdernes halvårsregnskab er noget bedre end budgetteret. Det skyldes i det væsentlige tilbageholdenhed og udskydelser vedr. bygningsrenovation og inventaranskaffelser samt udskydelse af ansættelser. De væsentligste indregninger i forecast er indregning af den statslige nedskæring, STARS- projektet, en række nødvendige bygningsmæssige investeringer med henblik på at huse det stærkt stigende antal studerende, kapacitetsopbygning for hele EA Lillebælt (lederkurser mv.) samt omkostninger til det campus- forberedende arbejde. 11

98 NOTAT 1. Finanslovsforslaget Konklusionen i forslag til finanslov for for takstudviklingen kan opgøres som følger (i 2013-niveau): Akademiuddannelser Undervisningstakster -0,3% -2,3% -4,3% -6,3% Praktiktakster -0,3% -2,3% -4,3% -6,3% Fællesudgiftstakster -8,7% -17,9% -19,3% -20,9% Bygningstakster -0,3% -2,3% -4,3% -6,2% Færdiggørelsestakster -0,3% -2,3% -4,3% -6,2% Professionsbacheloruddannelser Undervisningstakster -0,3% -2,3% -4,3% -6,3% Praktiktakster -0,3% -2,3% -4,3% -6,3% Fællesudgiftstakster -8,9% -18,2% -19,6% -21,2% Bygningstakster -0,3% -2,3% -4,3% -6,2% Færdiggørelsestakster -0,3% -2,3% -4,3% -6,2% Åben Uddannelse Undervisningstakster -2,8% -8,1% -10,1% -12,0% Bygningstakster -0,3% -2,3% -4,3% -6,2% Institutionstilskuddet er uændret i perioden (men p/l-reguleres næppe). I så fald reduceres tilskuddet reelt med 1 2 % pr. år. Der må yderligere forventes nedskæring i 2014 i knyttet til udmøntningen af Finansministeriets indkøbsstrategi, for EA Lillebælt formodentlig i størrelsesordenen 300 t. kr. 1