Skoleledelsens samlede kvalitetsvurdering

Transkript

1 Side 1 af 6 Skoleledelsens samlede kvalitetsvurdering Vejledning til skoleledelsens samlede kvalitetsvurdering: Skolelederen skal nedenfor give en samlet kvalitetsvurdering ud fra data og dokumenter på KISportalen. Skolelederen er forpligtet til skriftligt at kommentere de eventuelle forhold, hvor skolen ikke lever op til de fastlagte kvalitetskriterier/indikatorer. Det er vigtigt, at skoleledelsen i dette dokument forsøger at give en sammenfattende kvalitetsvurdering af skolen, hvor både skolens succeser og udfordringer beskrives. Kvalitetsvurderingen bør tage afsæt i KIS fakta/indikatorer og KIS dokumenter. Der kan inddrages andet relevant materiale i vurderingen. Har skolen både en almendel og en specialdel, skal kvalitetsvurderingen indeholde en vurdering af både almendelen og specialdelen. NB! Skolebestyrelsen skal inden den 1/3 kommentere skoleledelsens samlede kvalitetsvurdering, og denne kommentar skal indsættes sidst i dokumentet. Skolens navn:tingkærskolen Skoleår: Ledelsens samlede Vurdering kvalitetsvurdering Interne kvalitetssikringssystemer Skolen har et velstruktureret og velfungerende internt kvalitetssikringssystem. Skolen benytter de nationale test og anvender dem efterfølgende til at udarbejde handleplaner for eleverne. Særligt med fokus på elever med særligt behov. Ledelsen gennemfører hvert år evalueringssamtaler med udvalgte fagteams med efterfølgende afrapportering til skoleafdelingen. Derudover afholdes der teamsamtaler med udgangspunkt i et afprøvet undervisningsforløb. Skoleleder afholder medarbejderudviklingssamtaler med udvalgte fokuspunkter. Skolen har en plan for gennemførelse af læse og matematiktest i alle skolens klasser. Desuden afholdes der klassekonferencer på årgang, hvor læse- og matematikvejleder, koordinatorer for AKT og Stc., klassens dansk og matematiklærer samt skoleleder deltager. I forbindelse med skolens 3- årige udviklingsprojekt omkring LP-modellen er skolens pædagogiske læringsmiljø blevet kortlagt. Skolen tester kontinuerligt eleverne i hele skoleforløbet. SFO arbejder ud fra en læreplan for SFO. Læreplanen danner udgangspunkt for dagligdagen i SFO og bruges også som udgangspunkt for evaluering af aktiviteter i SFO. Desuden: Teammøder Pædagogiske personalemøder Målfastsættelsessamtaler med eleverne. Skolen har i indeværende skoleår haft særligt fokus på at skabe bedre resultater og hæve skolens generelle karaktergennemsnit. Mål: At bringe skolens karaktergennemsnit op på niveau med kommunens gennemsnit.

2 Side 2 af 6 Generelt: Der arbejdes ud fra Oldenburg dekalogen samt Odense Kommunes vision om fremtidens skole samt Tingkærskolens værdigrundlag Handleplan (i forældrevenlig udgave.) Vi vil følge op på resultaterne fra de nationale test på alle klassetrin hvis resultaterne ligger under landsgennemsnit iværksættes handleplaner for klassen. I KIS samtalerne skal der være særlig fokus på de fag, hvor eleverne klarer sig under landsgennemsnittet. KIS står for Kvalitet I Skolen og der er hvert år samtaler med 4 team fra skolen. Desuden holder ledelsen samtaler med alle team og er på besøg i alle klasser i løbet af året for at se på undervisning. Samtaler med elever ved dårlig adfærd. Hvis elever gentagne gange udviser dårlig opførsel indkaldes forældre og elev til samtale med ledelsen. Hvis der er gentagne noter i kontaktbogen, som elever og forældre ikke reagerer på, indkaldes til samtale med lærer og ledelse. For 7. 9 årgang skal der udarbejdes årsplaner for afleveringsopgaver. De skal kunne findes i elev- og forældreintra. I alle klasser skal der være lektiekalender i elevog forældreintra. Der indkaldes til fraværssamtaler med elever og forældre, når der er et samlet fravær på mere end 5 dage i løbet af et skoleår. I årgang ringes til forældrene, hvis vi ikke kender årsagen til et fravær. Vi opfordrer til at notere fraværet i kontaktbogen. Dorte er ledelsesrepræsentant i alle A klasser + 4c og 2c Ole er ledelsesrepræsentant i alle B klasser + 1c Forældrene: Forældrene forpligter sig på, at følge op på om deres børn får lavet lektier, sund kost og søvn. Desuden bakker forældrene skolen op om de tiltag og indsatser der iværksættes omkring det enkelte barn og fællesskabet som helhed. Ved resultater under gennemsnit iværksættes handleplan, der offentliggøres i forældreintra på årgangen Kis 11/12: Indskolingen: Udeskole 2. årgang Mellemtrin: Matematik Udskolingen: Fysik LP: Når resultatet af den sidste kortlægningsundersøgelse foreligger, aftales der opfølgningssamtaler med de enkelte

3 Side 3 af 6 årgangsteam. Motivations og målfastsættelsessamtaler 11/12: Efter 3 anmærkninger i kontaktbog af lærere indkaldes forældre/elev til samtale. DA/OB indkalder lærer deltager. Det er lærerne der gør opmærksom på dårlig adfærd. De 3 anmærkninger skal være indenfor 1 2 måneder Målsamtaler iværksættes i september/okt for årgang. Ledelsen hjælper med en organisering. Der afsættes ca. 10 minutter pr elev. AKT teamet gør ledelsen opmærksomme på aktuelle problemer efter deres ugentlige møde. Rammer Sund kost og søvn: Forældre kontaktes af læreren, hvis læreren lægger mærke til kost og søvnvaner, der ikke fremmer indlæringen. Hvis der ikke sker en forbedring indkalder ledelsen til møde med forældre/elev. Læreren deltager. Fysiske rammer Vi har en skole, som på mange måder fremtræder flot og velholdt. Vi oplever dog en væsentlig forskel på skolens to afdelinger. Pladsen i Fraugde er trang. Alle lokaler i Fraugde benyttes af såvel undervisning som skolefritidsordning. Det slider hårdt på bygninger og inventar, at alt er i brug hele dagen. Vi oplever til stadighed pædagogiske, personalemæssige og ledelsesmæssige udfordringer i forhold til at have to fysisk adskilte afdelinger. Fx eleverne i Fraugdes mulighed for at benytte biblioteket kræver en del logistikarbejde i forhold til buskørsel m.m. Endvidere udfordringen i forhold til at være en synlig ledelse, når vi har to skoler, samt udfordringen i forhold til at få personalet til at opfatte sig som en enhed. Vi har, på trods af distriktsændring, stor tilgang af elever til skolen. Det er dejligt, at så mange søger vores skole, men vi forudser problemer med pladsen, ikke kun i Fraugde, men også på Tingkær. I kommende skoleår har vi indskrevet 62 elever til børnehaveklassen. På begge skoler, er der stort set ingen legeplads. I Fraugde trænger legeområdet virkelig til nyt. Skolen har i de sidste mange år, uden held, ansøgt om midler til legeplads. Set i lyset af at pladsen er så trang i Fraugde, både inden - og udendørs, ville det være rart, hvis de fysiske omgivelser var indbydende. Det er en ny udfordring for såvel forældre, personale og elever,

4 Side 4 af 6 at der opleves en større til - og fra flytning til området, og dermed skolen, end tidligere. Vi oplever, at det i høj grad er familier med en dårligere socio økonomisk præmis der flytter til området, hvilket giver os andre udfordringer og opgaver end hidtil. Vores personale er i den grad udfordret af en anden gruppe børn og familier end vi tidligere har været vant til i skolens distrikt. Vi har haft flere arbejdsskadeanmeldelser på grund af ud afreagerende børn, og vi er af arbejdstilsynet blevet pålagt, at have særligt fokus på det psykiske arbejdsmiljø af den grund. Vi har en god økonomi, men oplever at vi især bliver udfordret på det udmeldte beløb til varme. I forhold til varmeudgifterne, oplever vi ikke at skolen har et øget forbrug. Tværtimod ligger vores forbrug ret stabilt, men det udmeldte budget svarer ikke til udgiften. Endvidere oplever vi en stigning i forhold til udgifter i forbindelse med IT. Flere udgifter til el, reparationer, ny indkøb, licenser m.m. Vi er usikre på, hvordan budgettet og skolens vedligeholdelse vil se ud når rengøringen overgår til By- og Kultur fra 1. juni. Vi er bekymret for om vores flotte og gode standard kan holdes fremover. Ligeledes er vi bekymret for om skolen kan opretholde vores meget velfungerende kantine, i det at denne varetages af personale der er ansat i kombinationsstillinger. Skolen har nu aktive boards og projektorer i alle lokaler. Eleverne i klasse medbringer selv computer i skolen, hvilket betyder at der er en lidt større maskinpark til rådighed til de øvrige elever. Vi har ligeledes haft mulighed for at indkøbe flere computere til vores indskoling i Fraugde. Processer Vi arbejder målrettet med at implemtere Odense Kommunes Vision om et børne- og Ungemiljø og vi mener selv at vi er godt på vej ind i fremtidens skole. I indeværende skoleår har vi i skolens udskoling arbejdet med at implementere følgende: Kontaktlærere på en årgang Periodeopdelt skema Studietid 2 gange om ugen fra Forskellige former for holddannelse årgangsvis og på tværs af årgange. Holddannelser med forskellige udgangspunkter. fx efter lærernes kompetencer, emner, fagligt niveau, pige/dreng, bogligt/praktisk osv.

5 Side 5 af 6 Valgfag etableret på anden måde. 5 valgfag af 5 uger. Udbydes som kursusrække. Fastsættelse af mål med den enkelte elev Faglokaler i alle fag. Elevlocker udlejes til eleverne. Fra kommende skoleår etableres samarbejde med Holluf Pile skole samt Korsløkke Ungdomsskole om valgfag samt med Ejerslykke, Holluf Pile, Munkebjerg og Korsløkke om brobygning til ungdomsuddannelserne. Vi har endvidere et rigtig godt samarbejde med Institutionerne, Fritidsklubben og Korsløkke Ungdomsskole samt de lokale foreninger i Fraugde omkring et samarbejde om brugen af Fraugde Fritidscenter som byens samlingstorv i fremtiden. Et samarbejde som på alle måder ville have kunnet danne en flot ramme om vores børne- og ungemiljø, og som kunne have medvirket til at skabe sammenhæng i lokalområdet. Desværre er det strandet pga. manglende økonomi. Vi er ligeledes godt på vej med samarbejdet i vores ledelseskollegie. Resultater Samlet vurdering Vi deltager i flere samarbejder med comenius. Vi har i dette skoleår haft en undervisningsassistent (læreruddannet) fra Portugal og i kommende skoleår får vi en lærer fra Tyskland, som skal være hos os et halvt år. Vi har et samarbejde med Irland, Wales, Sverige og Tjekkiet. I kommende skoleår indgår vi desuden i et comenius Regios projekt med Island om overgange fra institution til skole.vi har haft flere af vores lærere og børnehaveklasseledere på Jobshadowing på Island. Lp- modellen er godt implementeret og virker efterhånden som en det var tænkt, som et redskab i forbindelse med inklusion. Vi er gode til at implementere nye medarbejdere på skolen og medvirker til at folk i jobtræning, lønnet praktik m.m. oplever at jobbet giver mening. Mange giver udtryk for at deres selvværd og velvære er øget hos os. Det er vi ret stolte af. Vi har en god trivselsundersøgelse, som peger på nogle udfordringer, men som alligevel viser en god /høj social kapital. Det er vi opmærksomme på, at vi fortsat skal arbejde på at opretholde. Med etableringen af 2 x ugentlig studietid er elevernes afleveringsprocent væsentligt øget. Tingkærskolen har i år været udfordret af arbejdet med at skabe

6 Side 6 af 6 bedre resultater og hæve skolens karaktergennemsnit og samtidig arbejde med at rumme en gruppe elever med andre behov end vi tidligere har været vant til. Vi mener dog, at vi, trods ny virkelighed og ny velfærd, udfordringer i økonomi og ændringerne i de socioøkonomiske faktorer, alligevel fortsat lykkedes med at lave en skole, som er godt på vej ind i fremtidens skole med et godt fundament for fortsat at udvikle vores børne- og ungemiljø. Vi oplever fortsat et personale, som har lyst til at være med til at udvikle skolen og som tager de mange opgaver på sig. Vejledning til skolebestyrelsens kommentarer til skoleledelsens samlede kvalitetsvurdering: Skolebestyrelsen skal nedenfor kommentere skoleledelsens samlede kvalitetsvurdering. Skolebestyrelsen har desuden mulighed for at komme med øvrige kommentarer/synspunkter. Se i øvrigt Vejledning til skolebestyrelsens kommentarer til kvalitetsrapporten, der kan findes på: U:\Portal\BUF\Skoler\_1. Vejledning Skolebestyrelsens kommentarer til kvalitetsvurdering: Skolebestyrelsens øvrige kommentarer/synspunkter: